Afleveringen
-
I dette afsnit af ‘Det, vi elsker’ får Carina Nørgaard Schou besøg af instruktør og skuespiller Marijana Jankovic og skuespiller Dejan Čukić til en personlig samtale om den nye spillefilm ‘Hjem’.
Samtalen kredser om at vokse op mellem to kulturer, følelsen af aldrig helt at høre til og om de spor, migration og splittede familier sætter i både børn og voksne.
Marijana fortæller om at basere filmen på sine egne oplevelser som barn af gæstearbejdere, mens Dejan deler sin historie om at blive efterladt i Jugoslavien, da hans forældre rejste til Danmark for at arbejde.
De taler også om forældrenes svære valg, børn som familiens oversættere og om spørgsmålet: Hvor er hjem egentlig?
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip og produktion: Freja Kjær Schmidt
Podcasten er produceret af Heartbeats -
Hvad sker der, når man skal spille et makkerpar med en, man har kendt siden studietiden – og ovenikøbet i en af de mørkeste danske krimiserier i nyere tid?
I denne episode af Det, vi elsker får vært Carina Nørgaard Schou besøg af Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard, der er tilbage som efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess i ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’.
Vi taler om presset ved at følge op på den internationale Netflix-succes, om at gøre de ikoniske karakterer til deres egne, og om hvordan deres helt særlige kemi både er en styrke og en udfordring foran kameraet. For hvad er egentlig sværest – at indspille de mørke scener eller at holde masken over for en gammel ven?
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip og produktion: Freja Kjær Schmidt
Podcasten er produceret af Heartbeats -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Den danske Netflix-serie ‘Legenden’ blev på rekordtid et globalt hit – og nu er sæson 2 på vej.
I denne genudsendelse af ‘Det, vi elsker’ har vært Carina Nørgaard Schou besøg af skuespillerne Clara Dessau og Maria Cordsen til en samtale om serien, der tog verden med storm.
Vi taler om undercoverlivet i PET, om relationen mellem Tea og Ashley og om at spille karakterer, der konstant balancerer mellem sandhed og løgn. Samtidig dykker vi ned i arbejdet med to komplekse kvindeportrætter og den kemi, der driver fortællingen frem.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Produktion og klip: Freja Kjær Schmidt -
I denne genudsendelse af ‘Det, vi elsker’ dykker vi ned i Anders Thomas Jensens kulsorte komedie ‘Den sidste viking’ sammen med instruktøren selv og skuespiller Nikolaj Lie Kaas.
Vi taler om brødreskab, identitet og det kaos, der opstår, når virkeligheder clasher – men også om humoren som indgang til det dybt menneskelige. Om samarbejdet med Mads Mikkelsen og det faste ensemble, og om hvorfor Anders Thomas Jensens film bliver ved med at ramme publikum.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Saffiyah Nørgaard & Mathias Stilling -
De indledte deres samarbejde med ’Strømer’ i 1976. Nu – 50 år senere – afslutter Jesper Christensen og Anders Refn trilogien ’De forbandede år’.
I denne episode af ‘Det, vi elsker’ taler Carina Nørgaard Schou med de to filmfolk om deres lange samarbejde, arbejdet med trilogien og karakteren Karl Skov, der i tredje film må betale prisen for sine valg under besættelsen.
Samtalen kommer også omkring dansk films udvikling gennem fem årtier, tabet af den mangeårige samarbejdspartner Flemming Quist Møller – og hvordan man som kunstnere bliver ved med at finde tilbage til hinanden.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Freja Kjær Schmidt
Podcasten er produceret af Heartbeats -
Normalt arbejder skuespiller Arian Kashef efter et manuskript. Men i den nye sæson af TV 2-programmet ’Først til verdens ende’ har han givet slip på kontrollen og rejser 11.000 kilometer gennem Sydamerika sammen med sin ven Emil Behrndtz – uden telefon, uden kreditkort og med kun få kontanter på lommen.
I denne episode af ’Det, vi elsker’ taler han med vært Carina Nørgaard Schou om eventyrlyst, sprogbarrierer og kontroltab – om kryb, komfortniveau og nætter i hængekøjer på en færge ned ad Amazonas. Samtalen handler også om forskellen på at spille en rolle og pludselig være sig selv på tv, om hovedrollen i ’Familier i Norden’, repræsentation i dansk film og tv og om drømmen om at arbejde internationalt.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Freja Kjær Schmidt -
Hvordan går man fra civil til betjent – og hvad sker der med et menneske, når uniformen pludselig bliver en del af identiteten? I denne episode af 'Det vi elsker' får Carina Nørgaard Schou besøg af brødrene Gustav og Oscar Giese, der er aktuelle med DR’s nye dramasatsning 'Uniformen'.
Gustav spiller politieleven Tobias Schou, mens Oscar står bag manuskriptet. Sammen taler de om samarbejdet som brødre, om at skabe fejlbarlige karakterer i et presset politimiljø og om fascinationen af krimi- og underverdensfortællinger fra 'Nordvest' til nu.
