Afgespeeld
-
Barnepigen vågnede med et sæt ved følelsen af, at hun ikke var alene. Der var iskoldt i børneværelset og hun kunne se sin egen ånde, men hun kunne også se noget andet.
For enden af sengen stod den døde dreng i sine ligklæder og stirrede på hende. Han pillede ved stolen ved sengen, som om han ville fortælle sin gamle barnepige noget…
Spøttrup Borg var i tidernes morgen et uindtageligt fæstningsanlæg som holdt stand, da Skipper Clements bondehær forsøgte at storme det i 1534.
Middelalderborgen har lagt mure til mange historier og haft et hav af ejere, som alle satte deres præg på stedet. Men Viborgbispen Niels Glob, var manden der så potentialet i stedet og takket være ham, har den gamle borg sat sig tungt på historien og står i dag uden i voldgraven som et ekko fra fortiden.
Velkommen til Spøttrup Borg.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hun fornemmede der var nogen inde på værelset. Det var nat og hun var i tvivl om hvorvidt det var en drøm eller om hun var vågen. Hun lå lidt og kom til sig selv, før hun blev enig med sig selv om at hun måtte være lysvågen. Og så kom den knugende fornemmelse som i første omgang havde vækket hende. Hun var ikke alene. Hun satte sig op i sengen og blikket stivnede. I fodenden stod en langskægget mand i vadmelstøj. Hun kunne ikke se ansigtet for det var bøjet mod jorden.
Løvenborg ved Holbæk, er et stykke Danmarkshistorie med mange år på bagen. Oprindeligt hed det Ellinge og var ejet af biskop Absalon tilbage i 1100tallet, hvor det blev et bispelen frem til reformationen.
Det har huset nogle af dansk adels mest fremtrædende personligheder og endelig har en berømt komponist været en flittig gæst på godset. Det var også der han skrev et værk som skulle gå hen og bliver et af de mest ikoniske stykker musik i den danske kulturskat.
Velkommen til Løvenborg.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Teglbrænderen jog møggreben ned i den løse jord under stengulvet. Der var ganske rigtig en fordybning og da han bagefter mærkede efter med fingeren, kunne han mærke noget blødt. Han stak påny møggreben i jorden for at løfte det op som lå gravet ned. Alle i rummet trak sig tilbage i rædsel, for på gaflen af møggreben lå et dødt spædbarn…
Herregården Hessel i Vesthimmerland, har hverken fine slægter eller været omdrejningspunktet i den store Danmarkshistorie. Den har altid passet sig selv. Men som med alt andet skal man bare kradse lidt i overfladen og så vælter historierne ud af den gamle stråtækte herregård fra 1300tallet.
Herregården Hessel har stået imod pesten, reformationen og ikke mindst bondeplagere, der under stavnsbåndet forsøgte at få bugt med den danske bondestand.
Velkommen til Herregården Hessel.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I denne episode skal vi høre om de sene trolddomsprocesser. Det giver os en forståelse for nedgangen i den danske forfølgelse, som til sidst helt hører op.
Vi begynder med at få styr på nogle begreber, og hører om Marias Phd-projekt.
For at få en forståelse af udviklingen, tager vi en kort gennemgang af trolddomssager for Højesteret 1664-1741. Herefter går vi i dybden med de 4 skelsættende sager:
Rugaard 1686, hvor vi hører om Jørgen Ahrenfeldt og birkeretten. Her støder vi på begrebet "At svømme hekse" og hører om skarpretteren Heinrich og Blommen. Vi lærer også hvad ordet Paskvil betyder, og finder ud af hvilken rolle 1668-reskriptet får.
Falster 1692-93: Er en dramatisk sag om giftmord og en hel ø viklet ind i trolddom! Den involverer kvinden Anne Palles og andres bekendelser. Sagen røg fra Fra Falster til Højesteret, og vi hører om en principhenrettelse og en kat ved navn Puus.
