Afleveringen
-
Lars-Emil og Rudiger snakker suverænitet.
Jeg skriver lige noget
åh, jeg skriver lige noget
at dreje kroppen en anelse
lige markere manglende interesse
ikke orke at tale med de andre
ikke gide høre på deres små problemer
lige markere manglende interesse
så de holder kæft
så de passer sig selv
så de ikke forstyrrer for meget
så de ikke sviner herskabets fine ting til
det er mig
jaja, åh
driver lige lidt, dum
omkring og daske med armene
nå, jeg føler mig overlegen til hverdag
nede hos anden aktør f.eks.
jeg regner ikke de andre arbejdsløse for meget
de er alt for ivrige efter at behage
de er alt for desperate
det er ulækkert
det tænker jeg
og kigger ud af vinduet
undrer mig over at alle ting hænger sammen og samtidig er sig selv
gider ikke sige noget
anderkender ikke situationen
ligesom i skolen
føler min modstand er stereotyp
latterligt
prøver at dulme hovedpinen
går ud i solen
finder en cafe måske
kaffe og avis og sol og en smøg
jeg hænger
og dagene driver
kigger på skyerne
kigger på cyklisterne
kigger på skyggerne
kigger på mine hænder
jeg skriver et digt måske
dether digt måske
jeg skriver en ansøgning måske
har ingen interesse i den tjans
det er bare noget jeg skal
jeg skriver noget på twitter og på facebook
kunstigt åndredræt til min klout
jeg er lidt troldagtig på twitter
forstyrrer bestemmerklassens kommunikation
med åbenlyse sandheder
jeg spiller computerspil om at bygge en by i ødemarken
bar mark mand
jeg taler sandt og går til reception
sådan er det
hænger ud med kultureliten
har det med det lidt som med anden aktør
det er ligesom ikke rigtig for mig
ingen siger noget virkeligt
vi skaber bare hinanden i hinandens billede
men vi kan drikke os fulde
her
det er alligevel en fordel til forskel for hos anden aktør
jeg hilser venligt
på alle og enhver
ønsker tillykke med den seneste succes
udtrykker sympati med den elendige digter
der fortjent nok er overset
og får nul penge af staten
højst lidt overførsel
jeg er så hyklerisk
føler mig oldschool på kant med tingene
er det en ok følelse?
drejer kroppen en anelse
og blæser det hele et stykke
ja
jeg blæser mig et stykke
for det bedste er det bedste
skabe sig som umoden abe
fra en fremtid uden håb
strejker kroppen
så du dagen
vejen frem er viljens
du kan løbe 50 kilometer
hvis du vil
og længere endnu
hvis du vil det
og rotere som en kronprins
så afklaret som en slave af glas
går du ud af sindet for at tale med fremmede magter
livet er en dej, der står og gærer
hvilket håbløst udsagn
mørket sænker sig over menneskenes samfund
menneskene skal næppe herske længe
de stakkels svin hyler i udkantsdanmark
og europas grænse står i flammer
specialister frygter døden
som alle andre
og du forsvinder i tågen
som alle andre tåber
min hane hersker uhæmmet
her
forstår du det forstår du det
du glider så let ned
som en natsværmers vinge
haps
driver lige en omgang
med min manke
det ser herligt ud. -
Lars-Emil og Rudiger takler de store digter, moderne medier, processer og afsluttede former.
Noter og links
Inger Christensen
Henrik Nordbrandt
Søren Ulrik Thomsen
Lars-Emil Woetmann: Af det almene – Kronstork
Fra “- Gyldne lilje” (i arbejde)
Gikkes i liljehat
til løvskjorte
til dels til dels
kunne jeg mon stikke af
fra det her
rod
Jeg er blomstrende top, gylden
nej
Bæk suger sig i sig, næse,
selvs.
Porcelænsblå due i lille beholder her
går da op
i dirrende i
det store tomme rum
Og væk
Er jeg alene,
solen -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Lars-Emil og Rudiger undersøger postmodernisme, eksperiment og leg i en alvorlig verden.
Noter og links
Per Højholt
Per Højholt og lyd
Svensk konkretpoesi
Peter Adolphsen: Små historier 3
o uå e
o uå e
i yø e
o uå e
i yø e
i y å
o u
i y å
o u
o u
i y
o u
i y
a æ
a æ
Kærlighed redder verden
Du er en høne
Du er en høne og du lægger æg
Du er en høne og du lægger æg og det er dejligt
du er en høne og du går ude i hønsegården
og solen den skinner
du kagler og pikker lidt i jorden efter orm
og det er dejligt at være en høne
og gå ude i hønsegården
og lægge æg
når man finder orm
og solen den skinner
og du lægger æg og kyllingerne kan li dig
og hanen vil ha dig
og så er det dejligt at være en høne
og gå ude i hønsegården og lægge æg
det er dejligt at være en høne
når solen den skinner
når døden den er fjern
så du lægger æg
du er en høne og solen den skinner
og solen den skinner
og du lægger æg og det er dejligt
du er en høne og hanen vil ha dig
og solen den skinner så det er dejligt
du er en høne og du lægger æg og det er dejligt
du lægger æg og det er dejligt -
Lars-Emil og Rudiger snakker lydpoesi, fortid og nutid, og kommer ind på et helt personligt spor.
