Afleveringen

  • ”Jo mere vi skammer os, og jo mere vi ikke får sat ord på den, jo mere forrået bliver vi, fordi vi bliver tyndslidte.”

    Sådan siger Katja Balslev Nielsen, der har skrevet bogen ”Skam i professionelle relationer”. Hun medvirker i et særligt bonusafsnit i podcastserien ”Forråelsens ansigter”.

    Skammen har Katja Balslev Nielsen selv mærket i sit virke i beskæftigelsessystemet. Og det er hun ikke ene om, mener hun. Skammen er på begge sider af ’skrivebordet’ mellem den velfærdsprofessionelle og borgeren, fortæller Katja Balslev Nielsen i podcasten. Det kan være skammen over ikke at slå til som medarbejder, skammen over systemet eller måske lige frem skammen over hele faggruppen. Og det kan være skammen over selv at skamme sig.

    Men skammen er gift i velfærdssektoren, mener Katja Balslev Olsen. Særligt, fordi den risikerer at blive skubbet videre i systemet fra den velfærdsprofessionelle til borgeren. Konsekvensen er, at borgerne får skylden, og skammen forplanter sig i dem.

    I podcasten fortæller Katja Balslev Nielsen mere om, hvordan skammen kan blive tydelig og fylde mere, så den ikke ender i forråelse, og så den måske kan tage skyldfølelsen fra både ansatte og borgere.

    Bonusafsnittet er en forløber for en ny programrække i serien, der kommer i slutningen af oktober måned.

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
    Musik: Johannes Elslo
    Grafik: Sille Jensen

  • Hver fjerde borger, der henvender sig til kommunens borgerrådgiver, har under den kommunale sagsbehandling været udsat for forråelse, som fx ubesvarede opkald eller mails, afvisninger og en nedladende tone. Det viser et nyt forskningsprojekt, der for første gang kortlægger omfanget af forråelse. Den mest udbredte form for forråelse er at blive ignoreret af sagsbehandleren.

    Bag forskningsprojektet står adjunkt Heidi Fischer Eskildsen og Ph.d. og adjunkt i socialt arbejde Lulu Hjarnø.

    ”Vi havde nogle studerende, der kom tilbage fra praktik, hvor de havde oplevet en hård tone og borgere, der blev talt om på en bestemt måde. De spurgte: ”hvad gør jeg?” og ”Er det ok, at jeg siger: ’stop, det må I ikke?’.” Så der var behov for en viden om: Hvor kommer denne her tone fra? Om hvordan taler vi med hinanden om det? Og hvordan klæder vi de studerende på til deres praktik, men også til når de bliver færdige og kommer ud i job,” siger Heidi Fischer Eskildsen.

    De to forskere bag projektet er selv overraskede over omfanget.

    ”Når vi har været ude for at fortælle om vores resultater, så er folk meget overraskede over, at tallet er så højt. Og selvom vi ikke har noget at sammenligne med, så mener vi, tallet er højt. Vi er i hvert fald blevet bekræftet i, at det var rigtigt at begynde at arbejde med dette felt,” siger Lulu Hjarnø.

    Artiklen er skrevet af journalist Niels Svanborg

  • Zijn er afleveringen die ontbreken?

    Klik hier om de feed te vernieuwen.

  • I dettte afsnit har vi fagligheden som omdrejningspunkt. For fagligheden er ifølge psykolog Dorthe Birkmose et værn mod forråelse. Men fagligheden og metoden udgør ikke i sig selv værnet. Det gør valget af metode og tilgang, mener hun.

    ”Alle metoder kan noget. Alle teorier har fat i noget. Og derfor er det ikke et spørgsmål om at vælge én metode. Man skal helst kunne vælge det hele. Kunsten som professionel er at kunne vælge fleksibelt mellem de mange metoder, så man får valgt de metoder, der kan være en hjælp for andre,” siger Dorthe Birkmose.

    Hun mener derfor ikke, at man som institution skal lægge sig fast på ét fagligt koncept.

    ”Der er så mange metoder, man kan benytte, hvor vi slet ikke kommer i nærheden af forråelsen. Men en hvilken som helst metode kan misbruges. En hvilken som helst metode kan blive så ekstrem, at den kipper over i forråelsen. Så uanset hvor hjælpsom en metode kan være, så er det ikke sikkert, at den enkelte borger oplever det som nogen form for hjælp, men tværtimod en krænkelse på forskellig vis. Og det er så det, der gør det svært. For det er ikke bare et spørgsmål om at have de her mange metoder. Det, der er det svære, det er at vælge den eller den kombination af metoder, som kan være en hjælp for lige præcis de her mennesker, i den her situation, på denne dag. Og så er vi tilbage til ”indefra-perspektivet”. Det er ud fra ”indefra-perspektivet” at vi skal prøve at vælge metode,” siger Dorthe Birkmose.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
    Musik: Johannes Elslo
    Grafik: Sille Jensen

  • Ledelsen har en vigtig rolle i arbejdet med at undgå forråelsen i omsorgssektoren. Men det stiller store krav til den enkelte leder. Det handler femte afsnit af ”Forråelsens ansigter” om.

