Afleveringen

  • I denne uges udsendelse kigger vi på om ideén om at boykotte alt amerikansk også skal omfatte deres store musikskat, vi nyder en herlig dansk singlehitliste fra marts 1986 og så anbefaler vi et legendarisk album af John Lennon og Yoko Ono, en koncertoplevelse fra London med komponisten Anne Dudley med store gæstesangere, bl.a. Neil Tennant fra Pet Shop Boys, og så anbefaler en af vores lytter den nye akustiske tourné og tilhørende album fra danske Rasmus Walter.

    Derudover tager vi på pubber og små klubber med Elton John, vi fascineres over at Spider-Man er begyndt at spille klaver i Londons undergrund, vi mindes en duesteg med fantastisk brun sovs, vi undrer os over et nummer om Den sorte død tilsat italo disco, og så bliver det desuden til en snak om lathyrusfrø, det japanske bootlegmarked, en dansktopklassiker, Walter og Carlo og intet mindre en den danske statsminister som skuespiller.

    Playliste:

    John Lennon - I'm losing you

    Art Of Noise - Moments in love (Anne To Tears Mix)

    Pet Shop Boys - Nothing has been proved (Live)

    Rasmus Walter - Skygger af dig

    Grand Avenue - The outside

    Andreas Odbjerg - USA

    The Minds Of 99 - Ideen er død

    Elton John - Twentieth Century blues

    Bjørn Tidmand - Tre hvide duer

    Danielle Deneuve - The plague

    Mette & The Comets - Slabadubadelle

    Billy Ocean - When the going gets tough, the tough get going

    a-ha - The sun always shines on TV

    Walter og Carlo - Op på fars hat

  • I denne uges (lidt forsinkede) udsendelse er det blevet tid til at tage fat i nogle af de fantastiske mennesker som slider og slæber i studierne, for at få de musikalske verdensstjerner til at lyde ekstra godt. I dette afsnit sætter vi nemlig fokus på 2 af musikkens helt store producere, Hugh Padgham og Steve Lilywhite. De er begge englændere og de er begge to også lige fyldt 70 år.

    De startede sammen i 1979, den ene som producer og den anden lydtekniker, men har på hver deres måde sat et kæmpe fingeraftryk på lyden af pop- og rockmusikken igennem 80’erne, 90’erne og 00’erne. Vi skal bl.a. lytte til musikalske perler fra The Police, U2, The Smiths, Phil Collins, The La’s, Counting Crows, The Dream Academy, XTC, Peter Gabriel & Genesis.

    Derudover prøver vi at forklare hvad forskellen er på en producer, en lydtekniker og en mixer, vi går i dybden med de sagnomspundne ”Gated drums”, vi får brug for lommetørklæderne pga. Bonos hyldest til sin far, og så kan I desuden glæde jer til snakke om musiknørderi, havregryn (med eller uden mælk), aggressive skiture, en efterbearbejdet saxofonsolo, gravitas og masser af kærlighed til Stewart Copeland.

    Playliste:

    XTC - Making plans for Nigel

    Peter Gabriel - Intruder

    U2 - A day without me

    Phil Collins - In the air tonight

    The Police - Every little thing she does is magic

    Frida - I know there's something going on

    Hall & Oates - Maneater

    Kirsty MacColl - A new England

    Genesis - The Brazilian

    The Smiths - Ask

    The Dream Academy - Power to believe

    Phil Collins - Colours

    The La's - There she goes

    Sting - Fields of gold

    Dave Matthews Band - Rapunzel

    Counting Crows - Why should you come when I call?

    U2 - Sometimes you can't make it on your own

    The Killers - Battle born

  • Zijn er afleveringen die ontbreken?

    Klik hier om de feed te vernieuwen.

  • Så er det endnu engang blevet tid til at få poppet popcornene og finde jeres bedste biografsæder frem, fordi i denne uges udsendelse skal vi igen 30 år tilbage i tiden og kigge på fantastiske filmsange. Vi er i 1995, og det var (ligesom 1994) et glimrende år for både filmmusik og biograffilm.

    Vi skal bl.a. have fat i numre fra gode kunstnere som Coolio, Whitney Houston, U2, David Bowie, PJ Harvey, No Doubt og Tina Turner, og kigge nærmere på så forskellige film som f.eks. Batman Forever, Sidste Time, Heat, Tank Girl, Desperado, Se7en, Friday og Waiting To Exhale.

    Derudover giver vi legendariske Ole Michelsen ret i at ”film skal ses biograferne”, vi overvejer om man ville se op til John Malkovich i 1995, vi deler ud af vores kærlighed til Toy Story, vi får kniven får struben, vi snakker stripperfilm, vi forsøger at besvare hvad der skete med hende der spillede Nete i de første 2 film om Krummerne, Kim omdøber sig selv til 96 og så prøver vi at komme til bunds i Andys besættelse af den amerikanske tobaksindustri i Virginia, og hvad det har med et nummer fra en Disneyfilm at gøre.

