Afleveringen
-
Da Thomas Hartmann for første gang så dansk standup på Rhodos i 1996 slog lynet ned, og siden har han ikke ville arbejde med andet. Nu kan du høre ham i ugens afsnit af 100% komiker, hvor han og Elias stepper gennem onemanshows, julekalender-toere, en ekstremt avanceret kopimaskine og ikke mindst de gode råd, en lang karriere i dansk comedy fører med sig.
-
Fra første forførende møde med at få folk til at grine til at stå klar med sit tredje onemanshow, Elias Eliot tager dig på Olav Lundsgaards vej til stand-up-scenen. Det handler om at se sig selv udefra, kende sig selv indefra og så i øvrigt ikke glemme, at man er andet og mere end sin autisme - uanset hvad man foretager sig. Hør om Olavs fiaskotur til Norge og hans tanker om AI i dansk comedy, krydret med hændelser fra specifikke årstal og en vild viden om danske julekalendere i ugens afsnit af 100% komiker.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Ugens komiker er kendt for at gå til grænsen ... og langt over. Hør, hvordan Elias Eliot og Brian Mørk bevæger sig gennem Brian Mørks karriere fra Anders And til det der tweet, du ved nok, som satte gang i Danmarks største shitstorm. Der er også rig mulighed for at høre om Brian Mørks forhold til skovsnegle, hans tanker om Den Store Bagedyst - og ikke mindst alle de shows, Brian Mørk har været manuskriptforfatter til.
-
Mød Lasse Rimmer - kendt fra TV, scenen og den der periode du så alle afsnit af Casper og Mandrilaftalen på YouTube.
Hos 100% komiker dykker Elias Eliot helt ned i Lasse Rimmers karriere fra de første spæde skridt mod stand-up til de store tv-produktioner i primetime sendetid. Det handler om at være ærlig med sig selv, prøve alt af og ikke mindst lade sine interesser styre karrierevalgene - og så skal du også høre lidt om næbdyr, kakler og ristede løg. Naturligvis. -
Fra dansk standups spæde start har Mette Frobenius givet sit besyv med fra scenen, og det er alle facetter af den optræden, hun fortæller om i ugens afsnit af 100% komiker. Mette Frobenius rusker op i kedelig EU-snak og diskuterer lovgivnings-"juks" i næsten samme åndedrag, som du får historien om jobbet i pølsevognen, og hvor meget det kostede at have "herrebesøg" på et hotel efter et job - der er nok at grave sig ned i for Elias Eliot i denne uges afsnit.
-
Måske er dit glas halvt tomt, men denne uges afsnit af 100% komiker er helt fyldt med Oliver Stanescus historier fra livet, karrieren og alt det, man er vidne til, når man som komiker gør sig mest i small talk og personlige historier. Følg med på Olivers vej mod stand-up-scenen, der blandt andet skulle igennem den berømte klap, der gik ned, men også oplevelsen af, endelig at være det rigtige sted og arbejde med det, han holder allermest af. Og det der med lamperne? Det må du lige høre afsnittet for at forstå.
-
*TW: Vær opmærksom på, at dette afsnit indeholder emner som depression og selvmord
Ugens Komiker på Radio 100 er Mads Holm - og historieposen er vidtåben, når han og Elias Eliot dykker ned i den mangeårige karriere. Hør, hvordan Mads blev puffet blidt, men bestemt mod comedy fremfor skuespil, hvem han havde "Æseldebut" for - og ikke mindst, hvordan udtrykket "et Mads Holm-spot" opstod. Mads og Elias tager dig med på den vildeste rustursrutsjetur - og snakker også om de tungere, ikke-gængse stand-up-emner, som Mads Holm turde tage op, før nogen andre.
Husk, du kan altid få hjælp: https://www.livslinien.dk/
-
Har du nogensinde bedt nogen flytte for dig og bestilt færre pizzaer, end der var hjælpere? Så er Peter Werner - ugens komiker på Radio 100 – nok ikke din ven. Sæt dig godt til rette – luk øjnene – og gør dig klar. Der er nemlig gang i alt fra gamingnørderi til gamle Excel-anekdoter, når Peter Werner og Elias Eliot svinger sig gennem ugens afsnit af 100% komiker.
