Afleveringen
-
I dette dobbelte afsnit er jeg på besøg hos cand. scient. agrobiolog Carina Beblein, der gør os alle sammen klogere på fodring af sportsheste. Vi åbner op for den helt store debat om sukker og stivelse og dykker ned i de kemiske processer, der finder sted i hestens tarme, når den skal nedbryde de to forskellige fødekilder.
Du vil også blive meget klogere på mængden af sukker i eksempelvis frøgræs og hø og på, hvad der sker i hestens krop, når den er overvægtig. Kort sagt: Det er tid til at spidse øre og blyanter, for det er nu, vi skal blive klogere på fodring!
Hvis du vil dykke længere ned i emnet, har Carina lagt stemme til Pavocast, hvor hun udfolder al sin viden om hestens foderbehov over hele 5 afsnit.
God fornøjelse! -
I dette dobbelte afsnit er jeg på besøg hos cand. scient. agrobiolog Carina Beblein, der gør os alle sammen klogere på fodring af sportsheste. Vi åbner op for den helt store debat om sukker og stivelse og dykker ned i de kemiske processer, der finder sted i hestens tarme, når den skal nedbryde de to forskellige fødekilder.
Du vil også blive meget klogere på mængden af sukker i eksempelvis frøgræs og hø og på, hvad der sker i hestens krop, når den er overvægtig. Kort sagt: Det er tid til at spidse øre og blyanter, for det er nu, vi skal blive klogere på fodring!
Hvis du vil dykke længere ned i emnet, har Carina lagt stemme til Pavocast, hvor hun udfolder al sin viden om hestens foderbehov over hele 5 afsnit.
God fornøjelse!
Næste del af afsnit #35 udkommer i uge 27. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Det strider mod hestens instinkter at lægge sig ned og sove, og det på trods af, at den har brug for mindst 30 minutters REM-søvn i døgnet.
En hest lægger sig ikke ned, når den har søvnbehov. Den lægger sig først ned, når den er tryg og rolig. Det er dyrlæge og ph.d. Nicolai Jarløvs mantra. I dette afsnit følger vi op på vores snak om hestens søvnbehov og taler videre om de skadelige konsekvenser for lidt søvn kan medføre. Manglende søvn giver ortopædiske skader, skader i hovedet og måske er det også en af årsagerne til mavesår og stereotyp adfærd.
Nicolai mener først og fremmest, at den moderne ridehest trænger til mere ro og til at kede sig, så den kan nå at få den livsvigtige søvn. Vi kommer ind på årsager til, at hesten ikke sover, og hvilke symptomer på for lidt søvn, du skal kigge efter. -
Claus Hundebøl driver en springstald i Sønderjylland og så er han stor på Instagram. I dette afsnit besøger jeg Claus for at tale med ham om hans autentiske liv, som han flittigt deler ud af på de sociale medier - uden filter vel at mærke.
Claus har som barn og ung været udsat for mobning, fordi han gik til ridning. Derfor bruger han sin platform til at vise, at det at være dreng eller mand i ridesporten ikke er forbundet med noget skamfuldt. Vi taler også om bagsiden af medaljen ved at dele ud af sit liv og sin hverdag med hestene, og hvad man stiller op, når man modtager hadefulde beskeder. -
Amanda Elonga Staalsø er halvt dansk, halvt congolesisk. Og så er hun voltigør.
I dette afsnit fortæller Amanda om, hvad voltigering går ud på for "os" almindelige heste-mennesker. Men hvad endnu vigtigere er, så taler vi også om at ridesporten nogle gange er lidt lukket omkring sig selv. Vi taler om at skille sig ud og at være 'brun' i en ‘hvid’ sport.
Afsnittet er sponsoreret af Mustang Sportsware og jeg er så heldig at kunne tilbyde dig en rabatkode, der giver 20% rabat på hele kollektionen.
Mustang Sportsware er et nystartede danske brand, der producerer bæredygtigt ridetøj, inspireret af nordiske farver og moderne træningstøj. Ridetøjet er produceret i Europa af genanvendelige materialer og økologisk bomuld. Bukserne er sømløse og designet til at give dig optimal komfort uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Den smukke kollektion er super anvendelig i begge verdener, om du er i stalden eller i træningscenteret
Rabatkoden du skal bruge er EQUICAST20, så sparer du 20% på hele kollektionen. -
“Den sværeste diagnose i verden er at sige, at hesten ikke fejler noget.”
