Afleveringen
-
Femte afsnit af Havets stemmer er en meditation over forholdet mellem menneskekroppen og vandet. Vi oplever Nana Francisca Schottländers udstilling Vandlegeme og taler om kroppens og kulturens ambivalente forhold til væsker, om solidariteten mellem mennesker og andre vandede væsner, og om hvor sårbare vores fælles tilknytning til vandet gør os overfor hinanden. Vi taler først med Elena, der har oversat et lille teoretiske værk med titlen Hydrofeminisme: eller, om at blive en krop af vand, og senere tager vi med Sigrid, der har cerebral parese, på en svømmetur ved en af de eneste strande i Danmark, hvor vandet er gjort tilgængeligt for hendes krop. Til sidst møder vi filminstruktøren Maja, der oplever en så intim genkendelse hos koraller, at hun lader dem danse hovedrollerne i hendes kommende dokumentarfilm.
Idé: Pernille Kaufmann. Værter, klip og produktion: Simone Breum, Camilla Henriksen, Marie Munkner og Pernille Kaufmann. Musik: Mikkel Dyrehave, Rasmus Olsen, Nanna Søgaard og Pernille Kaufmann. Artwork: Marie Munkner og Camilla Henriksen. Lydteknik: Emil Ringsted. Gæstevært: Katrine Balle. Interviews: Elena Lundqvist Ortíz, Sigrid Sofie Stilling og Maja Friis.
Havets stemmer er støttet af Statens Kunstfond. -
Fjerde afsnit af Havets stemmer tager sit afsæt i Jonas Eikas novelle Bad Mexican Dog og i en vision om havet som dét, der får alle grænser til at flyde ud. Men selvom det er befriende at lade havet udfordre de skel og inddelinger, der definerer vores liv på landjorden, bliver vi i vores undersøgelse også konfronteret af tilfælde, hvor havet faktisk synes at understrege forskelle frem for at udviske dem. På denne kontrastfulde rejse føres vi til Fur, hvor sejlmageren Maria fortæller om de personlige og sociale omvæltninger, hun oplevede som sømand på oceankrydsende sejlskibe. Desuden får vi besøg af trækbasunisten Rolf, der ud fra egen erfaring beretter om en verden af hundredevis af arbejdende liv gemt væk fra turisternes blikke bag de polerede vægge på krydstogtskibet Magic.
Idé: Pernille Kaufmann. Værter, klip og produktion: Simone Breum, Camilla Henriksen, Marie Munkner og Pernille Kaufmann. Musik: Mikkel Dyrehave, Rasmus Olsen, Nanna Søgaard og Pernille Kaufmann. Artwork: Marie Munkner og Camilla Henriksen. Lydteknik: Emil Ringsted. Gæsteværter: Kirsten Mikkelsen og Katrine Balle. Interviews: Ole Poulsen, Maria Øgaard Madsen og Rolf Mandix.
Havets stemmer er støttet af Statens Kunstfond. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Tredje afsnit af Havets stemmer er dedikeret til Vestkysten og til en undersøgelse af havets tid. Med afsæt i Amalie Smiths videoværk HUS/HAV bevæger vi os ud i samtaler om undersøiske tidsbobler, om byer, der forsvinder i havet, og om personlige minder i forandring. Vi besøger hele tre forskellige steder langs Vesterhavet og taler først med Kirsten, som fortæller om havets magt over landskabet og samfundet, og derefter med marinearkæologen Marie, som til daglig bevæger sig blandt stenalderbopladser og krigsskibe så store som højhuse på havets bund. Til sidst tager vi dig med på Blåvandgaard sommerlejr, hvor en flok teenagere mødes hvert år til en uforanderlig cyklus af traditioner med havet og den særlige ”blåvandånd” som centrum.
Idé: Pernille Kaufmann. Værter, klip og produktion: Simone Breum, Camilla Henriksen, Marie Munkner og Pernille Kaufmann. Musik: Mikkel Dyrehave, Rasmus Olsen, Nanna Søgaard og Pernille Kaufmann. Artwork: Marie Munkner og Camilla Henriksen. Lydteknik: Emil Ringsted. Gæstevært: Anna Sofie Jespersen. Interviews: Kirsten Højberg, Marie Jonsson og Niels Raunsmed.
Havets stemmer er støttet af Statens Kunstfond. -
I andet afsnit af ATLAS’ podcastserie Havets stemmer tager vi afsæt i Peter Højrups roman Til stranden. Med dén i hånden føres vi ud i en undersøgelse af havet som epicenter for et uoverskueligt net af handlinger og konsekvenser, der har en afgørende rolle at spille i klimaet og verdens ulighed. Vi møder Niels, der har sejlet verden rundt på reelt set ubrydelige kontrakter, men som i dag styrer sit eget slæbebådsfirma, og den maritime cirkusartist Abigael, der gennem sine performances viser i retning af en mere bæredygtig og solidarisk fremtid. Desuden besøger vi marinebiologen Emil, der beskriver havundersøgelsestogter i Grønland og på Svalbard, og som introducerer os til de konservative Søkongers kamp for overlevelse i en ny virkelighed af generel nordlig migration i en arternes flugt fra overophedning.
Idé: Pernille Kaufmann. Værter, klip og produktion: Simone Breum, Camilla Henriksen, Marie Munkner og Pernille Kaufmann. Musik: Mikkel Dyrehave, Rasmus Olsen, Nanna Søgaard og Pernille Kaufmann. Artwork: Marie Munkner og Camilla Henriksen. Lydteknik: Emil Ringsted. Gæsteværter: Katrine Balle og Rikke Rosenbeck. Interviews: Niels Henriksen, Abigael Winsvold og Emil Larsen.
Havets stemmer er støttet af Statens Kunstfond. -
I første afsnit af Havets stemmer, tager vi udgangspunkt i Siri Ranva Hjelm Jacobsens prosasamling Havbrevene. Derfra føres vi ud i en undersøgelse af forholdet mellem universet og havet og altså, hvordan og hvorfor vi ofte kobler havet med store og eksistentielle spørgsmål. For at dykke længere ned i dette komplicerede forhold taler vi med den unge præst Andreas Riis Damgaard, der elsker Salmernes Bog næsten lige så meget, som han elsker at bade i havet, og som fortæller om vores grundlæggende kulturelle syn på havet som kaos. Desuden møder vi komponisten Anders Nordentoft, der helst betragter havet på afstand, men som i sit kommende operaværk trækker sin største inspiration fra mødet mellem havet og universets funklende stjerner.
Idé: Pernille Kaufmann. Værter, klip og produktion: Simone Breum, Camilla Henriksen, Marie Munkner og Pernille Kaufmann. Musik: Mikkel Dyrehave, Rasmus Olsen, Nanna Søgaard og Pernille Kaufmann. Artwork: Marie Munkner og Camilla Henriksen. Lydteknik: Emil Ringsted. Gæstevært: Katrine Balle. Interviews: Andreas Damgaard og Anders Nordentoft. Havets stemmer er støttet af Statens Kunstfond.