Afleveringen
-
Der er 175.000 jægere i Danmark, og jagten har stor betydning for udformningen af det danske landskab og også for hvor tætheden af vilde dyr. I dagens vildspor spørger vi om jagten gør noget godt for naturens mangfoldighed eller måske snarere er en forhindring for en vildere natur. For at blive klogere er Emil og Lærke taget på slyngeljagt med Kristian Stenkjær, som er skytte og vildtforvalter på Løvenholm Gods på Djursland. Kristian fortæller hvordan naturforvaltningen foregår på en stor ejendom med krondyr, hvor det gælder om at finde en balance mellem en stor og sund bestand af hjorte og et lønsomt landbrug og skovbrug. I studiet har Rasmus besøg af Jens Ulrik Høgh som er freelancejournalist og foredragsholder med speciale i jagt og naturforvaltning. De taler om jagt i Danmark og i Afrika og om jagtens betydning for at finansiere plads til vild natur. De diskuterer også værdien af hegnede naturreservater som løsning på konflikten mellem vild natur med masser af dyr og produktionsinteresserne i landbruget og skovbruget. Og de får talt om fascinationen ved at gå på jagt. Det har rygtedes at vi har en telefon, hvor arter kan ringe ind til programmet og i dag ringer en fugl fra det danske mindretal i Nordtyskland.
-
Der er 175.000 jægere i Danmark, og jagten har stor betydning for udformningen af det danske landskab og også for hvor tætheden af vilde dyr. I dagens vildspor spørger vi om jagten gør noget godt for naturens mangfoldighed eller måske snarere er en forhindring for en vildere natur. For at blive klogere er Emil og Lærke taget på slyngeljagt med Kristian Stenkjær, som er skytte og vildtforvalter på Løvenholm Gods på Djursland. Kristian fortæller hvordan naturforvaltningen foregår på en stor ejendom med krondyr, hvor det gælder om at finde en balance mellem en stor og sund bestand af hjorte og et lønsomt landbrug og skovbrug. I studiet har Rasmus besøg af Jens Ulrik Høgh som er freelancejournalist og foredragsholder med speciale i jagt og naturforvaltning. De taler om jagt i Danmark og i Afrika og om jagtens betydning for at finansiere plads til vild natur. De diskuterer også værdien af hegnede naturreservater som løsning på konflikten mellem vild natur med masser af dyr og produktionsinteresserne i landbruget og skovbruget. Og de får talt om fascinationen ved at gå på jagt. Det har rygtedes at vi har en telefon, hvor arter kan ringe ind til programmet og i dag ringer en fugl fra det danske mindretal i Nordtyskland.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Der er meget at brokke sig over, når man overvejer hvor uduelige vi er i Danmark til at give plads til vild natur. Men tænk om vi i stedet for at brokke os gjorde noget selv? Næsten alle danskere har lidt plads at råde over – en altankasse, en kolonihave, en sommerhusgrund, en villahave. Eller måske bare en lille græsplæne eller baggård til deling med naboerne i opgangen. Hvad nu hvis vi går all-in på den vilde naturs vegne. Hvis vi ofrer græsplænen og fliserne og i stedet satser på vilde blomster og gamle træer? I dagens Vildspor møder vi Peder Størup som tager Lærke og Emil med rundt på familiens nedlagte landbrug. Hvor der før var marker blomstrer naturen nu, og en lille flok heste lever hele deres liv på de nye naturarealer. Noget af det eneste Peder fortryder er at han har plantet træer. Ikke fordi Peder har noget imod træer, men fordi træerne kommer helt af sig selv og langt mere naturligt. Heldigvis bider hestene i de opvoksende træer, hvilket skaber variation. I studiet har Rasmus besøg af kaospiloten Philip Hahn-Petersen, medejer af Habitats og medstifter af Vild med Vilje. Philip taler for at livet ikke kun handler om at undgå at gøre verden til et dårligere sted at leve, men også om at skabe forandringer, som gør verden til et bedre sted at leve. For eksempel ved at give lidt mere plads til den vilde natur, hvor vi bor. Undervejs i programmet får du opskriften på hvordan man laver en kedelig græsplæne om til en blomstereng, og du kommer til at høre en masse mere eller mindre gode undskyldninger for ikke at gøre det. Dagens program rummer hele tre haiku-digte, men kun to af dem var planlagt på forhånd.