-
Pioner i dansk stand-ups spæde begyndelse - nu med en palet af talenter der spænder fra forfatterskab til billedkunst - Thomas Wivel er ugens komiker på Radio 100 - og denne uges gæst i 100% komiker. Hør, hvordan Thomas formår at blive sendt hjem fra Danmark har Talent, om hans forhold til radiatorer og om hvem, han helst ville vikariere for. Og så kan du høre, hvilket råd Casper Christensen gav Thomas Wivel, efter hans stand-up-debut.
-
Jan Gintberg og Elias Eliot bevæger sig på kanten mellem sjov og alvor i denne uges afsnit af 100% komiker. Hvorfor er Jan Gintberg nervøs for at lege "jeg har aldrig"? Hvad sker der egentlig med Æsels stemme i den nye Shrek 5-film? Og undskyld mig, men hvad pokker er en plejl? Lyt og lær om alt fra landbrug til selvbetjeningskasser, og hør, hvad det er lykkedes Jan Gintberg at snakke sig ud af ...
Producer: Freja Quistgaard -
Denne uges afsnit byder både på tarok, tabrock, og tarteletter, når Natasha Brock indtager 100% komiker - hør også om Natashas forhold til grævlinger, hendes hemmelige talent og få historien om Natasha Brocks værste job.
-
Hedder det Nørgaards "netflix" eller "netfix"? Det får Elias Eliot opklaret i det her afsnit af 100% komiker. Martin Nørgaard fortæller også om, hvorfor Heino Hansen var rasende til DM i stand-up i 2010. Og så kan du jo allerede nu overveje, hvad du selv synes om ordet "filt"? God fornøjelse!
-
Simon Talbot satte nogle benhårde regler for sig selv, da han startede sin komikerkarriere, og det skal der til, hvis man vil på international turné -
det er også i det her afsnit af 100% komiker, at du kan høre præcis hvad der skete, da Elias Eliot besvimede i studiet, og så kan du i øvrigt lige vove på at placere en komiker forenden af et langbord til en intim julefrokost, hvis du altså spørger Simon Talbot. -
Andreas Bo har været forbi hos Elias Eliot - og der er fuld knald på parodier, historier og revyanekdoterne. Hør om alt fra Live fra Bremen til opfindelsen af Johannes Møllehave-parodien i denne uges afsnit af 100% komiker!
-
Den originale Lars-Lars er denne uges gæst hos Elias Eliot. Lars Hjortshøj fortæller om den danske stand-ups spæde start i 90'erne, de mange roller, han efterhånden har under huden og om et særligt overraskende hemmeligt talent. Der er tid til at lave sjov med alt fra brusebade til Bastognekiks - men også til at snakke om livet, døden - og ikke mindst: Casper og Mandrilaftalen. Velkommen til 100% komiker!
-
Elias Eliot har haft besøg af Stefan Wibling, der, udover at fortælle om sin evige kamp med DSB, strør om sig forslag til scorereplikker og fortæller om, hvad der i sin tid satte ham på sporet af stand-up. Sæt dig godt til rette - eller hold dig i bevægelse - og lyt til den her uges afsnit af 100% komiker!
-
Ugens komiker er Clara Schøn - og skønt bliver det, når Clara og Elias synger børnesange i mol, snakker om musikalsk comedy og vurderer, hvilket instrument man giver til den, man helst ikke vil have bliver i bandet.
-
100% komiker er tilbage fra ferie med Heino Hansen i gæstestolen. Hør, om Heino har været på blind date, om han synes ordet "tunsalat" er sjovt og hvad der ligger bag titlen på hans første afskedsshow.
-
Hvad har en tandlæge og en mekaniker til fælles? og hvem er den amerikanske udgave af Mads Skjern fra Matador? Hør svarene i denne uges afsnit af 100% komiker. Lasse Madsen og Elias Eliot tumler igennem fiaskohistorier, "jeg har aldrig" og så skal Lasse Madsen blandt andet vurdere, om ordet 'vaffel' er sjovt eller ej.
-
Michael Shøt ... Scøt ... Schøt? Ja, uanset hvordan du staver det, er Michael Schøt denne uges gæst i 100% komiker. Lyt med, når Elias Eliot og Michael Schøt leger "jeg har aldrig", normaliserer kropsvæsker og taler om, hvordan man konstruerer gennemtænkt kvalitetssatire.
Vært: Elias EliotProducer: Freja Quistgaard
- Laat meer zien