Afleveringen

  • I denne fortryllende episode af 'Ægte Haveglæde' inviterer Kenn Römer-Bruhn dig ind i erantisens vidunderlige verden – en af de første budbringere af forår. Oplev hvordan disse små, gule blomster kan vække din have fra vinterdvalen og indvarsle en ny begyndelse.

    Kenn deler indsigter i, hvordan erantis trives bedst – fra den skyggefulde underskov til gule tæpper i græsplænen, og hvordan disse hårdføre forårsblomster ikke blot pynter haven, men spiller en kritisk rolle i vores økosystem ved at støtte tidlige bestøvere.

    I denne artikel på Kenns hjemmeside kan du lære mere om erantis og vintergækker.

    Og er du nysgerrig efter at få konkret viden og inspiration til at skabe din egen drømmehave, eller hvordan du kan integrere erantis og andre forårsblomster i din haveplanlægning? Kenn tilbyder et væld af ressourcer gennem Blomsterhaven.dk, inklusive inspirerende havekurser og dybdegående eBøger, der kan guide dig til at skabe din egen forårsoase.

    I dagens episode byder vi også velkommen til Sandra Davidsen, alias @madgartneren på Instagram, som deler sin passion for havedyrkning og giver et indblik i, hvordan erantis har fundet sin plads i hendes have.

    Udover haveglæde, afslører Kenn også, hvordan hans ekspertise strækker sig ud over haven og ind i podcastverdenen gennem preducation.dk, hvor han tilbyder konsulenthjælp og professionel produktion af podcast, layout, foto og meget mere.

    Gå ikke glip af denne episode fyldt med inspiration og praktiske tips. Lyt med og lad 'Ægte Haveglæde' være din ledsager i havedyrkningens kunst.

    For yderligere inspiration og vejledning, tilmeld dig nyhedsbrevet på Blomsterhaven.dk. Sammen kan vi bringe mere farve og liv ind i vores haver og hjerte.

    Rigtig god lyttelyst!

  • I denne udgave af 'Ægte Haveglæde' tager Kenn Römer-Bruhn dig med til en charmerende byhave i Frederikshavn. Her møder vi Lotte Skipper, en sand haveentusiast, som har omdannet et kompakt byrum til et blomstrende paradis.

    I episoden dykker vi ned i, hvordan man kan skabe et rum fyldt med skønhed og funktionalitet, selv på begrænset plads. Lotte deler sine erfaringer med at bruge hver eneste kvadratmeter kreativt, fra smarte planteløsninger til unikke designideer.

    Episoden starter lige, da Lottes havelåge åbnes, og et magisk øjeblik indtræffer, hvor byens larm forsvinder, og en frodig oase åbner sig.

    Ønsker du at få mere viden om at designe og indrette små som store haver, så tjek mine havekurser på Blomsterhaven:

    https://blomsterhaven.dk/havekurser/

    Lyt med, når Lotte med stor passion fortæller om sin byhave, der forvandles fra en drøm til virkelighed. Hør om hendes kreative tilgang til at skabe rum i en lille have, om havedesign, om brugen af drivhuset – der ikke er et orangeri – og hvordan hun knytter bånd i det grønne fællesskab. Gå ikke glip af slutningen, hvor du får Lottes fem uundværlige tips til din egen have.

    Du kan se inspirerende billeder fra Lottes have på episodens hjemmeside:

    https://blomsterhaven.dk/podcast/en-lille-byhave/

    Rigtig god lyttelyst og husk, uanset størrelsen på din have, kan den blive til en kilde til uendelig glæde og inspiration. Lad 'Ægte Haveglæde' ledsage dig på din egen have-rejse.

  • Zijn er afleveringen die ontbreken?

    Klik hier om de feed te vernieuwen.

  • Vi elsker Dahlia for deres skønhed og farve, men det kan være en udfordring at få dem til at overleve vinteren. Har du også haft oplevelsen af en rådden Dahlia-knold, der smattede ud i hånden? Advr, det er bestemt ikke lækkert, og det er også møg ærgerligt, for så er der ikke nogen chance for, at den vil blive til noget.

    Mangler du yderligere vejledning eller ønsker flere indsigter?

    Tilmeld dig Blomsterhavens nyhedsbrev og få adgang til eksklusivt indhold, der kan hjælpe dig med at skabe din drømmehave.

    Andre udfordringer er det stik modsatte, hvor knoldene simpelthen tørrer ind som rynkede rosiner. Eller at knoldene er begyndt at spire, inden de er kommet ud af deres hi, og har viklet spirerne ind i hinanden.

    Dagens emne er dermed sat, og Kenn Römer-Bruhn vil guide dig, så du præcis ved, hvordan du bedst beskytter dine Dahlia-knolde, så de holder vinteren over og er klar til at pryde din have næste år.

    Se Blomsterhavens hyggelige havekurser lige her >

  • I dagens episode graver vi ned i emner som havedesign og drømmehaver. Målet er at forvandle din have fra bare et udeareal til din egen, personlige drømmehave.

    Vil du med på kursus i havedesign?

    Skriv dig på listen, og få besked, når online forløbet i havedesign går i luften.

    Podcasten er din guide til at skabe en have, der ikke blot er smuk, men også et sted, der bringer dig glæde, sundhed og inspiration.

    Vores haver er unikke, personlige oaser – ja, de er vores eget lille hjørne af paradis. Men hvordan skaber vi en drømmehave? Hvordan designes en have, der ikke blot er en fryd for øjet, men også et sted, der afspejler vores sjæl, bringer os glæde og giver sundhed hver eneste dag, året rundt? Kan jeg i det hele taget overskue projektet, og har jeg råd til det?

    Mangler du yderligere vejledning eller ønsker flere indsigter?

    Tilmeld dig Blomsterhavens nyhedsbrev og få adgang til eksklusivt indhold, der kan hjælpe dig med at skabe din drømmehave.

    Alt dette vil jeg guide dig igennem i denne episode af Ægte Haveglæde. Så slå fødderne op, find din yndlingsdrik, og lad os begynde dette haveeventyr.

    Se Blomsterhavens hyggelige havekurser lige her >

  • I denne episode besøger Kenn Römer-Bruhn en nyttehave i Herlev, hvor Jan Holm, der er en meget entusiastisk havedyrker, har forvandlet et vildnis til en frodig oase med plads til både afslapning og helt utroligt mange afgrøder.

    I episoden kan du høre, hvad forskellen på en nyttehave og en kolonihave er, hvordan man kan spare penge på planter og andre haveting og meget mere.

    Episoden begynder netop som Kenn har parkeret sin cykel. En rød havelåge står åben, og byder velkommen …

    Vil du i øvrigt lære mere om at dyrke køkkenhave og blomster, så tilmeld dig et af havekurserne i Blomsterhaven:

    https://blomsterhaven.dk/havekurser/


    Lyt med, når Jan med stor iver fortæller om sin nyttehave, der betyder alt for ham. Hør om forskellige spændende afgrøder, gladiolus og dahlia, havehygge og den store diversitet, der findes i nyttehaven. Husk at lytte med helt hen mod slutningen, hvor du med ‘Ægte haveglæde’ i ørerne får du Jans fem bedste tips og råd til din egen have.

    Du kan se skønne billeder fra Jans have på episodens hjemmeside: https://blomsterhaven.dk/podcast/nyttehave-med-plads/

    Rigtig god lyttelyst.



  • I denne episode skal det handle om havedesign og havehygge, hvor Kenn Römer-Bruhn besøger Dorthe Kvist og hendes have i Vanløse, der har gennemgået forandringer og udvikling i den tid Dorthe har haft den.

    Episoden begynder på fortovet ved en indkørsel, der er belagt med smukke sandsten. I højre side er der et langt bed, som er fyldt med skønne planter. Og dem skal vi høre mere om senere …

    Vil du lære mere om havedesign og blomstersammensætninger, så tilmeld dig havekurset "Bliv din egen havedesigner" i Blomsterhaven:

    https://blomsterhaven.dk/havekurser/design-din-egen-have/


    Lyt med, når Dorthe med stor glæde fortæller om havedesign og sin havepassion om høns, kat, bier, insekter og meget mere. Du bliver også klogere på, hvorfor haverum er så vigtige i en have. Husk at lytte med helt frem til slutningen, hvor du med ‘Ægte haveglæde’ i ørerne får du Dorthes fem bedste tips og råd til din egen have.

