Afleveringen
-
I denne episode har jeg besĂžg af familieterapeut Karen Glistrup, som giver indblik i, hvordan man som forĂŠlder og professionel kan tale med bĂžrn om deres virkelig.
Det kan bl.a vĂŠre med sĂžskende, som har en bror eller sĂžster, som har autisme. For hvordan taler man med dem om det, uden at gĂžre sĂžster eller bror med autisme forkerte, men opbygger den gode relation mellem sĂžskende.
Karen siger selv: âVi skal snakke med bĂžrn om den virkelighed, de er en del af. Og det som de sanser og mĂŠrker.â
En af de vigtigste pointer, er at forĂŠldre skal hjĂŠlpes til at vĂŠre sammen om familiens virkelighed og snakke med deres bĂžrn. Og det kan en professionel derhjemme hjĂŠlpe med at facilitere, frem for at barnet skal âsendesâ til psykolog til en lang samtalerĂŠkke.
SĂ„ lyt med og hĂžr om, hvordan du kan snakke med dit barn om jeres virkelighed og hvordan hele familien kan inddrages.
Karen kommer med helt konkrete rÄd og eksempler.
Karen giver sit bud pÄ, hvordan vi mÞder barnet, sÄ det tÞr Äbne op og ikke tager hensyn over evne til mor og far.
HĂžr hvordan vi gĂ„r fra, at âHvad bĂžrn ikke ved, har de ikke ondt afâ til, âHvad bĂžrn ikke ved, har de ondt afâ.
Du kan lÊse mere om familiesamtalerne som jeg tilbyder pÄ min hjemmeside www.familierÄdgivningmedhjertet.dk
-
Denne episode handler om sĂžvn og autisme.
For hvis der er noget jeg ofte stÞder pÄ hos familier, som har bÞrn med autisme, er det sÞvnudfordringer. Og hvis der er noget, der kan presse os alle, sÄ er det ikke at fÄ sovet.
Du vil blive klogere pÄ, hvad er en god sÞvnhygiejne, hvordan du hjÊlper dit barn med at falde i sÞvn og hvilke betingelser der skal vÊre tilsted.
Du vil hÞre om, hvor du skal starte, nÄr dit barn sover dÄrligt, ikke trives, er stresset og belastet.
Mange autister vender ofte om pÄ nat og dag. Det kan der vÊre flere grunde til og det bliver du ogsÄ klogere pÄ.
Vil du have hjÊlp til dit barn og sÞvnen, sÄ lÊs mere om mine forlÞb pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Nadja er mor til en dreng, som gÄr i specielbÞrnehave, som ogsÄ kaldes en basisgruppe. Nadja fortÊller om vejen til, at han skulle starte der og hvilke tanker hun har haft omkring det.
Du hĂžrer om samarbejdet med kommunen og PPR og hvordan det er at lĂŠse dokumenter om sit barn, som beskriver et barn, man nĂŠsten ikke kan genkende.
Nadja fortÊller ogsÄ, om hendes tanker omkring, at hendes sÞn skulle spejle sig i andre bÞrn med sÊrlige behov. Hvilken betydning har det haft for hendes sÞn?
Nadja giver ogsÄ indblik i, i et neurodivergent familieliv, hvor der skal tages sÊrlige hensyn til et af familiemedlemmerne.
Blandt andet fortÊller Nadja om energiregnskabet for dagen og hvordan hun hjÊlper sin sÞn med at passe pÄ energien. Nadja bruger begrebet et klippekort-regnskab.
StÄr du lige nu, hvor du gÞr dig tanker om evt. specialbÞrnehave til dit barn og vejen der til og ved du ikke helt hvordan og hvorledes, sÄ kan jeg hjÊlpe dig videre i denne proces.
Du kan lÊse mere pÄ min hjemmeside pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk.
-
Sommerferien stÄr for dÞren og for nogle familier, er den mÄske allerede i fuld gang.
I denne episode vil jeg dele mine 5 bedste fif, til at fÄ en dejlig ferie, ogsÄ selvom I mÄske aldrig har vÊret mere pressede som familie, end I er nu.
SÄ denne episode kommer ikke med indviklede planer og store forkromede initiativer, som I som familie bare skal gÞre, for sÄ bliver ferien fantastisk.
