Afleveringen
-
Det her er sidste afsnit af Mission GirlTalk, som markerer afslutningen på podcastserien med Karoline Hamm som vært. I denne specielle highlight-episode ser vi tilbage på nogle af de højdepunkter og mindeværdige øjeblikke, der har været, når vi genbesøger en række afsnit med forskellige modige gæster i studiet. Vi lytter blandt andet tilbage på, da Helin Erdem og Solaf Masoud var i studiet til en snak om kvindelige rollemodeller, kulturel identitet og komplimenter. Herudover fremhæves et afsnit med elitegymnasten Emilie Aaen, der fortæller om, hvordan en gymnastikulykke resulterede i, at Emilie fik amputeret sit ben, men ikke lod sin benprotese stoppe hendes atletikkarriere. Karoline reflekterer også tilbage på, hvad det satte i gang af personlige tanker, da hun havde besøg af Andrea Heick Gadeberg til en snak om sociale mediers påvirkning. Til slut i afsnittet fremhæver Karoline et besøg af Tine Maria, der rummer en opfordring til alle piger og kvinder om ikke at lade sig begrænse, men at turde fylde og være sig selv.
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Dagens gæst flyttede alene fra Århus til København som 15-årig for at forfølge sin drøm om at lave musik. Siden hun var lille, har hun haft mange tanker i hovedet, og tidligt fandt hun ud af, hvor meget det hjalp hende at få dem ud af hovedet og ned på papir. De tanker bliver til tekster, som bliver til sange, som hun i dag udgiver under sit eget navn “Mille”. Vi taler om, hvordan hun bruger sin dagbog som redskab til at bearbejde sine tanker, og om hvilken rejse det har været at udgive sin musik. For selvom Milles drøm er gået i opfyldelse, så fylder ting som jantelov og overtænkning stadig meget.
Gæst: Mille Liendgaard
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Vi er tilbage fra sommerferie, og tilbage efter en sober curious sommer her i Mission Girltalk podcasten <3 Dagens gæst er Jackie Klink, og hun er med til en snak om uddannelse og om hvordan det var for hende at have udfordringer med et fag i folkeskolen og gymnasiet. Efter en svær eksamensoplevelse i 9 klasse med engelsk, frygtede Jackie engelsk timerne og var nervøs for at tale højt foran andre. Hun fandt dog en stor lettelse i at snakke højt og være åben om hendes udfordringer, både med klassekamerater og med lærere.
Hendes mission er at kontakte den mentor der hjalp Jackie og gav hende modet i engelsk faget tilbage. Det har betydet vildt meget for hende, og faktisk så meget at hun ender med at have en god oplevelse da hun trækker Engelsk A til sin aller sidste eksamen.
Gæst: Jackie Klink
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Velkommen til dagens afsnit af Mission Girltalk. I dette særafsnit er jeg taget på Roskilde Festival for at finde ud af, hvordan man fester ædru! Det er min mission i dette afsnit at være ædru i 24 timer, og det skulle vise sig at være ret sjovt - men også lidt svært. Jeg mødes med Freja Bøgedal, som i løbet af de første tre dage på festivalen endnu ikke har været fuld. Hun har en masse gode tips og tricks til at have det sjovt uden alkohol, og vi snakker om at være 'sober curious'; nysgerrig på et liv med mindre alkohol. Lyt med, når jeg tager til glimmerfest, synger lidt for højt til Medina og tager alene til koncert. Og selvfølgelig når jeg vågner dagen efter kl. 7 som den eneste helt alene på pladsen uden tømmermænd.
Gæst: Freja Bøgedal + festivalsgæster
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Forestil dig, at der står en masse bejlere foran dig, der prøver at vinde dit hjerte. Du skal date dem alle og til sidst vælge, hvem du bedst kan lide. Samtidig er der også en anden kvinde, der dater de samme. Hvordan sørger man for at være tro mod sig selv, stå ved sin mavefornemmelse og lytte til sine egne grænser under sådan en præmis? Det svarer dette års Bachelorette-kvinder, Lissa Paustian og Sofie Martinussen på, når de gæster dagens afsnit. For det har ikke altid været let for dem at sige fra, og de har begge to lært meget i dette års program. I afsnittet taler vi om, hvordan deres venskab har været afgørende for oplevelsen, og så får pigerne mulighed for at uddele deres sidste rose igen.
Gæst: Lissa Paustian og Sofie Martinussen
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Dagens afsnit er med podcastvært Sofie Sytnik. Vi har en snak om kvartlivskrise, og hvordan livet i 20'erne har været fyldt med heartbreaks og forvirring. Det har givet hende en ro at blive ældre, og Sofie gad ikke at gennemleve sine år i 20'erne en gang til. I afsnittet fortæller Sofie om, hvordan dét at blive fyret fra sit drømmejob endte med at blive en god ting for hende. Det førte hende blandt andet til et munkekloster i Thailand, tættere på sig selv og viste hende, at lykken også kan findes i et fuglebad. Alt i alt føler Sofie sig i dag faktisk ret voksen, men dagens mission sætter hende på en ny voksenopgave.
