Afleveringen
-
I denne samtale med Sofie Münster, går vi bag om sessionen med moren fra episode 03. I løbet af den session kom det frem, at moren har fået en ADHD-diagnose som voksen, hvis symptomer har gjort, at hun gennem hele livet har følt sig forkert. Og nu hvor hun er mor, er de gode og klare leveregler, hun har lænet sig opad i mange år pludselig også begyndt at skabe friktion i relationen til hendes teenagesøn. Så hvordan arbejder man terapeutisk med diagnoser på en måde, der går videre end de overfladiske symptomer, så man kommer ind bagom og ser på det, der ligger bag? Hvordan arbejder man, så den, der har diagnosen ikke bliver én, der skal "fikses", men derimod opdager nye måder at være til stede i nære relationer på?
I baggrundsafsnittene tager vi os tid til at gå bagom de psykologiske begreber og udforsker nogle af de temaer, der kommer op i Sofie Münsters samtaler med forældrene i podcasten. De er både lavet til dig, der har en faglig interesse i det terapeutiske håndværk og til dig, der måske genkender noget af dig selv i en af Sofies samtaler og gerne vil vide mere om den psykologi, der kan være i spil.
Tilrettelægger og producer: Anne Pilegaard Petersen
Produceret af MonoMono for Nordic Parenting ApS
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Moren, der i denne episode taler med Sofie, er voldsomt presset. Hun og sønnen på 13 år har nærmest kun negativ kontakt. Alt ender i råberi, og hun føler, at han nogle gange også er fysisk truende. Moren forsøger at sætte rammer og regler op, for at hverdagen kører. Men i løbet af samtalen med Sofie går det op for hende, at behovet for rammer og regler måske ikke stammer fra hende selv.
Sofie Münster er psykolog med speciale i alle de udfordringer, der opstår i en familie. Hendes podcast er produceret med det mål at inspirere til nye og bedre samtaler med vores nærmeste om det, der betyder allermest. Du kan læse mere om muligheden for at blive uddannet som terapeut hos Sofie på www.nordicparenting.dk, hvor du også finder alle de øvrige afsnit og sæsoner af podcasten.
Podcasten er produceret af MonoMono for Nordic Parenting.
Vært: Sofie Münster
Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
I denne samtale med Sofie Münster, går vi bag om sessionen med forældreparret fra sidste episode. Samtalen handler om, hvad det gør ved os, der er vokset op med forældre, der havde en meget autoritær og "gammeldags" opdragelsesstil. Sofie dykker ned i, hvad det lærer et barn, og hvad det senere kan komme til at betyde for vores eget forælderskab at være vokset op i en familie, hvor følelser får meget lidt plads.
I baggrundsafsnittene tager vi os tid til at gå bagom de psykologiske begreber og udforsker nogle af de temaer, der kommer op i Sofie Münsters samtaler med forældrene i podcasten. De er både lavet til dig, der har en faglig interesse i det terapeutiske håndværk og til dig, der måske genkender noget af dig selv i en af Sofies samtaler og gerne vil vide mere om den psykologi, der kan være i spil.
Tilrettelægger og producer: Anne Pilegaard Petersen
Produceret af MonoMono for Nordic Parenting ApS
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Det forældrepar, vi møder i denne episode, er begge vokset op med nogle meget autoritære forældre. Men selvom de er enige om, at den familie de selv skaber, skal være noget helt andet, så vælter det alligevel, når tingene brænder på: For hvad sætter man i stedet, når alt det man forsøger at gøre rigtigt, bare ikke virker? I dette afsnit hjælper psykolog Sofie Münster parret med at forstå, hvad man kan gøre, når mønstre fra barndommen kommer op til overfladen og begynder at styre samspillet ens egne børn.