Afgespeeld
-
Vi taler først om to kvindelige sexarbejdere, der blev fundet dræbt med præcis en uges mellemrum. Deres kollegaer var opskræmte - kunne der være tale om den samme gerningsmand, og ville han slå til i området igen? Bagefter handler det om en ung mand, der ringede til alarmcentralen for at fortælle, at han havde fundet sin ældre overbo livløs for foden af bagtrappen. Han vidste ikke, hvad der var sket, eller om hun var død.
Musik: Bensound
-
Da en inkassator forsvandt på sin rute mellem byens skyldnere, virkede det usandsynligt, at den 59-årige, pligtopfyldende medarbejder pludselig skulle være rejst uden at give besked. Men uden et lig var det svært at bevise, at der var sket en forbrydelse. Bagefter handler om en hundelufter, der gjorde et rystende fund på en øde parkeringsplads nær Vesterbro.
Musik: Bensound
-
Det handler først om en 48-årig britisk mand, der med sit job som lastbilchauffør var vant til at være langt væk fra sin kone og tre børn. En sommer bragte jobbet ham til København. En tur, der gik skrækkelig galt. Bagefter taler vi om en ung kvinde, der var på sit livs rejse alene, da hun pludselig forsvandt. Det eneste spor af hende var en mystisk overvågningsvideo fra en elevator på et hotel.
Musik: Bensound
-
Indeholder reklame for Mofibo.
Da en kvinde opdagede, at en taxa holdt i tomgang midt på gaden en tidlig morgen i oktober, tænkte hun med det samme, at noget var galt. Hun turde ikke gå tættere på og kigge ind i bilen. I stedet ringede hun straks til politiet, og ikke længe efter blev en menneskejagt sat ind. Bagefter handler det om en ung kvinde, der havde bosat sig i et tropisk paradis og elskede livet. Hun var forlovet og gravid, fremtiden så lys ud.
Musik: Bensound
-
Det er blevet tid til episode 100, og vi taler først om en veninde og en nabo til en kvinde på Frederiksberg, der ikke havde givet lyd fra sig i ugevis. Det lignede ikke hende ikke at vise sig i byen eller lade sin blomster, som hun ellers var så god til at passe, visne på den måde. Til sidst var de så urolige, at de tog i døren og konstaterede, at den var ulåst. Naboen trådte indenfor. Bagefter handler det om en ung kvinde, der gjorde sig klar til fest med veninderne og havde en sjov aften i byen. Hun forlod diskoteket til fods, det var en gåtur på små to kilometer. Næste morgen var hun stadig ikke kommet hjem.
Musik: Bensound
-
Da det bankede på døren, og hendes venner stod udenfor og fortalte, at den fyr, hun var vild med, ventede på hende hjemme hos dem, tøvede hun ikke et sekund. Den 16-årige pige kunne ikke have fordudset den ondskab, der ventede hende. Bagefter handler det om to unge kvinder, der kørte hjem ad en øde motorvej midt om natten, da der pludselig lød et øredøvende brag, som fik dem til at trække ind til siden. Det skulle de aldrig have gjort.
Musik: Bensound
-
Da en ung mand og hans mor blev bortført og afpresset for et svimlende beløb en ganske almindelig eftermiddag i august, viste det sig hurtigt, at kidnapperen havde en særlig grund til at gå efter netop dem. Bagefter handler det om en betjent, der stoppede en mand på cykel uden lygter. Få minutter senere hørte naboerne skud i mørket.
Musik: Bensound
-
En sortmalet bambuspind, to balloner, en grøn flaske og et falsk overskæg var nogle af remedierne, et kreativt ægtepar brugte til at få fingrene i flere millioner, så de kunne leve et liv i sus og dus på første klasse. Bagefter handler det om en af de værste massemordere i dansk historie. En iskold, fanatisk ekstremist, der uden at blinke tog livet af mænd, kvinder og børn.
Musik: Bensound
-
En 16-årig dreng blev meldt savnet, efter at han havde været forsvundet i en måned. Vennerne forestillede sig, at han var stukket af med en pige - indtil en gartner gjorde et mystisk fund i jorden ved en fodboldbane. Bagefter handler det om en brasiliansk skønhedsdronning, der fandt kærligheden i Danmark under en rundrejse i Europa. Obs: Sidste sag indeholder voldsomme detaljer.