    Playliste:

    Björk – Army of me

    Diana King – Shy guy

    Bryan Adams – Have you ever really loved a woman

    PJ Harvey – Down by the water

    Dr. Dre – Keep their heads ringin’

    U2 – Hold me, thrill me, kiss me, kill me

    Seal – Kiss from a rose

    Vanessa Williams – Colors of the wind

    Søs Fenger – Sidste time

    Jill Sobule – Supermodel

    Coolio feat. L.V. – Gangsta’s paradise

    Los Lobos & Antonio Banderas – Canción del Mariachi (Morena de Mi Corazón)

    David Bowie – The hearts filthy lesson

    No Doubt – You can do it

    Tina Turner – Goldeneye

    Randy Newman – You’ve got a friend in me

    Moby – God moving over the face of the waters

    Whitney Houston – Exhale (Shoop shoop)

  • I denne uges udsendelse (som jo udkommer dagen inden Kvindernes Kampdag), slår vi endnu engang et slag for de nye danske kvinder i musikbranchen, og vi undrer os stadig over, hvorfor de skal kæmpe så hårdt for at få den opmærksomhed de fortjener. Vi anbefaler desuden nye popperler fra engelske Lola Young og amerikanske Debbii Dawson, og gamle klassikere fra de musikalske håndværkere i Toto og oscarvinderen Christopher Cross, og så tager vi da også lige fat i en dejlig, dansk singlehitliste fra marts 1987.

    Derudover giver en superfan lyd fra sig, vi overvejer om vi stadig ville kunne lave podcast hvis en af os sad i fængsel, vi snakker engelsk julemad og Ed Sheeran der får trukket stikket i Indien, vi afslører at Thomas Helmigs Stupid Man åbenbart er uløseligt forbundet med LEGO, vi går amok over et gammelt nummer med Dodo And The Dodo’s og så får vi et indblik i Andy Tennants talfetich, og ikke mindst hans forhold til tallet 59.

    Playliste:

    Christopher Cross - Arthur's Theme (Best that you can do)

    Toto - Pamela

    Lola Young - Messy

    Debbii Dawson - You killed the music

    Annika - Så længe jeg er sexy

    Berg - Koldblodet killer

    Thomas Helmig - Stupid man

    Genesis - Land of confusion

    Jackie Wilson - Reet petite

    Aretha Franklin and George Michael - I knew you were waiting (For me)

    Dodo And The Dodo's - Go'nat

    Dodo And The Dodo's - Vågner i natten

    Level 42 - Running in the family

    Dodo And The Dodo's - Go'nat

  • I denne uges udsendelse er vi gået totalt Grand Prix amok, i anledning af at det i morgen 1. marts er tid til 2025 udgaven af denne legendariske sangkonkurrence. Den første udgave af Melodi Grand Prix blev afholdt helt tilbage i 1957, og gennem tiderne er det blevet til mange fantastiske klassikere som er blevet en del af den danske musiknostalgi. Derfor har vi lavet en special, hvor vi dog har valgt at koncentrere os om de fantastiske 80’ere.

    Det betyder fuldt knald på stort hår, frynser, neonfarver, store øreringe, skulderpuder og joggingsæt, og de store hits bliver leveret af vidunderlige navne som Snapshot, Hot Eyes, Tommy Seebach, Trax, Birthe Kjær, Gry, Fenders, Stig Rossen, Trine Dyrholm og Bamses Venner.

    Derudover prøver Andy Tennant og Helge Engelbrecht at forudsige fremtiden, vi maler byen rød og er vilde med eventyr, vi kaster stakkels Søren Bundgaard i poolen, vi møder en rasende Ib Glindemann og en falsk Jens Brixtofte og så kommer vi desuden ind på så forskellige emner som f.eks. Grand Prix B-sider, Taffel chips, Whiskey Sours, Winckler Gate, tvivlsomme musikteorier, Billedbladsinformationer, Mogenstrup Kro, Bella Centret og endetallet 22.

    Playliste:

    Bamses Venner - Tænker altid på dig

    Ib Glindemann & Jørgen Mylius - Debat på DR

    Tommy Seebach og Debbie Cameron - Krøller eller ej

    Tommy Seebach Band - Hip hurra - det' min fødselsdag

    Brixx - Video video

    Snapshot - Gi'r du et knus

    Gry - Kloden drejer

    Lecia Jønsson - Det' en hemmelighed

    Snapshot - A la carte

    Sheila - Gi' mig tid

    Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard (Hot Eyes) - Det' lige det

    Kirsten og Søren (Hot Eyes) - Sku' du spørg' fra no'en

    Brødrene Olsen - Fællessang i Parken

    Fenders - Vild med eventyr

    Birthe Kjær - Vil du med?

