Afleveringen
-
For musikeren Marie Key er det at skrive en sang noget af det tætteste, hun kommer på en anden verden. Inspirationens ånd er - ligesom kærlighedens - umulig at kontrollere og fastholde. Men er der for lidt plads til ånden i dag, hvor mennesket er reduceret til noget, som først og fremmest skal producere og være effektive? Det taler hun med sognepræst i Frederiksberg sogn Lars Gustav Lindstrøm Lindhardt om. Musik: Maibritt Sommerlund
-
Sebastian Lynggaard, som står bag Instagram-profilen 'Herlige Svend', mener, at nutidens mandeideal er både klichéfyldt og uopdateret. Med 'Herlige Svend' og bogen 'Mandsforrædder' vil han inspirere andre mænd til at turde åbne mere op. I dette afsnit af Næstekaffe gør han det selv ved at tale åbent om et emne, der spiller en uønsket stor rolle i hans liv, nemlig døden. Musik: Maibritt Sommerlund.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Vores liv er fuld af fortællinger om helte, der aktivt bruger deres mod som drivkraft til at bekæmpe fjender eller kæmpe for en sag. Men mod findes også langt væk fra sagn om helte og actionfyldte Hollywood-film. Det er også modigt at stå ved sin sårbarhed, og det har sangerinden Kira Skov gjort hele sit liv. Også da den største frygt blev til virkelighed og hun pludseligt mistede sin mand. Musik: Maibritt Sommerlund
-
Det, man skal forstå med kunstneren og forfatteren Madame Nielsen, er, at hun altid er i transformation, i overgang, i evig forvandling. Fra en identitet til en anden. Men lige nu er hun altså Madame Nielsen. Og hun skal mødes med sognepræsten Hanne Houkjær for at tale om netop overgange. For det er ofte i vores livs overgange, at de eksistentielle spørgsmål fortætter sig. Hvad enten det er overgangen fra en identitet til en anden, det at blive forælder, en krise, en forelskelse eller blot et møde med et andet menneske.
Musik: Maibritt Sommerlund -
Vores liv er fyldt af forventninger. Til os selv, til hinanden, til livets gang. Det gælder både kærlighedslivet, arbejdslivet, og muligvis også det, der kommer efter livet? Det sætter os under et vedvarende pres for at vælge det rette. Men i hvor høj grad er selv herre over de valg - og over udfaldet? Og hvad stiller vi op, når det ikke går som ventet? Det er nogle af de spørgsmål, som skuespiller- og instruktørparret, Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, altid har kredset om i deres arbejde. Senest med serien '29', som i år sluttede med den femte sæson, hvor de to hovedpersoner fylder 33.
Julie og Jesper er taget til Grundtvigs Kirke i Nordvest i København for at besøge præst Vibeke Bidstrup til en snak om 30-årskrise og livets mange forventninger. Faktisk lige nøjagtig på Vibekes 33 års fødselsdag.
Musik: Maibritt Sommerlund -
Hvad taler vi om, når vi taler om kærlighed? På datingmarkedet bruger vi ord som match og dealbreaker. Og når vi taler om familien derhjemme, er det næsten i krigsmetaforer, når vi skal “tjekke med baglandet” eller melder om “ro på hjemmefronten”.
Men ifølge forfatteren Stine Pilgaard - der om nogen lever i sproget - skal vi muligvis til at tale lidt mindre om alting. Acceptere, at vi aldrig kommer til at forstå alt ved den eller dem, vi deler vores liv med. Og øve os i bare og tage hinanden for givet. Det taler hun om med præst i Ishøj Kirke Ane Øland Bækgaard, som i flere år har lavet undervisningsforløb målrettet mennesker med udfordringer i parforholdet.