Thisted 1696-98: Sagen kan beskrives som Danmarks Salem. Den involverer Præsten Ole Bjørn og djævlebesættelser. Vi går i dybden med Kirkeritualet af 1685, og hører om letterliggørelsen af Ole Bjørn med en afstikker til Køge Huskors.
København 1738: Er en sensationssag om djævleforskrivelse og trolddom med kvinden Anne Nielsdatter i centrum. Spektakulært lukker kong Christian VI sagen.
Episodens Mytedrab: trolddomsprocesserne sluttede fordi folk syntes det var synd for de uskyldige hekse
Der er utallige anbefalinger i denne episode, så vi har samlet dem herunder som links.
Links
Maria Østerby Ellebys phd: https://findresearcher.sdu.dk/ws/portalfiles/portal/202006782/De_sene_trolddomsprocesser_afhandling_28_februar_2022.pdf
Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted: https://www.gutenberg.org/files/34213/34213-h/34213-h.htm
Moths Ordbog: https://mothsordbog.dk/ Holbergordbog: https://holbergordbog.dk/forside
Obscuritas podcast: https://natmus.dk/vorestid/podcast-obscuritas/
Horepak, tyvepak, troldpak og al pak som kan hænge om eder: https://www.academia.edu/82929600/_Horepak_tyvepak_troldpak_og_al_pak_som_kan_h%C3%A6nge_om_eder_De_sene_sydvestjyske_trolddomssager_1653_1700
Medvirkende: Maria Østerby Elleby, Louise Hauberg Lindgaard og Mikkel Kirkedahl Nielsen. -
Hans Rosenkrantz vågnede ved at døren til hans soveværelse langsomt gled op. Hans trak dynen op til ansigtet og stirrede rædselsslagen på den person der nu kom ind i værelset. Først kunne Hans ikke genkende personen, men så så han pludselig hvem det var, men det kunne det jo ikke være, for personen i hans soveværelse havde været død i mange mange år…
I over 461 år har Rosenholm været i familien Rosenkrantz eje. Denne ældgamle og berømte adelsslægt har sat så kraftige spor i Danmarkshistorien at man nærmest ikke kan finde en vigtig episode i vores lands historie, uden at en Rosenkrantz har været inde over begivenhederne.
De har kæmpet i alle krige og tjent alle konger, de er kort sagt ligeså uløseligt sammenhængende med Danmarkshistorien som selve kongerækken.
Velkommen til Rosenholm Slot.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Den kloge kone fra Næstved, Maren Eriks, er i 1601 kendt i købstaden som en, der kan udføre kærlighedsmagi. Hendes magiske biks lokker mange ulykkelige og desperate hjerter til, men ender også med at sende hende selv mod bålets flammer… I det her afsnit dykker journalist Louise Lindblad og historiker Louise Lindgaard ned i sagen om Maren Eriks, og hvordan det endte så galt for en af tidens kloge koner. Og så blander historikeren også en magisk amulet til Louise efter 1600-tallets forskrifter, der skal sikre hende lykke i ægteskabet.
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Louise Hauberg Lindgaard, historiker og ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Over morgendisen rager hjul og stejle op uden for byporten i Odense. Synet er hæsligt. En bondekones hoved sidder på en stage, og hendes øjne er prikket ud. Rovfugle er også i gang med at æde af kroppen fra en mand, der ligger ved siden af. Det er svært at se for de mange, sultne fugle, der flokkes omkring de to henrettede, men fingrene er allerede spist.
Og så er der studenten Mørch… Hans hænder er endnu foldede, som var det sidste han gjorde, inden øksen faldt, mens han tænkte på sin elskede, Anna Helene. Der sidder ikke én rovfugl på Mørch. Hans hoved på stagen er fuldstændig… urørt.
I den her episode af Obscuritas dykker journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Camilla Schjerning ned i en obskur kærlighedshistorie om to unge elskende, Mørch og Anna Helene, som ikke kunne få hinanden. Mørch og Anna Helenes kærlighed ender med at koste flere menneskeliv, efterlade byen i oprør og få mystiske ting til at ske. Spørgsmålet er, hvor langt mennesker egentlig er villige til at gå for kærligheden?
