Afgespeeld
-
Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen.
Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg. -
Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde.
Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset
Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg? -
I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.
-
Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?
-
Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme.
Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer? -
To hjemmehjælpere kæmpede sig gennem sneen en iskold formiddag i februar. Det var et chok for dem at finde den ældre kvinde død på gulvet i en mellemgang i huset, for der var ikke noget, der havde indikeret, at hendes tid var kommet. Hun havde ikke været syg. Men samtidig var der heller ikke noget, der tydede på en forbrydelse. Huset blev for en sikkerheds skyld spærret af, og politiet bestilte en ekstra hurtig obduktionen. Bagefter taler vi om et par landmænd, der gjorde et frygteligt fund i en lav grav en ellers almindelig septemberdag: En ung kvinde lå svøbt i et lyserødt tæppe og en sovepose med reb bundet omkring. Om hovedet havde hun både en jakke, et lagen, to håndklæder og gaffatape.
Musik: Bensound
-
En eftermiddag i februar parkerede en ung mor sin mørkeblå barnevogn foran en tøjforretning i en travl handelsgade. Hun skulle ind i butikken og købe en natdragt til sin baby, og fordi det ikke ville tage mange minutter, lod hun sin tre måneder gamle dreng ligge i barnevognen. Bagefter taler vi om en mand, der var ude for at plukke vilde hindbær en formiddag i juli, da han pludselig fik øje på en kvinde i skovbunden. Hun var fuldt påklædt og lå så fredeligt, at han tænkte, at hun bare hvilede sig lidt. Men så opdagede han spyfluerne på hendes ansigt.
Musik: Bensound
-
Da en ung mand blev smidt ud fra et halbal efter et slagsmål, blev han så arrig, at han med det samme svor, at han ville hævne sig. Han gik hjem og hentede sin jagtriffel og vandrede tilbage gennem byen i mørket med det ladte våben mellem hænderne. Bagefter taler vi om en 25-årig kvinde, der hoppede på en sporvogn efter en hyggelig aften med veninderne på Østerbro. De sidste minutter foregik til fods, og hun nåede næsten indenfor i sin opgang, da hun pludselig blev indhentet.
Musik: Bensound