Afleveringen
-
I dagens udgave af Politikens weekendpodcast får du tre tidlige julegaver fra avisens anmeldere.
Først kan du høre, hvordan filmanmelder Kim Skotte bedømmer fire af årets nye julefilm. Derefter kan du høre kunstanmelder Mathias Krygers anmeldelse af et nyt Grevinde Danner-monument i København. Og endelig kan du høre, hvorfor designanmelder Lars Hedebo giver topkarakteren seks hjerter til en udstilling i Middelfart.-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Allerede før nyheden om en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah var nået ud til verden, begyndte strømme af fordrevne libanesere at pakke sammen og køre tilbage mod syd. Og her begyndte fejringen af den snarlige fred at sprede sig i gaderne med både bilhorn og jublende mennesker.
Men hvordan er Israel, Hizbollah og USA kommet frem til den fred? Og kan den vare ved?
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Marcus Rubin, Politikens tidligere mellemøst-korrespondent som forklarer, hvorfor krigens parter er interesserede i en våbenhvile, og hvad det kan betyde for udsigten til fred i Gaza.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Det var ikke bare verdens allermindste bestanddele, den danske fysiker og Nobelpristager Niels Bohr forstod og kunne forklare med kvantemekanikken. Han forstod også, hvordan man får nogle af de skarpeste hjerner til at arbejde sammen om at gøre endnu større opdagelser.
Og sådan forvandlede han for 100 år siden et hus på Blegdamsvej i København til en internationale metropol for videnskabsmænd. Men tænk nu, hvis vi kunne gøre det igen. Få folk på tværs af fag til at tænke og tale sammen.
Man kunne opføre en stor, supermoderne bygning, samle en stribe naturvidenskabelige fag under samme tag og opkalde den efter Bohr. Hvad kan gå galt? Svaret kender vi i dag: Så godt som alting.
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens arkitekturskribent og anmelder Karsten Ifversen, som tager os med på en meget lang og meget dyr rejse.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Behandlingshjemmet Bøgholt blev kaldt ”sidste station før rendestenen” og skulle gribe misrøgtede, udsatte og vanskelige børn. Men for mange blev tiden på Bøgholt en fortsættelse af pinslerne.
I 1980’erne og 90’erne og helt frem til 2014 levede børn på Bøgholt i en stærkt skemalagt hverdag, hvor selv den mindste forseelse blev straffet med slag, kvælertag eller regulære overfald. Flere af pigerne blev systematisk misbrugt seksuelt. Det fortæller en lang række tidligere elever i dag i TV2's dokumentarserie ’Bøgholts misbrugte børn’ og i Politiken.
Men hvem har ansvaret for, at man på et respekteret behandlingshjem kan udvikle sine egne grænser for, hvad man kan udsætte børn og unge for? Det fortæller Politikens Frauke Giebner om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da en ny klimaaftale blev indgået på COP29 i Aserbajdsjan, var stemningen mildest talt slukøret blandt de lande, der er mest sårbare overfor klimaforandringer. For det er ikke dem, der har fyldt atmosfæren med CO2. Det er os i de industrialiserede lande. Og nu vil vi ikke betale regningen, så de kan beskytte sig mød klimafølgerne. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Magnus Bredsdorff, hvad der er sket med verdens vilje til at stå sammen imod global opvarmning. Og så fortæller fotograf Thomas Borberg, hvordan værtslandet for topmødet havde andre interesser på spil end klimaet. For da han forsøgte at undersøge Aserbajdsjans olieindustri, resulterede det i en intens biljagt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Selvom Marcus Fogt kun er 20 år, har han allerede levet et vildt liv som stofmisbruger. Det begyndte med hash, da han var 13 år. Det fortsatte med LSD, MDMA og svampe. Da han var 16, købte han en dag nogle piller, ventede indtil hans forældre var gået i seng og mistede kontrollen over sit liv.
Det, der slog benene væk under Marcus, var opioider, som har gjort mange almindelige amerikanere til stofmisbrugere og slået hundredtusinder af dem ihjel. Nu ruller bølgen ind over Danmark.
I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Marcus Fogt om, hvorfor han skulle så langt ud, før han vendte om, og hvordan det lykkedes ham at holde sit misbrug skjult.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I denne uges udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre Politiken-journalister læse nogle af deres artikler op.
