Afleveringen
-
Da Kierkegaard i den 27. august 1847 holdt en fredagsprædiken i Vor Frue Kirke i København, valgte han at tale om Den gode hyrde. Han udlægger omhyggeligt det centrale vers Joh 10,27, så hans tilhørere kan få en stærkere altergang. Det er teksten til anden søndag efter påske, anden tekstrække. Selv havde Kierkegaard gået til alters samme sted i næsten tyve år. Kierkegaard har i Christelige Taler samlet syv altergangstaler, hvormed han ville afslutte sit forfatterskab. Kierkegaards tekst: nr. 3 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 285-292.
-
Da Kierkegaard var færdig med den paradokse prædikenstil, som han benyttede i sine to ”Lidelsernes Evangelier”, så udviklede han en ny polemisk prædikenform, som han kaldte ”Christelige Foredrag”. Der er tale om kristne angreb på kristenheden under titlen: Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse. Kierkegaard havde svært ved at udgive denne serie taler i eget navn. Vi udlægger talen, hvor Kierkegaard tager fat i søndagsteksten til Alle helgen, nemlig saligprisningerne fra Jesus’ bjergprædiken (især Matt 5,10). Kierkegaards tekst: ”Det er dog saligt – at lide Forhaanelse for en god Sag”, tale nr. 6 i Tanker som saare bagfra. Christelige Foredrag, i Christelige Taler (1848), SKS 10,230-240. Optagelsen fra Odense oktober 2024.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Kierkegaards yndlingstekst er det sted i Jesus’ bjergprædiken, hvor han henviser til Liljen på marken og Fuglen under himlen som de sande læremestre (Matt 6,24-34). I syv taler, som tilsammen udgør en hel bog, opregner Kierkegaard alle de bekymringer, som menneskets har, men som blomsten og fuglen ikke har, og som den kristne heller ikke har. Det er søndagens tekst til 15. søndag efter trinitatis. Kierkegaards tekst: Hedningernes Bekymringer. Christelige Taler, i Christelige Taler (1848), SKS 10,15-98. Optagelse med Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup.
-
Der findes kun to prædikener efterladt af H.A. Brorson (1694-1764). Agnes Köneke Hansen og Kristian Mejrup gennemgår den ene: "Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid fra 1749", hvori Brorson fejrede kongehuset og reformationens indførsel. Kong Frederik V havde afsat 28. oktober 1749 til jubelfestdag, og i alle landets kirker skulle der prædikes over Salme 89, 1-7. Det lykkes for Brorson at spejle kongen og sig selv i de bibelske figurer David og Ethan, og opfordre sine tilhører til at slutte sig til den storslåede jubelsang, som begyndte ved verdens skabelse og fortsætter i evigheden. Lyt med og hør om pietisme uden omsvøb.
-
Kierkegaard kaldte indholdet af Kjerlighedens Gjerninger for overvejelser i talers form. Denne betegnelse passer godt på en af verdenslitteraturens mest berømte og berygtede udlægninger af det dobbelte kærlighedsbud, herunder fordringen ’Du skal elske din næste som dig selv’. Hvordan kan kærligheden være en pligt? Betyder det, at al den kærlighed, som udspringer af noget andet, ikke er kærlighed? Kierkegaard udlægger det største bud i loven (Matt 22,39), som er søndagsteksten til 18. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Kierkegaards tekst: Kjerlighedens Gjerninger. Første Følge, SKS 9,25-95. Optagelsen fra Dyssegård september 2024
-
Kierkegaard har skrevet et af de dybeste værker om kærlighed, nemlig Kjerlighedens Gjerninger fra 1847. Værkets første tale er mesterlig. Den tilbageviser skeptikeren, som ikke tror på noget, og den tilbageviser de fromme, som mener, at de kan dømme alle andre. Tro på kærlighed, lyder budskabet. Kierkegaard udlægger evangeliet om de falske profeter (Luk 6,44, samt parallelsteder: Matt 7,15-20 og Matt 12,33-35). Teksten relaterer sig til 8. søndag efter trinitatis, første række, og 12. søndag efter trinitatis, anden række. Kierkegaards tekst: ”Kjerlighedens skjulte Liv og Kjendelighed paa Frugterne”, Kjerlighedens Gjerninger. Første Følge, SKS 9,13-24. Optagelsen fra Dyssegård september 2024.
-
Nok skrev Kierkegaard tekster, hvori han udlagde prædikentekster, men kun sjældent prædikede han selv. Hans opbyggelige forfatterskab giver os indtryk af, hvordan han ville skrue en prædiken sammen. Tonny Aagaard Olesen udfolder to taler med eksempler på, hvad Kierkegaard ville have sagt i en prædiken på den sidste søndag i kirkeåret i anden tekstrække.