Nej, denne episode vil give dig smÄ skridt pÄ vejen til en ferie, hvor du oplever og fÞler i smÄ glimt, at det faktisk er ferie.
Jeg har valgt at lave denne episode kort og sÄ enkel som muligt, da jeg sagtens kan huske, hvordan det er at gÄ en ferie i mÞde med min familie, som jeg helst ville undgÄ og hvor overskuddet til at gÞre noget andet, var meget sparsomt.
Derfor er denne episode ikke en tryllestav, du bare kan svinge og sÄ er alt godt, men et lille Ändedrag og hjÊlp til, hvordan du kommer bedst igennem ferien, sÄ I alle i din familie, fÄr fÞlelsen af ferie -mÄske bare glimtvis.
Har din familie vÊret pressede i lang tid eller er I endelig pÄ vej tilbage til stÞrre trivsel, men fÞler I jer tomme for energi, sÄ kunne rÄdgivning hos mig, vÊre det der skulle til, for at din familie kan finde overskuddet igen. Jeg kan hjÊlpe jer til mere ro, hÄb og overskud.
Det kan du lÊse mere pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk
-
I denne episode har jeg besÞg af Morten Gantzler Oschlag, ogsÄ kendt som AutismePlusFar.
Morten har bloggen ved samme navn, hvor han udgiver meget beskrivende indlĂŠg omkring det at have bĂžrn med sĂŠrlige behov og som ikke altid trives.
Du bliver klogere pÄ, hvordan er det at vÊre far til bÞrn som ikke trives og at have et meget anderledes familieliv.
Hvordan stÄr man stÄr distancen og hjÊlper sit barn til stÞrre trivsel igen? Hvad skal der egenligt til?
Derudover berĂžrer vi emner som:
âUfrivilligt skolefravĂŠrâParallelfortĂŠlling og bevidning efterfĂžlgende for bĂ„de forĂŠldre og bĂžrn, omkring hvad familien har vĂŠret igennem.âNedslidning og mistro fra det offentlige.âTidsfaktor for at fĂ„ trivslen igen.âAt vĂŠre en offentlig familie.âHvorfor kan den unge i dag, men ikke i morgen?Du fĂ„r ogsĂ„ svaret pĂ„, hvorfor barnet ikke âbareâ kan overfĂžrer erfaringer fra en kontekst til en anden, men hvorfor det stadig er vigtigt at gĂžre det der kan lade sig gĂžre, ogsĂ„ selvom det ikke umiddelbart ser ud til at give mening og resultater.
Undervejs prĂžver Morten at forenkle sine tanker og viden om autisme, samtidig med at det er utrolig komplekst at formidle.
Morten giver sit bud pÄ, hvordan hans kone og han selv har stÄet den svÊre periode igennem, men ogsÄ, hvilke konsekvenser det har haft.
Og hvilken anbefaling han har til at mindske de langsigtede konsekvenser mest muligt.
Dette er en meget rĂžrende episode, hvor Morten og jeg kigger tilbage, hvad en presset periode gĂžr ved hele familien.
StÄr du lige nu og er presset i dit familieliv eller er du kommet ud pÄ den anden side, men fÞler dig kÞrt nedslidt og kÞrt over?
SĂ„ vil jeg gerne hjĂŠlpe dig og din familie til bedre trivsel.
LÊs mere pÄ min hjemmeside www.familierÄdgivningmedhjertet.dk
-
Der kan vÊre mange tanker og fÞlelser i spil, nÄr man som forÊldre overvejer at flytte.
Det kan vÊre at boligen er blevet for lille til familien, det kan vÊre at man Þnsker at komme ud, hvor der er hÞjere til loftet med en beroligende natur udenfor dÞren og der ikke er naboer tÊt pÄ, der skal tages hensyn til.
Det kan ogsÄ vÊre, at man Þnsker at komme tÊttere pÄ bedsteforÊldre eller at jobbet kalder pÄ en flytning.
Uanset grunden, vil mange forĂŠldre med bĂžrn med sĂŠrlige behov opleve at blive usikre og at mange tanker kommer i spil.
For hvordan vil det pÄvirke vores barn at skulle flytte fra det kendte, ogsÄ selvom det er til noget bedre?
Vil vi komme til at fortryde det?
