Afleveringen
-
Folkets Klimamarch i 2019 gjorde Folketingsvalget til et klimavalg, hvor titusindvis af både unge og ældre danskere råbte op og krævede klimahandling nu. I mellemtiden er den grønne dagsorden blevet overtaget af skiftende verdenskriser, som har sendt klimaaktivisterne væk fra gaden og ind i andre foraer for deres klimakamp.
Nu seks år efter klimamarchens eufori har Politikens Sara Vorre Rothstein opsøgt fire af de unge aktivister, der var med den dag, for at høre, hvordan de holder håbet i live og fortsætter kampen på hver deres måde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Pave Frans er død, og derfor genudsender vi det portræt af paven i Rom, som vi producerede i slutningen af februar i år, da han blev alvorligt syg.
Hvad ville Jesus have sagt, hvis han havde levet i dag?
Det er der sikkert mange, der selv mener, at de godt kan sjusse sig frem til. Men der er kun én, som over en milliard mennesker lytter til, når han vejer tidens store spørgsmål på kristendommens vægt. Nemlig Paven i Rom.
Så når han bliver indlagt, som i de her dage, er der mange verden over, der holder vejret. Det er nemlig alt andet end ligegyldigt, hvem der sidder i Vatikanet og udstikker den katolske kurs i en omskiftelig verden.
Har homoseksuelle lige så meget ret til at blive gift i kirken – eller til at blive præster som heteroseksuelle? Skal præster leve i cølibat – med risiko for, at flere misbruger børn seksuelt? Og skal man afsløre dem eller gå stille med dørene for ikke at støde flere fra kirken? Og er et kapitalistisk samfund, hvor springet mellem rig og fattig ser ud til kun at vokse, overhovedet foreneligt med den kristne tro?
Disse spørgsmål – og et par mere – stiller vi vores korrespondent i Italien, Søren Mikael-Hansen, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
I dag har vi udvalgt én oplæst artikel til dig fra Politiken. Nemlig et interview med operasangeren Magnus Vigilius. Det er skrevet og læst op af Michael Bo, der gennem en lang årrække har været journalist og skribent på Politikens kulturredaktion.
------------
Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I dag, Skærtorsdag, er Politikens hooligan-podcast 'Blod på trøjen' på besøg i 'Du lytter til Politiken'. Lyt til femte afsnit om overlappet mellem ansatte i klubberne og voldelige fans.
Både Brøndby IF og FC København har ansatte, som enten selv har været hooligans, eller som stadig har bånd til den voldelige fan-scene i storklubberne. De såkaldte 'Supporter Liaison Officers' (SLO’er) eller fankoordinatorer er ansat for at være kontaktperson mellem fans, klubber og politiet. Men mange almindelige fans er utrygge ved SLO’erne og stiller nu spørgsmålet: Har klubberne inviteret trojanske heste indenfor?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad er det egentlig, helt almindelige drenge og unge mænd bliver mødt af på nettet i det, man kalder manosfæren?
Forestil dig, at du var en dreng på 16 år, der gik på sociale medier og søgte lidt på noget, mange drenge i den alder nok søger på – lidt fodbold, lidt piger, lidt træning – hvad var det så for en verden, der ville åbne sig for dig? Og hvad ville den gøre ved dig?
Det spurgte Politikens Emilie Maarbjerg Mørk og Lars Eriksen sig selv om, og så udtænkte de en måde at finde ud af det på.
Det sendte dem ind i en verden, de hverken kender eller forstår sproget i. En verden, som blandt andet har chokeret mange, efter at have set den roste tv-serie ’Adolescence’.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Emilie Maarbjerg Mørk, hvordan det var at bevæge sig igennem manosfæren nærmest som i en båd med glasbund over et koralrev og se lige ind i en verden af afmagt, ensomhed, udnyttelse… og vrede.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De ligger ned, Demokraterne. Mens Donald Trump-toget bare kører afsted – hen over dem, USA og resten af verden. Så hvorfor gør de ikke rigtig modstand? Hvor er de voksne? Og hvem skal nu tage over og give det andet Amerika håbet tilbage?
Det spurgte reporter på Politikens udlandsredaktion, Jesper Thobo-Carlsen, sig selv om. Og fandt ud af, at flere demokrater allerede er i gang med at afprøve hver deres bud på, hvordan partiet kan klatre op af bombekrateret efter nederlaget til Trump.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Klima står ikke længere øverst på den demokratiske dagsorden. Danskerne gider ikke høre mere om verdens undergang, men klimaforskerne må stadig se den sandhed i øjnene hver dag.
