Afleveringen
-
Den Kongelige Danske Ballet har fået ny chef: Amerikaneren Amy Watson, der selv har været danser på balletten i 21 år.
Hun har overtaget posten efter balletmester Nikolaj Hübbe, der stoppede i slutningen af oktober. Det skete efter en række skandaler, der kulminerede med Politikens afsløringer af alvorlig mistrivsel blandt eleverne på Det Kongelige Teaters Balletskole og en efterfølgende advokatundersøgelse, der bekræftede mistrivsel og konkluderede, at det især skyldtes en »tavshedskultur«.
Amy Watson har ikke fået ansvaret for balletskolen, men hvor meget kendte hun til problemerne? Og vil hun gøre noget for at ændre kulturen i balletten?
Gæst: Amy Watson, balletchef på Den Kongelige Danske Ballet
Vært: Kaare Svejstrup
Foto: Søren Bidstrup (Berlingske)
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Over en million mennesker følger Rasmus Kolbe - bedre kendt som »Lakserytteren« - på YouTube, TikTok og andre sociale medier, hvor han tjener penge på reklamer, betalte samarbejder og eget merchandise.
Men ifølge forbrugerombudsmanden er det ikke tydeligt, hvornår det indhold han og andre influencere laver, er reklame og hvornår det ikke er. Derfor bliver reglerne nu strammet: ALT hvad influencere lægger op på sociale medier er en del af deres forretning og skal derfor overholde markedsføringsloven.
Lakserytteren og 119 andre influencere svarede prompte: »Det ødelægger ytringsfriheden for os som privatpersoner, at vi ikke kan være os selv, se ud som vi gør og anbefale de ting, som vi holder af,« skrev de i et åbent brev til forbrugerombudsmanden.
Men… Rasmus Kolbe driver Lakserytteren med CVR-numre og millionindtjening. Hvorfor er det et angreb på hans ytringsfrihed at bede ham følge nøjagtigt de samme regler som alle andre erhvervsdrivende?
Gæst: Rasmus Kolbe aka. »Lakserytteren«, influencer og iværksætter
Vært: Kaare Svejstrup
Foto: Asger Ladefoged (Berlingske)
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Minigolfbane, nedlagt minkfarm, savværk, campingplads, pløjemarker, motorveje, sommerhuse, parkeringspladser... Trivielle observationer i dagens Danmark.
Det bemærkelsesværdige er, hvor Berlingske har fundet dem.
Nemlig midt i de såkaldte Natura2000-områder, som Danmark har opgivet til EU som særligt sårbar, beskyttet natur.
Hvad har golfbaner, motorveje og campingpladser med særlig sårbar natur at gøre? Bryder Danmark loven ved at indberette de områder?
Gæst og foto: Mathias Svold, fotojournalist på Berlingske
Vært: Kaare Svejstrup
Læs og se billederne af »Dødt land« her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Christian Knudsen reddede sine to børn og sig selv, da tsunamien for 20 år siden ramte strandene i Sri Lanka. I dag mener han, at der er en vigtig lære at tage med. Det er ikke tilfældigt, hvem der overlever, når naturkatastroferne rammer.
Læs artiklen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Volden har præget justitsminister Peter Hummelgaards barndom i en grad, som han aldrig har talt om før nu. I en ny bog tager han et åbent opgør med emnet, som vi ifølge ham ikke taler nok om.
Læs artiklen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Flere blodige angreb har rystet Kina og vidner om, at landet ikke er så sikkert, som kommunistpartiet siger. Nu bliver volden vasket væk af myndighederne, mens glemslen truer med at forvanske enhver eftertanke.
Læs artiklen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»The Power of Daughters«
… er titlen på et nyt dansk-canadisk studie, der viser, at kvinder med mandlige læger har større risiko for at dø af kræft - hvis lægen ikke har en datter.
Faktisk har kvindelige patienter 5,5 procent lavere risiko for at dø af brystkræft og kræft i de kvindelige kønsorganer, hvis lægen er far til piger. Og: Jo flere piger, jo bedre.
I dagens Pilestræde kan du høre fra en af forskerne, hvordan det hænger sammen.
Gæst: Mette Gørtz, professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet
Vært: Kaare Svejstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da den vestlige militærmagt i efteråret 2021 trak sig ud af Afghanistan, efterlod den et land i kaos - og på et sølvfad til det islamistiske Taleban.
Det er billeder, der for bestandigt har brændt sig ind på TV-seernes nethinder. Paniske afghanere, der forgæves klamrer sig til landingsstellet på et amerikansk militærfly, der letter fra luftbasen i Kabul.
Herhjemme var politikerne chokerede over, hvor hurtigt den afghanske hær faldt. Men måske burde de ikke have været så overraskede? Ifølge en ny udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier var det velkendt, at missionen i Afghanistan var fejlslagen, og at Taleban i årene efter 2006 blev stærkere og stærkere.
Så hvis krigen var på et sidespor - hvorfor gjorde vestens ledere så ikke noget ved det?
Gæst: Mona Sheikh, seniorforsker og enhedsleder af Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier
Vært: Kaare Svejstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er du antidemokrat? Så skal du ikke have lov til at blive dansk statsborger.
Sådan lyder det fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, som i et nyt politisk udspil kræver, at potentielle danske statsborgere bliver »screenet« for, om de har antidemokratiske holdninger.