For hvis skyld flytter vi?
Er det egoistisk?
Og hvordan sikrer man sig, at man flytter til en kommune, der kan rumme ens barn og at de allerede bevilligede ting flytter med?
Det kan vĂŠre nogle af de tanker, man som forĂŠlder har.
Du fÄr gode rÄd og opmÊrksomhedspunkter omkring flytning bl.a. hvordan du kan bruge de mange Hv-ord i forberedelsen af en kommede flytning.
Link til Hv-listen.
Jeg hjÊlper ogsÄ gerne din familie med at gÞre jeres flytning sÄ nÊnsom som muligt. Det kan du lÊse mere om her pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk
-
Det kan vÊre en udfordring for nogle med autisme at spise, men ogsÄ at spise alsidigt.
Hvorfor det forholder sig sÄdan og hvordan du kan udvide dit barns repertoire af madvarer, det vil du blive klogere pÄ i denne episode.
Jeg taler om:
Sanserne
Safefood
Stressniveau og hvilken betydning det har for kosten og hvor meget eller lidt, der bliver spist.
Du bliver klogere pÄ, hvordan du hjÊlper dit barn til at prÞve nye madvarer og hvilken betydning stemningen om spisebordet har for alle i familien.
Du kan hente e-bogen om 8 rÄd til at stressnedsÊtte dit barn lige her.
-
Hvordan opleves det at vokse op med en forĂŠlder der er autist? Det undersĂžger jeg i denne episode, hvor jeg har besĂžg af Nanna, hvis far har autisme.
Nanna siger selv, nĂ„r jeg spĂžrger, hvordan det har vĂŠret at vokse op med en far, som er autist, âDet har jo altid vĂŠret sĂ„dan, jeg har jo ikke prĂžvet andetâ, men alligevel giver Nanna et indblik hendes familieliv som barn og ung og hvilke sĂŠrlige situationer, der kan opstĂ„ og hvordan de gennem humor og Ă„benhed takler det der kan vĂŠre udfordrende.
Nanna fortĂŠller om, hvilke sĂŠrlige hensyn der har skulle tages.
Og om hvilke sĂŠrlige kompetencer det har givet hende.
Og sÄ forklarer Nanna stimming, hÞjtfungerende autist, konkret tÊnkende og sÊrinteresser ud fra hendes far og deres familieliv.
Og hvilken betydning det har haft for hendes far og familielivet, at blive sendianostiseret med ADHD og autisme.
Husk at tryk fÞlg i din podcastapp, sÄ fÄr du besked, nÄr nÊste episode udkommer.
LÊs mere pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk
-
Dette er anden del med Rikke, som deler hendes tanker om at have et voksent barn, som har brug for lidt ekstra hjĂŠlp og stĂžtte i hverdagen.
Denne gang taler vi om:
Trygheden og tilliden til at kunne give slip pÄ sit barn, nÄr det trÊder ind i ungdomlivet og voksenlivet.
At vĂŠre til utallige mĂžder med fagprofessionelle rundt om os og hvordan vi inddrager det unge menneske og Ăžver det i, at udtrykke sig om eget liv.
Vi taler ogsĂ„ om vigtigheden i at bede om hjĂŠlp hos de fagprofessionelle og huske at give et indblik i, hvad man som forĂŠlder har med af oplevelser med sit barn ift. âdos and donâtsâ.
Til sidst drĂžfter vi forĂŠldreskabet og afhĂŠngigheden af mor og far er forlĂŠnget og dilemmaet omkring at Ăžnske, at ens barn bliver uafhĂŠngig.
LÊs mere om FamilierÄdgivning med hjertet og mit arbejde pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk
-
Jeg har igen besÞg af Rikke som er mor til sin datter pÄ 23 Är som har kromosomfejlen 22q11, en bindevÊvssygdom og ADHD og som krÊver hjÊlp i det daglige.
I denne episode taler vi om, nÄr ens barn bliver voksen og at man som forÊlder skal lÊre at give slip og lade andre overtage nogle af de roller man hele livet har udfyldt.
Det kan vÊre hjÊlp til at gÄ i e-boks, holde styr pÄ hverdagen, planlÊgge den osv, styreÞkonomien osv.
Hvordan aflĂŠrer vi nogle af de roller vi hele livet har haft, og âbareâ lĂŠner os tilbage og er forĂŠldre til et ungt og vokset menneske og laver ting man gĂžr i et âalmindeligtâ forĂŠlder -voksent barn relation, nĂ„r nu vi hele livet har skulle hjĂŠlpe og stĂžtte med alle mulige ting.
Hvad gÞr det ved os, nÄr andre skal overtage denne hjÊlper og stÞtte rolle?
Selvom det ikke er direkt autisme vi taler om, sÄ kan jeg sagtens nikke genkendende til Rikkes dilemmaer og tanker, om at have et barn som stadig har brug for lidt ekstra fra forÊldersiden.
SÄ lyt med, hvis dit barn ogsÄ er voksent eller pÄ vej til at blive voksen, men hvor du stadig skal vÊre meget omkring dit barn.
Vi taler om:
Det udvidet og sÊrlige forÊldreskab. Hvad er livskvalitet for et ungt menneske med sÊrlige behov? NÄr ens barn bor pÄ et botilbud og hvad det kan give af udfordringer, nÄr forskellige vÊrdisÊt kommer i spil. At lÊre at give slip, bÄde som forÊlder og ungt menneske. Vi taler ogsÄ om, at selvom man som forÊldre kender sit barn bedst, sÄ har man stadig brug for hjÊlp og guidning fra de fagprofessionelle, da man jo naturligt ikke har prÞvet at have et voksent barn med sÊrlige behov fÞr. SÄ runder vi kompleksiteten i, nÄr ens barn har et svingende funktionsniveau.LÊs mere om FamilierÄdgivning med hjertet og mit arbejde pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk
-
I dag fÄr du nemme fif til at regulere dig selv, sÄ du kan regulere dit barn. Vi mÄ nemlig altid starte med os selv, for derefter at kunne regulere barnet med succes.
Du fÄr ideer til Þvelser, som du kan lave selv, men ogsÄ Þvelser du med fordel kan bruge sammen med dit barn. Husk dog, at det er vigtigt at du selv finder roen, fÞr dit barn kan finde roen.
Du fĂ„r viden om, hvorfor dit barn ikke âbareâ kan selvregulere, men har brug for samregulering til at starte med. Barnet har altsĂ„ brug for et roligt nervesystem at lĂŠne sig ind i, for selv at kunne finde roen.
Lyt med og fÄ ideer til Þvelser som handler om vagusnerven og hvordan du direkte kan aktivere det parasympatiske nervesystem og berolige det sympatiske nervesystem.
Vil du have hjÊlp til at blive endnu bedre til at forstÄ og mÞde dit barn og dets reaktioner?
SÄ du fÄr et barn i trivsel og et familieliv med mere ro?
SÄ tilbyder jeg familierÄdgivning altid tilpasset din familiesituation og altid med bred baggrundsviden om autisme, sÄ det passer til din familie med et barn med autisme eller tegn pÄ autisme.
Kontakt mig nu pÄ 23 80 30 08 eller lÊs mere om mine forlÞb pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk.
-
I denne episode har jeg besĂžg har Pernille Hebsgaard, som mange kender fra Instagram @pernillehebsgaard, hvor hun laver opslag omkring autisme og hvordan vi mĂžder autisten bedst, samtidig med at hun deler ud af sin viden om autisme.
Pernille er selv autist og vil give et indblik i indefraperspektivet. Hvordan opleves autisme indefra?
Pernille besvarer bl.a. spÞrgsmÄl som;
âHvad skal man vide i mĂždet med det autistiske menneske?âHvordan opleves autisme indefra for Pernille selv?âHvad er de stĂžrste udfordringer ift. at vĂŠre autist, men ogsĂ„ hvad er fordelene?âOg sĂ„ taler vi om sanserne og stresssĂ„rbarhed.Vi berĂžrer ogsĂ„ emnet omkring udredning kontra ingen udredning.
Pernille fortĂŠller om autisme hos hende ud fra 4 parameter: kommunikationsformen, behov for forudsigelighed, andre prĂŠferencer for socialt samspil, anderledes sanseapparat, som alt sammen er med til at definere hende.
