Afleveringen
-
En dansk solcelleproducent er gået i rekonstruktion, og det kan betyde, at vores allesammens ATP potentielt kan tabe mange pensionspenge. Det kommer samtidig med, at ATP har tabt flere milliarder på den svenske batterigigant Northvolt. Har ATP været forblændet af den grønne omstilling?
Novo Nordisk skal bygge ny fabrik i Odense - men har Odense måske været lidt for ivrige for at få medicinalvirksomheden til byen? Og kan man overhovedet fortænke dem i det?
Og så diskuterer Ulrik og Sune, om man kan tale om en Søren-Skou-metode eller ej.
Glædelig jul.
Husk, vi udkommer med en nytårskur næste uge - mandag d. 30/12 - hvor vi ser tilbage på året, der er gået.
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator hos Berlingske og Mathias Blædel, journalist hos DR. -
Vi er nået til vejs ende. Landbruget vandt over industrien - i hvert fald i fortællingen. Men hvad så med alle de andre? Hvor meget har fx Mærsk bidraget til Danmarks velstand? Fjerde og sidste afsnit i vores adventskalender.
Husk vi udkommer igen med en klassisk Sorte tal mandag d. 23 - og med en speciel nytårskur mandag d. 30.
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Per Boje, professor ved SDU. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Nykredit vil have fingrene i Spar Nord. Det kan få betydning for, hvordan resten af banksektoren indretter sig de kommende år - og for dit realkreditlån.
Anders Holch Povlsen og Bestseller kalder til kamp mod Temu og Tiktok - hvad skal du forvente?
Og hvordan hænger dine høje elpriser og havvindsudbud egentlig lige sammen?
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet. -
Der er ingen tvivl. Store multinationale selskaber har været motoren bag dansk velstand. Sådan lyder konklusionen fra Per Boje. Men hvordan er det gået til? Det får du svaret på her i vores tredje afsnit i den historiske adventskalender.
-
Carlsbergs russiske hovedpine er løst. Det danske bryggeri har i hvert fald fået sit russiske datterselskab tilbage - og derefter solgt det. Spørgsmålet er så bare nu: Kan Carlsberg gå direkte i banken og hæve sine to milliarder?
Vi har også grebet knoglen og ringet til vores ven af programmet, Nobelprismodtageren i økonomi. Vi taler om virksomheder i samfundet. Fordi der skal holdes øje med store virksomheder. Også Novo Nordisk herhjemme.
Og så finder vi ud af, hvordan den sagnomspundne Søren-Skou-metode skal do its magic i Danish Crown.
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Simon Johnson, Nobelprismodtager 2024, Aage V. Nielsen, rådgiver for danske virksomheder i Rusland og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank. -
Husk, der er "rigtige" Sorte tal hver mandag - men her i julen får I lige lidt ekstra historiedrys. Så vi er nået til 2. lys i vores historiske adventskalender. Sune og Ulrik har fået besøg i studiet af professor Per Boje. Og sammen skal vi finde ud af, om landbruget virkelig er ene-bagmænd bag Danmarks rigdom i dag. Eller om de måske har haft lidt for meget held med deres selvfortælling?
-
(+luftalarm i Ukraine og Leo Pharma på børsen)
Det er tid til at gøre status. Alle C25-virksomheder har endelig aflagt regnskab for efteråret. Hvem ligger i bunden? Og hvem er helt i top? Og hvad er status egentlig på dansk erhvervsliv lige nu?
Vi skal også med nattog til Ukraine. En erhvervsdelegation har været afsted. Men hvordan og hvorfor driver Carlsberg bryggeri, og hvordan sælger Jysk madrasser i et land i krig? Og så vender vi Leo Pharmas udmelding om, at de vil på børsen i 2026.
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet og Casper Schrøder, DR's økonomikorrespondent. -
Vi forsøger os med en adventskalender, selvom den er meget lidt julet. Vi bruger de fire søndage i advent på at stille spørgsmålet: Hvordan blev Danmark et rigt land? Vi håber, I vil lytte med på vores lille ekstra-udgivelse.
