Afleveringen
-
Menneske, fryd dig. For dåserne popper igen, og Carsten Berthelsen og jeg skænker op til noget, der luner helt ind i sjælen. En øl på magiske 11%, skum i toppen og varme i kroppen, mens kulden stadig bider udenfor. Vi læner os ind i øjeblikket. Med blikket rettet fremad og en genåbning i horisonten. For snart sidder vi der igen. Sammen. Med glasset løftet og latteren lige så let som skummet. Indtil da holder vi fast. Vi runder juletv, sender et par juleanbefalinger afsted og lader samtalen flyde, som kun den gør, når tiden står lidt stille.
Det her er afsnittet, hvor vi stadig venter. Men ikke stille.
God påske
-
Prægtig står det - et fyldt, skummende glas i hånden, mens frosten igen viser tænder udenfor. Vinteren slipper ikke helt sit tag endnu, og det gør vi heller ikke. Derfor sætter Carsten Berthelsen og jeg os til rette endnu en gang. Med de stærke, varme vinter- og juleøl, der stadig har lidt at skulle have sagt. Vi dykker ned i fadlagrede fristelser, lader samtalen flyde og lader julestemningen leve videre lidt endnu. For midt i kulden finder vi varmen – i glasset, i snakken og i de gode historier. Vi runder den gode julebog og sender et par anbefalinger afsted, og inden du får set dig om, har vi også åbnet døren til nye podcasts, der kan holde stemningen i live.
Det her er afsnittet, hvor vi ikke helt giver slip. Hvor vinteren stadig hvisker, og julen nægter at forlade os.
For julen varer stadig lige til påske.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
I skæret fra en grå himmel og med temperaturen der igen er på vej mod tocifrede minusgrader lader foråret vente på sig. Men ikke i studiet. Her fortæller varmen os, at der er lys forude, men vi er ikke helt klar til bare at give slip. Derfor sætter Carsten Berthelsen og jeg os igen med øllet i hånden. Gyldne dråber, varme i kroppen og røde kinder. Det her er afsnittet, hvor vi står i døråbningen. Med den ene fod i foråret og den anden solidt plantet i julens efterklang. For døren kan godt lukkes - Bare ikke helt endnu.
For julen varer stadig lige til påske.
-
Første afsnit er allerede ude. Og hvis du allerede har været med, så ved du, hvad det her handler om. Om den særlige tid, hvor julen nægtede at slippe sit tag, og hvor vi under corona holdt stædigt fast i, at julen varer lige til påske. Det er den lille hyggelige fortsættelse på noget, der egentlig var gemt væk. En serie, der kun fik lov at leve kort, mens tiden stod stille, og verden holdt vejret. Det var en anden tid, også for mig som vært. Det er blandt andet en skilsmisse siden.
Nu fortsætter vi. Og det stopper ikke her. Med højere procenter i øllet, varme i kroppen og røde kinder byder Carsten Berthelsen og jeg velkommen til endnu et afsnit. Foråret står for døren. En dør, vi gerne vil åbne, men ikke før vi har fået lukket døren til den forgange jul.
Carsten hjælper os med at lukke døren til julen. I hvert fald for en stund.
For julen varer stadig lige til påske. -
Det her afsnit er næsten som at finde en gammel VHS bagerst i skabet. En lille hemmelig serie som kun fik lov at leve kort under corona hvor tiden stod stille og julen nægtede at give slip. Dengang holdt vi stædigt fast i at julen varer lige til påske og det gør den faktisk stadig.
Nu får I afsnittet. Og ikke kun ét. Mellem jul og påske udkommer der i alt fem afsnit. Nye og alligevel gamle afsnit af Daniels Jul hvor vi gamle som unge samles om minderne.
VI starter med lysere øl i glasset og varme i sindet, hvor Carsten Berthelsen og jeg mindes fortidens ture til Berlin mens dagene igen bliver længere solen langsomt bryder gennem det tunge skydække fordriver frosten og spreder varme.
Den samme varme sender vi nu videre som en stille påmindelse om at julen nogle gange varer lidt længere. Måske endda helt til påske.
-
Julen er den eneste dag, hvor man præcis ved, hvad der sker!
Juleaften er ventetidens højtid. Timerne før maden, før gaverne, før det hele kulminerer. Traditionerne får lov til at leve, og man mærker julen mest. Vi sætter os, tænder den støvede VHS-maskine og gennemgår Madsen & Co's juleafsnit. Det er vores skabelon, og et af de programmer, der indrammer juleaftenen uden at tage fokus fra den. Ud fra dette afsnit taler vi om vores juleaftenstraditioner. Om det, der gentager sig hvert år, og som på mærkelig vis føles helt rigtigt netop fordi det er det samme. Om tv’et, der kører i baggrunden, om stemningen i stuen og om den særlige ro, der kun findes denne ene aften. Morgenen, maden, drikkevarerne og alt det der er juleaften for os.