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Camilla Schjerning, museumsinspektør, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
Kærlighedens veje fører denne gang til Nakkebølle Gods på Sydfyn, hvor Danmarks eneste adelige heks, Christence Kruckow, som ung er pige i huset. Fruen på Nakkebølle dør i 1582, og da den unge Anne Bille senere flytter ind og gifter sig med enkemanden, forlader Christence straks godset. I de efterfølgende 12 år føder Anne Bille et stort antal børn, men ingen overlever, og hun begynder at mistænke, at der er mørk trolddom på spil. Det er et uhyggeligt trekantsdrama, som historiker Maria Østerby Elleby og journalist Louise Lindblad denne gang dykker ned i. Spørgsmålet er, om det var forsmået kærlighed og jalousi, der drev Christence Kruckow ud i magiens mørkeste afkroge…. derude hvor der findes særligt onde ritualer som involverer en brudeseng, en edderkop - og ofringen af et voksbarn… Eller om ondskaben i virkeligheden skal findes et helt andet sted?
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX Museum of Witch Hunt. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Den unge nonne, Agnes, er forelsket i Gud og længes efter hans kærlighed. Men han er ikke den nemmeste af elskere, og hans fysiske, og nogle gange også mentale, fravær, får kun hendes kærlighed og begær til at brænde endnu hårdere. Er Agnes i stand til at bevare sin forstand og realitetssans i en altomsluttende kærlighedsaffære med Vorherre? I det her afsnit af Obscuritas tager Louise Lindblad og Martin Wangsgaard Jürgensen til Maribo, hvor en af senmiddelalders vigtigste klostre i Danmark engang lå. Fra ruinerne og den gamle klosterkirke dykker de ned i historien om den fiktive hovedperson Agnes, hvis historie er baseret på virkelige beretninger og breve skrevet af nonner, der levede deres liv bag klostermurene i en slags afhængighed af, og et ulige kærlighedsforhold til, Vorherre.
Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Martin Wangsgaard Jürgensen, Danmarks Kirker, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Forfatter Thit Jensen er blevet forladt af sin mand til fordel for hendes bedste veninde. For at gennemleve smerten tegner hun en kælderlem med hvidt kridt på sit stuegulv. Hun forestiller sig, at eksmanden, Gustav Fenger, sidder fanget nede i kælderen.
Ingen ved, hvorfor Thit Jensen i sin vrede tyer til netop den metode. Men vi ved, at hendes frustration også bunder i kvindens konfliktfyldte stilling i 1900-tallets første årtier. Og så ved vi, at der med til historien om forfatteren og kvindeforkæmperen Thit Jensen hører en anden side… en spirituel side med særlig forbindelse til en åndelig, overnaturlig verden.
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør, Nationalmuseet og Jens Johansen, formand, Spiritismens Trossamfund. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Bevæbnet med bøsser og lange knive står Odenses bøddel, Thomas, og rakkerne Peder og “Røde Rasmus”, høje på adrenalin, og kigger ud gennem de skydehuller, de har forsynet huset ved Vesterport i Odense med. De har længe huseret på landet på Fyn og især plaget bønderne, men også adel og præster. De har dræbt en mand og overfaldet hans sønner i Vantinge ved Ringe, men ingen har turde at lægge en hånd på dem. Før nu. Militæret er på vej, og Peder, “Røde Rasmus” og de andre natmændsfolk har forskanset sig i bødlens hus...
I den her episode mødes journalist Louise Lindblad og historiker Camilla Schjerning ved dét sted i Odense, hvor bødlens hus lå, for at tale om 1600- og 1700-tallets kriminelle underverden. Det var dem, der tømte byens lokummer om natten. Dem, der fjernede og flåede selvdøde dyr. Og dem, der hjalp bødlen med henrettelser. De kaldtes rakkere og natmænd, og de blev betragtet som urene, uærlige og var udstødte af samfundet, fordi de udførte det arbejde, ingen andre ville tage. Et arbejde, hvor de kom i berøring med dødens mørke og overnaturlige kræfter…
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Camilla Schjerning, museumsinspektør, Museum Odense.