    Trax - Du er fuld af løgn

    Trine Dyrholm & Moonlighters - Danse i måneskin

    Anne Cathrine Herdorf og Drengene - En lille melodi

    Stig Rossen - Vi danser rock og rul

    Kirsten og Søren (Hot Eyes) - Ka' du se hva' jeg sa'

    Jørgen Olsen - Fugle

    Birthe Kjær - Vi maler byen rød

    Lonnie Devantier - Hallo hallo

  • Så er det blevet tid til 2025’s første MIX-Special, og denne gang er dette vidunderlige musikblad med til at føre os hele 35 år tilbage i tiden. Det er derfor også en utrolig velvalgt person der er på forsiden – en mand der er kendt for at rejse i tiden, nemlig den utroligt populære skuespiller Michael J. Fox, som i februar 1990 er aktuel i både en Vietnamkrigsfilm og hele 2 fortsættelser til en af verdens bedste film, Tilbage Til Fremtiden.

    Vi skal desuden synge sammen med Gloria Estefan og imponeres over danske OneTwo som gør stort comeback. Vi skal igennem alfabetet med Rockers By Choice og Prince og møde en meget stor Depeche Mode fan, men der bliver selvfølgelig også plads til masser af faste MIX-indslag som bl.a. RåMIX, CementMIX, Dans On The Beat, Blå Bog og MIXbix.

    Derudover ifører vi os læsebriller og afslører om vi har nogle tatoveringer. Vi kigger på plakater, vi mødes med en farlig Alice Cooper på golfbanen i Mogenstrup, vi tager et kig på det store had til Stock Aitken Waterman og ikke mindst stakkels Kylie Minogue, og så kommer vi da også lige forbi en Totokoncert, en overlevelsesboks, en selvironisk Phil Collins og en ung kvinde fra Mundelstrup som elsker tillægsbilletter.

    Husk I kan læse med i bladet på vores Facebook: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/

    Playliste:

    Alan Silvestri - Main title/End credits

    Gloria Estefan - Get on your feet

    Rockers By Choice - Nej til narkotika

    Martika - Toy soldiers

    Prince - Alphabet St.

    OneTwo - Den bedste tid

    Depeche Mode - Enjoy the silence

    Phil Collins - Hang in long enough

    Milli Vanilli - Girl I'm gonna miss you

  • I denne uges udsendelse fejrer vi nok en gang Valentine’s Day, men denne gang skal det være på dansk. Vi har nemlig lavet et af vores længste afsnit nogensinde, og forærer den i Valentinsgave til alle jer kære lyttere. Omdrejningspunktet er denne gang en glimrende dansk compilation som i disse dage fylder 20 år, det var nemlig i 2005 at Jeg Elsker Dig: Alle Tiders Danske Ballader blev udgivet på dobbelt-CD, og blev et stort hit i musikforretningerne.

    Det er en compilation som er produceret og tilrettelagt af den kære Philip Lundsgaard, og han har samlet en perlerække af dejlige danske ballader, hovedsageligt fra 80’erne, men der bliver også plads til flere gode numre fra 90’erne. I kan bl.a. se frem til klassikere fra Anne Linnet, News, Thomas Helmig, Alberte, One Two, Danseorkestret, Tøsedrengene, Back To Back, Lis Sørensen, Rocazino, Poul Krebs og mange mange flere.

    Derudover tænker vi at Lundsgaard har et kæmpe crush på Søs Fenger, vi giver en masse kærlighed til Kasper Winding og Lasse Lunderskov, vi afslører hvem vi tænker er den danske Springsteen, Andy indrømmer sit tvivlsomme forhold til Anne Dorte Michelsen, og så bliver der desuden plads til jordbær dyppet i chokolade, Helmut Kohl i en dobbeltseng i Bonn, Bamses Billedbog, Spy Hard, kaffejingler og så overvejer vi om man ville turde at spise en Valentinsmiddag med Poul Hagen.

  • I denne uges udsendelse kaster vi os endnu engang over den smukke forening af sport og musik. Det er nemlig snart tid til finalen i den amerikanske NFL – på søndag er der endnu engang Super Bowl. Og når man har sagt Super Bowl, så må man også sige Half Time Show, og det er selvfølgelig her vores fokus ligger.

    Vi kigger på historien om en af verdens største scener for en hvilken som helst musiker, og vi går igennem hele historien fra 1967 til 2025. Undervejs laver vi 10 nedslag og tager fat i nogle af de mest fantastiske, kontroversielle, beundringsværdige, mærkelig eller direkte pinlige halftime shows, og I kommer til at møde vidunderlige kunstnere som f.eks. Prince, Sir Paul McCartney, Shakira, Gloria Estefan, U2, Dr. Dre og Michael Jackson.