Gæst: Sofie Sytnik Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah -
Dagens gæster er Kristine Marie Pedersen og Anna Olympia, der er aktuelle i DR Ultra-serien “Farvel Forvever”. Serien handler om den sidste dag på den fiktive Glamsbjerg Efterskole, og i podcastafsnittet taler vi om, hvordan nye fællesskaber kan få en til at skrue op og ned for sin personlighed og se sig selv i et nyt lys. Dagens mission foregår i studiet, hvor pigerne skal spejle hinanden og deres forskellige usikkerheder. For er det egentlig sikkert, at Kristine overhovedet har lagt mærke til Annas største usikkerhed?
Gæst: Anna Olympia og Kristine Marie Pedersen
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
I dagens afsnit har jeg besøg af skuespillerinde Flora Ofelia. Vi taler om, hvordan det var at vinde MGP som 9-årig, og hvordan det førte hende til en karriere som skuespiller. Sidste sommer blev hun ramt af en stressreaktion, der udviklede sig til en depression, som gjorde Flora sengeliggende i mange måneder. Skyld og skam har fyldt meget for Flora, og det har gjort det svært for hende at tale åbent om depressionen og dele den med sine venner. I dagens afsnit taler vi om, hvorfor det hjælper at dele med dem omkring os, og Flora får til opgave at fortælle en veninde om sin depression.
Gæst: Flora Ofelia Hofmann Lindahl
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
I dette afsnit er content creator og influencer, Sonja Lovdal, i studiet.
Hun fortæller om, hvordan hun altid har følt sig anderledes, men at videoer på TikTok gav hende mod til at blive udredt for autisme og ADHD. På TikTok fandt hun et fællesskab, og i dette afsnit deler hun sine oplevevelser og tanker om, hvordan hun i dag bruger sine sociale medier til at lave indhold, som hun håber, andre kan spejle sig i.
Gæst: Sonja Lovdal
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
I dagens afsnit har jeg besøg af YouTuber og influencer Tine Maria. Vi taler om ærlighed på sociale medier og om, hvilke overvejelser Tine Maria har gjort sig, når hun deler hudløst ærligt om heartbreaks på sine sociale medier. Vi snakker også om, hvordan hun fandt et online heppekor, der gjorde hende tryg ved at tage sin plads og være sig selv - og så taler vi om, hvorfor Tine Maria nu har en mission om at ændre algoritmen for hendes Instagram- og TikTok-feed.
Gæst: Tine Maria
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
I dagens afsnit har jeg besøg af skuespillerinden Andrea Heick Gadeberg. Vi taler om, hvorfor hun i stressede perioder vælger sin telefon og sociale medier helt fra, og hvad det betyder for hendes mentale helbred. Andrea fortæller om, hvordan hun blandt andet blev mindre ensom og mere selvsikker, da hun kiggede op fra skærmen. Andrea deler også, hvilke redskaber hun bruger for at komme af med trangen til at checke telefonen. Men hvordan går det egentlig med hendes skærmtid i dag? Mon Andrea har brug for en detox igen?
Gæst: Andrea Heick Gadeberg
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
I dagens afsnit har jeg besøg af Solaf Masoud, vært på DR Ultra, og Helin Erdem, P3-vært og dimittend fra DR Talentholdet. Vi snakker om, hvorfor det er vigtigt, at kvinder støtter og løfter hinanden. For hvordan bliver vi bedre til at give komplimenter og anerkende andre kvinder, når vi ikke tør?
Kærligheden er stor i studiet, og der kommer tårer i øjnene og røde kinder, når Helin og Solaf kærligt komplimenterer hinanden og deler deres personlige historier om de kvinder, der har inspireret og bakket op om dem.
Gæst: Helin Erdem & Solaf Masoud
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Dagens gæst er 22-årige elitegymnast Emilie Aaen, der midt i 3.g ender med at få amputeret sit ene ben efter en gymnastikulykke. I afsnittet fortæller hun om sin rejse med at vende tilbage til livet efter ulykken og hvordan hun nægter at lade sin nye krop stoppe hende fra at nå sine mål. Med drømme om et normalt ungdomsliv og at kunne fortsætte med at dyrke sport på højt niveau, formår Emilie at overkomme enorme fysiske og mentale udfordringer, samtidig med at hun insisterer på retten til at være meget mere end sin benprotese.