-
Der er meget at brokke sig over, når man overvejer hvor uduelige vi er i Danmark til at give plads til vild natur. Men tænk om vi i stedet for at brokke os gjorde noget selv? Næsten alle danskere har lidt plads at råde over – en altankasse, en kolonihave, en sommerhusgrund, en villahave. Eller måske bare en lille græsplæne eller baggård til deling med naboerne i opgangen. Hvad nu hvis vi går all-in på den vilde naturs vegne. Hvis vi ofrer græsplænen og fliserne og i stedet satser på vilde blomster og gamle træer? I dagens Vildspor møder vi Peder Størup som tager Lærke og Emil med rundt på familiens nedlagte landbrug. Hvor der før var marker blomstrer naturen nu, og en lille flok heste lever hele deres liv på de nye naturarealer. Noget af det eneste Peder fortryder er at han har plantet træer. Ikke fordi Peder har noget imod træer, men fordi træerne kommer helt af sig selv og langt mere naturligt. Heldigvis bider hestene i de opvoksende træer, hvilket skaber variation. I studiet har Rasmus besøg af kaospiloten Philip Hahn-Petersen, medejer af Habitats og medstifter af Vild med Vilje. Philip taler for at livet ikke kun handler om at undgå at gøre verden til et dårligere sted at leve, men også om at skabe forandringer, som gør verden til et bedre sted at leve. For eksempel ved at give lidt mere plads til den vilde natur, hvor vi bor. Undervejs i programmet får du opskriften på hvordan man laver en kedelig græsplæne om til en blomstereng, og du kommer til at høre en masse mere eller mindre gode undskyldninger for ikke at gøre det. Dagens program rummer hele tre haiku-digte, men kun to af dem var planlagt på forhånd.
-
Jens Hansen er en saga blot. Engang fandtes der gårde som hans, fulde af alle tænkelige husdyr, og for 100 år siden, husede landbrugslandet også en masse vilde planter og dyr, som blev opkaldt efter deres levested: Mark-frytle, mark-firben, mark-perlemorssommerfugl. I dag overlever disse arter på kystnære overdrev, thi landbrugslandet er blevet nyttiggjort med maskiner, kunstgødning og sprøjtegifte. Selv de økologiske marker er fattige på mangfoldighed. Men nu spirer en modbevægelse – rundt omkring i det danske land er landmænd vågnet til dåd, og de forsøger nu at give lidt mere plads til naturen på den dårlige jord og i bedriftens ukurante hjørner. I dagens Vildspor besøger tager vi med naturkonsulent Andrea Oddershede Christensen fra SEGES på besøg hos Henrik Bertelsen. For at skabe plads til naturen holder han kødkvæg i mosen og har smadret løs på sin mark som en elefant. I studiet har vi besøg af seniorforsker Beate Strandberg fra Aarhus Universitet, som har forsket i naturens vilkår i agerlandet. I ugens tråd følger vi de landskendte cirkuselefanter til deres nye anlæg i Knuthenborg Safaripark og spørger, hvor vildt det kan blive. Og midt i det hele bliver vi ringet op af en fugl fra Afrika, som beder om godt vejr.
-
Jens Hansen er en saga blot. Engang fandtes der gårde som hans, fulde af alle tænkelige husdyr, og for 100 år siden, husede landbrugslandet også en masse vilde planter og dyr, som blev opkaldt efter deres levested: Mark-frytle, mark-firben, mark-perlemorssommerfugl. I dag overlever disse arter på kystnære overdrev, thi landbrugslandet er blevet nyttiggjort med maskiner, kunstgødning og sprøjtegifte. Selv de økologiske marker er fattige på mangfoldighed. Men nu spirer en modbevægelse – rundt omkring i det danske land er landmænd vågnet til dåd, og de forsøger nu at give lidt mere plads til naturen på den dårlige jord og i bedriftens ukurante hjørner. I dagens Vildspor besøger tager vi med naturkonsulent Andrea Oddershede Christensen fra SEGES på besøg hos Henrik Bertelsen. For at skabe plads til naturen holder han kødkvæg i mosen og har smadret løs på sin mark som en elefant. I studiet har vi besøg af seniorforsker Beate Strandberg fra Aarhus Universitet, som har forsket i naturens vilkår i agerlandet. I ugens tråd følger vi de landskendte cirkuselefanter til deres nye anlæg i Knuthenborg Safaripark og spørger, hvor vildt det kan blive. Og midt i det hele bliver vi ringet op af en fugl fra Afrika, som beder om godt vejr.
-
I sidste uge udkom den nye rødliste for Danmark – listen som fortæller om arterne er truet af udryddelse eller har livskraftige bestande. Vi har lokket bryolog Irina Goldberg, som netop har vurderet hvor truet de danske mosser er, til at vise Vildspor rundt i naturen. Irina er en af Danmarks førende mos-eksperter og hun tager Emil og Lærke med ud i et sumpet rigkær ved foden af Rebild Bakker. Hjemme i studiet har Rasmus besøg af forsker Jesper Erenskjold Moeslund, som ved alt om hvordan man rødlistebedømmer planter, dyr og svampe. Jesper løfter sløret for om Danmarks vilde arter har fået det værre eller bedre siden den forrige rødliste udkom i 2010, og vi taler om hvad vi kan gøre for at vende udviklingen. Naturtelefonen bliver kimet ned af arter som har set sig selv i rødlisten, og den skarnbasse som kommer igennem ønsker sig mere lort af menneskeheden. Lort fra store planteædere. Men i Oksbøl og Filsø naturreservaterne synes forvalterne at der er for mange store planteædere, og derfor planlægger man en stor jagt. På Vildspor undrer vi os over at man skyder de vilde dyr, så vi ringer til naturstyrelsen for at blive klogere – og til Sydafrika, hvor man har mange flere erfaringer med at forvalte bestande af store, vilde dyr.
-
I sidste uge udkom den nye rødliste for Danmark – listen som fortæller om arterne er truet af udryddelse eller har livskraftige bestande. Vi har lokket bryolog Irina Goldberg, som netop har vurderet hvor truet de danske mosser er, til at vise Vildspor rundt i naturen. Irina er en af Danmarks førende mos-eksperter og hun tager Emil og Lærke med ud i et sumpet rigkær ved foden af Rebild Bakker. Hjemme i studiet har Rasmus besøg af forsker Jesper Erenskjold Moeslund, som ved alt om hvordan man rødlistebedømmer planter, dyr og svampe. Jesper løfter sløret for om Danmarks vilde arter har fået det værre eller bedre siden den forrige rødliste udkom i 2010, og vi taler om hvad vi kan gøre for at vende udviklingen. Naturtelefonen bliver kimet ned af arter som har set sig selv i rødlisten, og den skarnbasse som kommer igennem ønsker sig mere lort af menneskeheden. Lort fra store planteædere. Men i Oksbøl og Filsø naturreservaterne synes forvalterne at der er for mange store planteædere, og derfor planlægger man en stor jagt. På Vildspor undrer vi os over at man skyder de vilde dyr, så vi ringer til naturstyrelsen for at blive klogere – og til Sydafrika, hvor man har mange flere erfaringer med at forvalte bestande af store, vilde dyr.
-
Ingen mennesker er i tvivl: Der er gode arter og onde arter. I det mindste er der arter, man holder af: Sanglærken for eksempel, når den indvarsler foråret med sin sang. Og så er der arter der stikker i øjnene. Slimede snegle, som æder nytteplanterne for næsen af en i køkkenhaven eller utrættelige myrer, som underminerer fliserne i udestuen. De allerværste er de fremmede arter. Dem som ikke burde være her, men har sneget sig ind på et afbud og nu breder sig skamløst. Det er de invasive arter! Sådan en art er mårhunden – efterlyst og efterstræbt – hellere død end levende! I dagens Vildspor tager vi på tracking med Peter Bülow Hansen fra Naturstyrelsen efter en judas-mårhund, som er udsat for at bringe sine artsfæller i fedtefadet. Og i studiet har vi besøg af professor Jens-Christian Svenning, som maner til ro og eftertanke: De invasive dyr og planter er sjældent så slemme som vi gør dem til, og vi skulle heller bruge kræfterne på naturindsatser som virker. Midt i udsendelsen bliver vi forstyrret af en lille opmærksomhedskrævende, plyspelset bille, som har fundet nummeret på naturtelefonen.
-
Ingen mennesker er i tvivl: Der er gode arter og onde arter. I det mindste er der arter, man holder af: Sanglærken for eksempel, når den indvarsler foråret med sin sang. Og så er der arter der stikker i øjnene. Slimede snegle, som æder nytteplanterne for næsen af en i køkkenhaven eller utrættelige myrer, som underminerer fliserne i udestuen. De allerværste er de fremmede arter. Dem som ikke burde være her, men har sneget sig ind på et afbud og nu breder sig skamløst. Det er de invasive arter! Sådan en art er mårhunden – efterlyst og efterstræbt – hellere død end levende! I dagens Vildspor tager vi på tracking med Peter Bülow Hansen fra Naturstyrelsen efter en judas-mårhund, som er udsat for at bringe sine artsfæller i fedtefadet. Og i studiet har vi besøg af professor Jens-Christian Svenning, som maner til ro og eftertanke: De invasive dyr og planter er sjældent så slemme som vi gør dem til, og vi skulle heller bruge kræfterne på naturindsatser som virker. Midt i udsendelsen bliver vi forstyrret af en lille opmærksomhedskrævende, plyspelset bille, som har fundet nummeret på naturtelefonen.
-
Efter julens nostalgiske tilbageblik løfter vi nu blikket og kigger ind i fremtiden. Feltbisserne Emil og Lærke er trukket inden for i studiets varmestue og vi skænker nytårs-champagne og drømmer os ind i de vilde 20’ere. Hvad vil vi allerhelst opleve i 2020, og hvad vil vi indvie Vildspors lyttere i? Vi skal også høre om det lykkedes for en af Vildspors allerførste gæster, professor Carsten Rahbek, at få krydset murløber af i Pyrenæerne i 2019 og om hvad han tror og håber at Folketinget beslutter for at standse tabet af biodiversitet i Danmarks natur. Og så ringer vi til professor Jens-Christian Svenning for at høre hvilke nye pattedyr vi kan forvente os i Danmarks natur i løbet af det næste tiår. Endelig ringer vi til en præsident og en general for at høre hvad de går og drømmer om på naturens vegne. Naturtelefonen ringer for første gang i det nye år, og det viser sig at være en af de svære samtaler. Ugens tråd tager os ud i Kattegat, til de vilde vidder i naturparadiset Læsø.
-
Efter julens nostalgiske tilbageblik løfter vi nu blikket og kigger ind i fremtiden. Feltbisserne Emil og Lærke er trukket inden for i studiets varmestue og vi skænker nytårs-champagne og drømmer os ind i de vilde 20’ere. Hvad vil vi allerhelst opleve i 2020, og hvad vil vi indvie Vildspors lyttere i? Vi skal også høre om det lykkedes for en af Vildspors allerførste gæster, professor Carsten Rahbek, at få krydset murløber af i Pyrenæerne i 2019 og om hvad han tror og håber at Folketinget beslutter for at standse tabet af biodiversitet i Danmarks natur. Og så ringer vi til professor Jens-Christian Svenning for at høre hvilke nye pattedyr vi kan forvente os i Danmarks natur i løbet af det næste tiår. Endelig ringer vi til en præsident og en general for at høre hvad de går og drømmer om på naturens vegne. Naturtelefonen ringer for første gang i det nye år, og det viser sig at være en af de svære samtaler. Ugens tråd tager os ud i Kattegat, til de vilde vidder i naturparadiset Læsø.
-
I jule-vildspor ser vi tilbage på året der er gået og vi tillader os at dvæle og svælge i de fedeste fund af spændende arter. Feltreportagen bringer os ud i skoven, for allerede i oktober var Rasmus i gang med det allerførste Vildspor. Svampesæsonen var på sit højeste og Rasmus inviterede sig selv med Tobias Frøslev på knoldslørhatte-ekspedition i Moesgård Skov og Vosnæs Havskov. Det viste sig at der lige den dag var jackpot med sjældne svampe, og så kan det jo være lidt svært at holde på formerne og den høviske tale. Hjemme i studiet får Rasmus besøg af Morten DD Hansen, som aldrig har ønsket sig at være museumsinspektør, men hellere vil være chefkratlusker. De taler om de største naturoplevelser og om hvorfor der er så få kvindelige nørder. Og så ringer de til Sebastian Klein, Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann for at høre om deres 2019-oplevelser. Og det viser sig at kvinderne efter alt at dømme stormer frem over stepperne. Ugens tråd handler om livets uafvendelige afslutning, om dengang Morten kom forbi en døende krondyrkalv på Hærvejen.
