Abonnementen
-
Serien om de mest bizarre og mystiske sager fra hele verden er tilbage!
Ethvert land har mindst én forbrydelse, som har rystet nationen, og som indbyggerne aldrig glemmer. Som fx sagerne om: tjeneren i Estland der spiste sine ofre, manden i Guatemala der forudsagde sit eget mord - eller det levende mareridt om franske Gisèle og monsteret i sengen ved siden af..
Fortællingerne i serien er baseret på offentligt tilgængelige kilder, såsom retsdokumenter, interviews, dokumentarer, artikler og lignende. Enkelte dele af fortællingerne er dramatiseret af hensyn til formidlingen.
Nationens Mareridt er produceret af Buddy Buddy og udgives af RadioplayTilrettelægger og fortæller: Thomas Klinkby
Klip og lyd: Gustav Niepoort
Manus fra bl.a.: Peder Carlsen, Lena Lee Skibye, Johan Knattrup Jensen. -
De garvede kriminalreportere Jesper Vestergaard Larsen og Sanne Fahnøe, der er tidligere værter på Manden fra Korsør og Rejseholdet, undersøger hver mandag uopklarede drabssager og genåbner kriminalsager. Nye DNA-teknikker betyder i disse år, at flere gamle sager er blevet opklaret, og vi vil gerne bidrage til, at endnu flere bliver det. Vi kigger også på sager, der er blevet opklaret med nye DNA-teknikker og sager fra udlandet, hvor de nye fremskridt har ført til gennembrud i kolde sager.
Følg os, og send os tip og forslag til sager på vores Instagram-profil. Du kan søge efter os ved at skrive genaabnet_podcast på Instagram. Vi er også kommet på Facebook - find os på Sagen Genåbnet.
Værter og tilrettelæggere: Jesper Vestergaard Larsen og Sanne Fahnøe
Klip og produktion: Sanne Fahnøe
Lyddesign: Pixabay -
Tag med rundt i historiens finurlige afkroge, når Simon Jul og Direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, udforsker, hvordan vores fortid har formet vores nutid. I "Historien om alt" dykker vi ned i de mest vilde og fascinerende emner, der alle fortæller os noget om, hvorfor vi mennesker er som vi er. Hver episode udfolder et nyt emne fra kannibalisme til rusmidler, og så har Simon og Rane altid en god anekdote i ærmet fra deres egne rejser og ekspeditioner.
Podcasten er produceret i samarbejde med Nationalmuseet og med støtte fra Carslbergfondet.
Værter: Simon Jul og Rane Willerslev
Producer: Mads Petter Kühnel, MonoMono
Musik: Jakob Ranum
Redaktør: Mette Søndergaard
-
Tyran handler om alle de personer, der igennem tiden har gjort verden til et markant dårligere sted.
Den her P3-podcast viser dig verdenshistoriens mest morderiske, korrupte, løgnagtige, krigshungrende, undertrykkende og magtliderlige typer.
De befinder sig overalt, ofte i begivenhedernes- og magtens centrum.
Emil Rothstein-Christensen og Nicholas Durup Thomsen fortæller tyrannernes fuldstændigt vanvittige og actionmættede historier.
Både dem, du ikke kender, og dem, du går og tror, du kender.
Og når vi først kender fortidens folkemordere og undertrykkere, bliver det måske lidt lettere at gennemskue, hvordan vi skal forholde os til alle de dumme svin, der stadig tyranniserer store dele af verden.
Nyt afsnit hver torsdag.
Produceret for P3 af MonoMono. -
I Det sidste måltid inviterer Lærke Kløvedal en gæst til det måltid, de ville vælge som deres sidste. Menuen er altid gæstens eget valg, ofte fyldt med retter, der vækker barndomsminder eller har en helt særlig betydning. Mens retterne serveres af kokken Luna, dykker Lærke og gæsten ned i livets store øjeblikke og små detaljer og forsøger at indkredse, hvad der skal udgøre gæstens eftermæle, og hvad der skal stå i deres nekrolog.
Produceret for DR af Munck Studios København. -
Anders Matthesen kaster sig halsbrækkende og frygtløst ud i rollen som podcastvært, og forsøger ad den vej at give kreativiteten og inspirationen et igangsættende spark.
Det handler om - for enhver pris - at få kastet nogle farver på "Den Hvide Væg".
Få eksklusivt indhold og nyheder direkte i din indbakke – tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://anden.dk/nyhedsbrev -
Alexander Janku og Peter Løhde deler en fælles passion for øl, dårlig humor og vilde historier. I podcasten Vanvittig Verdenshistorie kombinerer de alle tre elementer.
Hver søndag jagter Alexander og Peter de historier, du ikke finder i historiebogen. Det er de øjeblikke, hvor virkeligheden overgår den vildeste fantasi. Både fra den nærme nutid, fjerne fortid, ind- og udland. Alt sammen fortalt over en kold øl i gode venners lag.
Til sidst bliver historierne vejet op mod hinanden og placeret på Vanvidsbarometeret efter de fem kriterier: Vildskab, LOL-Faktor, Uniqueness, Indflydelse og Extra Spice.
Følg os på:
Facebook: vanvittigpodcast
Instagram: vanvittigverdenshistorie
Web: vanvittigverdenshistorie.dk -
Denne podcast kører rundt via kommercielle-samarbejder og kan derfor indeholde reklame. Hver mandag og torsdag udkommer “Hva så?!" som er mit bud på en podcast. Siden 2017 har jeg gået ture med mennesker jeg beundrer, finder spændende eller bare har noget helt særligt at byde på. Vi har ikke travlt, vi jagter ikke grinet, for det er faktisk ikke en gang et interview, med bare en helt almindelig menneskelig samtale.
-
Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?
Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.
Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.
Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.
Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast
Mail: [email protected]
Musik: Bensound
Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee