Afleveringen
-
I tredje afsnit af podcasten "Solæg og gode råd" byder vi velkommen til aftenens gæst, Gitte Kath. Gitte har gennem årene haft en imponerende karriere som instruktør og scenograf på Teatret Møllen, hvor hun var en af de mest markante og kreative kræfter bag teatret. Hendes arbejde har været med til at forme Møllens unikke udtryk og høje kunstneriske niveau. Selvom hun ikke længere er fastansat på teatret, har hun stadig en tæt tilknytning til stedet, hvor hun fortsat er ansvarlig for at producere og designe de plakater, der er blevet en vigtig del af teatrets visuelle identitet. Disse plakater ledsager alle Møllens forestillinger og aktiviteter og er et vidnesbyrd om hendes kunstneriske sans og mangeårige engagement.
Podcasten er optaget live i teatrets café foran publikum. -
I andet afsnit af "Solæg og gode råd" har Møllen besøg af musiker og entertainer Thomas Eje. Thomas er i øjeblikket aktuel med en ny bog og turnerer rundt med showet "Her er de 2 andre" i selskab med Anders Bircow. Over et solæg taler han sammen med vært og teaterchef Nikolaj Mineka om sin lange karriere i show business, hvordan det hele begyndte, tiden med Linie 3, om op og nedturene, og der er også plads til et par anekdoter undervejs - blandt andet om mødet med helten Victor Borge og et sjovt øjeblik med Dronning Margrethe.
Podcasten er optaget live i teatrets café foran publikum. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Velkommen til den første version af Teatret Møllens podcast 'Solæg og gode råd'. I podcasten her kan du lytte til en samtale mellem teaterchef Nikolaj Mineka og Ole Sørensen, der i mere end 40 år har arbejdet på Teatret Møllen som skuespiller og instruktør. I samtalen taler de blandt andet om Oles lange karriere, hvor scenekunsten har fyldt rigtig meget - også på hjemmefronten.
Podcasten er optaget live i teatrets café foran publikum, der her var med til generalprøven på optagelserne.