Vi kommer også omkring researchen og den fysiske forberedelse bag serien, Oscars balance mellem skuespil og skrivning – og Gustavs kærlighed til både teater, film og tv.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Freja Kjær Schmidt og Mathias Stilling
Podcasten er produceret af Heartbeats -
I denne uges episode af ‘Det, vi elsker’ har vært Carina Nørgaard Schou besøg af Timm Vladimir og Gordon Kennedy til en samtale om deres samarbejde, venskab og om at blive genforenet i ‘Jaget vildt’.
Vi taler om gennembruddet i 1990’erne, om den overrumplende succes, de vilde fans og det helt særlige makkerskab, der opstod dengang.
Derudover kommer vi tæt på oplevelsen af at være på flugt fra et professionelt efterforskerhold – om presset, adrenalinen og om at være på vejen sammen igen.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Mathias Stilling
Podcasten er produceret af Heartbeats -
I denne uges episode har vært Carina Nørgaard Schou besøg af instruktør og manuskriptforfatter Jeanette Nordahl til en samtale om den aktuelle film ’Begyndelser’ – et intimt drama om skilsmisse, sygdom og de valg, der opstår, når livet pludselig ændrer retning.
Vi taler om omsorg som både kærlighed og byrde, om at skildre sygdom og familieliv uden at moralisere og om det personlige udgangspunkt, der ligger bag fortællingen.
Derudover kommer vi tæt på samarbejdet med Trine Dyrholm og David Dencik, på relationerne i familien – og på de temaer, Jeanette Nordahl igen og igen vender tilbage til i sine film og serier.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Mathias Stilling
Podcasten er produceret af Heartbeats. -
Hvordan skaber man den svære toer – og hvordan bevarer man et tæt samarbejde efter næsten to årtier som venner, kreative makkere og medskabere af hinandens universer?
I denne episode af ‘Det, vi elsker’ møder vært Carina Nørgaard Schou Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag til en samtale om anden sæson af ‘Bag enhver mand’ – om arbejde, magt og køn på den moderne arbejdsplads, om drømme, der må justeres, når de skal omsættes til virkelighed, og om et mangeårigt samarbejde, hvor venskab, uenighed og kreativ tillid går hånd i hånd.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Karla Rosalina
Podcasten er produceret af Heartbeats. -
I denne episode af ‘Det, vi elsker’ får vært Carina Nørgaard Schou besøg af Claes Bang til en samtale om den premiereaktuelle franske film ’Den nye triumfbue’, hvor han spiller den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, der i 1980’erne vandt konkurrencen om at skabe et af Paris’ mest berømte vartegn.
Vi taler om, hvad der sker, når store idéer møder politik og bureaukrati, om at spille et menneske, der virkelig har eksisteret – og om, hvorfor Spreckelsens historie endte, som den gjorde.
Samtalen handler også om samarbejdet med instruktør Stéphane Demoustier, om parløbet med Sidse Babett Knudsen og om at kaste sig ud i en hovedrolle på fransk – uden at kunne sproget i forvejen.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Karla Rosalina og Emma Engdal
Podcasten er produceret af Heartbeats. -
I denne episode af ‘Det, vi elsker’ får vært Carina Nørgaard Schou besøg af instruktør Frederikke Aspöck og skuespiller Mikkel Boe Følsgaard til en samtale om den nye film ’Mand op!’ – en sort komedie om antifeminisme, manosfære og radikalisering af mænd.
Vi taler om de virkelige miljøer, der inspirerede historien, og om hvorfor netop dette emne rammer så stærkt lige nu. Samtalen kredser om humor og alvor, om samarbejdet mellem instruktør og skuespiller og om, hvad filmen håber at sætte i gang hos publikum.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Karla Rosalina og Emma Engdal
Podcasten er produceret af Heartbeats. -
I denne uges episode har vært Carina Nørgaard Schou besøg af skuespiller Dar Salim til en samtale om den nye film ’Herkules falder’ – en stærk fortælling om krig, traumer og om at finde vej tilbage til sig selv.
Vi taler om arbejdet med rigtige veteraner på Strynø, om at skabe en rolle, der kræver både mod, præcision og sårbarhed, og om, hvorfor historien føles særlig vigtig netop nu.
Derudover skal vi en tur under varmere himmelstrøg med Netflix-succesen ’Mango’, vi ser nærmere på hans internationale karriere – og får et blik ind i, hvad fremtiden bringer for en af Danmarks mest alsidige skuespillere.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Karla Rosalina og Emma Engdal
Podcasten er produceret af Heartbeats. -
Hvordan fejrer Paprika Steen og Lars Brygmann egentlig selv nytår? Og hvordan er det at arbejde så tæt sammen i mere end 25 år – både som venner, kolleger og ægtefolk på skærmen?
I denne episode af ‘Det, vi elsker’ møder Carina Nørgaard Schou instruktør Paprika Steen og skuespiller Lars Brygmann til en samtale om deres nye film ’Det nye år’ – om venskaber, forventninger og de øjeblikke, hvor det perfekte selskab begynder at slå sprækker.
De to venner og mangeårige samarbejdspartnere fortæller om deres særlige kemi, om humor og smerte i dansk film – og om hvorfor de næsten ikke kan arbejde uden hinanden.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Karla Rosalina
Podcasten er produceret af Heartbeats. -
I denne episode af ‘Det, vi elsker’ tager vært Carina Nørgaard Schou sammen med litteraturforsker Lilian Munk Rösing en tur til Tove Ditlevsens Vesterbro – fra Hedebygade til Westend – for at følge i forfatterens fodspor.
Undervejs taler vi om barndom, klasse og længsel, og om hvordan et arbejderkvarter i København blev grundlaget for et af Danmarks mest elskede forfatterskaber. En gåtur gennem gaderne, der formede Tove Ditlevsen – og et møde med de steder, hvor hendes stemme stadig kan høres.
Lyt med, og tag selv turen, mens du går dine 20 minutter med ‘Det, vi elsker’ i ørerne.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Karla Rosalina
Podcasten er sponsoreret af Hjerteforeningen og produceret af Heartbeats. -
Hvordan spiller man en karakter, der selv spiller en rolle? Og hvordan gør man en “gangsterhustru” til et mangefacetteret menneske?
I denne episode af ‘Det, vi elsker’ fortæller skuespillerne Clara Dessau og Maria Cordsen om arbejdet med Netflix-serien ‘Legenden’ – om venskabet mellem Tea og Ashley, de moralske gråzoner og det særlige ved at skabe to kvinder, der både spejler og udfordrer hinanden.
Samtalen kredser om identitet, loyalitet, styrke og sårbarhed – og hvordan det er at spille hovedrollerne i en dansk serie, der får premiere på en platform med 300 millioner seere verden over.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Karla Rosalina
Podcasten er produceret af Heartbeats. -
I denne uge handler det om en af efterårets mest ventede danske biografpremierer: ‘Den sidste viking’.
Instruktør Anders Thomas Jensen og skuespiller Nikolaj Lie Kaas gæster studiet hos vært Carina Nørgaard Schou til en samtale om sort humor, brødreskab, virkeligheder der clasher – og om at balancere mellem det groteske, det rørende og det hylende morsomme.
Vi taler om den stjernespækkede film, den flotte modtagelse i Venedig, samarbejdet med Mads Mikkelsen og resten af det faste ensemble – og om hvorfor Anders Thomas Jensens film fortsat rammer publikum i hjertet.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Saffiyah Nørgaard
Podcasten er sponsoreret af Hjerteforeningen og produceret af Heartbeats. -
Hvordan afslutter man en af DR’s største dramasucceser i nyere tid?
I denne episode af ‘Det, vi elsker’ inviterer Carina Nørgaard Schou serieskaber Mette Heeno og skuespiller Morten Hee Andersen i studiet til en samtale om tredje og sidste sæson af ‘Carmen Curlers’.
Vi taler om det store arbejde med at samle trådene, om karakterer, der har fulgt både forfatter og skuespillere tæt i fem år – og om, hvad det gør ved én at sige farvel til et helt univers.
Mette Heeno deler sine tanker om kvindefrigørelse, kreative benspænd og de sidste scener, mens Morten Hee Andersen fortæller om at udvikle Axel Byvang gennem tre sæsoner – og om, hvordan man finder sig selv igen efter at have levet så længe i en rolle.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Saffiyah Nørgaard -
Hvordan sætter man iværksætteri på spidsen – og gør det til hæsblæsende underholdning?
I dette afsnit af ‘Det, vi elsker’ taler Carina Nørgaard Schou med journalist og tv-vært Tine Gøtzsche, som nu guider 12 par gennem deres livs mest intense konkurrence i det nye program ‘Dobbelt op’ på Kanal 5 og HBO Max.
Vi dykker ned i de skøre, sjove og modige idéer, deltagerne finder på for at fordoble deres penge, i hvad der adskiller ‘Dobbelt op’ fra andre iværksætterformater – og i Tines egen rejse fra TV Avisen til reality og underholdning.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Klip: Saffiyah Nørgaard -
Hvordan bringer man Danmarks første rejsehold til live på film – og fortæller en krimihistorie, der samtidig handler om et samfund i opbrud?
I dette afsnit af ‘Det, vi elsker’ taler vi med instruktør Christoffer Boe og skuespiller Alex Høgh Andersen om storfilmen ‘Rejseholdet – Det første mord’. En film, der bygger på Jacob Jonias’ roman Den yderste grænse, og som tager os tilbage til 1920’ernes Danmark, hvor nye efterforskningsmetoder, kønsroller og magtbalancer for alvor bliver sat i spil.
Vi dykker ned i karakterarbejdet, filmens visuelle univers og de valg, der former fortællingen mellem historisk fakta og kunstnerisk frihed.
Vært: Carina Nørgaard Schou
Produktion og klip: Mathias Stilling - Laat meer zien