Afgespeeld

  • Mål # 14: Livet i Havet er afgørende for, at arbejde imod skrækscenariet om, at den samlede vægt af plastikaffald i 2050, vil overstige den totale vægt af alle verdenshavenes fisk. Til at dykke dybere ned i udfordringerne for verdens have, har vi inviteret følgende fire prominente eksperter.

    Vicedirektør for Miljøorganisationen Plastic Change Berit Asmussen, gøre os klogere på arbejdet med plastikforurening. Som miljøbiolog og med erfaring fra civilsamfundet, vil Berit bidrage med ekspertviden om problematikken, og om hvordan man søsætter forhandlinger for en mere bæredygtig verden.

    Kurator fra den blå planet Lars Skou Olsen, vil fortælle om hvordan det står til med verdens koralrev. Koralrevet er under hastig forandring, og flere steder er det helt dødt. Hvordan bevarer vi hvad vi i forvejen har, og at koralrevet kan blive genoprettet.

    Overfiskeri er også en stor udfordring for verdens have, havbiolog og projektleder i WWF, Thomas Kirk Sørensen, vil gøres os klogere på hvordan vi i Europa kan forbedre reguleringen, der kan sætte en stopper for overfiskeri.

    Marinebiolog og professor Katherine Richardson vil komme ind på biodiversitet i havene, og hvordan den er ændret, på baggrund af klimaforandringer. Herunder vil hun også komme ind på mikroplanters betydning for havets evne til at optage CO2.

    Vi vil med Historier om Verdensmålene give indblik i de 17 mål og udfordringerne på globalt og europæisk plan. Vi ønsker at bidrage til debatten om, hvordan erfaringer fra begge planer kan styrke Danmark i at arbejde for en mere bæredygtig verden.

    Moderator i podcasten er Louise Stigsgaard Nissen og redaktør er Cecilie Jacobsen.

    Historier om Verdensmålene er lavet i samarbejde mellem Nyt Europa, Globalt Fokus og Magasinet 360 grader, og er delvist støttet af Europanævnet

  • ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende.”

    Du kender den klassiske outtro, der markerer slutningen på et godt eventyr.

    Men eventyret er blot en af genrerne i den ældgamle historiefortællertradition. I dagens podcast genopliver vi fortællerkunsten og bevæger os over i den moderne disciplin: Storytelling.

    Storytelling en helt særlig type kommunikation og budskabsformidling. Så særlig, at vi tilegner den sin helt egen podcastepisode, hvor vi kaster disciplinen under lup – og gransker den fra det høje, strategiske helikopterperspektiv og helt ned i det mørke maskinrum.

    Og til at hjælpe os med genoplivningen har vi inviteret Thomas Rydahl i studiet. Han er nemlig en vaskeægte bestsellerforfatter, og han inviterer dig med ind i forfatterens skrivehjørne.

    Hvad får du ud af at lytte til episoden?

    Der er 3 gode grunde til, at du skal investere 43 minutter af dit liv på at lytte til denne podcast:

    FOR DET FØRSTE …

    … besvarer Thomas storytellingens tre vigtigste hv-spørgsmål: Hvad er storytelling (og hvad er en fortælling)? Hvad skal du med den? Og hvordan storytell’er du egentlig?

    FOR DET ANDET …

    … dykker vi ned i den kommercielle side af storytelling. For hvordan kan en organisation bruge storytelling strategisk? Det giver Thomas sit svar på – og så har han også taget et par eksempler med på gode og mindre gode virksomhedsfortællinger.

    FOR DET TREDJE …

    … får du en række værktøjer til at gå ud og arbejde med storytelling lige nu. Hvis vi skal afsløre nogle af dem, så glæd dig til at lære The Hollywood Method, hjemme-ude-hjemme-finten og opskriften på Storyshowing.

    For de travle: podcasten i overskrifter

    Har du kun tid til den korte overskriftsversion? Så skidt da. Men tag lige og giv podcasten et lyt senere så:

    #1 Storytelling er et fix

    Du er en god storytell’er, når din historie gør noget ved din modtager som menneske. Du kender det sikkert selv. Du ved, den suppevarme følelse du får i maven, når den grimme ælling vokser sig til en majestætisk svane i det klassiske H.C. Andersen-eventyr.

