Brokketinget er et show, hvor værterne brokker sig over deres medmenneskers dårlige opførsel i livets sociale sammenhænge.
Brokkeriet munder ud i lovforslag, der beskriver hvordan folk burde opføre sig. Forslagene bliver lagt til afstemning efter hver episode, og det er så op til lytterne at beslutte om de skal vedtages. De forslag, der bliver vedtaget, bliver en del af Brokketingets evigt voksende samling af regler for, hvordan man skal opføre sig i dagens Danmark.
Brokketinget udkommer med en ny episode af podcasten hver anden mandag.