Noter og links
Svensk Konkretpoesi
Lars-Emil Woetmann: Af det almene – Kronstork
Apati
Jeg vil slås af chefen som strategi og
blive virksomhed eller hel i det hele
sådan som jeg er ... jeg ved ikke helt
hvordan min forfremmelse betyder
hvordan jeg skaber min sjæl
hvordan jeg kommer videre
på udveksling i kommunikerende
rum af lysblå og stalinagtige intuitioner
i røvkedelige bebyggelser der er vidtstrakte
på en tilfreds og landskabsplantet måde
som os der arbejder her
som os der arbejder her.
Jeg er ved at lære at tænke ud af boksen.
Statistisk stiger jeg som sommerfugl og eller natsværmer
til befolkningsdel mens en celle af terror går amok
i mit bryst i historisk palaver dukker DET HERLIGE
alligevel op og bliver væk som strubesang i det moderne
hvor der har været mange gæster.
Det virker ikke som om som om
jeg sgu ku placere mig i alvorlighed
... alt det vi længes efter at længes længere væk
stases jeg ud af dette blå men hule
Jeg har været længe væk
men nu er jeg tilbage og tilfreds
intet er virkelig et vilkår som jeg må tage af.
Alt er altid det samme.
Intet er aldrig det samme.
Ah. Disse stenede sandheder.
At stille sig på høje hæle og rage op som chefen!
Jeg kunne sige
bed ikke om mere når du har hvad du skal bruge
jeg kunne sige
i y å
jeg kredser et flakkende blik over dit ansigt
det svinger i blæsten
det trækker striber
efter sig som regn
du drejer dig altså i stik i
verdensvalsens nakkernak
vakker dikdak stak
og lyden af regnen er
tasterne der tapper
her rakker fremtidens børn: børn
her pakker bakpakkere: pik
de stikker dem en hund
og flakker en kort
række af ord der falder sammen
som barn altså glakker børn glakker
blot står som en søjle gennem alt
dette blodbad som du ser for dig
dette blodbad som du finder dig i
altså dark horse sasa vasser saten
jeg vakker dikdak stak
du lakker nok nok sagt
altså marehestens virk virk virk
denne røv går op og ned
ork humper en cirkel a tops
statut lik sig strobestok
tak du tak du tak du tak du mor
næ far
jeg gider ikke arbejde
jeg gider ikke lyve
jeg gider ikke nærvær
jeg gider ikke digte
jeg gider ikke bolle
jeg gider ikke føle
jeg gider ikke noget
jeg gider ikke noget
bam bam bam ham
der er ingen overtoner og der er ingen undertoner
dette øde kontorlandskab
ser en birk og bisser på staten
ser staten ejer din krop
staten ejer din krop
se karno på plokplokstøtte
netop i ar le gro ta klasserne
i belt largo og hrmpf hrmpf
jeg vakker dikdak stak
jeg lakker lounge klonk onk
hovsa
jeg klakker angst du
jeg klakker angst du
ah marehastens virk virk virk
vrikker angstens stok pa hatten
naa nok så gloom gloom min purk
du bist bare hjemagtig og gurk gurk
jeg vakker dikdak stak
jeg lakker lounge kunst kunst
tak du tak du tak du tak du
du bist herafter ak du dark horse du -
Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag.
Noter og links
The UX of Podcasts
The Lake Radio
Båndmagasinet
VEJEN FREM ER VILJENS
du kan løbe 50 kilometer
hvis du vil
og længere endnu
hvis du vil det
og rotere som en kronprins
så afklaret som en slave af glas
vælger du så frit så frit
aldrig at gå under
alene
med os andre, de andre
forstår ikke hvor let
du løber når du løbes
tegnes en cirkel en sø
rives fri af dine ting
forsvinder i en skov
for aldrig at finde frem
til andet end det dyr du var
da du bare blev født -
Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag.