    Du kan se skønne billeder fra Dorthes have på episodens hjemmeside: https://blomsterhaven.dk/podcast/de-vigtige-haverum/

    Rigtig god lyttelyst.



  • I første episode af anden sæson af podcast’en ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn inviteret ind i Tivoli i København til en snak med chefgartner Tom Knudsen.

    Du kommer til at høre om Tom og hans team af gartnere og medhjælpere, der yder en enorm stort indsats i eventyrhaven. Mød Tom Knudsen, og hør om hans vej til Tivoli, hvordan årshjulet kører og ikke mindst om hans unikke forhold til haverne i Tivoli.

    Vil du lære mere om stauder og farvesammensætninger, så book et havekursus i Blomsterhaven: https://blomsterhaven.dk/havekurser/

    Lyt med, når Tom ivrigt fortæller om sin passion i Tivoli, som han har været en del af siden 2004. Husk at lytte med til slutningen, hvor du med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Toms bedste tips og råd til din egen have.

    Flere af de planter Tom nævner, kan du se på episodens hjemmeside: https://blomsterhaven.dk/podcast/tivoli-mesteren/

    Rigtig god lyttelyst.

  • I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Ib Tolstrup i Bagsværd.

    Denne podcast er transskriberet, og kan læses på podcast'ens episode-side på blomsterhaven.dk.

    På en lun dag sidst i september går havelågen op, og en verden af ægte haveglæde, fri fantasi og leg dukker op. Et forsigtigt skridt ind i haven og et kig omkring. De første indtryk er altid så spændende, og byder i denne have på en stor og velplejet græsplæne, velvoksne træer i havens afgrænsninger mod naboer og mose. Stedsegrønne vækster og skønne blomster alle vegne – og et herligt insektliv af summende bier og blomsterfluer.

    Man må sige, at kulissen er sat efter alle kunstens regler, og nu kommer havens ejer gennem 44 år, Ib Tolstrup, frem af et buskads. Selv er han 75 år, pensioneret og ikke mindst passioneret. Det er haven, der fylder i Ib’s og hans hustru, Lone’s, liv. Det fornemmer man helt ind i hjertet.

  • I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Nis Hartvith i Espergærde, som har en lille og velvoksen have, der er lidt vild og hyggelig med plads til mange forskellige havesysler.

    Denne podcast er transskriberet, og kan læses på podcast'ens episode-side på blomsterhaven.dk.

    Nis og hans hustru Berits have sprudler af liv, og der er masser af plads til naturen, dyr og fugle samt alle de væsener, der skjuler sig i haven. Haven er på omkring 600 m2 og rummer hække, terrasser, køkkenhave, krukkevækster og et gammel og tomt hønsehus, som du kommer til at høre mere om. Det er Nis, der viser haven frem, og som fortæller om hans families tanker om en ny have.

    Det er en stor beslutning, når en have skal laves om, og der er mange hensyn at tage. Skal haven være til afslapning eller leg og boldspil? Skal der være plads til at dyrke afgrøder og blomster til snit? Skal der være særlige stier gennem haven? Og hvad skal de beså af? Skal der være plads til dyr? Og så videre. Der er mange spørgsmål, men Nis har sin helt egen agenda. Den får du lov at høre i denne podcast handler om.

    Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Nis' bedste tips til egen have.

  • I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Frederik Skovgaard, der er en ung haveentusiast med en stor havedrøm.

    Vi er oppe i det nordjyske på årets varmeste dag, vi befinder os blot 150 m fra Vesterhavet. Her flyttede Frederik og kæresten Nanna ind for halvandet år siden, hvor haven mest af alt bestod af en stor græsplæne med enkelte gamle prydbuske tilfældigt placeret. Den indholdsfattige have blev opfattet som et blankt lærred, og Frederik og Nanna gik straks i gang med at planlægge køkkenhave, staudebede, drivhus og forskellige haverum. Nanna var mest på den spiselige afdeling, mens Frederik tog sig af prydhaven – og det er Frederiks havedrøm du kan høre om i denne episode af ‘Ægte haveglæde’.

    Med stor spørgelyst stiller Kenn mange spørgsmål, som du får svar på i denne episode. Du møder både insekter og blomster – og så naturligvis Frederiks fantastiske gode humør og lyst at dyrke sin havedrøm.