Musik: Maibritt Sommerlund -
Hella Joof har en klar fornemmelse af, at hun er født troende. At hun aldrig har været alene. Også selvom det betød, at hun måtte undsige sin tro mange gange i løbet af opvæksten i 70'erne. For sognepræst Sørine Gotfredsen kom troen derimod gradvist og var en næsten rationel erkendelse af hendes egen – og menneskets - fejlbarlighed. De to møder hinanden i Sørines lejlighed på Frederiksberg, hvor de skal forsøge at indkredse den altid svære samtale om tro. For hvad vil det overhovedet sige at tro? Hvordan kommer vi til den? Og måske lige så vigtigt: Hvordan holder vi fast i den i de perioder, hvor vi bliver lidt for fokuserede på os selv og vores mange talenter? Musik: Maibritt Sommerlund
-
Anna Thygesens far og mor begik selvmord, da hun skulle til at tage hul på voksenlivet. Men hun valgte kort tid efter at tilgive dem det. Hun besøger sognepræst i Vor Frue Kirke i København, Steffen Ringgaard Andresen, for at tale om tilgivelse. Om hvordan den unge Anna kunne tilgive det, som nogen vil kalde et utilgiveligt svigt. Hvorfor tilgiver vi mennesker i det hele taget? Er det mest for vores egen skyld? Og hvad gør vi med det, der ikke kan tilgives? Musik: Maibritt Sommerlund
-
Den eksistentielle angst kan antage mange former. For Simon Kvamm kommer den oftest til udtryk som en mangel på kurs i livet. Eller i tomheden efter at have skabt noget meningsfuldt – for det er nu engang sjovere at bygge en hule end at sidde i den bagefter. Han er taget ud på Rigshospitalet, hvor han skal tale med præsten Christian Juul Busch om angstens væsen – hvor kommer den fra, og hvordan forholder vi os til den? Hvorfor lever den særligt stærkt i natten og i livets mange mellemrum? Musik: Maibritt Sommerlund
-
Er mennesket dømt til at være fri? Eller er der en mening med tilfældighederne? Anders Agger er ikke skråsikker. På sin sidste arbejdsdag, inden en længere skriveorlov fra DR i Aarhus, får han besøg af sognepræst i Risskov, Hanne Houkjær. De skal tale om skæbne. Om livets utallige korsveje. Kan vi altid sige, at vi handler frit? Er der noget, som er givet på forhånd? Og hvordan forholder vi os til det, vi vælger – eller som vælger os? Musik: Maibritt Sommerlund
-
Særafsnit: For Leonora Christina Skov har skylden været en konstant klangbund i tilværelsen. I hendes selvbiografiske roman ´Den, der lever stille’ beskriver hun, hvordan hun fra den dag, hun blev født, har fået skylden for, at hendes mor havde det dårligt og var ked af det. Nede i Hotel Cecils mørke, til Podcast Festivalen i København, har Leonora Christina Skov sat sig til rette sammen med hospitalspræsten Lotte Blicher Mørk, der som førstehåndsvidne til mennesker på kanten af livet har oplevet, hvordan vi føler skyld og skam over alt det, vi gjorde eller ikke gjorde – eller aldrig blev. (Liveoptagelse) Musik: Maibritt Sommerlund
-
Petra Nagel har erklæret krig mod det perfekte og mod pænhedskulturen. I fjernsynet og på Instagram smider hun forfængeligheden over bord og blotter sine usikkerheder og den filterløse hverdag. Hun skal tale med sognepræst Lisa Tikkanen Pagh om identitet. Om hvorfor vores selvbillede og vores selvværd hænger sammen med det, vi viser for omverdenen – det ydre. Skal vi bare lære at elske vores krop, som den er, eller er det blot endnu et uopnåeligt ideal at leve op til? Hvor kommer forfængeligheden egentlig fra? Og hvem kender ikke til frygten for at ”blive afsløret”? Musik: Maibritt Sommerlund
-
Musikeren Peter Sommer har brugt meget af sit liv på at tvivle rundt. I kærligheden, karrieren, troen. Han skal møde præsten Vibeke Houmøller, som har måttet bevæge sig fra en barndom med mange absolutte sandheder til i dag at tvivle på mangt og meget. De to har sat hinanden stævne for at tale om at være i tvivl, ikke om valget af den næste Netflixserie, men om livet generelt. Og om at turde befinde sig der, hvor tvivlen og ubehaget råder. Musik: Maibritt Sommerlund
-
Hvis man forsøger at fange eller fastholde lykken, vil den som regel fordufte. Det har radioværten Iben Maria Zeuthen ofte oplevet. Selv da hun blev mor. Hun er taget til Tårnby for at tale med sognepræst Karsten Møller Hansen om at finde lykken i parforholdet - og miste den igen, om den skrøbelige lykke ved at blive forælder og om faren ved altid at skulle realisere sig selv på jobbet. Musik: Maibritt Sommerlund
-
There is a crack in everything, that’s how the light gets in. Sådan synger Leonard Cohen om håbet. Det lille ord, der til tider kan være så svært at mønstre. Kristian Leth oplevede selv at miste håbet, da han ikke uden at lyve kunne forsikre sin datter om, at det hele nok skulle gå. Han har besøgt præsten Birgitte Kragh Engholm for at tale om dommedag, om at finde og bevare håbet og ikke mindst om undergangen inde i os selv. Musik: Maibritt Sommerlund
-
Vi har aldrig haft en større individuel frihed, end vi har i vores del af verden i dag. Alligevel skriger folk på fællesskaber. Lea Korsgaard, chefredaktør og stifter af den digitale avis Zetland, besøger præst i Eliaskirken, Birgitte Kvist Poulsen, til en samtale om nutidens forpligtende fællesskaber, om tivoliture kontra opvask og om at være kroget helt ind i sig selv. Er der fællesskaber, vi ikke kan melde os ud af? Er Donald Trump også din næste? Musik: Maibritt Sommerlund
-
Pelle Hvenegaard måtte igennem seks års “fertilitetshelvede”, før han endelig blev far til en lille pige fra Sydafrika. Først da fandt han den mening med livet, som vi alle konstant søger, bevidst eller ubevidst. Men hvad hvis man ikke får børn, er livet så meningsløst? Kan man overhovedet lægge sin egen mening over på et andet menneske? Det vender Pelle Hvenegaard godt og grundigt med Pernille Østrem, der er sognepræst på Nørrebro og ganske frivilligt barnløs. Musik: Maibritt Sommerlund