Afleveringen
-
Ernest Hemingways berømte lroman om en gammel fattig fisker opløser tiden for Jeanette Varberg. For kampen mellem natur og menneske er universel og tidløs. Det er lige noget for en arkæolog. Derfor læser hun den hver gang, hun rejser til Cuba, hvor hun leder efter et vikingeskib i sandet på stranden og også når at spise fisk på Hemingways yndlingsrestaurant med udsigt over havet.
Gæst: Arkæolog og forfatter Jeanette Varberg
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Franciska Rosenkildes største bedrift er, ifølge hende selv, at have gennemført en kandidatuddannelse i geografi. Og det var 90'er thrilleren med de glubske dinosaurer skrevet af Michael Crichton, der fik hende til at se sig selv som et menneske med sans for matematik og naturvidenskab. For i Jurassic Park blev hun for første gang præsenteret for kaosteorien, som gav hende håb for fremtiden og blev den livsfilosofi, som hun stadig navigerer efter.
Gæst: Franciska Rosenkilde, politisk leder af partiet Alternativet.
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Det var den dystre titel, der fik direktør for Gyldendal Hanne Salomonsen til at tage Jean Rhys' roman ned fra hylden i en boghandel i London for mange år siden. Det har hun ikke fortrudt, for hun har ikke læst noget lignende før eller siden. For selvom den britiske forfatter Jean Rhys er ukendt for mange danskere, var forfatteren langt forud for sin tid, da hun skrev om en ubetydelig ung kreolsk kvinde, som i starten af forrige århundred forsøger at overleve i Londons underverden, men ender i prostitution, depression og druk.
Gæst: Administrerende direktør for Gyldendal Hanne Salomonsen
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Niels Lyhne er en livsuduelig fantast, hvis storslåede drømme om kvinder og en forfatterkarriere aldrig bliver til virkelighed. Alligevel blev han Christian Tafdrups store helt, da han som ung gymnasieelev læste J. P. Jacobsen berømte roman. I dag beundrer han stadig Lyhne for sin stædige kamp med og mod Gud, som ikke munder ud i selvtilfreds ateisme, men blot eksistentiel og livslang tomhed. For sådan er livet - barskt, siger Christian Tafdrup.
Gæst: Skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter Christian Tafdrup
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Verden er fuld af katastrofer. Det ved Johanne Schmidt-Nielsen bedre end nogen anden, fordi hun som generalsekretær for Red barnet rejser ud til verdens brændpunkter. Selvom hun her bliver overvældet af de grusomheder, hun ser, fyldes hun også af håb, for mennesker kan overleve de mest utænkelige situationer. Sorg og vrede står side om side med glæde og håb. Det er præcis den samme oplevelse, hun får, når hun læser Toni Morrisons berømte roman Elskede.
Gæst: Generalsekretær for Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Nu hvor Lars Findsen ikke længere skal varetage landets sikkerhed som spionchef, har han fået tid til at genoptage sin ungdomslidenskab for romaner.
Hans personlige klassiker fra ungdomsårene er Klaus Manns berømte nøgleroman Mefisto, som foregår i Tyskland i 30'erne, hvor 2. verdenskrig er på trapperne. Romanen er stadig relevant, ikke mindst i dag hvor vi igen oplever, at demokratiet bliver udfordret både udefra og indefra, siger Lars Findsen.
Gæst: Tidligere spionchef Lars Findsen
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Som af en vild mudret strøm lod den unge Knud Brix sig rive med af Charles Dickens berømte murstensroman, hvor den forældreløse David Copperfield går så grueligt meget igennem, før han bliver et rigtigt menneske, en stor forfatter og moden nok til at vælge ægte kærlighed. Romanen er Charles Dickens mest selvbiografiske roman.
Medvirkende: Chefredaktør og forfatter Knud Brix
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Selvom det nu er over 50 år siden, at Suzanne Brøggers debutbog udkom, er det stadig den mest provokerende og visionære kritik af kernefamilien og ægteskabet, der er skrevet. Det siger journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen. Brøgger skriver som om hun er landet fra fremtiden. Så hvis man synes, det er svært at finde op og ned i nutidens diskussioner om #Metoo, så kan man med fordel begynde her. Og ifølge Brøgger selv er bogen tilmed en bouillonterning af resten af hendes forfatterskab.
Gæst: Journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Annette Heick har været en ivrig læser siden sine unge dage. Men i disse år er det svært at finde tid. Ikke fordi hun er en super travl musicalstjerne, men fordi hun er blevet stærkt afhængig af det konstante nyhedsfeed på telefonen. Det må og skal bekæmpes med alle midler, for i længden gør det hende trist, siger hun. Og intet kunne være bedre her end at kaste sig over den internationale bestseller om Napoli i 4 tykke bind; også kaldet Min geniale veninde-serien af den mystiske italienske forfatter Elena Ferrante.
Gæst: Skuespiller, sanger og journalist Annette Heick
Vært: Alberte Clement
Redaktør: Hanne Barslund -
Den verdensberømte grønlandsk-danske geolog Minik Rosing studerede som ung på Stanford University i Californien. Siden da har han været fascineret af naturen og kulturen på den amerikanske vestkyst. For oppe i bjergene omkring bålet er der plads til skæve eksistenser, som drikker rigeligt med Old Tennessee Whisky, spytter langspyt og fortæller fantastiske historier. Det minder ham om den grønlandske fortælletradition. Så når Minik Rosing ind imellem bliver nedtrykt over Trumps USA, anbefaler han at læse John Steinbecks lille romantiske roman, for så bliver man mindet om den amerikanske rummelighed og mangfoldighed.
Gæst: Professor i geologi og polarforsker Minik Rosing
Vært: Alberte Clement
Redaktør: Hanne Barslund -
Frederik Cilius har egentlig aldrig lyst til at læse. Men han får det, når han slider for det. Sådan har han det også med Wagners musik. Det er en ørkenvandring, men pludseligt når man til en oase af stor æstetisk skønhed og genialitet. Så bimler og bamler alle klokker. For der er ingen tvivl; Dostojevskijs kæmperoman et selvstændigt kosmos, et følelsesmæssigt knytnæveslag midt i solarplexus og helt sikkert en af verdens største og vigtigste klassikere, siger Frederik Cilius.
Gæst: Skuespiller, musiker og lydbogsindtaler Frederik Cilius
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Emma Holten blev udsat for en digital krænkelse. Men det var først, da hun læste Drømmefakultetet, at hun virkelig forstod sin egen erfaring med at blive udskammet af samfundet som følge af krænkelsen. I bogen får den radikale feminist Valerie Solanas, der skød Andy Warhol, den stemme, hun aldrig fik i det virkelige liv. Således lader den prisbelønnede svenske forfatter Sara Stridsberg den kontroversielle Solanas være katalysator for alle kvinders vrede over liv med vold og undertrykkelse. Drømmefakultetet gjorde Emma Holten til feminist - og det er den sag, hun stadig kæmper for i dag.
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
I det filosofiske manifest Alt om kærlighed slår den amerikanske feminist og forfatter bell hooks fast, at når der er løgn, er der ingen kærlighed. Og det er først, når vi lærer at praktisere kærlighedens etik, at vi kan skabe en retfærdig verden uden vold og undertrykkelse. Derfor burde alle mennesker læse den bog, mener Annika Aakjær.
Gæst: Sanger, sangskriver og skuespiller Annika Aakjær
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
For forsanger Elias Rønnenfelt blev den skandaløse roman af den franske forfatter George Batailles en total livsomvæltning. Den udvidede hans forståelse af sproget og gav ham en helt ny adgang til at skrive sangteksterne til det internationalt renommerede band Iceage. For Elias Rønnefelt er Historien om øjet nemlig ikke bare en dybt pervers pastis over en blodig teenageforelskelse, men en beskrivelse af, hvordan det opleves at få et menneskeligt klarsyn, hvor alle sanserne vækkes og man pludselig kan se en engel.
Gæst: Sanger og sangskriver Elias Rønnenfelt
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
I krig findes der som bekendt ingen nuancer. Kun ven eller fjende. Rigtigt eller forkert. Ret eller uret. Og for at sejre kræves der af soldaterne et entydigt og urokkeligt sammenhold mod den fælles ydre fjende. Netop sådan en mentalitet finder Martin Tamm Andersen allerbedst beskrevet i den hårdkogte roman Sibirsk opdragelse af den kontroversielle forfatter Nicolai Lilin. Den handler om et ifølge Lilin virkeligt og brutalt forbrydersamfund og blev en international bestseller, da den udkom i 2016. Martin Tamm Andersen kalder den for en postsovjetisk nyklassiker, som endda har udbredt en ultrahip tatoveringsstil overalt, hvor bogen fortsat bliver læst.
Gæst: Dokumentarist, podcastvært og tidligere soldat Martin Tamm Andersen
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Da Peter Øvig som ung blev præsenteret for hippieklassikeren 'Erkendelsen døre', forstod han, at der fandtes en anden måde at være i verden på end den borgerlige og hæmmede, som han var blevet opdraget til. For gennem forfatter Aldous Huxleys beskrivelse af et trip på det bevidsthedsudvidende stof meskalin, anede han en åbning til en langt større virkelighed, som ophæver individets begrænsninger og forbinder mennesket til universet. Den åbning kom til at repræsentere en frihed, som Peter Øvig siden har brugt til at løsrive sig fra sin mors urimelige forventninger og skabe sit eget liv fuld af bøger og kærlighedsfulde relationer - og til at ryge pot, når det passer ham.
Gæst: forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Altid føler Anne Dorte Michelsen sig splittet mellem fornuft og følelse, så derfor vender hun igen og igen tilbage til romance-klassikeren over dem alle. Og det er ikke fordi, hun er en håbløs romantiker, der svælger i herregårdsæstetik, men fordi hun oplever, at Jane Austen som få andre forfattere formår at opbygge karakterer og skildre samfundsstrukturer på en satirisk og knivskarp måde. Og det er på trods af, at romanen Fornuft og følelse er over 200 år gammel og handler om kvinder, der broderer og kører i hestevogn.
Anne Dorte Michelsen: Fornuft og følelse
Gæst: Sanger, sangskriver og forfatter Anne Dorte Michelsen
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Da Iben Hjejle læste Ib Michaels ikoniske erindringsroman, fandt hun nøglen til både at forstå og forklare, hvordan hun selv arbejder som skuespiller. For selvom forfatteren beskriver en barndom i 50'ernes Roskilde set gennem øjnene af en lille dreng, så er Ib Michaels sansemættede og farverige sprog så overbevisende, at Iben genoplever sin egen barndom fuld af eventyr og magi. Magien findes endnu i Ibens liv - ikke mindst fordi hun sidenhen har læst sig gennem hver eneste roman i Ib Michael gigantiske forfatterskab.
Gæst: Skuespiller Iben Hjejle
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Hanne Barslund -
Intet sted finder Nikolaj Kirk en så præcis og rammende beskrivelse af, hvad der er sket med os mennesker i hans levetid som i non-fiktion bestselleren Vanedyr. For gennem den danske stjerneforfatter og forsker Nicklas Brendborgs fascinerende historier om udviklingen af de såkaldte "superstimuli" i form af mad, medicin, SoMe, TV-serier m.m. forstår man til fulde hvilke stærke kræfter i industrien, vi er oppe imod - men også hvilke våben, vi kan bruge for at forsvare os. Derfor er det vigtigere end nogensinde at få glæden ved at lave mad tilbage i vores små køkkener, siger Nikolaj Kirk.
Gæst: Nikolaj Kirk, kok, kogebogsforfatter, TV-vært og madentreprenør.
Vært: Alberte Clement Meldal.
Redaktør: Silke Fensman. -
Claus Meyer var som ung syg af både en spiseforstyrrelse og alvorlig leverbetændelse, da han oplevede en mirakuløs helbredelse hos en konditorfamilie i Frankrig. Medicinen var overdådige kager og overstrømmende kærlighed. Siden satte det tidløse gastronomiske essay fra 1929 af den fransk/engelske vinhandler André Louis Simon de helt præcise ord på Claus' oplevelse. Den gastronomiske vækkelse blev forpligtende for unge Claus, og siden har han med stor succes missioneret for forbindelsen mellem sanselighed og kærlighed blandt alle os danskere.
Vært: Alberte Clement Meldal
Redaktør: Silke Fensman - Laat meer zien