Ifølge partilederen er det især det seneste års opblomstring af antistemitsme, som har tydeliggjort, at den nuværende indfødsretsprøve ikke i sig selv er tilstrækkelig, når fårene skilles fra bukkene.
Men hvordan skal myndighederne konkret frasortere antidemokratiske sindelag?
Og hvilke holdninger skal vi sætte foden ned over for?
Gæst: Alex Vanopslagh, partiformand, Liberal Alliance. Læs interviewet med ham i Berlingske her
Vært: Kaare Svejstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I tirsdags blev Mie Mørkebergs længe ventede kæmpemaleri af 30 markante kvindelige politikere fra de seneste 106 år afsløret. Folketingets præsidium bestilte billedet i 2021, og efter lange diskussioner, en lille konkurrence og to års arbejde er det nu endelig færdigt.
Hvad siger så Berlingskes anmelder: Er det et godt billede?
Gæst: Holger Dahl, kunstredaktør på Berlingske. Læs hans anmeldelse her
Vært: Kaare Svejstrup
Foto: Christiansborg/Mie Mørkeberg
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Spørger man Trump-tilhængerne, så er den nye præsident manden, der kan sikre verdensfreden. USA skal stoppe med at gå i krig for alle andre og fremover kun tjene egne interesser, lyder det fra den nye præsident. Og støtten er massiv – ikke mindst fra de amerikanske ekssoldater.
Læs artiklen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kirsten Schwalbe er Danmarks ældste nulevende person. Berlingske har besøgt den 110-årige kvinde til en snak om hendes ekstraordinært lange liv – og for at blive klogere på, hvorfor nogle få mennesker som hende holder sig friske flere årtier længere end os andre.
Læs artiklen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Han var »sød, sjov og en utrolig ven«, og hans smil fyldte et lokale, siger hans venner. Så ramte cancelkulturen på universiteterne ham. Hans død får nu konsekvenser.
Læs artiklen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hjemme på Mar-a-Lago har Donald Trump fået lavet et særligt rum med en masse lange borde og tv-skærme. Her sidder han med Elon Musk og andre fra sin nærmeste stab og planlægger sin nye administration. Alle ministre skal kunne klare sig godt på skærmen - og købe 100 procent ind på MAGA.
I dagens afsnit fortæller Jacob Heinel om de vigtigste navne af dem, vi kender. Og hvad det fortæller os om den politik, Trumps regering vil føre.
Gæst: Jacob Heinel, Berlingskes USA-korrespondent
Vært: Kaare Svejstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Roskilde Universitet vil ikke acceptere demonstrationer, der »skaber utryghed«.
Sådan lyder det fra universitetsdirektør Henrik Zobbe, efter at demonstrationer fra den propalæstinensiske gruppe »RUC Intifada« har fået flere studerende og ansatte til at kalde miljøet på campus for »utrygt«.
Ved den seneste demonstration valgte en håndfuld unge at blokere for rektors kontor. Og det er hændelser som den, der nu får ledelsen til at kalde protesterne for et »klokkeklart brud« på universitetets ordensregler.
Men betyder det, at det vil få konsekvenser for de studerende - og ansatte - som har deltaget i demonstrationerne på Roskilde Universitet?
Gæst: Henrik Zobbe, universitetsdirektør på Roskilde Universitet
Vært: Kaare Svejstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Under valgkampen proklamerede Donald Trump, at han kan - og vil - ende krigen i Ukraine på 24 timer. Hvad er hans plan? Kan det lade sig gøre?
Og er det en plan Ukraine og resten af Europa kan leve med?
Gæst: Simon Kruse, sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske
Vært: Kaare Svejstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det bedste for den amerikanske økonomi ville være, hvis Trump videreførte »Bidenomics«, altså Joe Bidens økonomiske politik. Det mener Berlingske økonomiske redaktør, Ulrik Bie.
Meeeeeen… det kommer Trump næppe til at gøre.
Hvad kommer han til at gøre i stedet? Hvad bliver konsekvenserne af »Trumponomics«?
Gæst: Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Vært: Kaare Svejstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Alle troede, at Trump var færdig efter angrebet på Kongressen i 2021. Men efter valgsejren skal historien for alvor skrives om. Et helt nyt kapitel i fortællingen om Trumps utrolige liv udspiller sig for øjnene af os.
Læs artiklen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Luiz ville redde sin far, og Sana ville redde sig selv. På en adresse i Danmark ventede en lille, hvid Hyundai på dem. På baggrund af godt 500 siders hidtil hemmeligstemplede politirapporter kan Berlingske nu give offentligheden det hidtil mest detaljerede indblik i, hvordan kyniske bagmænd lokker og truer teenagere fra Sverige til at dræbe fremmede i bandekrige, de ikke selv er en del af.
Læs artiklen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kamala Harris og Demokraterne tabte stort til Donald Trump. Der er ved at ske fundamentale ændringer blandt vælgerne, så selv New York er ved at blive en svingstat.
Birgitte Borup har boet i New York og vender tilbage flere gange om året. »Newyorkerne har sendt flere røgsignaler, der ser ud til at være sigende for hele USA,« skriver hun i Berlingske.
Hvilke signaler er det, Harris og Demokraterne har overset? Og hvad skal demokraterne nu gøre for at genvinde vælgernes hjerter?
Gæst: Birgitte Borup, kulturredaktør på Berlingske
Vært: Kaare Svejstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Laat meer zien