Først læser Andreas Kønig en klumme om millennial-generationens - hans egen generation - forhold til Harry Potter op. Derefter læser Ida Herskind et interview med Julie Bundgaard op. Den danske forsker har besøgt de tøjarbejdere i Bangladesh, der producerer vores tøj til under fire kroner i timen. Til sidst skal det handle om Danmarks ældste kongeborg. Den ligger i Nyborg, men har de seneste år været genstand for megen ballade. Den nyeste udvikling i den sag fortæller Torben Benner om.-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I 1912 bliver den norske polarforsker Roald Amundsen og hans folk den første ekspedition, der når til Sydpolen. Det gør han lige for næsen af sin engelske konkurrent, Robert Falcon Scott, som ikke alene taber kapløbet, men også mister livet i isørkenens ubarmhjertige kulde.
Siden har adskillige eventyrere trådt i Amundsens fodspor, og i denne uge vil endnu en gøre forsøget. Bjergbestigeren Rasmus Kragh ønsker at blive den første dansker, der når ind til Sydpolen på egen hånd. Han har hjælp fra moderne overlevelsesudstyr, men det er stadig livsfarligt at begive sig ud på den øde is.
I dagens afsnit fortæller Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om de mænd og kvinder, der igennem tiden har fulgt en drøm, de håber på at finde i mødet med Sydpolen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad kan du lære af en brolægger? Ikke så lidt, hvis man skal tro Politikens undervisningspris, hvor den 49-årige lærer på NEXT Uddannelse København i Glostrup Nicolai Thorsen netop har fået hovedprisen i kategorien erhvervsuddannelser. De fleste af os ved, hvor stor forskel en god lærer kan gøre. Og Nicolaj Thorsen kan virkelig noget.
Han kan lære dig at lægge sten. Og han kan åbne dine øjne for den verden, der udgør bunden af vores byer. Og så kan han lære os, hvordan man møder unge mennesker, hvor de er. Og hjælper dem med at folde sig ud. Ikke bare i sand, grus og granit. Men også i livet. Hvordan gør han det?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Opfører vi os alle sammen – uanset hvor gamle vi er – mere og mere som børn?
Det mener den engelske professor i kriminologi Keith Hayward, som i en ny bog peger på, at alle fra forældre til politikere har taget ’det barnlige’ til sig. Ifølge ham er det derfor, at mange unge er utrygge – og måske derfor at en mand som Donald Trump kan blive præsident i USA. Politikens journalist Mikkel Østrup-Jeppesen har interviewet Keith Hayward og fortæller i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’, hvad der har fået professoren til at råbe op – og hvordan vi ifølge ham kan få ’de voksne’ tilbage.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er Danmarks grønne fremtid hjemme nu? Med masser af ny vild natur, mindre udledning af drivhusgasser fra landbruget og en bremse på udsivningen af kvælstof, så de danske åer, fjorde og indre farvande igen kan blive fyldt med liv?
Et bredt flertal i Folketinget – fra de konservative til SF – stiller sig bag den grønne trepart. Så nu bliver planerne til lov. Men kan vi regne med, at det ikke bare er endnu en håndfuld løfter, som aldrig bliver indfriet?
I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff om, hvilke dele af aftalen, han tror, der for alvor vil rykke noget, og hvad der stadig er oppe i luften.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der var engang så dejligt ude på landet – med stråtækte, hvidkalkede bondegårde, gule kornmarker og heste og køer, der løftede hovederne og gloede på os, når vi kom forbi. Inde i staldene levede grise og køer. Under kærligt opsyn og kyndig pleje af bonden. Men sådan er det ikke længere.
Før levede grisene nærmest et helt liv på de danske svinefarme. I dag sender vi millioner af smågrise ud landet i lastbiler, hvor de 3 måneder gamle dyr bliver anbragt i flere etager og bumler ned gennem Europa.
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Lars Halskov, som har været på tur med en svinetransporter til Polen. Han taler om, hvordan dyrene oplever den lange tur, og om man ligefrem kan tale om en slags samfundskontrakt mellem svineavlerne og os andre, der er blevet brudt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre to artikler, der begge handler om internettet anno 2024. Men på to meget forskellige måder.
Først læser journalist Lucas Arturo Ramsøe Wilkens sin artikel om Facebook op. Internetgiganten forsøger nu at opruste i kampen om de attraktive, unge brugere, som platformen for længst har tabt Dernæst kan du komme med til Tblisi i Georgien op. Her har journalist Søren Korsholm mødt nogle unge blackjackdealere, der sidder i en campingvogn foran et kasino. Hvad det har med internettet at gøre kan du høre, når Søren Korsholm læser sin reportage fra den georgiske hovedstad op.-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
På få dage har Trump sat navne og ansigter på nogle af de vigtigste poster i amerikansk politik de næste fire år. Blandt dem er tv-værter, kampagnemedarbejdere og forretningsmænd, der allerede har skabt kontroverser i deres egen ret. De udpegede kommende ministre og embedsmænd har dog en overordnet ting til fælles: en sand loyalitet overfor Trump.