Musik: Bensound
-
Naboerne i bygningen var chokerede, efter at en hjemmehjælper fandt en ældre kvinde død på sit køkkengulv få dage før jul. Ingen havde fantasi til at forestille sig, hvorfor nogen ville overfalde en harmløs gammel dame på den måde. Bagefter taler vi om en sag, der tog sin begyndelse, da tilfældigt forbipasserede fandt et forkullet lig på en nordjysk strand. Det havde været svøbt i en dyne, men ellers var der ikke gjort store anstrengelser for at skjule den dræbte.
Musik: Bensound
-
To kusiner legede foran et asylcenter, da en mand på en havetraktor standsede og tilbød dem en køretur. Kort efter lød et gennemtrængende skrig fra den ene pige. Bagefter taler vi om et søskendepar, som var på flaskejagt i Københavns Nordvestkvarter. Mellem buske og krat gjorde de et uafrysteligt fund.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, B.T., Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., Ritzau, Berlingske, Politiken.
-
En hel by var grebet af frygt, da en stribe af voldelige overfald på kvinder skete med kort mellemrum. Til sidst valgte politiet at opfordre alle borgere til holde sig indenfor og låse deres hoveddøre. Bagefter taler vi om en blodig sag fra Rønne, der sluttede på togskinnerne i Skåne.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: B.T., Politiken, Ritzau, Nordjyske, Jydske Vestkysten, fyens.dk, Berlingske, Jyllands-Posten, MetroXpress, tv2.dk, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Horsens Folkeblad.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T. Jyllands-Posten, Politiken, Ritzau, Berlingske, Aktuelt, Horsens Folkeblad, Bornholms Tidende, Fredericia Dagblad, Fyens Stiftstidende.
-
En 43-årig mand kom hjem fra arbejde en sen aften i maj og fandt sin ægtemand død på køkkengulvet i en blodpøl. Morderen var netop stukket af fra huset, men politiet havde allerede fået besked, for næsten samtidig havde en chokeret mand ringet til alarmcentralen og fortalt om det makabre gerningssted. Bagefter handler det om en ung kvinde, der fik lov at låne sin mors lejlighed, mens hun var på ferie i Spanien - på den ene betingelse, at hun ikke åbnede døren til soveværelset.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Fyens.dk, Ekstra Bladet, Viborg Folkeblad, Politiken, Vejle Amts Folkeblad, B.T. Horsens Folkeblad, Berlingske, Jyllands-Posten, Ritzau, tv2.dk, Horsens Folkeblad, Jydske Vestkysten, Hernings Folkeblad.Sag 2: B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Ritzau, Politiken, Se og Hør.
-
Indeholder reklame for Gyldendal.
Det handler først om en 48-årig kvinde fra Esbjerg, som forsvandt sporløst efter en tur til Varde, hvor hun skulle låne penge af en mandlig bekendt. Hendes bil blev efterfølgende fundet parkeret og aflåst, og nogle uger senere gjorde politiet en sørgelig opdagelse i hendes hus. Bagefter taler vi om Danmarks første og eneste skoleskyderi.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, B.T., Avisen Danmark, Jydske Vestkysten, viborg-folkeblad.dk, tv2.dk, fyens.dk, Se & Hør, Dagbladet Holstebro Struer.Sag 2: Jyllands-Posten, TV: TV-avisen den 5. april 1994, Podcast: Skyderiet på Aarhus Universitet fra Lokalavisen Aarhus, dr.dk, tv2.dk, Aarhus Stiftstidende, Ekstra Bladet, avisen.dk, Berlingske, Se og Hør.
-
En 51-årig kvinde blev sidst set i live ved 23-tiden en sommeraften i august, da hun gik alene hjem efter en tur i byen. Næste dag blev hun fundet død i sit soveværelset - kvalt af en ukendt morder. Bagefter handler det om en 11-årig piges utrolige kamp mod både en gal morder og elementernes rasen.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: TV2 Bornholm, dr.dk, Ekstra Bladet, TV: Dokumentar på TV2: Fornemmelser for mord, Ekstra Bladet, B.T., nyheder.dk, Se og Hør, Politiken.Sag 2: ned on the Ocean af Terry Jo Duperrault, Reader´s Digest, newsherald.com, ranker.com, historydaily.org.