    Derudover øser vi ud af vores lidt begrænsede viden om amerikansk fodbold, vi snakker om hvornår amerikanerne skyller ud i toilettet, vi mindes fantastiske Left Shark, Andy deler ud af sin begejstring for tennis, og så bliver det desuden til en snak om så forskellige emner som, en blind mand i en bil, en evigt ung Larry Mullen, Nipplegate, Line Baun Danielsen, autotune på overdrive og minsandten også en syngende George W. Bush.

    Playliste:

    Bruce Springsteen and the E Street Band - Tenth Avenue freeze-out

    Michael Jackson - Jam/Billie Jean

    Stevie Wonder - Sir Duke

    Gloria Estefan - Turn the beat around

    U2 - Beautiful day

    Justin Timberlake with Janet Jackson - Rock your body

    Paul McCartney - Live and let die

    Prince - We will rock you/Let's go crazy

    Prince - Baby I'm a star/Proud Mary

    The Black Eyed Peas - I gotta feeling

    Missy Elliott and Katy Perry - Get ur freak on/Work it

    Shakira - She wolf/Empire/Kashmir

    Dr. Dre and Snoop Dogg - The next episode/California love

    Kendrick Lamar - Not like us

  • I denne uges udsendelse, den første i vores nye sæson, kigger vi nærmere på hvorfor musikalske biopics i øjeblikket er så pokkers populære. Vi kommer med anbefalinger af et klassisk album fra amerikanske Weezer, det nyeste album fra rapperen Tyler The Creator, fantastisk ny dansk popmusik fra Soleima og minsandten også en lytteranbefaling af dansk rap, og så hopper vi ind i tidsmaskinen og kigger på en pragtfuld engelsk singlehitliste fra 1982.

    Derudover spiller vi et sample fra vores nye eksklusive afsnit (som kun er tilgængeligt for dem der støtter os på 10er.com), vi sender mange ”god bedring” vibes til superproduceren James Ford, vi prøver at huske hvor mange klassikere med Ringo Starr vi kan nynne, vi overvejer at lancere en erotisk filmserie med Dizzy Mizz Lizzy, vi bliver udsat for jordskælvslignende rystelser måske forårsaget af selveste Shakin’ Stevens, og så drømmer Andy Tennant om at lave en musikvideo med Taylor Swift og den unge amerikanske basketballstjerne Caitlin Clark.

    Playliste:

    DJ Alligator Project - The whistle song (Blow my whistle baby)

    Weezer - Holiday

    Tyler The Creator feat. Teezo Touchdown - Darling, I

    Soleima - Sidste år

    Lamin feat. Gilli - Hva du på

    Timothée Chalamet & Edward Norton - When the ship comes in

    Fontaines D.C. - Favourite

    Kool & The Gang - Get down on it

    The Stranglers - Golden brown

    Kraftwerk - Computer love

    Bucks Fizz - The land of make believe

    Shakin' Stevens - Oh Julie

  • Så blev vi sygdom kvit, og endelig kan vi præsentere vores musikalske tilbageblik på det forgangne år. Det der skulle have været årets sidste afsnit, bliver i stedet for årets første, og vi har en mere end 2 timer lang udsendelse på menuen. 2024 var endnu et spændende år i musikhistorien, og vi kigger på highlights fra året som bl.a. inkluderer dilemmaet om der bliver udgivet for meget musik, om musikere har mistet deres politiske indflydelse og danskernes generelle glæde ved livekoncerter. Vi spiller selvfølgelig også nogle af årets favoritter fra vidunderlige kunstnere som Billie Eilish, Pet Shop Boys, Gorgeous, Thomas Helmig, Charli XCX, Chappell Roan, Sabrina Carpenter og Elias Rønnenfelt.

    Vi hylder desuden nogle af de store sangere, producere og musikere som vi har mistet i 2024 med vores In Memoriam, og så afslører Andy Tennant igen i år sin Spotify Wrapped, som denne gang bogstavelig talt er en noget søvndyssende oplevelse.

    Derudover giver vi gode livsråd, vi drikker fantastisk rødvin og får serveret roulade fra La Glace, vi snakker kostskoleskjorter, rygcrawlende fluer, flødekander og sukkerskåle, vi hylder igen (IGEN) de kvindelige musikere, vi konkluderer at dem der lytter til dansk rap muligvis også hamstrer dansk smør, vi mindes Fladsåhallens gamle husband Svenne & Lotta, den professionelle hoster Charles Ingram og den gamle nyhedsvært Ole Aaby, vi kommer med helt skæve forudsigelser, og så håber vi virkelig at Taylor Swift skal være med til at åbne Næstveds nye kommende svømmehal, måske endda akkompagneret af byens borgmester Carsten Rasmussen.