-
Nu kan kineserne få Wegovy! Og der er måske brug for det - for den kinesiske befolkning bliver kun mere og mere overvægtig. Men spørgsmålene hober sig op: Hvorfor er Novos slankemiddel pludselig at finde i Kina? Vil kineserne overhovedet tage medicin mod overvægt? Og kan Kina måske blive det nye USA-eventyr for Novo Nordisk? Vi ringer til Kina og taler med Philip Róin - der selv har lagt sig lidt ud.
Vi ringer også til Lykke Friis, der skal forklare os, hvad der er op og ned i tysk politik for tiden. For udover regeringskrise er den tyske økonomi i en slem forfatning - og det har reel betydning for dansk erhvervsliv. Hvornår er Tyskland mon tilbage på fode igen?
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Medvirkende: Casper Schrøder, DR's økonomikorrespondent, Philip Róin, DR's Kinakorrespondent og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. -
(+FLSmidths farvel til cement og Falcks Jakob Riis' syn på sundhedsreform)
"The dream is collapsing" - så måske er det på tide, at Bavarian Nordic bliver en del af noget større? Det kunne investeringsøkonom Per Hansen godt være tilbøjelig til at mene, når han er med i studiet for at tygge Bavarian Nordics regnskab igennem - og pege på de udfordringer, som biotek-virksomheder står overfor.
Der bliver også tid til at gå tilbage i historien. FLSmidths frasalg af cementforretningen nærmer sig. Så Ulrik og Sune dykker ned i ingeniørvirksomhedens historie - fra cement, over verdenskrige, arve-kontrakt til minedrift. Hvad er det, de siger farvel til?
Og til sidst ringer vi til Falcks CEO Jakob Riis. Der er nemlig landet en sundhedsreform - og spørgsmålet er nu, om han kan se forretningsmuligheder i planerne for det kommende sundhedsvæsen?
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet og Jakob Riis, CEO hos Falck. -
(+ Pandoras sølv-hovedpine og virksomhedernes værste mareridt).
Donald Trump tager en tur mere i Det Hvide Hus - og der var kontant afregning ved kasse ét for Vestas. Valgsejren kom sammen med regnskabsaflæggelse for virksomheden, og modtagelsen var en stor tommelfinger ned. Det store spørgsmål er nu: Har Vestas styr på deres butik?
Donald Trump i Det Hvide Hus betyder generelt bare usikkerhed - Handelskrig? Uro i verden? Og hvilke personer kommer til at stå i spidsen for den amerikanske administration? Vi vender det farverige persongalleri - og de medfølgende usikkerheder, som er virksomhedernes værste fjende.
Og så skal vi også forbi prisen på sølv. For den går en vej: OP! Og det er ikke just gode nyheder, når man laver sølvsmykker som Pandora. Hvordan løser man den udfordring?
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet. -
Valgdagen nærmer sig - så der er amerikansk valg på programmet. Økonomi har fyldt en stor del i valgkampen, så vi samler op på det hele - og ser hvilken betydning, valget har for danske virksomheder. For betyder det egentlig noget, om Kamala Harris eller Donald Trump bliver præsident? Vi kommer blandt andet forbi margarinepriserne, Danfoss' direktør, der råber vagt i gevær, og Trumps yndlingsord: TARIFF.
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA, Kim Fausing, CEO hos Danfoss, Stéphanie Surruge, international korrespondent og Casper Schrøder, økonomikorrespondent. -
(+ børsrygter, i hælene på kongen, 143 legoklodser, en rundtur på LinkedIn og Mærsk-aktien i fokus).
Vi starter i Texas. Oliestaten, hvor de nu har kastet sig over de grønne investeringer - eller omvendt. Danske grønne virksomheder flokkes i hvert fald om the Lone Star State. Er oliestaten blevet grøn - eller hvad handler det om? Og hvordan ser der egentlig ud for markedet og de grønne investeringer, hvis henholdsvis Trump eller Harris vinder valget?
Der er rygter om, at Falck måske skal børsnoteres rundt om hjørnet. Hvad er den af? Og hvis de kommer på børsen, er det så et potentielt slagtilbud?
Og så følger vi i hælene på Kong Frederik. Fra Berlin til mødet med NVIDIA topchef Jensen Huang. Hvor kender de egentlig hinanden fra? Ulrik har en teori med.
