Afgespeeld
-
De færreste af os tænker over, hvor vores pension investeres. Faktisk ender langt de fleste pensionskassers svimlende summer med at støtte våben- og tobaksproduktion og udvinding af kulsort olie - altså industrier, vi aldrig selv ville støtte, hvis vi kunne vælge. Paradoksalt nok kan man derfor ende med at udlede ret meget co2 gennem sin pension, selv om man forsøger at leve bæredygtigt i hverdagen.
Matter Pension har gjort det muligt for danskerne at vælge en pensionsordning, der gør en forskel. Startuppet laver partnerskaber med pensionsselskaber, og gennem en bæredygtig investeringsfond kan man som kunde følge med i, hvor ens pensionskroner ender.
Pensionsbranchen er en af de helt store syndere, når det kommer til at støtte industrier, der driver rovdrift på kloden, så det, Matter Pension har gang i, er helt sikkert fremtiden. Men er investorerne klar til at smide penge efter virksomheden?
-
Der bliver drukket ekstremt meget kaffe på verdensplan. Men kun 1 % af kaffebønnen ender i koppen, mens de resterende 99 % ryger i skraldespanden. Det vil startuppet Kaffe Bueno lave om på, og derfor samler de kaffegrums til den helt store guldmedalje.
Kaffegrums er nemlig ikke bare ubrugeligt affald. Det indeholder faktisk en masse fantastiske stoffer, blandt andet proteiner og antioxidanter, der blandt andet kan bruges i kosmetik.
Kaffe Bueno vil starte en bioraffinaderi, så de kan udvinde kaffens fulde potentiale, og til det søger de en ordentlig pulje penge. Investorerne elsker ideen om godt gammeldags genbrug, men er de klar til at smide et par håndfulde millioner efter Kaffe Bueno?
Dagens episode er på engelsk.