    Playliste:

    Sabrina Carpenter - Please please please

    Billie Eilish - Birds of a feather

    Taylor Swift feat. Post Malone - Fortnight

    Gorgeous - Natural high

    Stella Darla - Miss Nordjylland

    Elias Rønnenfelt - No one else

    Max Richter - Dream 3 (In the midst of my life)

    Noget Ved Musikkens "In Memoriam" 2024

    Lesley Gore - It's my party

    Michael Jackson - Billie Jean

    New Order - Blue Monday '88

    Je m'appelle Mads - Det glade budskab

    Thomas Helmig - Hugos vuggevise

    Chappell Roan - Good luck, babe!

    Charli XCX - Apple

    Pet Shop Boys - Feel

    Sam Fender - People watching

    Oasis - Whatever

  • I denne uges udsendelse, årets andensidste, skal vi endnu engang tilbage til 80’erne – det er nemlig igen blevet tid til at tage fat i nogle fantastiske remix. Denne gang ville vi jo gerne prøve at være julede, men der findes bare ikke mange gode remix af 80’er julesange, så derfor har vi kastet os over nogle af de mange kunstnere der tilbage i 1984 var med på Band Aid.

    Vi kan derfor præsentere glimrende remix fra Wham!, The Style Council, Heaven 17, Bananarama, Duran Duran og Paul Young, men vi skal også have fat i mix fra bl.a. Pet Shop Boys, Bronski Beat, Jason Donovan og Propaganda.

    Derudover imponeres vi over Simon Le Bons hår, vi anerkender at Glenn Gregory er et genialt navn, vi sælger vores sjæl til Julefanden, vi køber hede drømme med Clinton, vi indser at man ikke skal miste Phil Collins’ telefonummer, vi tager på medicinsk eventyr med Dupont & Dupont, vi tager på flyvetur med Leif Davidsen og så caster vi Poul Bundgaard i en helt særlig udgave af Borte Med Blæsten.

    Rigtig glædelig jul til jer alle.

    Playliste:

    Intro (Til julebal i Nisseland)

    Band Aid – Do they know it’s Christmas (12” Mix)

    Duran Duran – I don’t want your love (Big Mix)

    Wham! – Wham Rap! (Enjoy what you do?) (Special U.S. Remix)

    Heaven 17 – Let me go (12” Extended Version)

    Bananarama – The wild life (Extended Version)

    Propaganda – Das testament des Dr Mabuse (12” Edit For Germany)

    The Style Council – Long hot summer (Extended Mix)

    Paul Young – Love of the common people (Extended Version)

    Ultravox – All stood still (12” Mix)

    Phil Collins – Don’t lose my number (Extended Mix)

    The Human League – Don’t you want me (Special Extended Dance Mix)

    New Order – Bizarre love triangle (Steven Hague 12” Remix)

    Thompson Twins – Doctor! Doctor! (Extended Version)

    The Flirts – Passion (Full Lenth Album Version)

    Pet Shop Boys – Always on my mind (Extended Dance Version)

    Bronski Beat – Why? (12” Version)

    Vivien Vee – Heartbeat (One Two Three Mix)

    Jason Donovan – Too many broken hearts (Extended version)

  • I denne uges udsendelse tager vi Spotifys årlige julegave til deres lyttere, Spotify Wrapped, under kærlig behandling. Vi anbefaler melankolske og rørende numre fra to legendariske sangerinder, Joni Mitchell og Kate Bush og det meget aktuelle soundtrack til musicalen Wicked, og så prøver vi igen i år at se på favoritterne til årets julenummer 1 i Storbritannien, som i virkeligheden måske er gentagelser fra jubilæumsårene 1984 og 1994.

    Derudover kigger vi på TikToks påvirkning af hitlisterne, vi gør Andy Tennant til løjtnant, vi genopdager Franz Ferdinand, vi overrasker dem der står os nær, vi linedanser i Mogenstrup og så snakker vi desuden om Love Actually, delfinen Snowflake, borgmesteren i Stevns Kommune, frække nøgenkalendere, glasborde, hvor surt det er at være baby i 1992 og så stiller vi flere gange spørgsmålet, ”var den gået i dag”?

    Playliste:

    Joni Mitchell - Both sides, now

    Cynthia Erivo feat. Ariana Grande - Defying gravity

    Kate Bush - Snowflake (Radio Edit 2024)

    Franz Ferdinand - Take me out

    Gracie Abrams - That's so true

    Wham - Last Christmas

    Band Aid 40 - Do they know it's Christmas? (2024 Ultimate Mix)

    Mariah Carey - All I want for Christmas is you

    East 17 - Stay another day

    Tom Grennan - It can't be Christmas

    Billy Ray Cyrus - Achy breaky heart

    Rasmus - Det' surt at være baby

    Jesper Ranum - Temaet fra Lykkehjulet

    Nissebanden - Nu er det jul

    Chippendales - Give me your body

    Ace Of Base - All that she wants

    Ace Of Base - Happy nation

  • Lad os starte med det vigtigste. I dag fylder svenske Kents fjerde studiealbum Hagnesta Hill 25 år, så et kæmpe tillykke skal lyde her fra os i Noget Ved Musikken. Men vi stopper ikke der, fordi i denne uges udsendelse har vi kastet alt vores kärlek på de vidunderlige svenske favoritter fra Eskilstuna.