    Havepodcasten ‘Ægte haveglæde’ er en samling af erfaringer, anekdoter og filosofier fra vaskeægte havefolk, der giver dig, som lytter med, en ægte haveglæde helt ind under huden.

  • Du er havnet det helt rette sted, du er nemlig trådt ind af Kenns havelåge, hvor du får en gratis podcast fuld af tanker og fortællinger fra haven.

    I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos havearkitekt Jeanette Thysen, der er en passioneret plantekvinde, freelance haveskribent, underviser og foredragsholder.

    Jeanettes have er grøn – hele året. For de stedsegrønne er brugt som hække, formmæssige skulpturer, i grupper og som mellembeplantning. Stedsegrønne træer, buske, hækplanter, græsser og stauder har en særlig plads i Jeanettes passionerede plantehjerte. Hun tegner gerne stedsegrønt ind i de have- og planteplaner, som hun i øvrigt nyder og tester mange af i hendes private have i Hadsten og i hendes sommerhushave ved Mossø. Villahaven er tegnet i 2005, og er fuld af taks, tuja, fyr og stedsegrønne stauder samt græsser. I sommerhushaven, der er mere vild og naturpræget, er der bl.a. skovfyr og mange forskellige grantræer blandet med løvskov.

    Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Jeanettes bedste tips og stedsegrønne råd til din egen have.

    På turen gennem Jeanettes spændende have, der er på 1.500 m2, er det ikke svært at se, at hun har styr på tegnepennen og sit plantekendskab. Begge dele bruger hun, når hun tegner alt fra villa- og parcelhushaver til sansehaver, herregårdshaver, kirkegårde og virksomheders grønne områder, så de kan få den vigtige daglige dosis af haveglæder.

    Med stor spørgelyst stiller Kenn mange spørgsmål, som du får svar på i denne episode. Og vi møder næsten en stork, et berigende fugleliv, og Jeanette arbejder da også for at udbrede kendskabet til spændende og sunde planter til haven, der giver haveejere og dyrene et rigere liv.

    Bemærk: Episoden er optaget på simpelt udstyr under et photo shoot, så du må bære over lydkvaliteten denne gang.

    Havepodcasten ‘Ægte haveglæde’ er en samling af erfaringer, anekdoter og filosofier fra vaskeægte havefolk, der giver dig, som lytter med, en ægte haveglæde helt ind under huden.

  • I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Anette Brammer i Rungsted, som har en stor og velvoksen have, der er fyldt med gamle træer og buske – og ukrudt.

    Denne podcast er transskriberet, og kan læses på podcast'ens episode-side på blomsterhaven.

    Anettes have har en del år på bagen, og er stor og vokset godt til. Den er desuden fyldt med en masse smukke blomstrende bede. Haven er omgivet af hegn og hæk, hvorfra en masse krybende ukrudt maser sig vej ind i Anettes bede. Det er det, denne podcast handler om.

    Lyt derfor med, når Anette fortæller, hvordan hun tager kampen mod ukrudtet op. Få tips til at få has på ukrudt som skvalderkål, snerle og agerpadderokke. Det kan nemlig lykkes at få det udryddet, og Anette begyndte da også med de fritliggende bede, der nu står stramme og smukke.

    Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Anettes bedste tips til at blive ukrudtet kvit i din egen have.

  • I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos havedesigner Tony Skovsende, der har specialiseret sig i at designe naturlige smukke haver.

    Denne podcast er transskriberet, og kan læses på podcast'ens episode-side på blomsterhaven.

    Tonys have er farvestrålende, og man taber nemt pusten, når man kigger ud over det enorme staudebed. Det er simpelthen så smukt. Tony har i mere end 20 år beskæftiget sig med at udvikle beplantninger, der er overvældende i blomsterpragt og nemme at holde. Han anvender i vid udstrækning flerårige planter, der sammen med græsser er så velegnede til at simulere de naturlige plantesamfund.

    I en naturlig have er designet underlagt planternes naturlige vækstmønstre, og Tony tegner haver med størst mulig diversitet, som på den ene side giver dyrelivet muligheder for føde, beskyttelse og formering, og på den anden side giver haveejerne skønne haveoplevelser i de frodige beplantninger.

    Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Tonys bedste tips og blomsterige råd til din egen have.