Politikens Magnus Bredsdorff har spurgt danske klimaforskere, hvordan de ser på klodens fremtid – og hvordan den voldsomme viden, de har om klimaet, påvirker dem personligt. Nu fortæller fire af dem om deres frustration, vrede og sorg, som har taget form af spiseforstyrrelser, togrejser til Portugal og udskammende tilråb af bilister.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken:
Først kan du høre Birgitte Kjær læse en artikel om AI op. Den har overskriften 'Jeg er krimiforfatter. Jeg genkender tyveri, når jeg ser det' Den anden og sidste artikel er et interview skrevet og læst af Lars Eriksen. Han har interviewet en mand, der har opfundet art poppen. Gjort karaoke cool. Drukket te med Dalí. Været et modeikon. Og givet crooneren nyt liv. Blandt meget andet. 80-årige Bryan Ferry er klar med en ny plade. Lars Eriksen ringede til ham.------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I nogle lange, dyre dage troede vi, at nu var vi alle sammen i toldkrig med Donald Trump og det nye USA. Og det kan stadig vise sig at være rigtigt. Men så satte Trump pludselig det hele på pause, sænkede satserne og udskød sin økonomiske verdenskrig i 90 dage. Bort set lige fra med ét land. Det største af dem alle: Kina.
Var det så i virkeligheden bare et klodset tilløb til det, han hele tiden har villet: Nemlig at indlede kampen mellem den gamle supermagt USA og den nye Kina? Og hvis det er det, vi nu står overfor, hvad har vi så i vente? Hvordan vil det forandre verden? Og hvem skal vi egentlig holde med?
Det diskuterer journalist Nils Thorsen, international kommentator Michael Jarlner og Asien- og Kinakorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Nu var vi lige blevet enige med amerikanerne om et nyt forsvarssamarbejde, der så rigtig fornuftigt ud. For dengang i 2023 virkede det kun som en god idé, at lade vores nærmeste allierede passe ekstra godt på os. Men så kom Trump. Og det har ændret verden, som vi kendte den.
I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller politisk reporter Kristian Corfixen om den historiske aftale, der giver USA lov til at sætte soldater og militært udstyr på dansk jord, og som fredag skal førstebehandles i Folketinget.
Men selv om verden - og ikke mindst vores relation til USA - er forandret, ser aftalen stadig ud, som da Lars Løkke Rasmussen og Antony Blinken indgik den for halvandet år siden. Derfor spørger mange nu sig selv: Bør vi tillade amerikanske soldater herhjemme i en tid med Trump?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det har været en blodig uge for aktiemarkedet. Ikke kun herhjemme, men i hele verden. Markedet har taget én vej, og det er nedad.
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er økonomiredaktør Per Thiemann, som i flere dage har fulgt med i, hvordan hele verdensøkonomien er kommet i akut krise. Han har prøvet at forstå, hvorfor Trump har gjort det dyrere for amerikanerne at købe varer fra udlandet.
Per Thiemann kommer med to analyser:
En, hvor han går med Trump og trækker de mulige fordele for amerikanernes økonomi frem i lyset. Og en, hvor han går imod Trump og kaster et kritisk blik på præsidentens toldkrig mod verdenshandlen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
For nylig lavede tre forskere et eksperiment.
De rensede ti mobiltelefoner for alt indhold.
Oprettede profiler, hvor det så ud, som om telefonerne tilhørte drenge og unge mænd.
Og så blev de ti falske profiler sendt ud på nettet.
Forskerne ville se, hvad det er for noget indhold, unge mænd får præsenteret af algoritmen – den usynlige digitale hånd, der er drevet af ukendte ordrer, og som leder os allesammen hen i forskellige hjørner af internettet.
Maja Brandt Andreasen, som er forsker i køn ved universitetet i Stavanger, er gæst i dagens udsendelse. Hendes forskning får ekstra stor opmærksomhed i disse uger.
For den populære tv-serie ’Adolescence’ sætter fokus på det kvindefjendske indhold, drenge og unge mænd møder, når de er på nettet – og mange, der har set serien, spørger sig selv, om det også er sådan i virkeligheden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Gæsterne stod i kø. Alle lyttede til parret bag. De drømte højt om bæredygtighed, ansvarlighed og permakultur – alle tidens populære pejlemærker.
I dag står Stedsans tilbage som en økonomisk ruin og stifterparret er tilsyneladende på skatteflugt. Imens 158 tønder med lort står efterladt midt i naturen.
Politikens Jonas Pröschold har undersøgt det nu forladte naturhotel Stedsans in the Woods. I det her afsnit fortæller han om en drøm, der tog form, imens dansk og international presse så på.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi ved godt, at der kan være mindst to grunde til, at man ikke får de børn, man ønsker sig. Den ene har at gøre med kvinden. Og den anden med manden, hvis han har dårlig sædkvalitet. Men nu viser det sig, at der også er en anden grund til, at sædceller kan have svært ved at befrugte et æg. Og det problem kan vi måske gøre noget ved. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om, hvordan vores livsstil har mere at sige end tidligere antaget. Og så kan du møde Søren Nielsen, der selv har kastet sig over de nye råd – med vilde resultater til følge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det var værre end skrækscenariet, da Donald Trump onsdag igangsatte en global handelskrig. På USA's ’Liberation Day’ annoncerede han nemlig toldsatser mod samtlige lande i verden – nogle slap med 10 procent, mens andre, heriblandt EU, rammes af markant højere toldafgifter.
Selv siger han, at tolden vil bidrage til at genskabe USA’s »golden age« og gøre op med landes årelange »uretfærdige behandling« af USA. Men beslutningen har sendt aktiemarkedet i rødt og fået økonomer verden over til at hive sig i håret. For ifølge dem kommer vi alle til at lide under den nye økonomiske krig – også amerikanerne selv.