    I anledning af Hagnesta Hills jubilæum og at et af Sveriges mest kendte bands Kent næste år bliver gendannet til 6 fuldstændigt udsolgte koncerter i Stockholm, har vi lavet en Kent Special, hvor vi hiver fat i vores favoritalbums. Andy har taget fat i tre af de tidlige og lidt mere rockede udspil, mens Kim anbefaler tre af de lidt nyere og mere elektroniske udgivelser. Tilsammen viser de alle de bedste musikalske sider ved dette fantastiske band.

    Vi spiller selvfølgelig også masser af Kentklassikere, vi dykker ned i den svenske melankoli, vi kigger på døde vinkler, vi ryger ud i en hel del tvivlsomt svensk udtale, vi hylder forsanger Joakims Bergs eminente evner som tekstforfatter og så bliver vi ret så emotionelle over minderne om fortabte kærlighedsforhold som Kent leverede soundtracket til.

    Playliste:

    Martin Sköld - Tuna 350

    Kent - När det blåser på månen

    Kent - Om du var här

    Kent - Kevlarsjäl

    Kent - Musik non stop

    Kent - Stoppa mig Juni (Lilla ego)

    Kent - Kärleken väntar

    Kent - Dom andra

    Titiyo - Come along

    Lisa Miskovsky - Lady Stardust

    Kent - Palace & Main

    Kent - Den döda vinkeln

    Kent - Elefanter

    Kent - Columbus

    Kent - Vy från ett luftslott

    Kent - Töntarna

    Kent - 18:29-4/Taxmannen

    Kent - Hjärta

    Kent - Ensamheten

    Kent - La Belle Epoque

    Kent - Skogarna

    Kent - Kungen är död

  • Så blev det december, og det betyder at vi i denne uges udsendelse er kommet i julestemning. Derfor prøver vi at kigge på nogle af de mest populære danske julesange gennem årene. Vi har tidligere lavet et afsnit med sange fra danske TV-julekalendere, men nu er det altså blevet tid til at tage fat i de helt traditionelle juleklassikere.

    Det bliver til masser af fantastiske julehits fra både MC Einar, Gasolin', Drengene Fra Angora, Søs Fenger og Thomas Helmig, Otto Brandenburg, Lukas Graham, Shu-bi-dua, Juice, S.O.A.P., Christina Undhjem & Remee, og minsandten om ikke også de kære Disneyland After Dark kigger forbi.

    Derudover prøver vi at blive klogere på hvilket julenummer Andy hører mest på herretoiletter, vi mindes julekalenderen med Poul & Nulle i hullet, vi overvejer om Gnags måske har inspireret selveste Steven Spielberg, vi printer A4-ark sammen med Johanne Møllehave, vi stiller spørgsmålstegn ved de nye Far Til Fire film, vi tager tilbage til Café Ketchup-tiden med Peter Asschenfeldt og så undrer vi os over, hvorfor der ikke kom en smuk juleduet mellem Axel Juhl-Jørgensen og Bøje Nielsen tilbage i slutfirserne.

    Playliste:

    Sheet Music Singer - Skiddy-Mer-Rink-A-Doo

    Otto Brandenburg med Spilopperne - Søren Banjomus

    Gasolin' - Endelig jul igen

    Shu-bi-dua - Rap jul

    Shu-bi-dua - Den himmelblå

    Gnags - Gnags' julesang

    Disneyland After Dark - Sad sad X-mas

    MC Einar - Jul det' cool

    Søs Fenger og Thomas Helmig - Når sneen falder

    Tommy Seeback & Annette Heick - Vi ønsker jer alle en glædelig jul

    Anne Linnet - Lille Messias

    Bossen & Bumsen - Op til jul

    Diskofil - Julebal i Nisseland

    You Know Who - Finally it's Christmas again

    Juice/S.O.A.P./Christina feat. Remee - Let love be love

    Drengene Fra Angora - Jul i Angora

    Lukas Graham - Here (for Christmas)

    The Raveonettes - The Christmas song

  • I denne uges udsendelse ser vi nærmere på den netop annoncerede Band Aid 40, som er et mix af flere af de gamle versioner, vi anbefaler lækker ny musik fra danske School Of X , legendariske The Cure og vidunderlige Lauren Mayberry og så tager vi fat i en dansk singlehitliste fra november 1987 – bl.a. med et nummer der sampler selveste Erhard Jakobsen.

    Derudover har vi været til koncerter med Ganger og Aqua, vi genopdager Hej Matematik og deres fantastiske popmusik, vi prøver vi at komme til bunds i hvorfor Ed Sheeran er blevet sur på netop Band Aid 40, vi vurderer om Kid Rock måske skal være kulturminister i USA, vi snakker Andy Tennantske melodier, og så overvejer vi kraftigt om vi skal anskaffe os billetter til en af næste års comebackkoncerter fra dejlige, danske News.

    Playliste:

    Ganger - Nebula bat

    Hej Matematik - Party i provinsen

    Hej Matematik - Centerpubben

    School Of X - Bleak house

    The Cure - Alone

    Lauren Mayberry - Crocodile tears

    Band Aid 30 - Do they know it's Christmas?

    M*A*Y*D*A*Y - Politiker rap

    News - 1000 kys

    Rick Astley - Whenever you need somebody

    Rick Astley - Never gonna give you up

    Bee Gees - You win again

    News - Jeg elsker dig

  • I denne uges udsendelse har vi måske taget fat i en lidt tidlig julegave, det er nemlig igen blevet tid til at kaste os lidenskabeligt over det tyske musikmagasin Bravo. Vi er tilbage i december 1991, og for bare 2 D-mark kunne man dengang få ajourført sin viden indenfor den nyeste ungdomskultur.

    Vi har Arnold Schwarzenegger på forsiden (men ikke rigtigt inde i selve bladet), vi kigger nærmere på ugens Bravo-foto-love-story, Andy fortæller halvdårlige tyske vittigheder og så ser vi på musikalske artikler om nogle af årets største kunstnere som f.eks. Bryan Adams, Simply Red og Seal.

    Derudover snakker vi Fiskars sakse, vi sender Michael Jackson i krydsild med Steffen Kretz, vi bliver bange for hans farlige storesøster La Toya, vi fascineres af fattigmandsudgaven af Jean-Claude Van Damme, Dolph Lundgren og så kigger vi på julegaveønsker fra starthalvfemserne. Kort sagt, et ”God Damn Bravoblad”.

    Husk at I kan se billeder fra BRAVO-bladet på vores Facebookside på: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/

    Playliste:

    Michael Jackson - Jam

    R.E.M. - Radio song

    Simply Red - Stars

    Rozalla - Everybody's free (To feel good)

    Genesis - Hold on my heart

    Pet Shop Boys - DJ Culture

    Bryan Adams - Can't stop this thing we started

    Enigma - Sadeness (Part 1)

    D.A.D. - Bad craziness

  • I denne uges udsendelse er det endelig blevet tid til at hylde en af de bedste år i popmusikkens historie. Det er nemlig i år præcis 40 år siden der stod 1984 på kalenderen, og på trods af de dystre forudsigelser fra forfatteren George Orwell, så er mange musikeksperter enige om, at netop dette årstal er helt unikt. Vi kunne ikke være mere enige, og fejrer jubilæet med et 2 timer langt afsnit spækket med kæmpe pophits.

    Det gør vi ved at kigge på 3 årslister fra den amerikanske Billboard Hot 100, den britiske singlehitliste og den officielle danske singlehitliste – alle selvfølgelig fra 1984. Det betyder at vi spiller kæmpe klassikere fra bl.a. Van Halen, Madonna, Prince, Bruce Springsteen, Tina Turner, Phil Collins, Limahl, Cyndi Lauper, Wham, Culture Club, Stevie Wonder og Michael Jackson

    Derudover kommer vi også forbi Q Magazine’s bud på den dårligste sang nogensinde, Paul McCartney og et frøkor, Kenny Loggins og en badebillet, Frankie Goes To Hollywood og deres seksuelle sprogtests, Duran Duran og deres modelkærester og selvfølgelig Lionel Richie der fester gennem hele natten, hele natten.

  • I denne uges udsendelse tæller vi ned til det amerikanske præsidentvalg i næste uge, tirsdag den 5. november. Meget er på spil, men nu er vi jo ikke en politisk podcast men derimod en musikpodcast, og derfor skal vi selvfølgelig se om vi kan finde den perfekte, præsidentielle popmelodi. Det gør vi ved at kigge på sange der har været brugt (eller som nogle af de håbefulde kandidater enormt gerne ville have haft brugt) til de mange præsidentkampagner der har været gennem tiderne.

    Der er rigeligt at vælge imellem, og vi spiller bl.a. optimistiske numre fra Frank Sinatra og ABBA, pompøse sange fra Beyoncé og Katy Perry, håbefulde perler fra Tom Petty og Kid Rock og selvfølgelig spiller vi også et ret så dansabelt nummer fra Village People.