Pernille giver sit bud pÄ, hvordan vi undgÄr maskering hos det autistiske menneske. Maskering er en beskyttelsesmekanisme, men som ogsÄ har en pris ift. udbrÊndthed og dÄrligt selvvÊrd.
Vi taler om trivsel og hvor vigtigt det er, ikke at fjerne stÞttesystemer, struktur og forberedelse, fordi nu gÄr det godt.
Og vi tager en snak om kravnedsÊttelse og hvad gÞr man, nÄr alle krav er vÊk og ens barn stadig ikke trives eller i bedring?
Vil du have hjÊlp til at blive endnu bedre til at forstÄ og mÞde dit barn og dets reaktioner? SÄ du fÄr et barn i trivsel og et familieliv med mere ro?
SÄ tilbyder jeg familierÄdgivning altid tilpasset din familiesituation og altid med bred baggrundsviden om autisme, sÄ det passer til din familie med et barn med autisme eller tegn pÄ autisme.
Kontakt mig nu pÄ 23 80 30 08 eller lÊs mere om mine forlÞb pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk.
-
Dette er en genudgivelse fra sidste Ă„r med tip til jul.
Som noget nyt kan du hente listen med alle tip'ne enten fĂžr eller efter du lytter til episoden. Det gĂžr du lige her.
....................
Lyt med i dag og fÄ endnu flere tip til en autismevenlig jul og undgÄ nedsmeltninger, konflikter og kaos.
Men fÄ i stedet en rolig december med julehygge, som alle i familien kan vÊre i.
FÄ det vigtigste rÄd til en autismevenlig jul!
Jeg giver ogsÄ tip til, hvordan du tager hensyn til sÞskende, sÄ de ikke skal gÄ pÄ kompromis med deres Þnsker og forventninger til julen og dens traditioner.
For hvad gÞr man, nÄr det ene barn ikke magter sÊrlige mange forandringer, mens ens andet barn bare gerne vil fÞlge alle juletraditionerne?
â Hent oversigten over Julen 2024, som jeg taler om i episoden.â
â FĂ„ den lige her. â
-
Hvad findes der af belÞnning ud over skÊrmtid og penge, det fÄr du ideer til og hvad kan belÞnning egenligt bruges til i hverdagen sammen med dit barn?
Du hÞrer ogsÄ om, hvordan du kan bruge belÞnning sammen med dit barn og hvordan vi kan udnytte signalstofferne dopamin og endorfin i hjernen.
Du finder ud af hvorfor skÊrmen som iPad og telefon er sÄ tillokkende for os alle og hvorfor det er sÄ svÊrt at lÊgge den fra os.
Husk at tryk fÞlg i din podcastapp, sÄ fÄr du besked nÄr nÊste episode af podcasten udgives og du er samtidig med til, at podcasten nÄr ud til endnu flere.
-
Hvad skal der til for at sikre trivsel og udvikling for barnet med autisme? Og hvordan kan vi benytte samregulering til det?
I denne episode fÄr du viden om tolerencevinduet og hvordan du gennem viden om nervesystemets reaktioner, kan hjÊlpe dit barn tilbage til trivsel og udvikling og hvordan du kan undgÄ at barnet reagerer med kaste med ting eller blive voldsom, altsÄ gÄ i affekt, men ogsÄ hvad du skal vÊre opmÊrksom pÄ, hvis dit barn ikke reagerer, men bliver passivt.
Du hÞrer om kamp, flugt, frys og fawn og hvorfor det bliver sÄ vigtigt, at aflÊse og forstÄ barnets reaktioner, da det over tid kan give traumer, hvis ikke vi hjÊlper barnet tilbage til tolerancevinduet.
HÞr ogsÄ om hvad du skal vÊre opmÊrksom pÄ ift. at holde autisten indenfor tolerancevinduet og hvorfor dette vindue er ekstra smalt for autister, ofte allerede fra fÞdslen.
Bliv klogere pÄ hvorfor det er at autisten trÊkker sig, siger nej tak, eller nÊgter at udfÞre en handling eller vÊre med til en aktivitet.
Find ud af hvordan du kan se at barnet er i trivsel og i tolerancevinduet, der hvor nervesystemet er velreguleret.
Du fÄr ogsÄ viden om samregulering, interoception (at kunne mÊrke sig selv indefra) og hvorfor det er forudsÊtningen for selvregulering.
