
I ’Grønt Europa’ dykker vi ned i vores tids største og mest brændende grønne udfordringer, som det europæiske fællesskab står overfor. I hver episode kan du få dyb faglig viden og høre politiske diskussioner om aktuelle klima- og miljøspørgsmål i EU, som også kan få stor betydning for danske borgere og virksomheder.
I en tid, hvor globale aftaler vakler og de fossile magter skruer op for olieproduktionen, er der mere end nogensinde brug for et stærkt, grønt europæisk fællesskab – og det udforsker vi i den nye podcast, Grønt Europa, hvor Rådet for Grøn Omstillings direktør Bjarke Møller er vært.