- Om handelsundersøgelser, købelov og dyrlægens dilemma med Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis.
Hvad bør du forvente, der kommer ud af en handelsundersøgelse? Det er temaet for denne uges dobbeltafsnit med Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis. Nicolai gennemgår handelsundersøgelsen trin for trin og taler om det vigtige match mellem hest og rytter. Men vi taler også om, hvad handelsundersøgelsen ikke kan svare på og hvorfor der er kommet så stort et fokus på røntgenbilleder frem for den kliniske undersøgelse. Og så slutter vi af med at diskutere den nye købelov og det udvidede rådgivningsansvar, der pålægges dyrlæger. For flere og flere af dem ender nemlig i retssager, hvis de kommer til at overse bare den mindste ting.
Afsnittet er sponsoreret af Optimum fra NAF. -
“Den sværeste diagnose i verden er at sige, at hesten ikke fejler noget.”
- Om handelsundersøgelser, købelov og dyrlægens dilemma med Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis.
Hvad bør du forvente, der kommer ud af en handelsundersøgelse? Det er temaet for denne uges dobbeltafsnit med Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis. Nicolai gennemgår handelsundersøgelsen trin for trin og taler om det vigtige match mellem hest og rytter. Men vi taler også om, hvad handelsundersøgelsen ikke kan svare på og hvorfor der er kommet så stort et fokus på røntgenbilleder frem for den kliniske undersøgelse. Og så slutter vi af med at diskutere den nye købelov og det udvidede rådgivningsansvar, der pålægges dyrlæger. For flere og flere af dem ender nemlig i retssager, hvis de kommer til at overse bare den mindste ting.
Afsnittet er sponsoreret af Optimum fra NAF. -
Når man tænker på Det Ridende Politi, tænker man måske ikke på hestevelfærd som noget af det første. Men det er faktisk nødvendigt at sætte hestens trivsel før alt andet, hvis du skal bede den om at gøre noget så naturstridigt, som at gå ind imellem i en flok aggressive demonstranter. Det kan du høre mere om i dette afsnit, hvor jeg er på besøg hos Jesper og Anne fra Københavns Politis Ryttersektion. Vi taler om træning, management og mental indstilling hos hestene. Så lyt med, når vi går en tur rundt i staldene, hilser på hestene og hører om deres hverdag.
Dagens afsnit er sponsoreret af Q-LINN Sports-BH’er. Jeg er så heldig at kunne tilbyde dig 10% på alle ride bh’erne fra Q-LINN, hvis du bruger rabatkoden EQ, når du handler på sadelmagerjanguldborg.dk. -
I dette afsnit er Equicast på besøg hos sadelmager Jan Guldborg, der har arbejdet i Gardehusarregimentet gennem mange år og som den dag i dag lever af at hjælpe mennesker og heste med at finde den rigtige sadel.
For det er ikke så lige til at finde en sadel, der både passer til rytter og til hest. Vi tager lytternes gode spørgsmål med i podcasten og besvarer dem så godt vi kan.
I afsnittet vil du bl.a. høre om korrekt sadelpleje, gjordtyper, heste med korte rygge, om pads er godt eller skidt og om forskellen på et mandebækken og et damebækken.
Afsnittet er sponsoreret af Q-Linn ride-bh'er og i hele april sparer du 10% på ALLE bh'erne, hvis du bruger koden EQ hos sadelmagerjanguldborg.dk -
Foråret står for døren og hopperne er så småt begyndt at komme i brunst.
Vi skal tale om hesteavl med dyrlæge Sarah Krasnik fra Hørsholm Hestepraksis, som har specialiseret sig i reproduktion. Sarah vil komme ind på følgende emner; kunstig befrugtning, om fertiliteten er under pres i disse år, måder at transportere frost- og kølesæd og så vil hun fortælle om de nyeste teknikker i embryooverførsler. Vi skal også diskutere, om vi er gået for langt i den målrettede avl af heste i dag.