Og til sidst vender vi Mærsk, der tjener flere penge end forventet - men markedet vendte tomlen ned som reaktion. Hvordan hænger det lige sammen?
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: USA-kender Lasse Engelbrecht og Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA Pension. -
...en nobelpris-modtager, Lundbecks rejse fra kiks til milliardopkøb, Danish Crowns krise og hænderne over hovedet på topdirektører, hvis Trump vinder. Med få uger til valgdagen i USA, har senator Elizabeth Warren nu kastet sig over Novos fabriksopkøb til 114 milliarder kroner. Og hun er ikke tilfreds. Topdirektør Lars Fruergaard har lige haft Bernie Sanders på nakken - og nu er det så Warren. Stéphanie Surruge kommer forbi og tegner et portræt af senatoren. Medicinalgiganten Lundbeck har købt en virksomhed til 17 milliarder danske kroner. Vi vender købet og tager en tur tilbage til dengang, Lundbeck solgte kiks og støvsugere.
Vi skal også forbi Danish Crowns krise. Vi ser på to grafer, der ikke ser for godt ud. Men så ringer vi til en ekspert, der ser lidt lysere på fremtiden for slagterigiganten. Til slut tager vi til USA igen - for hvad vil det betyde for detailsektoren, hvis henholdsvis Harris og Trump kommer til magten? Hvem skal Lego, Bestseller og Pandora heppe på? Og så er der en hilsen fra en Nobelpris-modtager...
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Stéphanie Surruge, international korrespondent og vært på podcasten Stjerner og Striber, Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Københavns Universitet og Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA. -
...og bal på slottet! WOW fra Pandoras topchef, Ørsteds nye medejer og en overraskelse til Sune. Der er mindre end en måned til præsidentvalget i USA. Og hvem, der kommer til at sidde i det Hvide Hus, får betydning for danske virksomheder. Hvem skal transportgiganterne Mærsk og DSV heppe på? Er Trump eller Harris deres bedste ven i det Hvide Hus - eller er de lige gode?
Der har været bal på slottet. Islandsk statsbesøg - og Ulrik og Sune beslutter sig for at kommentere herlighederne med business-brillerne på. Det byder både på nye bekendtskaber, krammere og et tillykke fra kongen.
Og så er Pandora kåret til top-100 mest værdifulde brands i verden. Vi ringer til CEO Alexander Lacik og spørger, hvordan de er endt der - og hvor Pandora er på vej hen. Og om han egentlig selv går med Pandora smykker?
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA og Alexander Lacik, CEO hos Pandora. -
Ørsted har droppet flere af deres grønne brintprojekter. De har været for optimistiske. Tommy Ahlers kommer i studiet for at drøfte grønne investeringer - og fortæller, hvorfor sol og vind ikke sådan rigtig tæller som grønne investeringer i hans bog. Igennem hele udsendelsen har Ulrik besøg af Mette Østergaard, der som gæst er med til at vende den her udgaves virksomhedshistorier. Men selvom hun nu er hos Dansk Industri, så kaster besøget også en politisk analyse eller to af sig fra den tidligere chefredaktør og Christiansborg-journalist.
Og så skal Carlsberg have en Kina-strategi. Man vil for alt i verden undgå, at det ender som i Rusland, hvor bryggeriet måtte tage et KÆMPE tab. Vi ringer til Kinakorrespondent Philip Róin og får en gennemgang af sortimentet på de kinesiske ølhylder - og selvfølgelig en analyse af, hvad sådan en strategi skal kunne.
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Medvirkende: Mette Østergaard, PA- og kommunikationsdirektør i Dansk Industri, Tommy Ahlers, tidl. minister, investor og formand for Concito og Philip Róin, DR's korrespondent i Kina. -
...og Mærsk, der kan strande med dine julegaver, et milliard-generationsskifte og Falcks topdirektør.
Der er meget på programmet i det her afsnit af Sorte tal. Først giver vi det store overblik over, hvordan det gik, da Lars Fruergaard Jørgensen sad overfor Bernie Sanders - og hvad er egentlig op og ned med de priser?
