Afgespeeld

  • Teslas nye tilbud på privatleasing er så billigt, at man skal tænke sig grundigt om, hvis man hellere vil købe en Model Y. Hør historien i denne uges podcast, der også annoncerer superbillige elbiler fra VW.

    Skal man købe bilen selv eller vælge privatleasing? Spørgsmålet plejer at afhænge lidt af øjnene, der ser, men når det gælder Teslas nye privatleasingtilbud, er der ikke nogen tvivl.

    Hør, hvad markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen anbefaler i ugens podcast, der undersøger priserne på Danmarks mest solgte bil, Tesla Model Y, og sammenholder det med, hvad det koster at privatlease. Bilradio kan også afsløre, at der er billige og helt nye elbiler fra Volkswagen til salg på brugtmarkedet. Der er mange penge at spare, mens der også er tilbud at gøre hos Skoda. Renault er aktuel med en voldsom prisnedsættelse på sin nye elbil, og i det hele taget er bilmarkedet inde i en historisk ustabil periode.
    En stabiliserende faktor i denne uges episode er dog den nye generation af den store Skoda Superb. Podcasten varmer også op til kåringen af Årets Firmabil, og i år er feltet af elbiler ekstra interessant.Der er også nyt om en ganske særegen Mazda, et kinesisk bilmærke og lytterspørgsmål.

    2:00 Tesla Model Y – Køb eller privatleasing?
    13:20 De billige VW ID.4 er landet
    23:40 Den helt nye Skoda Superb
    33:30 VW ID.7 Tourer – den store elektriske stationcar
    41:40 Mazda MX30 Plug-in Hybrid
    46:00 Stellantis køber Kina-mærke
    48:50 Opvarmning til Årets Firmabil
    52:00 Forsinkelser på Audi Q6 e-tron og Porsche Macan
    56:00 Lytterspørgsmål

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Længe har Tesla Model Y siddet på tronen, men nu forsøger Audi, Skoda og VW sig med omfattende forbedringer og lavere priser på de mest populære elbiler.

    Nu byder Audi, Skoda og Volkswagen konkurrenterne op til dans. Målet er at forsøge at indhente Tesla, og de opgraderede udgaver af Q4, Enyaq og ID.4 får markant flere hestekræfter fra en helt ny elmotor, en lidt længere rækkevidde og generelt mere attraktive priser.

    I denne uges Bilradio-podcast gennemgår værten, Christian Schacht, og den faste gæst, markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen, de mange ændringer. De to eksperter varmer også op til "Årets Bil i Danmark", der starter i næste uge.

    Feltet i år er mere broget end nogensinde, og spørgsmålet er, om det bliver en kinesisk bil, der vinder? Der er også roser til BMW i5, mærkets nye store elbil, som får positive ord med på vejen, især for pris og køreegenskaber. Og så sætter de to eksperter spørgsmålstegn ved, om folk stadig orker at køre plug-in hybrider.

    I ugens testgarage er der endda møde med en af markedets absolut bedste plug-in hybrider lige nu, og som sædvanligt er der tid til lytterspørgsmål.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.