Og hvorfor det mÄske ofte gÄr galt for barnet, nÄr kontaktpÊdagogen/lÊren ikke er pÄ arbejde.
Husk at trykke fÞlg i din podcastapp, sÄ bliver jeg Sà glad, samtidig med at du fÄr besked, nÄr nÊste episode udkommer.
-
Egenomsorg er en del af kuren mod stress og udbrÊndthed og det er vigtigt at lave en god rutine, inden det gÄr galt.
I denne episode fÄr du ideer til, hvordan du undgÄr udbrÊndthed, nÄr du i lÊngere tid lÊgger al din energi i dit barn med autisme, som mÄske i en lÊngere periode ikke trives.
Du fÄr i denne episode ideer til at forebygge udbrÊndthed gennem at prioritere at give dig selv egenomsorg, bÄde som fysiske, mentalt og fÞlelsesmÊssigt omsorg.
Jeg svarer ogsÄ pÄ, hvordan du fÄr tid til at give dig selv egenomsorg, nÄr dit liv i en periode ikke levner meget tid, til at passe pÄ dig selv.
Vil du give dit barn mulighed for egenomsorg og opmÊrksomhed, sÄ kan du lÊse mere om de kommende sÞskendekurser for de 6-8 Ärige bÞrn i Hedehusene og i Vejle. Samt sÞskendekurser for de 9-12 Ärige og for de 13-16 Ärige.
Du kan ogsÄ give bedsteforÊldre og andre nÊre pÄrÞrende mulighed for at give dem selv egenomsorg og mere viden om autisme pÄ det kommende bedsteforÊldrekursus. LÊs mere her.
-
Hvordan sikrer du bedst muligt at efterÄrsferien bliver til ferie og at du efter ferien har fÄet ladt batterierne op og er klar til hverdagen igen?
I denne episode fÄr du bud pÄ, hvad du kan vÊre opmÊrksom pÄ ift. at fÄ en dejlig ferie med din familie.
Nogle af nĂžgleordene i denne episode er âpauseâ, âbevĂŠgelseâ og âfĂŠllesskabâ.
Du bliver klogere pÄ:
- SÄ hvordan fÄr du skabt pauser for alle i efterÄrsferien?
- Hvordan kan bevĂŠgelse vĂŠre med til at skabe mere ro og glĂŠde i familien og hvilken form for bevĂŠgelse skal du vĂŠlge, hvis dit barn slet ikke har lyst til at bevĂŠge sig?
- Hvordan finder du smÄ stunder i din familie, hvor jeres fÊllesskabsfÞlelse styrkes og mÊrkes?
LĂŠs mere om sĂžskendekurset i Vejle og
BedsteforÊldre- og pÄrÞrendekurset jeg taler om i episoden lige her.
-
Jeg har besÞg af Jakob Lentz, som oprindeligt er uddannet skolelÊrer, men nu afholder kurser og foredrag i low arousal tilgangen, ogsÄ kaldet afstemt pÊdagogik.
Jakob forklarer, hvordan low arousal bruges, men ogsÄ tankegangen bag og du fÄr konkrete ideer til at bruge low arousal i samspil med dit barn, men ogsÄ hvordan du bliver ved med at stÄ distancen og bevarer roen sammen med dit barn.
I low arousal er tankegangen at barnet altid gĂžr sit bedste og at det altid er den der har ansvaret, der kan forandre gennem ansvarsprincippet. Og hvordan du gĂžr det, fortĂŠller Jakob.
Du fÄr ogsÄ viden om vÊrktÞjerne: hÄndtering, evaluering og forandring.
Du fĂ„r svaret pĂ„, om low arousal betyder at vi âbareâ skal vĂŠre helt rolige og sĂ„ praktiserer vi low arousal tilgangen?
Du fÄr ogsÄ viden om, hvor essentiel selvkontrollen er for barnet, hvis vi vil have low arousal tilgangen til at virke bedst muligt.
HÞr ogsÄ om hvorfor straf og trussel ikke virker og hvad alternativet er, nÄr barnet har en adfÊrd, vi ikke Þnsker.
Og isÊr hvad gÞr man, nÄr vi rammer vores metodeloft og kommer til at vÊre den dÄrlige udgave af os selv og mÄske skÊlde ud og rÄbe hÞjt.