    For storytelling aktiverer modtagernes følelsesregister og forestillingsevne, og når det er rigtig godt, formår det faktisk at skabe oxytocin – et stof vores hjerne udskiller. Det er det, der gør, at du er villig til at bruge 10, 20, måske 30 timer på at læse en bog. Og det er det samme, der får dig til at tænke ”bare liiiige et afsnit mere”, når du er godt i gang med en ny Netflix-serie. Storytelling er et fix.

    #2 Show it, don’t tell it

    ”De færreste benytter sig reelt af storytelling i deres kommunikation.” Sådan lyder dommen fem minutter og 47 sekunder inde i dagens podcast. Mange organisationer har en tendens til at fortælle om alle deres gode intentioner – men formår ikke at vise det i praksis. Derfor giver Thomas en kærlig opsang til alle organisationer: Din kernefortælling må ikke være en hul skal, for ellers bliver det en ufuldstændig fortælling.

    Derfor skal du som organisation ud og identificere alle de små historier, der florerer i alle medarbejderled. Og det gælder også de eksterne historier, fx ude hos kunderne eller hos leverandørerne. Hvis du fortæller noget, skal du også kunne vise det.

    I en tidligere podcast-episode kan du også høre mere om kernefortællingens betydning.

    #3 Lille spejl i hjernen dér

    På en eller anden sær måde forbinder storytelling mennesker. Som afsender kan du skabe en så umiddelbar intimitet med modtageren, så vedkommende nærmest føler, at hun eller han er i skoene på den person, du skriver om. Thomas kalder også denne ud af kroppen-oplevelse for en avatar-oplevelse. I forskningens verden kaldes det for spejlneuroner, og det gør, at vi kan genkende de følelser, vi får beskrevet. Helt konkret, så spejler hjernen andres adfærd.

    Derfor kan det være en vigtig teknik at sørge for, at din modtager kan spejle sig i den adfærd, du beskriver – og det er i alt fra de historier, du fortæller dine kolleger, men også i de narrativer, virksomheder fortæller gennem præsentationer, taler og kvartalsrapporter.

    Og så får du heller ikke mere for den 25-øre. Du kan lytte dig til resten, ka’ du.

  • Mindst 1 million danskere har for højt blodtryk - og mange ved det ikke. Det kan have alvorlige konsekvenser med blodpropper i hjerte og hjerne. Heldigvis kan man gøre meget for at få et godt og sundt blodtryk.
    Værter: Peter Qvortrup Geisling og Nola Grace Gaardmand.

  • Velkommen til endnu en episode af bro fm Nørdehjørnet. I dag disker vi op med stort valgtema, krydret med Facebookalgoritmer, emojis og forkromede kampagnestrategier.

    Kedeligt, tænker du?

    Nej, lover vi.

    Det er alt andet end kedeligt, når vi dissekerer tendenser på de sociale medier og ser nærmere på, hvordan de påvirker den valgkamp, vi står midt i lige nu.

    Datanørder i studiet

    Til den skalpelskarpe dissektion har bro fm inviteret to kloge hoveder ind i studiet. Thomas Albrechtsen og Cecilie Astrupgaard, der begge kommer fra analysebureauer: Thomas fra Common Consultancy, Cecilie fra Analyse & Tal.

    De to analyseeksperter gør en karriere ud af at bruge data fra sociale medier til at skabe større forståelse for det samfund og demokrati, vi lever i. Data, som ofte kan være utilgængelige eller svære at forstå og bearbejde.

    Hvad kan jeg blive klog på?

    Udover dybdegående indsigter i alt fra Facebooks tekniske algoritmer til valgets gennemgående medietrends kan du i denne udgave af bro fm få svar på disse 3 spørgsmål:

    Hvad er der sket med den digitale udvikling siden de seneste folketingsvalg?Hvad er junkmedier? Og hvordan kan de påvirke partier, politiske organisationer, bevægelser og ikke mindst vælgere?Hvorfor er Radikale Venstres følgere generelt mere kede af det? Mens Liberal Alliances følgere griner meget?

    Tryk på play-knappen, og få alle de nørdede nuancer.

    Nærhed, nærhed og atter nærhed

    Ingen podcast uden gode råd. Cecilie og Thomas forærer gyldne indsigter og slår ned på de virkemidler, der kan skabe en effektfuld og involverende valgkampagne på sociale medier.

    Hvis vi allerede her skal give en lille snas, vil det være nøgleordet nærhed. Det er nemlig langt fra nok, at politikerne er aktivt tilstede på de sociale medier. De skal også være autentiske. Det behøver f.eks. ikke være helt skidt at ligge syg på en valgåbningsdag. Sådan som Mette Frederiksen gjorde det: