Afleveringen
-
Hver dag ryddes der over hele kloden skov til fordel for fødevareproduktion. Samtidig har vi vænnet os til, at vi kan få alverdens frugter og grøntsager året rundt, og derfor fragtes madvarer langvejs fra. Fødevareproduktion, selv den plantebaserede, kræver altså enormt mange ressourcer.
For at forsøge at løse udfordringerne med de ressourcekrævende madvarer, vil Nordic Harvest dyrke plantemad på en helt ny måde. Virksomheden er derfor i fuld gang med at bygge en vertical farm, hvor krydderurter og salater vokser i et gigantisk 14 etages byggeri.
Målet er at skabe en fødevareproduktion, hvor der er fuld kontrol over de parametre, der påvirker planternes vækst. Vandet i byggeriet genanvendes og energien, der driver de LED-lys som skaber fotosyntes, kommer fra vind. Nordic Harvest gør det dermed muligt at dyrke fødevarer, der ikke er i sæson, på en enormt bæredygtig måde.
Men hvad synes investorerne om denne måde at producere fødevarer på? Og kan en grøn iværksætter troppe op i slips og jakkesæt til et pitch?
-
I denne special episode af Donutmodellen besøger Anders Morgenthaler forskeren Rasmus Willig. Det bliver til en snak om, hvordan samfundet skal indrettes i fremtiden, hvis vi går fra at være en velfærdsstat (og konkurrencestat) til at være langt mere bæredygtige. Det handler selvfølgelig om den måde, vi driver forretning på, men også om hvordan, vi ved at danne fællesskaber, kan skabe alternativer til de store systemer.
Vi befinder os midt i en tid, hvor vi må handle. Ikke kun fordi handling kan dulme vores klimaangst, men også fordi det er et moralsk anliggende at ændre på tingene, når man er blevet bevidst om, hvor sårbar vores fremtid er.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Med sin konstante overproduktion er modebranchen en af de industrier, der forbruger aller flest af klodens ressourcer. Råvarer som bomuld er ved at slippe op og forbrugerne kræver ansvarlig handling fra de tøjbrands, der har en uhænsigtsmæssig forbrugsmodel.
Ifølge virksomheden Continued Fashion kan cirkulær reatial være med til at løse de udfordringer modeindustrien (og kloden) står overfor. Continued Fashion, med Vigga Svensson i spidsen, tilbyder en service, der hjælper modebrands med at udleje, sælge og tilbagekøbe deres varer, så genanvendelse bliver tænkt ind i forretningen.
Sidste år steg gensalg med 49%, mens der i konventionelt salg kun var en stigning på 2 %., så der er ingen tvivl om, at genbrugstendensen presser modebranchen. Og Donutmodellens investorer er vilde med Vigga og Continued Fashion, men er de klar til at kaste 1 million kroner efter projektet?
-
De færreste af os tænker over, hvor vores pension investeres. Faktisk ender langt de fleste pensionskassers svimlende summer med at støtte våben- og tobaksproduktion og udvinding af kulsort olie - altså industrier, vi aldrig selv ville støtte, hvis vi kunne vælge. Paradoksalt nok kan man derfor ende med at udlede ret meget co2 gennem sin pension, selv om man forsøger at leve bæredygtigt i hverdagen.
Matter Pension har gjort det muligt for danskerne at vælge en pensionsordning, der gør en forskel. Startuppet laver partnerskaber med pensionsselskaber, og gennem en bæredygtig investeringsfond kan man som kunde følge med i, hvor ens pensionskroner ender.
Pensionsbranchen er en af de helt store syndere, når det kommer til at støtte industrier, der driver rovdrift på kloden, så det, Matter Pension har gang i, er helt sikkert fremtiden. Men er investorerne klar til at smide penge efter virksomheden?
-
Der bliver drukket ekstremt meget kaffe på verdensplan. Men kun 1 % af kaffebønnen ender i koppen, mens de resterende 99 % ryger i skraldespanden. Det vil startuppet Kaffe Bueno lave om på, og derfor samler de kaffegrums til den helt store guldmedalje.
Kaffegrums er nemlig ikke bare ubrugeligt affald. Det indeholder faktisk en masse fantastiske stoffer, blandt andet proteiner og antioxidanter, der blandt andet kan bruges i kosmetik.
Kaffe Bueno vil starte en bioraffinaderi, så de kan udvinde kaffens fulde potentiale, og til det søger de en ordentlig pulje penge. Investorerne elsker ideen om godt gammeldags genbrug, men er de klar til at smide et par håndfulde millioner efter Kaffe Bueno?
Dagens episode er på engelsk.
-
Byggebranchen er en af de industrier, der udleder allermest CO2. Samtidig er branchen enormt traditionel, så hvis der skal nye materialer på bordet, må disse være lette anvende, og prisen skal være lige i øjet.
Mohocon - med Niels Boje Lund i spidsen - er en virksomhed, der har en mission om, at vi skal bygge mere bæredygtigt. Virksomheden har udviklet et heksagon af genbrugsplast, der skal erstatte den traditionelle betonvæg i byggeriet.
Alle er enige om, at der er et stort behov for at tænke i nye løsninger i byggebranchen, men er det lige netop Mohocon, der har opfundet den nye bæredygtige superbyggeklods?
-
Over 65 procent af alle danskere siger, at de går op i at vælge bæredygtigt, når de køber ind, men ser man på de varer, der rent faktisk ender i indkøbskurven, er det langt fra det billede, der tegner sig.
Grunden til dette behavior gap er ifølge startuppet Eachthing, at det er alt for uoverskueligt - selv for meget bevidste forbrugere - at finde vej til de varer, der matcher deres værdier. Derfor har virksomheden udviklet en digital platform, der hjælper forbrugere med at gennemskue oplysninger, som en ingrediensliste ikke fortæller.
Investorerne kan se en pointe i at centralisere informationer om produkter, og alle kan blive enige om, at data om købsadfærd er værdifuld. Alligevel er panelet i tvivl om, hvor meget man kan forvente, at forbrugere skal sætte sig ind i, før de svinger dankortet.
-
Flere undersøgelser viser, at diversitet i en virksomheds øverste ledelse afspejler sig positivt på bundlinjen. Og selvom køn er et af de mest betydningsfulde parametre i den sammenhæng, ses der stadig langt flere mænd end kvinder i toplederstillinger og på tunge bestyrelsesposter.
GoGetty er en online social platform, der gør kønsdiversitet og inklusion på de øverste poster i danske virksomheder transparent og målbar. Ewelina Reszke og Helene Aagaard, der står bag virksomheden, beskriver platformen som en kombination af LinkedIn og Trustpilot, hvor firmaer får point efter, hvor ambitiøse de er på diversitetsområdet. Med GoGetty satser de to iværksættere på at skubbe positivt på udviklingsprocesser for diversitet og mangfoldighed og dermed ligestilling og lighed på lang sigt.
Investorerne kan sagtens se ideen i Ewelina og Helenes projekt, men er det for let for en stor spiller som LinkedIn lynhurtigt at kopiere GoGettys diversitet score og tilføje den på deres allerede succesfulde platform?
-
Hvert år ender cirka 160.000 tons danske kvalitetsgrøntsager som dyrefoder eller pløjes tilbage i jorden, fordi de ikke klarer supermarkedernes skønhedsidealer. Madspild er en kæmpe udfordring, ikke bare i Danmark, men også på globalt plan, hvor den enorme overproduktion sker samtidig med, at der bliver flere og flere munde at mætte.
Startupvirksomheden GRIM, som er etableret af Petra Kaukua og Carolin Schiemer, vil skabe en ny forståelse for, hvad ’spiseligt’ betyder, og derfor køber de kasserede økologiske og biodynamiske grøntsager af landmændene og sælger dem videre i grøntsagskasser til private.
Donutmodellens investorer er begejstrede for GRIMs projekt, men da snakken falder på virksomhedens værdi, bliver det tydeligt, at der er store udfordringer, hvis parterne skal kunne mødes i et smukt eventyr om grimme grøntsager.
* Episoden er på engelsk
-
Der er mere end nogensinde før en efterspørgsel på sunde, klimavenlige varer til indkøbskurven. Kæmpestore fødevare- og restaurationsvirksomheder som Nestlé, McDonalds og vores egen Danish Crown satser benhårdt på køderstatning, og den nye tendens trækker selvfølgelig spor i iværksættermiljøet, hvor mange nye virksomheder ser dagens lys.
En af de nyeste står Emil Døi van Dijk og Christian Munch-Jacobsen bag. Sammen kalder de sig Foodture, og de har udviklet et proteinrigt alternativ til kød, som er baseret på fermenterede lupinbønner. Men i et hav af nye ideer til bæredygtige fødevarer, hvorfor er det så lige Foodture, der skal lykkes? Dét spørgsmål - og mange flere - skal virksomheden svare på, når de står over for investorerne i Donutmodellen.