Jakob fortÊller ogsÄ om bÞrns motivation, om den indre og ydre motivation og hvorfor den indre motivation er sÄ vigtig at have for Þje og hvordan du gÞr det i samspil med dit barn.
LÊs mere om Jakob Lentzs arbejde pÄ www.lowarousal.dk
Vil du vide mere om mit arbejde med familierÄdgivning, netop i at fÄ low arousal til at fungere derhjemme, sÄ lÊs mere her.
-
Hvad er det der gÞr at bÞrn og unge fÄr overbelastede nervesystemer og hvordan hjÊlper vi dem, nÄr det er sket?
Du fÄr svar pÄ, hvad der rent faktisk sker i hjernen, nÄr nervesystemet har vÊret pÄ overarbejde al for lÊnge.
Jeg har besĂžg af Pernille Thomsen, som er fysioterapeut og som ved rigtig meget om, hvad der sker i kroppen og hvordan vi klogt arbejder med at stress-redusere, med den viden vi har om nervesystemet.
Vi taler om sanserne, signalstoffer og strukturer i hjernen og hvordan hjernens alarmklokke amygdala meget nemmere som autist aktiveres og dermed skaber en stresstilstand over tid.
Du fÄr ogsÄ en forklaring pÄ forskellen pÄ den autistiske og neurotypiske hjerne og hvordan du gennem denne viden kan undgÄ at overstimulere det autistiske nervesystem.
Vi taler ogsÄ om sen-dianostisering og hvordan det pÄvirker unge mennesker, nÄr de al for lÊnge har maskekeret for at passe ind i verden.
Samt hvordan det limbiske system i hjernen reagerer, nÄr nervesystemet reagerer via kÊmp, flugt, frys, fawn.
Du fÄr forslag til hvordan du igen fÄr skabt balance i nervesystemet og dermed skabt stÞrre trivsel for bÞrn og unge.
LÊs mere om Pernille Thomsen pÄ hendes hjemmeside.
LĂŠs mere om de kommende sĂžskendekurser, jeg afholder.
Og om foredragene jeg nĂŠvner i episoden: Det sĂŠrlige forĂŠldreliv og SĂžskende i familien.
-
Er grÊsset grÞnnere pÄ den anden side, hvis andre kunne se ens barns udfordringer?
Jeg har besĂžg af Kis som er mor til sin voksne datter med knogleskĂžrhed, som sidder i elkĂžrestol og som samtidig ser lidt anderledes ud.
Vi taler om forskellen pÄ at have et barn med fysisk handicap kontra en usynlig diagnose, som bl.a autisme er.
Er livet mon nemmere som familie, hvis det er tydeligt at ens barn er udfordret?
Denne snak har sit udspring fra at jeg selv flere gange har stÄet med min sÞn, som har fÄet nedsmeltninger i det offentlige rum og kaldt mig grimme ting eller sparket til en sten, plankevÊrk eller lign. og jeg har tÊnkt, hvis bare man kunne se det pÄ ham, sÄ andre kunne se, at det ikke handler om dÄrlig opdragelse, men om at han er max presset.
Bliver der taget flere hensyn, nÄr man kan se et fysisk handicap frem for en usynlig diagnose? Det deler Kis sine erfaringer omkring.
Min pÄstand er at rumligeheden og forstÄelsen er stÞrre ved et fysisk handicap, men er det nu ogsÄ sÄdan?
Du fÄr nye mÄder at tÊnke om dit barns diagnose eller fysisk handicap, sÄ du fÄr nemmere ved at stÄ i svÊre situationer, hvor du mÄske kommer til at sammenligne dit familieliv med andres.
Du kan lĂŠse mere om Kis og hendes arbejde i Det unikke barn, hvor hun hjĂŠlper forĂŠldre med bĂžrn med fysiske handicap til bedre trivsel.
LÊs mere her www.familierÄdgivningmedhjertet.dk om mit arbejde til at fÄ fÊrre nedsmeltninger og stÞrre trivsel i familien med et barn med autisme eller tegn pÄ autisme.
LĂŠs ogsĂ„ artiklen fra AutismePlusfar som oprindeligt brugte begrebet âHer kommer Obamaâ.
- Laat meer zien