Vi vender generationsskiftet hos Velux, hvor man forsøger at holde hinanden i skak, så der ikke opstår familiestridigheder. Stridigheder er der til gengæld masser af på den amerikanske østkyst, hvor havnearbejderne truer med strejke. Hvis det sker, så kan det få stor betydning for Mærsk, DSV og verdenshandlen - og måske også dine julegaver.
Til sidst har vi besøg af Falcks topdirektør Jakob Riis. Hvor meget indflydelse vil han have på det danske sundhedssystem? Og kan Lolland-Falster lære noget af Colombia?
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Jakob Riis, administrerende direktør i Falck. -
DSV fra Danmark bliver verdens største transport- og logistikvirksomhed. Men hvad betyder købet af DB Schenker for virksomheden - og for Danmark? Og hvordan kommer processen til at se ud fra nu? Vi giver et overblik.
Og så skal vi med flyveren til Washington. Novo Nordisk topdirektør Lars Fruergaard Jørgensen skal stå skoleret overfor politikeren Bernie Sanders. Hvad kan vi forvente - og mon han glæder sig lidt?
Og til sidst kan du høre, hvorfor Helle Østergaard Kristiansen fra Danske Commodities kalder den europæiske energipolitik for en togulykke i slowmotion.
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard.
Medvirkende: Helle Østergaard Kristiansen, CEO hos Danske Commodities og Ole Hall, erhvervsjournalist i DR. -
Hvorfor inviterer Novo Nordisk lægerne på gratis frokoster, middage, rejser, hotelophold, konferencer i udlandet og efteruddannelse i Danmark? Det undersøger vi i seriens tredje afsnit, hvor vi også ser nærmere på offentlige læger, der vælger at arbejde for Novo Nordisk i fritiden. Ifølge Novo Nordisks øverste chef, Lars Fruergaard Jørgensen, er tætte relationer til lægerne en konkurrenceforel for den danske medicinalkoncern. Lyt her til episode 3 af 3 af podcastserien Gyldne dråber, der er en særudgave af Sorte tal.
Kilder: Vi har bl.a. bragt oplysninger fra Novo Nordisks investorinformation, podcasten Ledelse Med Vilje fra Lederstof.dk, podcasten Topchefernes strategi fra Børsen, artikelserien "Novoland" fra Berlingske Business, podcastserien "Novoland" fra Frihedsbrevet, artikler fra Medwatch, Frihedsbrevet, Berlingske, Børsen, Jyllands-Posten samt Financial Times, Wall Street Journal og Reuters om Novo Nordisk. Derudover nævner vi Sundhedsstyrelsens præparatanmeldelse om Wegovy.
Tilrettelæggelse og research: Ole Hall.
Lyddesign: Jonas Johs Andersen.
Dramaturgisk konsulent: Anne Pilegaard Petersen.
Programansvarlige: Sofie Tholl og Michael Alsen.
Har du oplysninger, du vil dele? Skriv til journalist Ole Hall på [email protected] -
Hvad har Hollywood-influencere, talkshows og TV-dokumentarer med Novo Nordisk at gøre? Den danske medicinalkoncern har betalt for det hele. Det sker for at præge samtalen om overvægt, og det viser sig, at topchefen i Novo Nordisk har spillet en nøglerolle i det, som eksperter betegner som en stor PR- og lobbykampagne. Lyt her til episode 2 af 3 af podcastserien Gyldne dråber, der er en særudgave af Sorte tal.
Kilder: Vi har bl.a. bragt oplysninger fra Novo Nordisks investorinformation, podcasten Ledelse Med Vilje fra Lederstof.dk, podcasten Topchefernes strategi fra Børsen, artikelserien "Novoland" fra Berlingske Business, podcastserien "Novoland" fra Frihedsbrevet, artikler fra Medwatch, Frihedsbrevet, Berlingske, Børsen, Jyllands-Posten samt Financial Times, Wall Street Journal og Reuters om Novo Nordisk. Derudover nævner vi Sundhedsstyrelsens præparatanmeldelse om Wegovy.
Tilrettelæggelse og research: Ole Hall.
Lyddesign: Jonas Johs Andersen.
Dramaturgisk konsulent: Anne Pilegaard Petersen.
Programansvarlige: Sofie Tholl og Michael Alsen.
Har du oplysninger, du vil dele? Skriv til journalist Ole Hall på [email protected] - Laat meer zien