Selvfølgelig spiller vi også et par gode julenumre undervejs. Sange, der passer til tempoet, til ventetiden og til følelsen af, at nu er det jul. Altså et afsnit til juleaftensdag og ventetiden.
Til sidst vil jeg bare sige rigtig glædelig jul og tak for i år. Tak fordi du har lyttet med, været med på rejsen og delt julen herinde.
Rigtig glædelig jul
-
Der er noget helt særligt ved lillejuleaften. Gaverne ligger og venter, roen begynder så småt at sænke sig, og julen føles pludselig meget tæt på, og midt i det hele ligger lyden af december: julekalendernes introsange. I dette afsnit tæller vi ned til vores top 5 over de bedste julekalender-introsange. De melodier, der på få sekunder kan sende os direkte tilbage i sofaen, tænde barndomsminderne og få julestemningen til at ramme helt rigtigt.
Det er sange, man kan nynne med på uden at tænke. Sange, der stadig sidder fast, længe efter rulleteksterne er slut. Og sange, der på hver deres måde fortæller, at nu er det december og jul.
Så læn dig tilbage, skru lidt op og lad lillejuleaften få sit helt eget soundtrack, når vi åbner lågerne til de fem introsange, der har gjort julen lidt mere magisk år efter år.
-
Hver december dukker de op. Ikke altid med kappe eller superkræfter, men med noget langt vigtigere: vilje, varme og evnen til at tro på julen, når alt andet vakler. Julekalenderhelte er dem, der bærer fortællingerne frem, når mørket falder tidligt, og december trænger til håb, og i dette afsnit laver vi vores top 5 over de største julekalenderhelte.
Det er børn, voksne, nisser, almindelige mennesker og helt umulige typer, som alligevel ender med at gøre det rigtige. Dem, der tør stille spørgsmål, tage chancer og gå imod både skurke, systemer og dårlige undskyldninger. Helte, der lærer os, at man ikke behøver være perfekt for at være vigtig.
Dem, der fik os til at heppe. Dem, der fik os til at grine. Og dem, der stadig dukker op i tankerne, når december rammer, år efter år.
Lyt med, når vi tæller ned og hylder de figurer, der har givet os mod, magi og ægte julefølelse.
Lad os redde julen sammen.
-
Der findes julekalendere for børn, og så findes der dem for voksne og de fortjener også en top 5. Det er dem, hvor humoren er tør som pebernødder, konflikterne er mere voksne end risalamanden tillader, og hvor romantikken, intrigerne og de menneskelige sammenbrud står i kø som julehandlende på Strøget den 23. december.
Vi taler om de julekalendere der tør være mærkelige, sarkastiske, hjertevarme, lidt for ærlige eller bare helt igennem fantastiske. Kalendere, hvor man både kan grine, sukke, rulle med øjnene og måske endda fælde en lille tåre, hvis julehjertet sidder lige tilpas løst.
I dette afsnit tæller vi ned til vores top 5 over de bedste voksenjulekalendere nogensinde. Fra kultklassikere, der stadig holder, til nyere favoritter, der rammer os lige dér, hvor december er mest sårbar og sjov.
Lyt med, når vi åbner lågerne til de fem julekalendere, der har gjort december lidt mere voksen og meget, meget sjovere.
-
I denne episode får jeg besøg af Natasja Cartey, som med sit farverige juleunivers, sine håndmalede detaljer og sin varme energi næsten fungerer som en levende julepynt
Vi taler om alt det, der gør julen nærværende: kreativitet, følelser, langsomhed, små ritualer og de øjeblikke, hvor man mærker, at julen faktisk opstår i detaljen. Natasja deler sin tilgang til kunst, hvorfor hun skaber fra hjertet og hvordan hun finder ro og glæde midt i travlheden.
Det bliver en personlig og hyggelig samtale fyldt med grin, refleksioner og masser af julestemning. En kop kaffe, et tændt lys og et kreativt sind kan nogle gange gøre mere for sjælen end en hel julekalender.
Lyt med og mærk julens følelser folde sig ud sammen med os.
Og husk at besøge Natasjas univers her eller på Voergaards Slots julemarked d. 5/12 til d. 7/12.
-
Hvem er de største julekalenderskurke gennem tiden? Der er de elskelige, de uhyggelige og de helt uforglemmelige, og med Åse Andersens tilbage i julehumør, tænkte jeg, at det var på tide, at vi lavede en top 5 over største julekalenderskurke gennem tiden.
Fra småslibrige skurke med skumle planer til rendyrkede Grinche-typer, der bare ikke kan holde julens hygge ud. De danske julekalendere har givet os nogle af de mest ikoniske skurke på TV.
Vi dykker ned i dem, der fik os til at gemme os bag sofapuderne, dem der gav os grin, og dem der… måske bare har brug for en god gang risengrød og en lille snaps.
Og hvis det går helt galt, så må vi jo bare skifte navn til Benny.
-
Selveste Tage Andersen (Niels Olsen) tager del i denne guide, gennem de dramatiske slutkapitler af Andersens Julehemmelighed, hvor både julemandsposten, identiteterne og sandheden for alvor begynder at vakle. Familien Andersen forsøger at samle trådene omkring den falske Klaus, mens Julemand 39 og Julemand 68 dykker ned i fortidens rodede julearkiver.
Men det er ikke kun julemandsrådet, der får sig nogle chok. En natlig gæst med sovepulver i portvinen sætter gang i et domino-afsløringsshow, hvor både Frits, Julemand 2 og Julemand 3 smider bomben om deres roller i december. Samtidig gør Tage alt for at undgå endnu en tur i damelingeri-afdelingen ved at købe en julegave til Åse – og det viser sig at være en langt mere farlig mission, end han havde forudset.
Kulminationen rammer, da Frits dukker op som politimand og afslører alle sine forklædninger én efter én, og Julemand 39 endelig får åbnet for Åses årtier gamle juletabu. Pludselig er alle kort på bordet – og familien Andersen kan for første gang i 19 år se julen i øjnene.
Helvede og patter - nu igen?!
-
Hos familien Andersen er der som altid tryk på kedlerne - bogstaveligt talt. I denne del af Andersens Julehemmelighed flyder kærligheden, Tai Chi og julekaos sammen i et sandt festfyrværkeri af misforståelser.
Putte drømmer kun om sin gas- og vandmester, mens Tage finder indre ro i Tai Chi – og forsøger at få postbuddet med. Åse må træde til, da Putte får farvet håret i en rædselsfuld farve, og Frits dukker op forklædt som håndværker for at komme tættere på familien og på Putte.
Men idyllen krakelerer, da den ægte onkel Klaus banker på døren, og sandheden om Frits begynder at sive ud. Samtidig viser Julemand 39 sig fra sin mest detektiviske side – for Putte er måske slet ikke helt almindelig.
Et afsnit med både kærlighed, kaos og kloakarbejde, præcis som julen hos familien Andersen skal være.
Helvede og patter - det lyder lækkert, hva?!
-
Vi er nået til kapitel 13-16 af Andersens Julehemmelighed, hvor både sygdom, jalousi og juletraumer for alvor bryder ud i familien Andersen.
Moster Karen vender tilbage, denne gang som Lucia-brud, og presser Åse for svar. Åse går syg i seng, mens Tage dykker ned i Lademanns Læge Leksikon og diagnosticerer sig selv med alt fra halsbetændelse til livskrise, inden han tilkalder natlægen.
Natlægen får taget blodprøver fra hele familien, især Putte, hvilket ikke går ubemærket hen.
Slutteligt samlet hele familien omkring smalfilm, men pludselig ser Åse rødt.
Helvede og patter - det nok rigtigt blevet jul, hva'?
-
I dette afsnit af Daniels Jul guider vi gennem kapitel 9-12 af Andersens Julehemmelighed, hvor julestemningen fortsat er forbudt, men alligevel sniger sig ind helt bogstaveligt.
Mens julemandsrådet overvejer, om de har sendt den forkerte hjælpenisse ud, gør Frits sit bedste for at spille rollen som “onkel Klaus fra Australien”. Han slynger om sig med australske fakta, men Putte er mere interesseret i gas- og vandmesteren end i geografi.
Om natten lister både Frits, Putte og Tage rundt i huset, hver med deres egne hemmeligheder. Frits opdager, at Putte gemmer "frække" kataloger under dynen, og julemand 39 afslører, at der er revet sider ud af familiens julehistorie. Det hele kulminerer i et spil, hvor Frits vinder hver gang, Tage mister tålmodigheden, og kælderen igen kalder på svar.
Et afsnit fuld af natlige intriger, undertrykt julestemning og 90’er-charme i sin reneste form.
Helvede og patter! Jeg er den, der er røget. Nej, er du blevet kunstmaler?
-
I dette særlige afsnit af Daniels Jul hylder vi manden bag Gyldengrød. Den kloge, kærlige og lune nisse fra Pyrus-julekalenderne: Alletiders Jul, Alletiders Nisse, Alletiders Julemand og Alletiders Eventyr.
Jeg har tændt mikrofonen og ser tilbage på, hvordan Paul Hüttel med sin stemme, sin varme og sin ro gjorde december magisk for generationer af danskere. Vi genoplever de mest mindeværdige øjeblikke og sange fra Pyrus-universet, og mærker, hvorfor Gyldengrød stadig står som symbolet på hjerte, tradition og den ægte julestemning.
Et varmt og musikalsk farvel til en af de største i dansk julehistorie.
Ære være Paul Hüttels minde.Tak Paul
-
I dag er der kun 2 måneder til juleaften, og i dette afsnit af Daniels Jul guider vi gennem kapitel 5-8 af Familien Andersens Julehemmelighed, hvor familien Andersens julefornægtelse bliver endnu mere absurd.
Tage klipper bonsai og redder fingre ud af flasker, Putte længes stadig efter gas- og vandmesteren Frits, og Åses selvbillede når nye højder - lige indtil nogen nævner julen. Samtidig graver Julemand 39 og Frits dybere i familiens mysterium og opdager, at den sidste jul blev holdt for 19 år siden, ikke 20 som julemandsrådet troede.
Og som om det ikke var nok, banker der pludselig en “slægtning” fra Australien på døren.
Det bliver altså et kapitel som byder på kælderhemmeligheder, fortrængte følelser og masser af forvirret julehygge.
Helvede og patter! Jeg er den, der er røget. Hils Klavs, hva'?
-
Julekatalogerne vælter ind af brevsprækkerne, pebernødderne er at finde på supermarkedets hylder og det giver naturligvis anledning til, at Daniels Jul blænder op for en spritny sæson.
I årets sæson af Daniels Jul kaster Christoffer og jeg os hovedkulds ind i Familien Andersens Julehemmeligheder, og det går naturligvis ikke stille for sig, da denne julekalender er elsket af både os og resten af den danske befolkning - det er stadig den mest sete julekalender nogensinde.
Vi møder familien Andersen, som ikke har holdt jul i 20 år. Julemand nr. 39 og hans hjælpenisse Frits får til opgave at redde julen, men ender midt i et kaos af lækkende vandrør, julekataloger, vredesudbrud og hjemmebyggede nissetrapper, Tage filosoferer om universet. Åse eksploderer bare man siger ordet “jul”, og Putte sparer sammen til et par store "pakker". Familien Andersens Julehemmelighed er præcis så skør, som man husker den. Så derfor har Christoffer og jeg valgt at redde julen… både for familien Andersen og for jer lyttere, der drømmer om nostalgi, grin og ægte 90’er-julemagi
Lyt med, når vi pakker de første fire kapitler af Familien Andersens Julehemmelighed op, mens Putte bliver smidt ind på sit værelse, Åse går ind og lægger sig og Tage sniger sig ned i kælderen.
Helvede og patter! Jeg er den, der er røget.
-
To mænd i badeshorts, en mikrofon og alt for tidlig julestemning – hvad kan gå galt? Daniels Jul er tilbage – denne gang iført badebukser. Vi juler løs midt i sensommeren og snakker om, hvornår det egentlig er okay at starte med julekalendere, og hvilke man skal begynde med. Vi vender årets kommende julekalendere, drømmer om genudsendelser og vender den kommende sæson af julepodcasten. Men kan man egentlig komme i julestemning, mens man stadig lugter af solcreme? Vi giver julehyggen et skud – og så lyttes vi ved igen til efteråret!
-
I aften er det juleaften, nu’ der ikke længe til – og hvilken bedre måde at fejre denne magiske aften end i herligt selskab med den altid charmerende James Price? Sammen sætter vi os til bords for at tale om alt det, der gør julen helt speciel. Vi deler vidunderlige minder om gamle julekalendere, der har bragt smil og nostalgi frem år efter år, og tager på en rejse gennem julens traditioner – både de velkendte og de mere utraditionelle. James fortæller også om en særlig anderledes jul under de franske himmelstrøg, hvor maden, stemningen og oplevelserne satte et helt unikt præg på højtiden. Vi dykker ned i, hvad der gør juleaften til noget særligt, og hvordan vi hver især skaber magiske øjeblikke for vores nærmeste. Så læn dig tilbage, lad julefreden sænke sig, og nyd denne hyggelige samtale fuld af gode historier, varme grin og ægte julestemning. Rigtig god fornøjelse – og en glædelig jul til jer alle!
Gæst: James Price
- Laat meer zien