Afgespeeld
-
I syvende episode af "Meget mere Matador" bliver der tilført endnu et lag til forvirringen omkring Fru Fernando Møhges fødselsdag. Det er nemlig ikke kun årstallet, men også datoen, at den er gal med. Og så får du forklaringen på, hvorfor der er lavet ny og stærkt forkortet intro til afsnittet i den restaurerede udgave. Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet denne gang består af komiker Anne Bakland, filmnørd Thomas Sode og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.
-
I sjette episode af "Meget mere Matador" forsøger panelet at finde frem til, hvorfor i al verden Ingeborg engang faldt for Holger, der nu er vendt tilbage til Korsbæk. Og så bliver der luftet en kontroversiel teori om, hvad der i virkeligheden forgår, da Hans Christian og Gitte Grå mødes på Skovpavillonen. Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet denne gang består af Anne-Marie Langhorn, regerende Danmarksmester i Matador, Sarah Skarum, journalist på Berlingske og filmnørd, Thomas Sode. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.
-
I femte episode af "Meget mere Matador" er der flere åbne spørgsmål på dagsordenen: Havde Agnes og Boldt en form for kønslig omgang i pigekammeret, der faktisk kunne resultere i en graviditet? Og hvad døde Albert Arnesen egentlig af? Lyt med og bedøm selv, om panelet kommer nærmere nogle af de svar, som Matadorfans længe har søgt.
Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet består af standupkomiker og dramaturg, Morden May, radiovært på Go' Morgen P3, Tony Scott og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen.
Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson. -
I fjerde episode af "Meget mere Matador" taler panelet bl.a. om, hvorvidt Elisabeth er skøn eller skrækkelig - og så bliver en række af karakterernes alder afsløret. Så hvis du gerne vil vide hvor meget ældre Arnesen egentlig er end sin yngre kone, Vicki, så lyt med!
Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet består af journalist Sarah Skarum, religionssociolog Cecilie Cedergren og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen.
Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson. -
I tredje episode af "Meget mere Matador" taler panelet bl.a. om, hvorvidt Ingeborg og Mads egentlig deler seng og hvordan deres forhold overhovedet starter. Og så bliver Korsbæks ægte aristokrat hyldet af panelet for at kunne være uforskammet med sand stil. Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet består af journalist Sarah Skarum, professor Vincent Hendricks og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.