I dette afsnit ser 'Du lytter til Politiken' nærmere på Trumps kommende inderkreds sammen med USA-korrespondent Jacob Fuglsang. Personer der kommer til at tegne USA’ politiske linje i de kommende år og rive op i det amerikanske bureaukrati.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da præsident Putin lander i Nordkoreas hovedstad Pyongyang i juni, bliver han bliver budt velkommen af Nordkoreas leder, Kim Jong-un, til en kæmpemæssig fejring af de to landes venskab. Diktatorerne taler om både handel og udveksling af teknologi, og indgår i en millitæralliance, som muligvis har sendt omkring titusind nordkoreanske soldater til fronten i Ukraine.
I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft om, hvordan alliancen mellem Rusland og Nordkorea er større end krigen i Ukraine og kan få konsekvenser for både Sydkorea, NATO og en ny verdensorden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Andreas Nellemann Bom blev 21 år gammel. Han døde i sommer. På sit værelse hjemme hos sin mor.
Som 14-årig begyndte Andreas at tage de dødelige piller opioider, som flere og flere unge herhjemme bliver afhængige af. Det var dem, der slog ham ihjel. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Nana Wad historien om sin søn. Hvor svært det var at opdage misbruget. Og hvor efterladt hun følte sig af sundhedsvæsnet.
Derfor kommer hun med et opråb midt i sorgen. Fordi hun vil forhindre, at det, der skete for Andreas, sker for andre. At forældre og unge forstår, hvor farligt det er at tage opioider. Og at det kan være livsfarligt at stoppe med at tage dem.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mellem Danmark og Sverige ligger en lille, kunstigt anlagt ø. Den blev bygget af overskydende materialer fra havbunden, da man etablerede Øresundsforbindelsen, og skulle være det sted, hvor tunnel blev til bro. Peberholm, hedder den. Og lige midt i den tunge trafik, der passerer over den, er det kunstige blevet til vild natur.
I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om et eksperiment, der viste sig at være en triumf for naturen og biodiversiteten, som resten af landet skal lære af. For med den store aftale, som politikerne for nyligt har vedtaget – den grønne trepart – skal mange marker føres tilbage til naturen. Ligesom Peberholm.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I Danmark behøver man ikke være bange for at sende sine børn i skole og frygte for, at der sker dem noget. Men sådan er det ikke for de tusinder af jøder, der bor her i landet. Siden 7. oktober 2023 er deres hverdag blevet en anden; med tilråb, trusler og frygt for overfald.
Men hvad fortæller de selv om det, de oplever? Ser de det bare som en ubehagelig følge af den aktuelle konflikt i Mellemøsten? Eller som en gentagelse af en gammel, grum historie?
Det spørgsmål stillede Politikens Kristoffer Frederik Nørager Møller sig selv. Og besluttede sig for at stille det videre til nogen, der kender svaret.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er den klassiske albumanmeldelse ved at være et overstået kapitel? Det har vi skrevet og talt en del om på Politiken her i 2024. Men i denne udgave af weekendpodcasten får du mulighed for at høre tre aktuelle albumanmeldelser:
Først er det Simon Lunds anmeldelse af The Cures første studiealbum i årevis. Dernæst er det Kim Skotte, som anmelder svenske Thåströms nye udgivelse. Og til sidst er det igen Simon Lund, der læser sin anmeldelse af Thomas Helmigs nye sorg-album op.-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Valget er afgjort, og Donald Trump vandt både senatet, præsidentembedet og størstedelen af det amerikanske folks stemmer. En undersøgelse inden valget viser dog, at en stor del af Vesteuropa ikke ønskede en ny periode med Trump i det hvide hus. Så kan det tætte forhold mellem Europa og USA holde til, at Trump nu er reglen - og ikke undtagelsen - eller er det blevet tid til skilsmisse?
I dette sidste afsnit af ’Du lytter til USA’ fortæller international kommentator Michael Jarlner, at Europa og USA ikke længere har det samme fjendebillede, kulturjournalist Camilla Stockmann overvejer, hvordan medierne skal dække Trumps anden periode, mens musikjournalist Simon Lund forsøger at minde os om, at USA faktisk har givet os noget af det allerbedste - nemlig sneakers, tv-serier og hip hop.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Laat meer zien