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Den fødende kvinde vrider sig i smerte, mens hun tager endnu en ve på stuegulvet. Vi er i året 1848, og jordemoderen er lige ankommet til hjemmet i København. Den vordende far, en fattig stolemagersvend, vandrer hvileløst rundt udenfor i den snævre baggård.
Hverken forældreparret eller jordemoderen har på dette tidspunkt nogen anelse om, at det, de er vidner til, er alt andet end en almindelig fødsel. Først da hovedet, skuldrene og en del af brystet af barnet er født, mærker jordemoderen en sær modstand i bækkenet…
Ved næste ve fødes hele barnet og ud kommer en langstrakt barnekrop med et hoved i hver ende. Dobbeltbarnet Martha og Marie var så specielt, at det blev bevaret til videnskabelig undersøgelse. Men de var langt fra de første. I slutningen af 1700-tallet begyndte fødselslægen Matthias Saxtorph at indsamle fosterpræparater, fordi han ikke ville acceptere den udbredte overtro, der knyttede sig til børn født med alvorlige forandringer og misdannelser.
I dag står en del af børnene udstillet på Medicinsk Museion i København, hvor journalist Louise Lindblad i denne episode er taget hen for at tale med konservator og indsamlingsleder Ion Meyer.
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Ion Meyer, konservator og indsamlingsleder, Medicinsk Museion
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Denne episode fokuserer på varulve, et uhyggeligt omend sjældent væsen i den danske folklore.
Hvis du har et væsen du rigtig gerne vil have os til at dykke ned i eller har en kommentar til en allerede eksisterende episode, så er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Hvis du har lyst til at følge os på de sociale medier, kan du nedenfor finde links til selve podcasten samt forfatterne, der står bag denne podcast.
TUSMØRKETIMEN:
Instagram: https://www.instagram.com/tusmorketimen/
Facebook: https://www.facebook.com/Tusm%C3%B8rketimen-100256515197449
YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCorPdOLOrJWzc0RBZdya3Sw
SIDSEL KATRINE SLEJ:
Instagram: https://www.instagram.com/sidselkatrineslej/
Facebook: https://www.facebook.com/forfatterSidselKatrineSlej
HAIDI WIGGER KLARIS:
Instagram: https://www.instagram.com/haidiwiggerklaris/
Facebook: https://www.facebook.com/HaidiWiggerKlaris -
Denne episode fokuserer på hekse, der gennem tiden både har været foragtede, men også højt respekterede. Vi fortæller om heksens rolle i samfundet – fra oldtid til nutid.
Hvis du har et væsen du rigtig gerne vil have os til at dykke ned i eller har en kommentar til en allerede eksisterende episode, så er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Hvis du har lyst til at følge os på de sociale medier, kan du nedenfor finde links til selve podcasten samt forfatterne, der står bag denne podcast.
TUSMØRKETIMEN:
Instagram: https://www.instagram.com/tusmorketimen/
Facebook: https://www.facebook.com/Tusm%C3%B8rketimen-100256515197449
YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCorPdOLOrJWzc0RBZdya3Sw
SIDSEL KATRINE SLEJ:
Instagram: https://www.instagram.com/sidselkatrineslej/
Facebook: https://www.facebook.com/forfatterSidselKatrineSlej
HAIDI WIGGER KLARIS:
Instagram: https://www.instagram.com/haidiwiggerklaris/
Facebook: https://www.facebook.com/HaidiWiggerKlaris -
Jørgen Skeel bevægede sig med bankede hjerte hen mod den mærkelige hylende og brølen. Det lød ikke som noget dyr, heller ikke som et menneske, men måske ligefrem som en underlige og uhyggelig blanding af de to ting.