-
Vi taler først om en ung mand, der blev så oprevet over, at hans kæreste slog op med ham, at han anskaffede sig et gevær. Det blev desværre ikke sidste gang, at han reagerede så voldsomt på en afvisning. Bagefter handler det om en ualmindeligt aktiv seriemorder, som gennem en periode på 12 år slog adskillige børn og unge kvinder ihjel.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, bog: Drabsarkivet af Kate BluhmeSag 2: Murderpedia.org, crimelibrary.com, serialkillercalendar.com, tv2.dk, B.T., Se og Hør, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet.
-
Det skulle have været en hurtig gåtur til bageren efter tebirkes og rundstykker. Han havde gået ruten med sine forældre flere gange før, så han kendte vejen. Men drengen med det lyse hår nåede aldrig frem, og kort tid efter blev hans pung og indkøbsseddel fundet på gaden tæt på hjemmet. Derefter taler vi om en drabschef, der stod bøjet over liget af en nøgen kvinde i en kælderskakt på Frederiksberg og til sine store overraskelse indså, at han kendte morderen.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, Randers Amtsavis, Se og Hør, TV: dokumentar på TV2 Play: Drabet på Joachim, Aarhus Stiftstidende, tv2.dk, Jyllands-Posten, B.T., bøger: Danske kriminalsager gennem 100 år. Del 2 af Palle Bruus Jensen og Jagten på morderne stopper aldrig af Frederik Strand, nyheder.dk.Sag 2: Ekstra Bladet, bog: Dansk kriminalreportage 1987.
-
En gåtur på hovedgaden i Nykøbing Sjælland udviklede sig dramatisk for en ung kvinde og hendes forældre en flot sommerdag i 1970. Bagefter handler det om jalousi og hævn. Da en forsmået elskerinde ikke kunne holde ud at blive afvist af den gifte mand, hun havde haft en affære med, købte hun en flybillet til Bornholm og bankede på hos hans hustru.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Bog: Drabsarkivet af Kate Bluhme, Ekstra Bladet.Sag 2: B.T., Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, dr.dk, tv2.dk, Kristeligt Dagblad, alt.dk, bog: Rejseholdets historie Af Ove Kryger Rasmussen og Frederik Strand.
-
Først handler det om et makabert fund i en affaldscontainer i Farum. Offeret var blevet tortureret, kvalt og rullet ind i et persisk tæppe. Efterforskerne ramte en mur af tavshed, da de prøvede at finde hoved og hale i en underverden af lånehajer, hasardspil og heroinhandel. Så skal vi til en park en sommeraften i 1981, hvor to personer gik forbi en suspekt mand, der forsøgte at komme af med to kufferter i en sø. Efter at manden var flygtet fra stedet, åbnede de nysgerrige vidner den ene taske, og synet, der mødte dem, kunne ikke have været værre.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, Ude og Hjemme, Jyllands-Posten, bog: ’Fra Edderkoppen til Makrellen’ af Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen.Sag 2: CNN, The Guardian, Murderpedia, Japan Today, Vice, Los Angeles Times, Vocal.
-
En 20-årig kvinde gik til myndighederne i håb om at få en flybillet til Grønland. Hun var oprevet og forskræmt og ville væk fra Danmark så hurtigt som muligt. Men da hun senere skulle hente billetten, dukkede hun ikke op. Bagefter handler det om et ægtepar, der var på fisketur sammen sent om aftenen, da hustruen pludselig forsvandt i mørket uden at efterlade sig et eneste spor.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: TV: Danske mord S2E5: Det forkullede lig, bog: Dansk kriminalreportage 1980: Stjerneskibssagen, Ekstra Bladet.Sag 2: Ekstra Bladet, bog; De døde de dømte de frikendte som er skrevet af Palle Bruus Jensen.
- Laat meer zien