-
I jule-vildspor ser vi tilbage på året der er gået og vi tillader os at dvæle og svælge i de fedeste fund af spændende arter. Feltreportagen bringer os ud i skoven, for allerede i oktober var Rasmus i gang med det allerførste Vildspor. Svampesæsonen var på sit højeste og Rasmus inviterede sig selv med Tobias Frøslev på knoldslørhatte-ekspedition i Moesgård Skov og Vosnæs Havskov. Det viste sig at der lige den dag var jackpot med sjældne svampe, og så kan det jo være lidt svært at holde på formerne og den høviske tale. Hjemme i studiet får Rasmus besøg af Morten DD Hansen, som aldrig har ønsket sig at være museumsinspektør, men hellere vil være chefkratlusker. De taler om de største naturoplevelser og om hvorfor der er så få kvindelige nørder. Og så ringer de til Sebastian Klein, Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann for at høre om deres 2019-oplevelser. Og det viser sig at kvinderne efter alt at dømme stormer frem over stepperne. Ugens tråd handler om livets uafvendelige afslutning, om dengang Morten kom forbi en døende krondyrkalv på Hærvejen.
-
Lærke og Emil kører langt ud på landet for at møde Lektor Kim Bjerge, der er ude for at hente en insektfælde hjem til overvintring i Århus. Kim er ingeniør og forsker i billedgenkendelse på Aarhus Universitet og i øjeblikket handler det om at genkende sommerfugle og natsværmere. Der er mere end tusind arter, og mange af dem er små og grå. Bagefter tager de i Hammer Bakker med FLmming Helsing, som er en af Danmarks dygtigste sommerfuglekendere. Han hjælper forskerne med at fange og navngive sommerfuglene, så forskerne kan træne deres maskiner. I studiet mødes Rasmus med Toke Høye, som forsker i insektverdens variation i tid og rum. Toke startede forskerkarrieren i det øde Østgrønland, på forskningsstationen Zackenberg, og blev hurtigt bidt af insekter. Ikke kun af myg, men også af insekternes enorme variation og de mange hemmeligheder og mysterier som endnu findes. Naturtelefonen ringer og det er en art som føler sig gammel, sygelig og trist over ikke at have fået sex i årtier. I det hele taget synes forplantning at være en hurdle for mange arter – heller ikke muldvarpen kommer sovende til det.
-
Lærke og Emil kører langt ud på landet for at møde Lektor Kim Bjerge, der er ude for at hente en insektfælde hjem til overvintring i Århus. Kim er ingeniør og forsker i billedgenkendelse på Aarhus Universitet og i øjeblikket handler det om at genkende sommerfugle og natsværmere. Der er mere end tusind arter, og mange af dem er små og grå. Bagefter tager de i Hammer Bakker med FLmming Helsing, som er en af Danmarks dygtigste sommerfuglekendere. Han hjælper forskerne med at fange og navngive sommerfuglene, så forskerne kan træne deres maskiner. I studiet mødes Rasmus med Toke Høye, som forsker i insektverdens variation i tid og rum. Toke startede forskerkarrieren i det øde Østgrønland, på forskningsstationen Zackenberg, og blev hurtigt bidt af insekter. Ikke kun af myg, men også af insekternes enorme variation og de mange hemmeligheder og mysterier som endnu findes. Naturtelefonen ringer og det er en art som føler sig gammel, sygelig og trist over ikke at have fået sex i årtier. I det hele taget synes forplantning at være en hurdle for mange arter – heller ikke muldvarpen kommer sovende til det.