I dag foregår hovedparten af ifolingerne ved kunstig befrugtning, enten via overførsel af frisk, nedkølet eller frossen sæd, som er tappet fra hingste på store hingstestationer eller via embryooverførsel, hvor et befrugtet æg sættes ind i en avlshoppe.
Reproduktion i dag handler i høj grad om økonomi og genetisk selektion. Så der er altså sket store teknologiske spring de sidste par år, og vi har rykket os ret langt væk fra, hvordan det foregår i naturen. ER det problematisk? Det får du svaret på i dag.
Afsnittet er sponsoreret af NAF og tilskuddet FERTILITY -
Vi skal tale om hesteavl med dyrlæge Sarah Krasnik fra Hørsholm Hestepraksis, som har specialiseret sig i reproduktion.
Sarah vil komme ind på følgende emner; kunstig befrugtning, om fertiliteten er under pres i disse år, måder at transportere frost- og kølesæd og så vil hun fortælle om de nyeste metoder til embryooverførsler. Vi skal også diskutere, om vi er gået for langt i den målrettede avl af heste i dag.
2. Del udkommer fredag d. 18. marts. -
I dette afsnit tager jeg Maiken B Hansen, som er dommer, dressurrytter og bedste veninder med Cathrine Dufour under armen og laver en knivskarp analyse af feltet til dressurkonkurrencerne under dette års Hingstekåring i Herning.
Vi skal nørde træningsskalaen, tidligere bedømmelser, og så får du en masse insider viden om de forskellige equipager. Hvis du interesserer dig for dressur, bør du helt sikkert lytte med.
Vi kommer desuden med en interessant forudsigelse sidst i udsendelsen. Mon du er enig med os? -
I den seneste tid har der været meget debat om de islandske blodfarme. På en blodfarm tappes drægtige hopper for blod, fordi blodet indeholder et hormon, som bruges i forbindelse med svineavl - og er utrolig mange penge værd!
Hormonet tvinger søer til at blive hurtigere drægtige og presser dermed deres kroppe til det yderste med det formål at producere flere smågrise. Men er det etisk forsvarligt at tappe gravide hopper for blod? Og er det okay, at vi gør det for at presse vores svineproduktion til det yderste?
Vi har besøg af dyrlæge, kiropraktor og avler af islandske heste Anne Marie Veistrup, der ejer Lejre Dyreklinik og har sin gang på Island.
Hør om hvordan blodtapningen på Island reelt foregår og så drager vi paralleller til danske dyreforsøg med heste og rewilding-debatten.
Vi skal gøre opmærksom på, at denne udsendelse indeholder beskrivelser af uetisk omgang med heste, der kan virke anstødelig for nogle. Ikke desto mindre har vi valgt ikke at klippe noget ud, da alle aspekter af debatten fortjener at blive nævnt.
Gruppen på Facebook, som nævnes i udsendelsen, hedder Stop Vanrøgt af Dyr Bag Hegn. -
I denne uges afsnit hopper vi i sadlen med Jeanne fra Dream Performance Horses, som gør os klogere på Westernridning i Danmark.
Vi taler om de mange forskellige underkategorier, som western består af, om kigge-finten i spinning, hvad en sej cowboyhat koster og så kommer vi ind på bredden i sporten.
Undervejs i udsendelsen opdager vi, hvor lille et fundament vores egen elskede dressurdisciplin er bygget på. Burde vi ryste posen noget mere, når det kommer til teorier og metoder?
Du skal lytte med, fordi dagens afsnit ender med at blive en snak om meget mere end Westernridning. -
I dette afsnit taler vi om hestens hove og til at gøre os klogere på dette emne, får vi besøg af registreret beslagsmed Kim Rasmussen. Kim skal hjælpe os med at forstå, hvad det egentlig betyder, at hesten har fire gode hove - og ikke mindst, hvad det kan give af problemer, hvis hesten har dårlige hove.
Vi kommer ind på korrekt smedning, foldtid, klimaforandringer, fodring og sygdomme.
Dagens episode er både lærerig, overraskende og ikke for sarte sjæle.