    Lederens arbejde kan ifølge Dorthe Birkmose grundlæggende defineres som to opgaver, når det handler om at opsnappe og undgå forråelse. At man som leder er ”udefra-perspektivet”, samtidig med at man lægger strategier for at bekæmpe knaphed hos medarbejderne ved at give medarbejderne nogle arbejdsbetingelser, hvor de har tilstrækkeligt råderum til, at de kan hjælpe børn, voksne og pårørende.

    ”Lederne skal have mulighed for at være helt fysisk tæt på medarbejderne for at kunne opsnappe faresignalerne og mærke, hvis der sker et skred. Man skal som leder have tid sammen med medarbejdergruppen. Men samtidig skal lederen også være så mentalt distanceret fra gruppen, så man kan være ”udefra-perspektivet”. Det kan ikke nytte noget, at man bliver en del af gruppen, for så er man lige så ”lost”, som medarbejderne er,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

    Hun peger på, at mange ledere er udsat for et stort pres og mange arbejdsopgaver. Det gør det svært at bevare det mentale overskud til at bevare opmærksomheden på forråelse.

    ”Lige så snart, der er en leder, der oplever knaphed i deres råderum, knaphed på opbakning, knaphed på anerkendelse, knaphed på tid og knaphed på økonomi, så kan de blive så kognitivt reduceret, at de ikke har det mentale overskud til at lede,” siger Dorthe Birkmose.

    I dette afsnit møder du også afdelingsleder i Favrskov Kommune, Lise Lester, der har arbejdet med at finde nogle af de mekanismer, der kan føre til forråelse. Hun har skrevet en masteropgave om forråelse og har blandt andet interviewet en række medarbejdere.

    En af hendes konklusioner er, at det har en stor betydning, hvem man er på arbejde med.

    ”Det har en kæmpe betydning. Dem, jeg har interviewet, siger ’vi skal have hinandens ryg og jeg skal vide, hvor min kollega er.’ Hvis man ikke ved, hvordan dem, man er på arbejde sammen med, reagerer, så er det en kilde til, at det bliver stressende at være på arbejde,” fortæller hun.

    Både Dorthe Birkmose og Lise Lester nævner i podcasten begrebet psykologisk tryghed som helt afgørende for en arbejdsplads, der vil skabe åbenhed om risikoen for forråelse, og de fortæller begge om lederens arbejde med at skabe denne psykologiske tryghed på arbejdspladsen.

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
    Musik: Johannes Elslo

  • ”Hvis man opsnapper, at der er forråelse på vej eller i gang, så skal det siges. Og vi skal tale om det. Men det er svært. For når man skal tale om forråelse, så skal man balancere sin kommunikation, så man er i stand til at fordømme visse handlinger uden at fordømme mennesket,” siger psykolog Dorthe Birkmose i dette afsnit, der handler om medarbejdernes perspektiv.

    Åbenhed og dialog er ifølge Dorthe Birkmose vigtigt, når man som kollega vil sætte ind mod forråelse. Men på trods af gode intentioner, så er det svært at tage fat på en samtale om forråelse.

    ”Det, som man ikke kan styre, er hvordan den, der går kritiseret sine handlinger oplever det. Det rammer lige i hjertekulen, når man skal indse, at man har reageret forrået. Vi kan ikke gøre det uden at det opstår følelser af skam og dårlig samvittighed” siger Dorthe Birkmose, der opfordrer til at fokusere på, hvad det er kollegerne er presset og udmattet af frem for at skride til fordømmelse af personen.

    I programmet mødet du også Anne Dorte Skovgaard, der er social- og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun har skrevet novellesamlingen Ida og Løverne, der handler om hverdagen på et plejehjem. En hverdag hvor forråelsen også opstår.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
    Musik: Johannes Elslo
    Grafik: Sille Jensen

  • ”Når vi gang på gang bliver mødt med ”tør øjnene og spise en kiks”, når man står med så massive udfordringer, så er der sket et skred. Det er meget usundt for et systeme, når man ser mennesker i sådan en belastet situation som krævende og besværlige.”

    Sådan fortæller Monica Lylloff i tredje afsnit af Forråelsens ansigter, hvor vi vender blikket mod borgerne og den forråelse, som de møder i det system, som ellers er sat til for at hjælpe dem.