Gæst: Emilie Aaen
Vært: Karoline Hamm
Musik: Panamah -
I dagens afsnit gæster skuespiller og TikTok-satiriker Kristoffer Eriknauer podcasten. Vi snakker om hans oplevelser med at springe ud som homoseksuel i gymnasiet, og om hvorfor det er vigtigt for ham at leve i overensstemmelse med hans autentiske selv og seksualitet. Og så påtager Kristoffer sig en mission, som handler om hans rejse med at sætte pris på sin krop, præcis som den er.
Gæst: Kristoffer Eriknauer
Vært: Karoline Hamm
Musik: Panamah -
Velkommen til det første afsnit af Mission Girltalk!
Vi har rundet uge 6, og jeg har inviteret journalist Jens-Malthe Næsby med ind for at tale om, hvor svært han haft ved at snakke om sex hele sit liv. Selvom han som radiovært til dagligt snakker om sex i podcasten SEX IRL, så har han aldrig kunne tale privat om sine egne seksuelle oplevelser med hans nærmeste. Så hvem går man til, når man har brug for gode råd og erfaringer at spejle sig i, når det kommer til sex? Og hvordan har det været at vokse op, uden at kunne snakke med sine bedste venner om, hvorvidt de egentlig også har mistet deres mødom? Lyt med, og find ud af hvad Jens-Malthes mission bliver!
Vært: Karoline Hamm
Musik: Panamah -
2023 er slut, og 2024 er begyndt. Her i podcasten sker der store forandringer, og vi afslører, hvad det nye år byder på for vores vedkommende. Jeg, Mathilde Graulund, får en helt ny plads i studiet, og en ny vært, Karoline Hamm, tager over. Vi skal tale om forventninger til det nye år, og om hvad vi ønsker, skal blive tilbage i 2023.
Værter: Mathilde Graulund & Karoline Hamm
Musik: Panamah -
I dette afsnit gæster skuespiller Matilde Wagner og skuespiller, influencer og stifter af brandet ÖHOUSE Anna Haarup Munch podcasten. Vi tager jeres jule- og nytårsdilemmaer op og taler om alt lige fra juleaftener som skilsmissebarn, gaveordninger mellem veninder og forventningerne til nytår.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah -
I dette podcastafsnit gæster contentcreators og GirlTalk-ambassadører Malle Riemer og Sonja Lovdal podcasten. Vi taler om deres psykiatriske diagnoser - Malle har OCD og Sonja har autisme og ADHD. De blev først diagnosticeret for kort tid siden, så de fortæller om flere år, hvor de har følt, de skulle passe ned i en kasse, de ikke passede ned i. I podcasten deler de, hvordan diagnoserne føles inde i dem, om ikke at kunne rumme så meget som de andre og derfor føle sig både misforståede og forkerte. De deler deres liv med en diagnose i podcasten og på deres egne sociale medier, fordi de ønsker at være de mennesker, som andre mennesker med diagnoser kan spejle sig i, for det manglede de selv.
*Husk, at psykiatriske diagnoser føles forskelligt og de symptomer som Malle og Sonja nævner ikke skal ses som en tjekliste for, om du så også har den diagnose. Hvis podcasten sætter gang i en tvivl hos dig, kan du kontakte din læge.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah -
I dette afsnit fortæller contentcreator Mathilde Olsen og influencer Sofie Buus om deres hverdag med ADHD, som de begge blev diagnosticeret med for cirka tre år siden. De deler deres forskellige oplevelser med psykiatere og psykologer, om lang ventetid og udredningsprocessen. De fortæller om en opvækst, hvor de følte sig forkerte, og hvordan livet ville være lettere, hvis de var blevet diagnosticeret tidligere. De deler udfordringerne med ADHD: koncentrationsbesvær, en virkelig svær hverdag og om at forstå tingene anderledes end andre. Der er så mange ting, de gerne vil, men som de ikke kan pga. diagnosen. De fortæller også om gaverne ved ADHD: kreativiteten og produktiviteten som ingen ende vil tage, når de først er i den zone. For som de selv siger: "Der er gaver ved ADHD, men det er også okay at hade det en gang imellem."
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah -
I dette afsnit gæster contentcreator Malle Riemer podcasten. Vi taler om kropsusikkerhed gennem tiden, om allerede at føle sig usikker på sin krop fra børnehaven og op til i dag, hvor Malle har arbejdet enormt meget med sit eget kropsbillede. Hun fortæller om at have talt så grimt til sig selv, at det føltes som mobning, og om at ændre små ting, som har gjort hende mere glad for sig selv og sin krop og få det positive selvbillede, hun har i dag.
*Triggerwarning: Vi taler kort om spiseforstyrrelser i afsnittet.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah - Laat meer zien