Afleveringen
-
Mens jeg arbejder på kommende afsnit og forsøger at komme helskindet gennem eksamensperioden, får du her et lille bonusafsnit.
Jeg har over 700 noter på min telefon. Nogle er sjove. Nogle er filosofiske. Nogle blev til Gak i låget. Og nogle giver ærligt talt ikke særlig meget mening.
Det her afsnit er et lille kig ind i hovedet på mig gennem de sidste mange år – fortalt gennem de noter, jeg aldrig havde regnet med, at andre skulle høre.
God fornøjelse.
-
Lige da Mikkel tror, han er ved at have fundet retningen for podcasten, rammer tvivlen. Hvad hvis hele projektet bygger på noget forkert? Jagten på frihed begynder at ligne en jagt på succes.
Og pludselig er han i tvivl om alt.Måske har han ledt det forkerte sted hele tiden.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Der er krisemøde på hovedkontoret!
I dette afsnit samler Mikkel hele bestyrelsen til et bestyrelsesmøde - for podcasten er på vej mod forandring. Alle har en holdning til, hvad der skal ske – og ingen er helt enige.
Det her er en episode om at stå i et vadested.
Om ikke at vide, hvad næste skridt er.
Om panikken, der opstår, når man føler, man burde have styr på det hele – men ikke har det.
Det handler ikke at løse noget. Det handler om at lytte.
Måske sidder du selv midt i dit eget bestyrelsesmøde.
-
Hvad nu hvis din krop ved noget, dit hoved ikke forstår?
I denne episode har Mikkel, i jagten på ro, taget kontakt til kropsterapeut Lasse Staalnakke.
Mikkel har gennem mange år kæmpet med sygdomsangst og en tilbagevendende følelse af uro i kroppen – og det bliver starten på en samtale om noget, mange af os har glemt:
At kroppen aldrig glemmer.
Vi dykker ned i, hvad kropsterapi er, hvordan traumer og oplevelser kan sætte sig i kroppen, og hvorfor vejen til mental ro nogle gange går gennem kroppen – ikke tankerne.
Lasse deler både sin faglige forståelse og personlige erfaringer, og sammen undersøger vi forbindelsen mellem krop og sind – og hvordan angst kan komme til udtryk fysisk.
I episoden taler vi bl.a. om:
Sygdomsangst og kropslig uro
Hvad kropsterapi er – og hvordan det virker
Hvordan kroppen lagrer følelser og oplevelser
Samspillet mellem krop og sind
Veje til mere ro, nærvær og balance
Hvis du nogensinde har følt dig fanget i dit eget hoved, er den her episode til dig.
-
Hvad sker der, når man får en ADHD-diagnose som voksen – efter år med fortvivelse, depression og selvmedicinering?
I denne episode taler Mikkel med sin ven Bjørn om at blive sendiagnosticeret med ADHD. Hvordan de overlevelsesstrategier, som de hver især udviklede har påvirket deres liv og venskab.
De taler om:
ADHD og misbrug
Depression
At få en diagnose sent i livet
Fordele og ulemper ved ADHD-medicin
Skyld, skam og selvforståelse
Selvmordstanker
Hvad diagnosen ændrer – og hvad den ikke ændrer
Derudover taler Mikkel igen med sine forældre - og fortæller dem åbent om sit misbrug og om at have fået en ADHD-diagnose.Det her er en samtale om at finde mening i det, der før føltes som kaos og om at tage ansvar for sit liv - også når forklaringen kommer sent.
Har du det svært?
Hvis du kæmper med selvmordstanker eller står i en svær periode, kan du kontakte Livslinjen:
Telefon: 70 201 201Åbent alle dage kl. 11–05Chat: man–fre 17–21 | lør–søn 13–17
Du er ikke alene.
-
I denne episode bliver det personligt.
Mikkel har inviteret sine forældre med i en samtale om det, der kan være svært at sige højt.
Der bliver b.la. talt om opvækst, depression, relation, social arv og det at “gå med tingene selv”.
Om de mentale redskaber, vi får – og dem vi selv må finde undervejs.
Det er en episode om ærlighed.
Om at turde sige det, der føles risikabelt.
Måske genkender du noget af det.
Måske gør du ikke.
-
I et forsøg på at regne podcastens udfald ud - kontaktes Susanne Taylor, også kendt som Danmarks tarot-dronning. Måske kan det spirituelle redskab dæmpe nerverne en smule.
I denne episode kommer du til at lære Mikkel bedre at kende, og høre tarotkortenes bud på både din og min fremtid.
-
En lille forsmag på, hvad du kan forvente i denne sæson af Gak i låget. Jagten er gået ind.