Afleveringen
-
Parnasset brænder, milliardærerne rykker ind, og en mærkelig klassekamp er brudt ud i USA. Mandag bæres Donald Trump til Det Hvide Hus på en en ny tidsånd. Weekendsavisens USA korrespondent, Markus Bernsen beskriver det store vibe shift, som skyller hen over landet.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Sommerfugle får hjertet til at juble,« fortæller biolog Michael Stoltze, som torsdag aften vandt Weekendavisens Litteraturpris for sit store værk: Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger.
I Avistid fortæller han om sin livslange fascination af sommerfugle, og hvad deres korte liv giver mennesket: »Jeg ser noget stort i det intense liv. Livskraften, simpelthen.«
Christian Bennike taler med prisvinderen om vores forbindelse til naturen, poesi og sansernes kraft.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Palæstinenserne bliver nødt til at lægge deres historiske offerrolle på hylden, hvis våbenhvilen mellem Hamas og Israel skal føre til egentlig fred.
Det mener Weekendavisen chefredaktør Martin Krasnik, der er gæst i dagens Avistid.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt, Birgit Nissen Pedersen og Karen Sigrid Jacobsen. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy sidder lige nu anklaget for at have modtaget kufferter med millioner af eurosedler fra Libyens afdøde diktator Muammar Gaddafi. En utrolig sag med skjulte båndoptagelser, hemmelige bankbokse og hovedvidner, der pludselig falder døde om.
Weekendavisens frankrigskorrespondent Aske Munck har siddet med i retssalen. Han opruller affæren, som også rejser spørgsmålet: Er Frankrig nu endelig ved at tage et opgør med korruption i toppen af samfundet?
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt, Birgit Nissen Pedersen og Karen Sigrid Jacobsen. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Trods stor bekymring i offentligheden er det den rigtige beslutning, at Facebook nu udvider grænserne for ytringsfriheden og fjerner hæren af faktatjekkere, som gennemgår og censurerer opslag for hadtale. Også selvom det sker for at tækkes Donald Trump. Det er Weekendavisens journalister, Nikolaj Arve og Christian Bennike, rørende enige om i dagens udgave af Avistid.
Men Zuckerbergs kovending er en del af en større bevægelse hos de store amerikanske virksomheder: I al hast skifter de politik, inden Trump indsættes som præsident på mandag. De går fra woke til MAGA.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
96-årige Inge Lynge grundlagde psykiatrien i Grønland og oplevede kultursammenstødet, der førte til nogle af de sager, som grønlænderne i dag bebrejder danskerne. Poul Pilgaard Johnsen har besøgt Inge Lynge i Helsingør.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik mener, at Danmark står i den mest alvorlige udenrigspolitiske krise siden Muhammedkrisen.
Vores forhold til USA er på spil, vi kan miste Grønland, og det minder danskerne om en hård sandhed: »Vi er ingenting,« som Krasnik siger.
Så hvad skal lille Danmark gøre for at klare sig i Trumps verdensorden? Det handler dagens afsnit af Avistid om.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er forfejlet, når Múte B. Egede og Aki-Matilda Høegh-Dam taler om folkedrab og kolonialismens lænker. Det mener den verdensberømte grønlandske forsker Minik Rosing.
»Grønland er en nation, der er gået meget bedre, end man nogensinde havde turde håbe på,« siger Rosing i dagens udgave af Avistid.
»Jeg tror, grønlændere gennem det seneste århundrede har haft lige så gode eller bedre frihedsrettigheder end de fleste mennesker på landet i Danmark.«
Programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lige nu blander Elon Musk sig i politiske debatter over hele Europa – i Tyskland, England, Italien og Grønland.
Men hvad betyder det for Europa, at verdens rigeste mand sætter dagsordenen og så entydigt støtter højrefløjen? Det diskuterer udlandsredaktør Anna Libak og vært Christian Bennike i dagens Avistid.
»Jeg er mere bekymret for europæerne, end jeg er for Elon Musk,« siger Libak.
Det er Bennike ikke helt enig i.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Med afsæt i sin egen familiehistorie fortæller Sofi Oksanen om de tusinder af børn, som Rusland har taget i Ukraine og vil gøre til russere. En fred i Ukraine skal også være retfærdig for dem.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mikael Bertelsen har vendt sin familiehistorie om og gjort hjemmet stabilt og arbejdet til anarkiets holdeplads. Men en bestemt del af familiehistorien har Bertelsen ikke beskæftiget sig med. Før nu.
