Hvordan husker folk fra Aabenraa egentlig maleren Franciska Clausen?
Det undersøger journalist Catia Schmidt i denne podcast om avantgarde-kunstneren.
For selvom Franciska Clausen var helt i front i avantgardens unge år, så forstod hendes hjemby hende ikke. Efter Franciska Clausen flytter hjem til Aabenraa går der nemlig historier om, at hun er en bitter og forsmået kvinde, og blot ender sine dage som portrætmaler i Aabenraa…. Men er det virkelig sådan vi skal huske hende?
Kom med på rejsen, når Catia Schmidt møder nogle af de mange mennesker, som stadig kan huske Franciska Clausen.
Vært, tilrettelægger og producent: Catia Schmidt.
Podcasten er produceret med støtte fra Aabenraa Kommunes kulturpulje.