Noter og links
Paul Auster, The Invention of Solitude
Anette Vandsø, Lyd
Jenny Odell, How to Do Nothing
The New York Times, The Daily
The Guardian, Today in Focus
SOLEN STÅR IND GENNEM VINDUET
Sidder og forsøger at komme i tanke om min barndom
havde ellers med vilje glemt det meste
solen står ind gennem vinduet
og gennemstrømmer den usle erindring
og markerer bordets støv
på den måde, på mit trådløse tastetur
på vegne af hvadsomhelst, bip
alle de signaler
der flyver rundt uden nervebaner
er virkelige nok, jeg
spillede en masse fodbold
i kgs. have, i fælledparken
i regn og mudder og på boldbanen af asfalt
som brækkede min arm
det husker jeg, det gjorde ondt
jeg skulle spise flere gulerødder
sagde sygeplejersken
så jeg kunne vokse til, mand. -
Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag.
Noter og links
Yoko Ono: twitter.com/yokoono
(Gamle) Internet: Kicks Condor
Lars-Emil Woetmann: kastestøv.dk
Hainbach, Hate Loop Tape Destruction
Hainbach, The Seconds I Missed
Hainbach, The Man Upon Whom the Sun Has Come Down
Jenny Odell, How to Do Nothing
Vi var lykkelige som droner
Hej.
Vi var lykkelige som droner
og dumme som studenter
vi legede vi var grimme.
Intet ville forandres
vi skulle forvandles
alt skulle forskubbes.
Og dagene gik som de nu går.
Vi ville ikke være formelle
som engle eller noget
men blande os og blande alt sammen.
Vi skabte vores egne forudsætninger
for ikke at være verden eller kunst.
Er det klart nok?
Vi mener det virkeligt.
Vi talte i munden på hinanden
når chancen bød sig
og sagde så
så lidt som muligt.
Så vi blev en trend
så vi kunne fortæres
og gå op i den øverste klasse.
Kedeligt nok en sommerdag. -
Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag.
Noter og links
Jenny Odell, How to Do Nothing (Video)
Jenny Odell, How to Do Nothing (Tekst)
Jenny Odell, How to Do Nothing: Resisting the Attention Economy (Bog)
Knud Brix, Natfolden (Kronstork)
***
Hvor er der ikke til at være? / her er der ikke til at være
Hvorfor er der ikke til at være her? / fordi her ikke er til at være
Hvor er der ikke til at være? / dér er der ikke til at være
Hvorfor er der ikke til at være dér? / fordi der ikke er til at være
Hvor er der så til at være? / der er ikke til at være nogle steder
Hvad skal vi så gøre? / der er ikke noget at gøre, stræk benene, vad en omgang omkring
Men hvor kommer vi så hen? / vi kommer ingen steder hen, men vi lægger os ikke ned
Hvorfor må vi ikke lægge os ned? / det må I også gerne, men det er døden
Hvad er døden? / et sted der ikke er til at være
Hvorfor kan vi ikke være i døden? / fordi døden er døden, og det er døden
Hvor er der så til at være? / der er ikke til at være nogle steder
Hvad foreslår du så? / jeg foreslår ingenting, jeg slår op i luften
Hvad betyder det så? / det betyder ingenting, det betyder jeg går nu
Hvor går du hen? / jeg går ingen steder, jeg løber en tur
Men kommer du så tilbage? / hvor skulle jeg ellers komme hen?
Men her er ikke til at være / nej her er ikke til at være
Men hvorfor vender du så tilbage? / det gør jeg heller ikke. Jeg løber en tur.
Hvor skal vi så være? / I kan blive her eller I kan lade være
Men det kan vi ikke / hvorfor kan i ikke det?
Fordi det kan vi ikke / man bestemmer selv, hvor man vil være
Men hvorfor bliver du så ikke her / for her er ikke til at være
Hvorfor er der ikke til at være her? / fordi her ikke er til at være
Hvor er der ikke til at være? / dér er der ikke til at være
Hvorfor er der ikke til at være dér? / fordi der ikke er til at være
Hvor er der så til at være? / der er ikke til at være nogle steder -
Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag.
De otte otteminutters afsnit bevæger sig med udgangspunkt i Lars-Emils digte, udgivne eller glemte, gennem spørgsmål om digtets æstetik, statens krop og privatsfærens omvending. Hvordan er du menneske mon? Samtalen er fladen som digtene river i, medens podcastens diskrete auditive udstyr udpeger ikke-meningen.
Noter og Links
Lars-Emil Woetmann
Rudiger Meyer
Af det almene (digtsamling) – Kronstork
Konstruktivisme
Altså netop nu
Altså netop nu når nu
når er at netop er jeg
så her mens men
mennesker mennesker
altså netop nu
når jeg at er i
mens så ser sig
altså netop nu når nu
når men jeg mens jeg her
men netop netop mens
mennesker mennesker
er nå at der da det dur
men altså når nu jeg netop
er at netop er jeg altså
mens ser at er i og med
gør her under under men
mennesker mennesker
nåja jaja således altså
intet nul og niks, nej nada
altså der og da og skal ske
men intet her og intet der
men intet her er at og netop
når jeg således altså at
altså netop nu når nu
når er at netop er jeg.
