Afleveringen
-
Hvad kan traditionelle medier lære af influencere? Lissa Paustian dykker ned i influencerverdenen og forklarer, hvordan deres evne til at skabe autentisk og engagerende indhold kan inspirere mediebranchen. Hør, hvorfor hun mener, at personlige fortællinger og nærvær er nøglen til at nå et moderne publikum – og hvordan traditionelle medier kan tage ved lære af influencerens håndværk.
-
Tabea Stock fra tyske Salon5 giver et indblik i, hvordan redaktionen arbejder med at kombinere unges virkelighed og klimaansvar i deres historier. Hør, hvordan de balancerer mellem relevans og ansvarlighed, og få inspiration til at tænke både kreativt og bæredygtigt i arbejdet med unges medievaner.
Afsnittet er skabt i samarbejde med Den Tyske Ambassade. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Hvordan kan vi som voksne gøre børns skærmtid mere meningsfuld? Neuroforsker og ph.d. med speciale i børns opmærksomhed, Emma Louth, forklarer, hvorfor det er afgørende, at vi, som forældre, er aktive medspillere, når børn bruger digitale medier. Hun deler sin viden om, hvordan fælles skærmoplevelser kan styrke både læring og relationer.
-
Hvordan skaber man et digitalt børneunivers, der virkelig fungerer? GoLittle-stifter Morten Resen deler i dette afsnit sin passion for podcastmediet og kærligheden til børn, som han mener er afgørende for succes med lydindhold. Hør, hvordan han har bygget en platform, der gør en forskel for børnefamilier, og få hans bedste råd til at skabe indhold, der engagerer og inspirerer – både børn og voksne.
-
Vi skal ikke kun tale om afhængighed og mistrivsel, når det handler om børns skærmtid.
Det uddyber Stine Liv Johansen, der er medieforsker ved Institut for Kommunikation og Kultur, Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og har deltaget aktivt i debatten om skærmtid til børn og unge. -
Hvordan kan spilmekanismer som point, belønninger og udfordringer gøre læring sjovere og mere engagerende for børn? I denne episode taler Katrine Granholm, redaktør på DR Ramasjang, Minisjang og Ultra, om gamification i børneindhold. Hun deler sine erfaringer med at bruge gamification i tv- og onlineindhold og diskuterer både fordelene og faldgruberne ved at integrere spil i børns læring og leg.
-
Hvordan skaber man indhold, der virkelig fanger børns opmærksomhed? I dette afsnit møder vi Benedicte Bendiksen fra holdet bag Fantus på NRK Super, som deler sine erfaringer med, hvordan tempo og klipning kan forvandle indhold og gøre det engagerende og lærerigt for børn.
Vært: Maria Månson
Tilrettelægger/producer: Mathias Stilling -
Hvordan kan medievirksomheder sikre sig en plads i fremtidens uforudsigelige landskab? I dette afsnit taler vi med fremtidsforsker Sofie Hvitved, der giver os et kig ind i de strategier, teknologier og tendenser, som kan hjælpe mediebranchen med at stå stærkt i morgen.
Vært: Maria Månson
Producer/tilrettelægger: Mathias Stilling -
I denne introduktion fortæller festivalchef for Nye Medier, Camilla Zuleger, om de visioner der er for Festival for Nye Medier #8, 2024.
Festival for Nye Medier tager den yngre målgruppe alvorligt gennem et program spækket med nogle af Europas mest inspirerende stemmer inden for udvikling af indhold til børn og unge. Her får vi et sneak peek på hvad vi skal lytte til – og tale om i denne sæson af Podcast for Nye Medier.