Den er desuden sponsoreret af Tylers hovprodukter, som er lavet af 100% naturlige ingredienser. Læs mere om Tylers her: www.tylershoof.dk
På vores Facebook og Instagram kan du deltage i en giveaway på Tylers Hoof Oil, Tylers Hoof Butter og Antibacterial Spray til en værdi af 687 kroner. -
Alternative behandlingsformer vinder frem i hestebranchen. Flere og flere ryttere benytter clairvoyanter og telepatører til at få kontakt til deres hest. Oftest er telepatører den sidste udvej i søgen efter en diagnose eller en forklaring på hestens problemadfærd.
Det taler vi med Mathilde Denning fra Animal Listening om.
Mathilde har indvilget i at lave en live telepati på Lauras parthest Viggo og spørgsmålet er, om Mathilde kan overbevise Laura (og dig) om, at der er mere mellem himmel og jord? Lyt med, når Viggo er med ‘on air’. -
Det er de færreste ryttere, der aldrig har prøvet at stå med en skadet hest. Overbelastninger, uforklarlige skader, inflamationer i væv og sener er noget, vi ser mere af end for 20 år siden. Så hvor går det galt? Det skal vi finde ud af i dag.
Vi har fornemt besøg af Nicolai Jarløv, som er dyrlæge, phd og medejer af Hørsholm Hestepraksis. Hørsholm Hestepraksis er en af landets største og mest anerkendte dyrlægeklinikker for heste.
Nicolai fortæller, hvad hovedårsagerne til skader hos rideheste er. Og svarene vil måske overraske dig. Velkommen til!
Dagens afsnit er sponsoreret af NAF PRO Superflex. Vil du deltage i Rideskolens Give Away på PRO Superflex til en værdi af 1299,- skal du klikke ind på Rideskolens Facebookside (Rideskolen) eller vores Instagram, der hedder @podcastenrideskolen. -
For 50 år siden var det fleste dressurryttere mænd. Dressuren som disciplin har rødder i militærets verden, hvor soldater dresserede hestene til det ypperste inden for krigsførelse.
Meget har ændret sig. I dag forbindes dressur med femininitet og er af samfundet kategoriseret som en kvindesport.
Hvordan opstår mobning, når drenge dyrker dressur?
Vi taler med 19-årige Kristian Würtz Green, der er international dressurrytter og med i bruttotruppen til ungdomslandsholdet. Kristian har et rigtig godt råd til alle drenge, der går til ridning.
Vi har desuden en vaskeægte mobbeforsker med på en telefon, Lotte Ekelund Kotzebue, som taler om et forældet mobbesyn og hvad man som forælder skal stille op mod mobning. Mobning er, ifølge Lotte, børnenes problem, men de voksnes ansvar.
Vi skal igen beklage den dårlige lyd, som skyldes at udsendelsen er optaget via SKYPE hjemmefra. Vi er tilbage i studiet i næste uge. -
I første del af årets sidste episode taler vi om vores egne personlige erfaringer med mobning i ridesporten. For er mobning noget, der stadig eksisterer? Og er det kun drenge, der bliver mobbet?
Vi har René med på en telefon, en af vores kollegaer fra branchen, der deler sine oplevelser med at blive drillet. Vi taler om konsekvenserne som voksen, om at være ‘fimset’, at blive udskammet for at være bidt af en ‘pigesport’, og hvorfor der skal hoveder på bloggen, før omverdenen tager det alvorligt.
Vi skal igen beklage den halvdårlige lyd. Laura har fået corona af sin søde kæreste, så vi har ikke haft mulighed for at komme i studiet.
Rigtig god jul til alle lytterne! -
I dette afsnit taler vi om alt lige fra lort og tis til at falde i møddingen!
Vi har samlet lytternes pinligste episoder og krydrer dem med vores egne. Du kan bl.a. høre om den gang Sandras mor faldt så lang hun var, da Laura fik dejlig lun overraskelse i hovedet og hvad der skete, da Sandra skulle til sit allerførste stævne.
Lad os bare blive enige om, at hestelivet er klamt!
Dagens afsnit er optaget over Skype, da ‘Miss Rona’ har været forbi redaktionen. Vi skal derfor beklage den dårlige lydkvalitet, og i samme ombæring undskylde til Liselotte, Sandras mor, for at smide hende under bussen. - Laat meer zien