På den sidste søndag i anden tekstrække kulminerer kirkeåret i Jesus’ fryderåb: Kom til mig alle som arbejde og er besværede (Matt 11,28). Kierkegaard har udlagt denne evangelietekst i to vidt forskellige taler, først i Lidelsernes Evangelium, dernæst i en fredagsprædiken i Christelige Taler, som Kierkegaard selv har holdt i Vor Frue Kirke. Hvordan udlægger Kierkegaard teksten? Kierkegaards to tekster er ”Mit Aag er gavnligt og min Byrde er let”, nr. 2 i Lidelsernes Evangelium, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, SKS 8,331-346, samt ” 1848: Kommer hid til mig alle, som arbeide og er besværede”, nr. 2 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 277-283. Optagelsen er fra Odense juni 2024.
-
Hvad skal man prædike over Langfredag? Sognepræst Iben Bager kommer med kvalificerede anbefalinger på baggrund af læsning af teologen N.T. Wright (1948-), som mener, at det kristne kors i dag er blevet for småt. Kristian Mejrup har fundet 17 langfredagsprædikener frem fra årene 1959-1979 fra Johannes Esbechs (1934-2023) prædikenarkiv. I denne optagelse taler vi om teologiske faldgruber som moralisering, paganisering og platonisering, og om prædikenemner og liturgisk praksis på den mørkeste dag i kirkeåret.
-
Søren Kierkegaard prædikede af gode grunde aldrig selv over tekster i anden tekstrække, men i Lidelsernes Evangelium udlagde han perikopen fra Luk 14 med Jesus' ord om at hade sin familie og Kristi efterfølgelse. Den tekst har siden 1880'erne været prædikentekst til anden søndag efter trinitatis (2trk).
I 1847 udgiver Kierkegaard en bog med titlen Lidelsernes Evangelium. Her begynder en ny fase i forfatterskabet. Den nye genre kaldes ”Christelige Taler”. Her skriver Kierkegaard i eget navn om prisen for efterfølgelse (Luk 14,27): Man skal kunne hade det, som man elsker mest. Kierkegaard udlægger i sin paradoksprædiken teksten til 2. søndag efter trinitatis, anden tekstrække. Kierkegaards tekst: Nr. 1 i Lidelsernes Evangelium, Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, SKS 8,319-330. Optagelsen er fra Odense juni 2024.
-
For Niels Hemmingsen (1513-1600) handlede den lutherske reformationen både om teologi og om samfundstænkning, om livsanskuelse og livspraksis. I hans prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger (Joh 2 ) udfolder han sit syn på ægteskabet. Ægteskabet opfattes både som en samfundskontrakt, en motor for endrægtighed og en guddommelig ordning, hvor vand kan forvandles til vin, så medgangen bliver større end modgangen. Mattias Sommer Bostrup, adjunkt i kirkehistorie i Aarhus og specialist i reformationshistorien, indfører os i Hemmingsens reformatoriske univers. Med i samtalen er Kristian Mejrup.
-
Peder Palladius (1503-1560) var den første af sin slags. I 1537 udnævntes han som den første lutherske biskop på dansk jord. Arbejdet indebar omskoling af landets præster til den nye troslære, inspektion af kirkebygninger og oplæring af menighedslivet på landet og i byerne. I 1555 udgav han en serie af 16 prædikener: Den overmåde herlige historie om vor Herre Jesu Kristi ærefulde Forklarelse på Thabor Bjerg, som er prædikenteksten til sidste søndag efter helligtrekonger. Prædikenserien forgrener sig og skaber bro mellem højt og lavt, fortid og nutid, GT og NT. Den skaber også konkrete billeder på tredje trosartikels vanskelige ord om de helliges forsamling, legemets opstandelse og det evige liv. Palladius viser således, hvordan opfattelsen af hellige steder, rum og mennesker sker i overensstemmelse med den nye protestantiske lære. Lasse Rødsgaard Lauesen og Kristian Mejrup finder vej igennem Palladius' 16 prædikener på 22 minutter.
-
I slutningen af 1800-tallet udkom antologier med prædikener til den nye tekstrække. De stammede fra præster, provster og biskopper, som forholdt sig til de teologiske fløje, som var opstået mellem de grundtvigske, indre mission og dem, der foretrak et tredje sted. I denne podcast udlægges to prædikener til Palmesøndag (2trk). Den ene er af Peter Barsøe (1864-1946) og udkom i prædikenantologien ”Et Kirkeaar i Prædikener” fra 1895. Den anden er af provst og tidligere feltpræst, Erik Høyer Møller (1818-1904), udkom i samlingen ”Vejen, Sandheden og Livet” fra 1888. Thomas Hårbøl, Kristian Mejrup og Rasmus Markussen udlægger prædikenerne.
-
Løgstrups prædikener var et laboratorium for hans teologi. I 1940 prædikede han over teksten til trinitatis søndag (2trk). Indledningsvist udlægges missionsbefalingen og efterfølgende udfolder han en konsistent minimalistisk kirkeforståelse: Kirkens opgave er gudstjenesten. Samtidig er sang, hvad enten den lyder i verden eller i kirken, en udkoblingsmulighed fra planer og mål. Kjeld Slot Nielsen, lektor ved Pastoralseminariet, fortolker Løgstrups prædiken i en samtale med Kristian Mejrup.
-
Grundtvigs Mageløse Opdagelse blev et værn mod bibelfundamentalisme og mod tidens rationalisme. Opdagelsen kom ikke som ved et trylleslag, men gennem arbejde med prædikener, poetiske bekendelsesformuleringer og studier af kirkefaderen Irenæus. Anders-Christian Jakobsen, professor i Dogmatik ved Aarhus Universitet, fortæller i denne podcast om det mageløse gennembrud, som fandt sted i sommeren 1825, mellem to prædikener over teksten til 8. søndag efter trinitatis om de falske profeter. Med i samtalen er Kristian Mejrup.
-
Som præst ved det Kongelige Vajsenhus i København havde Enevold Ewald (1696-1754) samvittighedskvaler ved at tilsige andre syndsforladelse. Hvordan kan man være sikker på andres anger? Kongen fritog Ewald fra den del af præstearbejdet og som ærlig forvalter indrettede Ewald sine prædikener, så de indeholdt en vejledning til menigheden om, hvordan man træner sig selv i bodfærdighed. Problemet med absolutionen blev således løst gennem prædikener. Sigrid Nielsby Christensen sætter os ind i Ewalds pietistiske teologi og udlægger sammen med Kristian Mejrup en prædiken fra 1742 om den uærlige godsforvalter.
-
Er det tale om bårne børn eller førte slaver, som Jesus velsigner i Mark 10? Gitte Buch-Hansen, bibelforsker og hjælpepræst, leverer en spritny fortolkning af en klassisk tekst, som indgår i folkekirkens dåbsritual. Det græske ord (paidion, paidia), som ligger til grund for oversættelsen af ”lad de små børn komme til mig”, kan nemlig betyde begge dele. Bibelforskeren argumenterer imidlertid for, at det er slaverne, som Markus har i tankerne. Hvilke konsekvenser denne læsning får, drøftes i en samtale med Kristian Mejrup. 110324
-
Gud må gerne ændre lidt på historien, give os mere tid til at få olie på lampen og lade kirken virke som stormagt i en tid præget af krig og krise. Munks adventsprædiken (2sia, 2trk) fra 1943 er en af de sidste, han holdt. Han taler om martyrsind, om kirkens opgave: at aktualisere evigheden i øjeblikket, og om tiltroen til den danske ungdom. Historiker og projektleder for Danske Talers prædikenindsamlingsprojekt, Lasse Bruun Jonassen, og studentermedarbejder og teologistuderende Christian Malund Jalk er med i samtale med Kristian Mejrup. 110324.
-
I 1844 var Grundtvig på randen af sammenbrud. I sin prædiken gør Grundtvig Jesus’ afskedsord fra Johs 16,16 til sine egne afskedsord med menigheden på Vartov. Få dage efter måtte han på rekreationsophold, hvor han digter salmen Sov sødt barnlille. På den måde får han løst det problem, han havde formuleret i sin prædiken. Martin Wemmelund tager os med ind i Grundtvigs kriseramte og poetiske univers. Med i samtalen er Kristian Mejrup. 060224.
-
Carl Moe (1848-1927), Harboørepræst berømt og berygtet for sin hvasse tunge og blide øjne. I dette afsnit undersøger vi Moes prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger (2trk) ”Børnene og Guds rige” over Mark 10,13-16. Vi hører om dåben og om det forældreansvar som følger, og som selv ikke bibelens troshelte evnede. Vi hører om faren, der lurer, hvis man ikke slipper ud af uopmærksomhedsdøsen. Med i samtalen er sognepræsterne Thomas Hårbøl, Rasmus Markussen og Kristian Mejrup. 310124.
-
Kierkegaard har skrevet en opbyggelig tale om Johannes Døberen. Denne ”prædiken” udlægger Johannes-evangeliets beretning om Johannes Døberens sidste vidnesbyrd (Joh 3,30). Det handler om forholdet mellem Johannes Døberen og Jesus, den nedgående og den opgående sol. Samtidig antydes Kierkegaards egen situation: Han har givet sin forlovede videre til en anden og må derfor nu finde glæden i at være brudgommens ven. Det er teksten til 4. søndag i advent, anden tekstrække. Kierkegaards tekst: ”Ham bør det at voxe, mig at forringes”, Tre opbyggelige Taler 44, SKS 5, 269-282. Optagelsen er fra Løgumkloster november 2023.
- Laat meer zien