-
Danmark er en natur-stormagt på et eneste punkt: Vi har en internationalt enestående kystnatur. Det skyldes naturligvis vores enormt lange kystlinje, men det skyldes også at der stadigvæk findes strækninger, hvor havet og vinden har fået lov til at forme landet uden vores indgriben. Kyster hvor havet læsser sandet af på stranden og vestenvinden omlejrer det i store parabelformede klitter. På jagten efter den vilde kystnatur kommer Vildspor til Lønstrup og Rubjerg Knude, hvor Emil og Lærke møder Roar Poulsen, som er biolog og ekspert i blandt andet bægerlaver og rensdyrlaver, der vokser i det næringsfattige klitsand. Det er dog ikke alle som er glade for utæmmet kystdynamik – vi møder Erling Mikkelsen i Rønde. Han har sommerhus i Lønstrup og synes det er uretfærdigt at deres huse skal ofres, mens andres ejendom bliver beskyttet mod havet. I studiet har Rasmus besøg af Ane Kirstine, som har forsket i klitternes biodiversitet og kan fortælle hvorfor kysternes dynamik er så vigtig for naturen. Og søreme om ikke balladen om det døde ved fortsætter i ugens tråd…
-
Danmark er en natur-stormagt på et eneste punkt: Vi har en internationalt enestående kystnatur. Det skyldes naturligvis vores enormt lange kystlinje, men det skyldes også at der stadigvæk findes strækninger, hvor havet og vinden har fået lov til at forme landet uden vores indgriben. Kyster hvor havet læsser sandet af på stranden og vestenvinden omlejrer det i store parabelformede klitter. På jagten efter den vilde kystnatur kommer Vildspor til Lønstrup og Rubjerg Knude, hvor Emil og Lærke møder Roar Poulsen, som er biolog og ekspert i blandt andet bægerlaver og rensdyrlaver, der vokser i det næringsfattige klitsand. Det er dog ikke alle som er glade for utæmmet kystdynamik – vi møder Erling Mikkelsen i Rønde. Han har sommerhus i Lønstrup og synes det er uretfærdigt at deres huse skal ofres, mens andres ejendom bliver beskyttet mod havet. I studiet har Rasmus besøg af Ane Kirstine, som har forsket i klitternes biodiversitet og kan fortælle hvorfor kysternes dynamik er så vigtig for naturen. Og søreme om ikke balladen om det døde ved fortsætter i ugens tråd…
-
Svalerne er fløjet sydpå. Sammen med lærkerne, stærerne og sangerne. Men i søerne og langs vore kyster er der alligevel trængsel. For vandfuglene er Danmark nemlig en vinterferie værd. De raster og fouragerer, så de kan blive klar til at flyve langt mod nord for at yngle til næste forår. Det er faktisk en dansker, fugle-Mortensen, som har sat ringmærkningen i system, så vi har kunnet opklare fuglenes trækvaner. I denne uges Vildspor tager Emil og Lærke dig med til Brabrand Sø, hvor ringmærker Morten Jenrich har sat fuglenet op i det råkolde og grå novembervejr. Morten fortæller om glæden ved at observere, fange og mærke fugle, og vi kommer langt omkring, fra rørskovens skægmejser til Alaskas yndige rosenmåger. I studiet har Rasmus besøg af seniorforsker Preben Clausen fra Aarhus Universitet, som fortæller om sin forskning i vandfugle og om Danmarks status som vandfuglestormagt i Europa. Vi kommer også lige rundt om yndlingsfuglen lysbuget knortegås, og knapt har vi berørt betydningen af ålegræs før ålen ringer i egen høje person. Og det er ikke Peter Ålbæk Jensen som snor sig, men derimod den ægte europæiske ål.
-
Svalerne er fløjet sydpå. Sammen med lærkerne, stærerne og sangerne. Men i søerne og langs vore kyster er der alligevel trængsel. For vandfuglene er Danmark nemlig en vinterferie værd. De raster og fouragerer, så de kan blive klar til at flyve langt mod nord for at yngle til næste forår. Det er faktisk en dansker, fugle-Mortensen, som har sat ringmærkningen i system, så vi har kunnet opklare fuglenes trækvaner. I denne uges Vildspor tager Emil og Lærke dig med til Brabrand Sø, hvor ringmærker Morten Jenrich har sat fuglenet op i det råkolde og grå novembervejr. Morten fortæller om glæden ved at observere, fange og mærke fugle, og vi kommer langt omkring, fra rørskovens skægmejser til Alaskas yndige rosenmåger. I studiet har Rasmus besøg af seniorforsker Preben Clausen fra Aarhus Universitet, som fortæller om sin forskning i vandfugle og om Danmarks status som vandfuglestormagt i Europa. Vi kommer også lige rundt om yndlingsfuglen lysbuget knortegås, og knapt har vi berørt betydningen af ålegræs før ålen ringer i egen høje person. Og det er ikke Peter Ålbæk Jensen som snor sig, men derimod den ægte europæiske ål.
- Laat meer zien