Hør Synne Rifbjergs store portrætinterview med Mikael Bertelsen.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil ikke længere bruge 6,2 millioner om året på særstøtte til græsk og latin i gymnasierne. Og det vil være fatalt, mener Weekendavisens Marie Louise Vesthardt: »Det er hele forståelsen af, hvordan man bliver en god, kritisk samfundsborger.«
Hun tager debatten med Mattias Tesfaye i dagens udgave af Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
Podcasten blev sendt første gang den 10. september.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
København er en gammel by i nye klæder. Der findes kun få bygninger, som er opført før 1700-tallet. Og en af de vigtigste er Børsen, som i dag gik i brand.
Hundredvis af mennesker stimlede sammen og stirrede vantro på den brændende bygning. En af dem var Pernille Stensgaard, journalist på Weekendavisen.
»Det er en sorgens dag,« siger hun. Men hvorfor bliver vi egentlig så påvirkede af branden? Hvad er det, vi har mistet?
Det spørger Nikolaj Arve om i dagens Avistid.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Podcasten blev sendt første gang d.16. april.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad gør krig ved mennesker? Hvordan indretter man sit liv og sin hverdag med daglige angreb?
Den ukrainske filminstruktør Iryna Tsilyk gør status over året fra sit hjem i Kyiv.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Nok er midterregeringen “mærkelig”. Men det er Folketinget også blevet, skriver Arne Hardis. Optakten til næste valg ligner en folkeafstemning for eller imod Mette Frederiksen.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sami Kleit tør ikke gå med sin kæreste i hånden på Nørrebro i København. Og han er ikke den eneste homoseksuelle mand, som frygter homofobiske tilråb fra især muslimer.
Men det er et problem, som Copenhagen Pride helt overser, mener Kleit, som selv har muslimsk baggrund:
»Fordi man har så stærkt et fokus på intersektionalitet, så er der den her konstante frygt for at udtale sig islamofobisk,« siger han.
»Jeg savner fra Priden, at de tør sige det, som det er: at der er en masse muslimer i Danmark, der er homofober.«
Journalist Sami Kleit er dagens gæst i Avistid med Nikolaj Arve.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Podcasten blev sendt første gang d.15. august.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi er manisk optaget af vores børn, og det er et problem. Både for børn og forældre.
I dagens Avistid fra Folkemødet på Bornholm taler vært Christian Ågård Bennike med sin mor, ph.d. Dorte Ågård, om opdragelse, forældre og sin egen barndom.
Moderne forældre er bange for at være autoriteter, mener Dorte Ågård, og det er problem for både børn og voksne: »Forældre tør ikke sige nej og tage lederskabet, det betyder, at børnene bliver eksistentielt overbelastet.«
Forældre bruger mere tid med deres børn end nogensinde før, men de er også kronisk bekymrede og evigt i tvivl. Hvordan undgår vi at skabe en hel generation af overbelastede forældre og ufrie børn? Og hvad gør vi med den helt store forandring af børnelivet: skærmene.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Podcasten blev sendt første gang d. 17. juni.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dressursporten er under kritik for at behandle hestene for brutalt – måske er det faktisk umuligt at ride hensynsfuldt på højt niveau?
Debatten er det seneste eksempel på, at etik i disse år støder sammen med æstetik. En ny sensitivitet breder sig i kulturverdenen. Spørgsmålet er, hvor man trækker grænsen mellem moral og skønhed.
Dagens gæst i Avistid er Pernille Stensgaard, journalist på Weekendavisen og forfatter til bogen Hvad jeg ved om kvinder på heste.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært. Podcasten blev sendt første gang d. 6. september.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kan en traditionsforagter lave sine egne traditioner? Lone Frank har skrevet et essay om én juletradition, hun kan anbefale: Tag væk - hold jul langt væk hjemmefra.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Avistid holder juleferie, men der er stadig masser at lytte til. Klaus Rothstein har lavet en podcastserie om syv danske litterære klassikere. Vi bringer første afsnit af Klassikerskolen om nittenårige Mathilde Fibigers roman Clara Raphael fra 1851.
Hør resten af serien her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Laat meer zien