    Derudover afslører vi hvilke musikere (og der er en del) som har sagt nej til Donald Trump, men desuden også hvad man kan finde på hans helt egen Spotify-playliste. Vi overvejer om Michael Falch er en dansk pendant til Bruce Springsteen, om George W. Bush i virkeligheden var ret humoristisk, og så kommer vi også ind på en livredende Jon Bon Jovi, en skokastende journalist og Bill Clintons påvirkning af cigarsalget tilbage i 90’erne.

    Playliste:

    Johnny Marvin - Happy days are here again

    Frank Sinatra - High hopes

    Bruce Springsteen - Born in the U.S.A.

    Fleetwood Mac - Don't stop

    Tom Petty - I won't back down

    ABBA - Take a chance

    Stevie Wonder - Signed, sealed, delivered (I'm yours)

    Kid Rock - Born free

    Katy Perry - Roar

    The Rolling Stones - You can't always get what you want

    Beyoncé - Freedom

    Bon Jovi feat. The War And Treaty - The people's house

    Village People - Y.M.C.A.

    The Kiffness feat. Donald Trump - Eating the cats (Debate Remix)

  • I denne uges udsendelse glæder vi os over at salget af kassettebånd stadig stiger, og vi prøver desuden at finde ud af hvorfor. Vi afslører en hemmelighed som i næsten 20 år helt åbent har gemt sig i Rihannas store hit SOS, og så kommer vi med en (lidt lunken) anbefaling af Andy Tennants personlige favoritter fra Coldplay, en lidt mere flyvende anbefaling af det cinematiske Londonband Public Service Broadcasting, og en fransksproget popperle fra Anne Sila af en af vores fantastiske lyttere.

    Derudover kigger vi på en amerikansk salgshitliste fra 1989, vi åbner en skøn og skør gave som vi har fået af en af vores trofaste lyttere, vi glæder os til det nye kommende The Cure album, vi bliver afbrudt at mystiske og uforklarlige lyde, vi vender tilbage til vores gamle ven Lou Ottens, vi diskuterer om en isbåd er for dyr, og så kommer vi også ind på så forskellige emner som Amelia Earhart, teaterblod, Margaret Thatcher, elevatorsex og Slaget ved Verdun.

    Playliste:

    Coldplay - AETERNA

    Public Service Broadcasting - The South Atlantic

    Public Service Broadcasting - Electra

    Anne Sila - Le goût des choses

    Olivia Rodrigo - Vampire

    a-ha - Take on me

    Cutting Crew - (I just) died in your arms tonight

    Tears For Fears - Head over heels

    Kim Wilde - You keep me hangin' on

    Michael Jackson - The way you make me feel

    Rihanna - SOS

    The Cure - Love song

    Aerosmith - Love in an elevator

    Janet Jackson - Miss you much

    Young MC - Bust a move

    Tears For Fears - Sowing the seeds of love

    Tears For Fears - Sowing the seeds of love (demo - instrumental)

  • I denne uges udsendelse, er det endelig langt om længe blevet tid til at hylde en af de vigtigste sangere i den danske musikbranche igennem de sidste 40 år. I næste uge fylder Thomas Helmig 60 år, og det fejrer vi med en såkaldt Thomas Helmig Special, hvor vi dedikerer 80 minutter til en af Danmarks mest produktive og dygtige popsnedkere.

    Vi har blandt andet snakket med Ida som er kæmpe Helmigfan, og om hvorfor han har været så betydningsfuld for hende og en masse andre danskere. Desuden siger vi tillykke til kæmpealbummet Stupid Man, som i slutningen af september kunne fejre 30-års jubilæum og som til dato har solgt mere end 250.000 eksemplarer.

    Derudover ser vi frem mod hans kommende album, Sortedam, som udkommer 25. oktober, og som er et af Thomas Helmigs mest personlige til dato, og så spiller vi selvfølgelig en masse fantastiske numre med den nærværende århusianer. Vi skal både høre klassikere fra 80’erne, popperler fra 90’erne og vi kommer også med et par deep cuts fra 00’erne. Kort sagt, et afsnit hvor vi siger tillykke og tak for 40 års fremragende musik.

    Playliste:

    Diverse Kunstnere - Afrika

    Thomas Helmig - Sundown

    Thomas Helmig feat. Medina - 100 dage

    Thomas Helmig - She's leaving

    Thomas Helmig - Malaga

    Thomas Helmig - Kærlighed gør ondt

    Thomas Helmig - Stupid man

    Thomas Helmig - Moonclown

    Thomas Helmig - Into your eyes

    Thomas Helmig - Giv mig din mund

    Thomas Helmig - Moonsilver

    Thomas Helmig - Your frozen heart

    Anne Linnet & Thomas Helmig - Venner

    Thomas Helmig - Groovy day