Så hvad er grunden til, at Donald Trump selv insisterer på, at toldsatserne er den rigtige vej? I dette afsnit af ’Du lytter til USA’ tager Jesper Thobo-Carlsen og Michael Jarlner dig med helt ind i hovedet på Trump og prøver at forstå, hvorfor han trods al kritikken fastholder, at told er det bedste middel til at gøre USA’s økonomi »great again«.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken:
Først kan du høre musikredaktør Thomas Michelsen læse en anmeldelse af en aktuel tv-serie, der samtidig er en anbefaling, op. Derefter læser kulturskribent Felix Thorsen Katzenelson en podcast-anbefaling op. Overskriften på anmeldelsen er: 'Hvad sker der, når man lytter, virkelig lytter, til de gamle mænd?' Til sidst kan du høre en artikel, hvor 24-årige Else Skipper blandt andet siger følgende: »Jeg gad ikke pigeborde og snakkefester i rygeren«. Nu står hun bag et populært festkoncept i København. Hør hvad det går ud på, når Ibyen-journalist Rosa Marie Bjerre læser sit interview højt.------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
En mager, midaldrende lærer står lænet op ad katederet i en russisk skoleklasse iført sort jakkesæt og slips. Han løfter blikket og ser ud over klassen. Og så kommer det:
»Det er så afgørende, at vi udrydder andre holdninger, så der ikke opstår politisk splittelse i vores land«, siger han.
Det er en scene i dokumentarfilmen ”Mr. Nobody Against Putin”. Og det, læreren læser op af, er åbenbart pensum i hele landet.
Kameraet vender sig mod eleverne, der sidder 12-13 år gamle, blanke i blikkene og lytter. Og man kan ikke lade være med at tænke: Hvad foregår der inde i deres hoveder? Er de enige? Er de ligeglade? Eller lyder det her lige så vildt i deres ører som i vores?
Så fortsætter læreren:
»Hvis du bor i vores land og ikke elsker det, så er du en parasit… Rejs«.
I 25 år har Putin stået i spidsen for de rustne rester af det gamle Sovjetimperium. Og nu har han blikket stift retten mod fremtiden og den drøm, han i virkeligheden har haft lige siden murens fald, siger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er gæst i dagens ’Du lytter til Politiken’.
Så nu er det slut med at købe russerne til apati. I stedet er Putin i gang med at skabe en ny generation af kampklare patrioter, der ligesom ham vil gøre Rusland stort igen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det dufter af vandmelon og smager af slik. Det har navne som cola ice, summerdream og strawberry-lime. Det er lige noget for børn. Og så alligevel overhovedet ikke. For de er smækfyldt med nikotin.
Spørgsmålet er, om vi i årevis har sovet i timen, når vi har sagt til hinanden, at nu gælder det bare om at sørge for, at færre børn og unge begynder at ryge, imens flere og flere helt ned til 4. klasse er blevet afhængige af at dampe på de såkaldte puff bars?
Så er der i hvert fald en rigtig god grund til at vågne nu.
For én ting er, at helt unge bliver slaver af nikotindamp. Flere steder i landet er sælgere af de små, farverige cylindre nu begyndt at spæde nikotinen op med syntetisk hash og med livsfarlige stoffer som Fentanyl og Ketamin.
Da Politikens Anders Brøndsholm undersøgte misbruget af alvorlige stoffer som Fentanyl og Ketamin, hørte han rygter om, at den slags nu også havde fundet vej til puff bars. Det er nu på dramatisk vis blevet tydeligt for enhver.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Danmarks Radio er måske den institution, der har formet danskerne mest. Gennem 100 år har DR både fungeret som Danmarks samlepunkt og som øretævernes evige holdeplads. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tager anmelder Henrik Palle os med på en tur gennem DRs århundrede i et Danmark, som i skiftende tider har brugt DR til vidt forskellige ting. For hvad er public service egentlig? Og hvad skal vi med det i en verden, der i forvejen flyder over med underholdning og information?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Gjert Ingebrigtsen er en norsk elektriker og far til syv børn. Han er en mand, som ikke selv har dyrket sport, men har som træner sendt først én, så en til og så endnu en søn til tops i verdenseliten i langdistanceløb.
Undervejs kunne det halve Norge følge med i familiens liv i reality-serien ’Team Ingebrigtsen’, som kørte i fem sæsoner på NRK. Alle kendte succeshistorien. Men en dag i januar 2022 begyndte den så at brase sammen.
I de her uger vidner børnene i en retssag, hvor deres far står anklaget for at have udsat dem for fysiske og psykiske overgreb i deres opvækst og i deres træning.
For år tilbage besøgte politisk reporter på Politiken – og løber – Kristian Klarskov familien Ingebrigtsen og interviewede faren og sønnen Jakob Ingebrigtsen. Og da sønnen og topatleten forleden vidnede mod sin far, var Kristian Klarskov også blandt tilhørerne i retssalen.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han eventyret og tragedien om ’Team Ingebrigtsen’.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Laat meer zien