Fodbold foregår også andre steder end på grønsværen. I takt med den øgede professionalisering og kommercialisering af fodbolden internationalt og i Danmark, sætter vi i en ny podcast fokus på spillet uden for banen. Fremover kan du lytte med på en podcast, som vil belyse og behandle aktuelle emner om fodbold og jura samt andre kommercielle forhold i fodboldbranchen. Podcasten vil fokusere på forhold som er relevante for fodboldklubber, forbund, spillere, fodboldagenter, fans og sponsorer, og andre som løbende er i berøring med fodboldbranchen. Via forskellige profiler i fodboldbranchen stilles der skarpt på emner som ejerskaber i fodboldklubber, spillertransfers, trænerkontrakter, fodboldagenters forhold, rettigheder til data i fodbold og andre aktuelle emner. Målet er via øget forståelse at styrke professionaliseringen af den danske fodboldbranche og i sidste ende gøre branchen mere konkurrencedygtig.
Fast vært på podcasten er Frederik Bruhn, som er advokat og partner i DAHL Advokatfirma. Udover at være brændende fodboldfan arbejder Frederik til dagligt med jura i fodboldbranchen lige fra køb og salg af fodboldklubber til fodboldagenters retsforhold, spillerkontrakter, transferaftaler, IP og image rights agreements samt regulatoriske forhold. Frederik har arbejdet med de største transfers i dansk fodbold, forhandlet kontrakter i store Europæiske klubber, og bistået fodboldagenter, fodboldorganisationer og sponsorer.
Vært:
Frederik Bruhn
Advokat (L)/Partner
M: +45 22 95 13 75
D: +45 88 91 98 11
@: [email protected]
Produceret i samarbejde med Podcaster.dk
Optagelse, redigering og mix: Dennis G. M. Jensen / podcaster.dk