    Monica Lylloff stiftede i 2019 Facebookgruppen #enmillionstemmer, der samler historier og vidnesbyrd om forråelse og mennesker, der dagligt kæmper for at få hjælp i svære og belastende situationer.

    Baggrunden for at hun stiftede gruppen var hendes egne oplevelser med et system, som hun mistede sin ellers faste tro på, da hun stod med behovet for hjælp.

    I podcasten fortæller Monica Lylloff om mødet med systemet, hvor hun hurtigt kom til at føle sig til besvær, når hun bad om hjælp til sine tre børn, der har forskellige diagnoser. Der fortæller hun mere om i podcasten.

    I programmet medvirker også psykolog Dorthe Birkmose, som er fast ekspert i serien. Hun fortæller, hvad afvisning og ignorering fra systemet betyder.

    ”Det som borgere og pårørende oplever, når møder professionelle, der bruger forråelsen som en mestringsstrategi, det er at de bliver afvist, de bliver ydmyget eller de bliver talt ned til. Nogle af krænkelserne er meget tydelige, hvor de simpelthen får skæld ud, de bliver latterliggjort, og deres problemer bliver nedgjort. Men endnu værre er de næsten usynlige krænkelser i form af at de bliver ignoreret eller oplever, at det er svært at komme i kontakt med professionelle, som ikke svarer og vender tilbage. Og hvor borgere og pårørende oplever, at de er blevet til de vanskelige borgere og pårørende,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

    Hun fortæller, at borgene kan ende med at identificere sig med den fremstilling som vanskelige eller uadreagerende.

    Det er jo der, hvor det bliver hjerteskærende. Når jeg møder et ungt menneske, der siger, ”ja, jeg er jo uadreagerende”. Eller møde en pårørende, som siger ”ja, jeg er jo en af de vanskelige”. For det er de jo ikke. Men det er blevet dem fortalt så mange gange. Og så bliver de forråede fortællinger internaliseret gør det til en del af sit selvbillede,” fortæller Dorthe Birkmose.

  • Hvad sker der, når medierne stiller skarpt på forråelse på plejehjem, botilbud eller andre steder? Når vi ser dokumentarprogrammer om plejehjem, der ikke giver de ældre den rette hjælp, eller når vi ser voldsomme magtanvendelser mod børn og unge. Ændrer det så overhovedet noget? Eller gør det forråelsen mere skjult.

    I andet afsnit af ”Forråelsens ansigter” sætter vi spot på, hvad mediernes omtale af forråelse betyder for debatten og samtalen om forråelse.

    Psykolog Dorthe Birkmose, der er fast ekspert i podcasten, mener ikke, at mediesagerne har flyttet noget. Tværtimod. Hun har fulgt mediernes dækning siden 2006.

    ”Mediesagerne har været med til at gøre det hele værre og sværere,” siger Dorthe Birkmose i programmet.

    Problemet er i følge Dorthe Birkmose efterspillet, fordi det alt for ofte kommer til handle om at finde en syndebuk. Og jagten på syndebukkene betyder, at problemet med forråelse blive individualiseret.

    ”Alle som betragter et sådant medieefterspil, lærer alle sammen det samme. Og det er, at når fejl og mangler kommer frem i lyset, så bliver det værst for en selv. For man vil blive udskammet. Og man vil blive straffet. Og hvad lærer man af det? Man lærer, at når man selv laver en fejl næste gang, så gør man klogt i at holde det skjult, for hvis der er nogen, der opdager at denne fejl er sket, så er der ikke hjælp at få. Så derfor tænker jeg desværre, at mediesagerne har gjort mere skade end gavn,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

    Den seneste dokumentar om forråelse er tv2-dokumentaren ”Nødråb fra børnehjemmet”. Her så og hørte seerne optagelser af hårdhændede magtanvendelser. Blandt andet fra behandlingsinstitutionen Godhavn.

    Forstander på Godhavn Søren Skjødt fortæller i dette afsnit, hvad det betød for Godhavn og arbejdet med forråelse at være en del af tv-dokumentaren.

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
    Musik: Johannes Elslo
    Grafik: Sille Jensen

  • Hvad er forråelse? Hvordan kommer de forskellige former for forråelse til udtryk? Og hvilke tegn skal vi holde øje med for at undgå forråelsen?

    Det er temaet for første afsnit i serien Forråelsens ansigter.

    Psykolog Dorthe Birkmose er med som ekspert i programmet. Dorthe har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år og har skrevet flere bøger om emnet.

    Du skal også høre Alice historien om, hvordan forråelse sneg sig ind i hverdagen på hendes arbejdsplads. Først flere år efter opdagede hun, at hun havde været en del af en forrået kultur.

    Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk