Afleveringen
-
I denne episode taler jeg med Lisbeth Zornig om modets betydning ift. at bryde tavsheden.
Hvad kan drivkraften være, og hvilke ydre omstændigheder spiller ind?
Lisbeth fortæller om sin egen personlige historie om en opvækst med omsorgssvigt og seksuelt misbrug, og hvordan det at bryde fortielsen har hjulpet hende til ikke at blive et offer for det, hun har oplevet. Hun giver også sit bud på, hvornår det giver mening ikke at gøre op med fortielsen.
Læs mere her: https://sarahkamphoevener.dk/
-
I denne episode kastes lys over, hvordan fortielse også finder sted på arbejdspladser, og hvad du kan gøre, som medarbejder, hvis du oplever det.
Jeg taler med Morten Henriksen, som er specialist i organisationspsykologi. Hvordan ser man fortielse i organisationer?
Og hvad er modgiften?
Morten deler også, hvornår han, som leder, sidst tog sig selv i at fortie.
Læs mere her: https://sarahkamphoevener.dk/
-
Hvad er det, som folk fortier, og hvad gør det ved mennesker, når de gør op med tavsheden? Hvordan har det vi fortier ændret sig over tid?
Dette giver sognepræst Hanne Henriksen sit bud på i denne episode. Hun taler lige ud af posen om, hvordan hun kender til fortielse. Både i sit eget liv og som præst.
Hun ser det som sin fornemmeste opgave, at få folk til at se virkeligheden som den er, i stedet for at kaste glimmerdrys på den med trøstende bibelord.
Læs mere her: https://sarahkamphoevener.dk/
-
I denne episode får du indblik i, hvordan fortielse er noget, vi alle kender til. Jeg deler ud af, hvordan jeg selv har erfaring med at være den, der fortier.
Du får også eksempler på nogle pinlige situationer fra mit eget liv. Dér, hvor skammen for alvor fik sit greb i mig.
Læs mere her: https://sarahkamphoevener.dk/
-
Hvilke grunde er der til vi fortier, og hvordan bærer vi os ad med at få taget hul på den svære samtale?
Det er spørgsmål, som Bjarne Pedersen giver nogle helt konkrete bud på i denne episode.
Igennem hans mangeårige virke som konfliktmægler, har han trænet sig selv og andre i, hvordan man får det svære sagt.
En kunst som han også selv skulle lære at mestre, da han som ung skulle indvillige andre i hans egen største hemmelighed.
Læs mere her: https://sarahkamphoevener.dk/
-
En personlig historie.
I denne episode får du en personlig beretning om, hvordan jeg konkret har erfaret fortielse i mit liv, og konsekvenserne heraf. Jeg fik først, for godt fem år siden, kendskab til, at jeg havde en anden far end den jeg troede var min far.
Hvordan var det at få sandheden at vide, og møde min biologiske far for første gang?
Hvad er fortielse egentlig for noget? Og hvad er formålet med podcasten? Det kommer vi naturligvis også omkring.
Læs mere her: https://sarahkamphoevener.dk/
-
En podcast om, når vi med vilje undlader at sige noget bestemt.
Hvilke konsekvenser har det, når vi fortier? Både for os selv, men også for vores relationer? Og hvordan gør vi op med fortielse?I podcasten deler Sarah Kamphøvener (psykolog og skuespiller) ud af sine erfaringer med fortielse. Hun har nemlig haft fortielse helt tæt inde på livet. I podcasten inviteres du ind i hendes personlige historie.
Sarah interviewer også forskellige mennesker, der enten personligt eller fagligt har erfaringer med fortielse. Alt sammen for at blive klogere på fortielsens væsen.
Læs mere her: https://sarahkamphoevener.dk/