Afleveringen
-
Et nyt år har indfundet sig, så naturligvis tager Indbegrebet Af et stort kig tilbage, og som altid starter vi med at snakke om vores yndlingssange fra det forgangne år. 2024 bød på masser af bangers, og du vil næppe bliver overrasket over at der er alt fra dreampop og slackerrock til eksperimenterende hiphop og frådende hardcore på vores lister. God fornøjelse!
-
Glædelig jul, allesammen! Som en ekstra lille julegave i år kommer her vores liveshow "Indbegrebet Af Præsenterer - Politiske Sange" optaget live på Frederiksberg Hovedbibliotek d. 3 december 2024. "Indbegrebet Af Præsenterer" er et lidt anderledes koncept hvor fokus er knap så meget på at finde en vindersang som det er på at få en god diskussion igang.
I dette afsnit har Andrew, Bjørn og John hver valgt en politisk sang som de gerne vil tale om, så vi kommer omkring sortsynet post-britpop, amerikansk soul og irish rebel music. Til sidst i afsnittet åbnes der op for input fra publikum.
God fornøjelse, og et kæmpe tak til Frederiksberg Bibliotek for at lægge hus til eventet. Vi håber på at lave flere af denne slags begivenheder i fremtiden. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Sæson 7 er ved at gå på hæld, men vi skal naturligvis lige have rangeret USOs diskografi og trukket en vinder af vores Vinylpladen-konkurrence.
-
Sæson 7 slutter af med et brag - Vi har fået dansk raps Ronaldinho, legenden USO til at være gæst i et afsnit om sin egen diskografi! I løbet af sin næsten 30-år lange karriere har USO gang på gang bevist sig som en af dansk hiphops helt store navne, og nu skal han, sammen med Andrew, Bjørn og John, forsøge at finde frem til det ene nummer der opsummerer hans karriere.
Der bliver snakket dobbelttemporap, slang, insiderviden fra musikbranchen og naturligvis fortalt historier en masse. Rigtig god fornøjelse! -
I dette bonusafsnit får vi afviklet vores konkurrence med Vinylpladen, vi besvarer lytterspørgsmål, vi snakker om vores egne guilty pleasures og så rangerer vi naturligvis Linkin Park diskografien.
-
I dette afsnit tager Andrew, Bjørn og John et grundigt kig på Boogie Listens konger, nemlig Linkin Park. Det californianske nu metal band lagde verden ned med deres første to album, men de var aldrig helt i stand til at genskabe den samme succes, og lavede efterfølgende nogle store ændringer i deres lyd fra plade til plade.
I anledning af bandets kontroversielle gendannelse prøver vi nu at finde svaret på hvilken sang der endegyldigt er Indbegrebet Af Linkin Park. -
Endnu et af vor tabte afsnit ser igen dagens lys! Denne gang er det vores afsnit om Lady Gaga fra sæson 2, så det er altså helt tilbage før Chromatica udkom, men lige efter at hun havde vundet sin Oscar for A Star Is Born. Husk at lytte med efter sidste nummer hvor du kan høre vores tanker og refleksioner om afsnittet.
-
I dette bonusafsnit (optaget remote, da vi ikke har fået adgang til vores nye studie endnu) rangerer Andrew, Bjørn og John vanen tro en diskografi, trækker en vinder af en præmie fra Vinylpladen og svarer på spørgsmål.
-
Bjørn har endnu engang vundet vores carte blanche-afstemning, og han har valgt at vi skal lave et afsnit om de sagnomspundne, psykedeliske 13th Floor Elevators. Bandet er et af de helt store kultnavne, og selv hvis du ikke kender dem, så har du nok hørt utallige bands der er inspireret af dem. Det bliver til en god snak om lsd, britisk psykedelisk musik kontra amerikansk, og naturligvis elektrisk krukke.
-
I dette bonusafsnit vender vi fokus mod et emne som står vores hjerter meget nært, nemlig de udfordringer som små spillesteder i Danmark pt. står overfor. Vi har inviteret Martin fra Radar, Troels fra 1000 Fryd og Victor fra bandet Rigmor med som gæster for at diskutere emnet. Vi får naturligvis også afgjort vores konkurrence i samarbejde med Vinylpladen.
-
I dette afsnit tager Andrew, Bjørn og John et grundigt kig på hyperpoppens allerstørste navn, nemlig Charli XCX. Til trods for at hun har været i musikbranchen i 15 år, så er det først her i 2024 at hun har fået sit helt store gennembrud. Derfor skal der snakkes metalliske klange, bratty attitude og hurtige biler.
-
Endnu et af vores tabte afsnit ser igen dagens lys! Denne gang er det vores Coldplay afsnit fra sæson 2, og det er en af vores favoritter, ikke mindst for Bjørns famøse "Clocks Of Sound". Husk at lytte videre efter sidste nummer, hvor vi kommer med vores refleksioner og tanker om afsnittet.
-
Vi kan stadigvæk ikke helt forstå at vi har lavet 100 regulære afsnit, men det har vi nu engang. I anledning af dette har vi fået en række søde beskeder fra venner af podcasten som vi afspiller i afsnittet. Derudover kommer vi også med vores egne bud på Indbegrebet Af os selv, vi trækker vindere af vores konkurrence i samarbejde med Vinylpladen.dk, og så har vi fået et rigtigt fint læserbrev som vi læser op.
-
Hvem skulle nogensinde have troet at vores lille podcast ville nå op på 100 regulære afsnit? Vi er i hvert fald både stolte og benovede, og i anledning af vores jubilæum prøver vi noget lidt anderledes af - vi finder nemlig Indbegrebet Af Hinanden. Andrew og Bjørn har hver især fundet Indbegrebet Af John, Bjørn og John har hver især fundet Indbegrebet Af Andrew, og John og Andrew har hver især fundet Indbegrebet Af Bjørn.
Så lyt med når tre gode venner kaster sig ud i at finde frem til en enkelt nummer som kan opsummere de andre. Og lyt med helt til sidst for at høre hvordan du kan deltage i vores største konkurrence med Vinylpladen til dato! -
Så er det igen blevet tid til et bonusafsnit! Vi rangerer Destiny's Child diskografien, svarer på en masse lytterspørgsmål og får trukket en vinder af vores konkurrence sponsoreret af Vinylpladen.
-
Lige i hælene på genudgivelsen af vores Beyoncé-afsnit kaster vi os over Destiny's Child! Vokalgruppen huskes i dag primært som springbræt for Beyoncés solokarriere, men gruppen var et kæmpefænomen i sig selv, og fortjener naturligvis deres eget afsnit. Gør dig klar til et afsnit uafhængighed, fremadsynet produktion og svimlende vokalharmonier, men også om magtforhold, intriger og skyggesiden af musikbranchen.
-
Nu har du igen mulighed for at høre vores afsnit om Beyoncé! Afsnittet er helt tilbage fra 2018, og var faktisk kun vores fjerde afsnit. Det er altså før Homecoming, Renaissance og Cowboy Carter. Hvilke sange valgte vi? Valgte vi rigtigt? Og kan det virkelig passe at der fandtes en tid hvor man snakkede om Grimes som en spændende musiker?
Alle disse spørgsmål kan du få svar på i afsnittet, og husk at vi har optaget vores kommentarer og refleksioner som kommer efter at sidste nummer er rindet ud. God fornøjelse! -
De tre gæve værter er vendt hjem fra Copenhell med en hel masse i rygsækken. Først skal hele Slayers diskografi selvfølgelig rangeres - bliver det kontroversielt? Måske en smule. Dernæst er der uddrag fra de talks, som vi afholdte i løbet af festivalen, hør blandt andet hvor besværligt det er at booke 42 flybilletter og hvilken historie, der ligger bag den uskyldige titel 'Mormors sang'. Men det er ikke kun interviews, der er blevet slæbt med hjem fra Refshaleøen; vores gamle ven Corona har også meldt sig på banen.
-
Andrew, Bjørn og John drog til helvede for at finde Indbegrebet Af Slayer! Heldigvis var de ikke alene på deres færd, da de havde allieret sig med nogle ægte sværvægtere indenfor heavy: Jakob Trolle fra Sort Søndag og Johan Lundvig og Joakim Høholt Kaspersen fra det fremadstormende dødsmetalband Nakkeknaekker. Sammen indtog de Biergarten-teltet på årets Copenhell for at snakke om kromatiske riffs, kærlighed til ridebækkener og hvor vidt Hannemann eller King var den bedste sangskriver i Slayer.
-
I dette bonusafsnit gennemgår Andrew, Bjørn og John årets line-up for Copenhell, fortæller om de acts de skal se og spiller sange fra de kunstnere som de glæder sig allermest til at opleve. Derudover løfter de også sløret for hvem deres liveshow på årets festival skal handle om, og hvem der kommer med som gæster!
Dette er et af to bonusafsnit der udkommer i dag, så husk også at lytte til vores afsnit om årets Roskilde Festival line-up. - Laat meer zien