Da han kom hen til stendiget, kunne han se, at der på den anden side lå to behåret skabninger og rullede rundt i græsset. De sloges og bed og rev i hinanden. De var ca. 1 meter høje, nøgne, med en kraftig strid pelsagtig hårvækst over hele kroppen. Deres fødder var lange og brede, med lange klør og deres ansigter lignede menneskers, når de er forvredet i smerte.
På Gammel Estrup Herregård har to familier huseret i over 600 år, nemlig Brock og Skeel. De har kæmpet i alle krige for deres konger og været en del af den absolutte elite i Danmark. Skulle en Konge eller dronning rådfører sig med de nærmeste, så kan man være sikker på at der har været en Brock eller en Skeel inde over sagerne.
Deres rigdom var ufattelig og hvis man besøger Gammel Estrup i dag, kan man absolut selv få syn for sagen. Og måske endda få et uhyggeligt glimt af fortidens beboere.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Vi har så mange ting i dag. Og hvis de går i stykker eller vi mister dem, så køber vi bare noget nyt. Men sådan var det altså ikke i vikingetiden. Hvis vikingerne så den måde, vi forbruger og smider ud i dag, ville de nok græde. Nu skal du høre om den eneste grædende viking i historien, vi kender til – en viking, som mistede en ting, der har meget stor betydning for en viking.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Arkæolog og tekstilekspert Ulla Mannering. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver. Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Det er mandag den 10. februar 1659. Det er isvinter, og det er som om, at hele Danmark er frosset til. København er under belejring. De svenske tropper har omringet byen og afskåret alle ruter ind og ud af byen. Inde bag murene forbereder man sig på det angreb, man ved vil komme. Stormen. Det svenske hovedangreb vil finde sted i nat. Danskerne er forberedte. Ordrerne lyder, at lige meget hvad der sker, må ingen forlade deres poster. Hvis forsvaret falder, så falder København - så falder Danmark, som vi kender det.
Vært: Jeanette Varberg. Medvirkende: Poul Grinder-Hansen, historiker, museumsinspektør og forfatter. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Vi er i gang med en grøn omstilling, vi slukker lyset efter os, sætter vaskemaskinen på øko-programmet og forsøger at finde nye bæredygtige energiformer for at rette op på den klimakrise, vi står i. Men i denne episode skal vi tilbage til en slags omvendt verden, hvor vi skulle producere mere, forbruge mere og skabe mere - med kul og olie. Vi skal til den sorte omstilling, hvor en mand skaber en lille grøn spire, der viser sig at blive en afgørende opfindelse i vores grønne omstilling i dag.
Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.
Medvirkende: Torkil Adsersen, museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum.
Tilrettelægger og producer: Luna Lam og Nikolai Sørensen.
Redaktør: Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Vi har snart forstået det: Vi forbruger alt for meget og kører rovdrift på naturen og dyrene i 2022. Men faktisk er det slet ikke nyt. I denne episode skal vi tilbage til den tid, hvor mennesker for første gang for alvor begynder at overudnytte naturen. Lyt med og find ud af, hvornår det gik galt, hvornår balancen tippede og mennesket udnævnte sig selv som verdens overudnyttende overhoved.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet.
Medvirkende: Lasse Sørensen, forskningschef og arkæolog.
Tilrettelægger og producer: Luna Lam og Nikolai Sørensen.
Redaktør: Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Isen er på vej. Normalt går der 10.000 år mellem hver istid, og nu er der gået 12.000 år. Vi går mod en ny istid, hvis du spørger værten på dette program og arkæolog Jeanette Varberg. Men ville du kunne overleve en ny istid? I denne episode undersøger Jeanette Varberg, hvordan man overlever en istid, og det gør hun med hjælp fra direktør og antropolog Rane Willerslevs erfaringer fra det kolde Sibirien.
Vært: Jeanette Varberg.
Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør på Nationalmuseet.
Tilrettelægger og producer: Luna Lam.
I redaktionen: Nikolai Sørensen.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. - Laat meer zien
