Afleveringen
-
“Jeg er købmand.”
Sådan svarer smedemester Brian Basse fra Ålsrode Smede- og maskinfabrik, da vi spørger, om han er klimaaktivist eller købmand. Men bag det svar gemmer sig en mand, der har gjort sin fabrik grønnere i over 20 år – og som investerede 2,5 mio. i solceller, han så måtte vente 18 måneder på at tænde.
I dette afsnit af HØRT! taler vært Mikkel Nielsen med Brian Basse om kampen mod bureaukratiet, der forsinkede solcellerne halvandet år, og om hvorfor grøn omstilling også er en rigtig god forretning. De kommer også ind på den nye mur, Brian står over for – at han ikke må både lagre og sælge sin strøm – og han giver sit bedste råd til de virksomheder, der overvejer at tage springet.
Gæst: Brian Basse, direktør, Ålsrode Smede- og Maskinfabrik. -
Danmark opruster som aldrig før. Der investeres omkring 350 milliarder kroner i forsvar, beredskab og kritisk infrastruktur de kommende år – og her er det tekniske erhvervsliv en helt afgørende brik.
Men hvordan kommer man egentlig med? I denne episode af HØRT! tager Mikkel Nielsen en militær-mellemtid på hele TEKNIQs forsvarsindsats sammen med Nicolaj Sylvester Brarup, chefkonsulent i TEKNIQ.
Vi ser på, hvor langt vi er kommet, hvilke opgaver der venter – fra kaserner og kantiner til energi, sikring og vedligehold – og hvorfor det langtfra er for sent at komme med på et projekt, der kun lige er sat i gang.
Vi taler om de tre veje ind: direkte udbud, underleverandør og konsortium – og hvorfor netværk er alfa og omega på et marked, hvor forsvaret er den eneste indkøber. Til sidst dykker vi ned i DALO Days – Skandinaviens største forsvarsmesse – der i år holdes i Herning den 19.–20. august, og som er det helt rigtige sted at begynde, hvis man er nysgerrig.
Links fra episoden:
🔹 Bliv klar til Skandinaviens største forsvarsmesse (DALO Days + tilmelding):
https://www.tekniq.dk/nyheder/bliv-klar-til-skandinaviens-stoerste-forsvarsmesse/
🔹 Webinar: Få mest muligt ud af DALO Industry Days 2026:
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_faa-mest-muligt-ud-af-dalo-industry-
days-2026/
🔹 Tidligere webinar: Forsvarsudbud i praksis – sådan kommer tekniske virksomheder i spil:
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_forsvarsudbud-i-praksis-saadan-kommer-tekniske-virksomheder-i-spil/
🔹 Webinar: Hvordan er mulighederne for at blive forsvarsleverandør i Danmark?
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_hvordan-er-mulighederne-for-at-blive-forsvarsleverandoer-i-danmark/ -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Hvad gør du, når en opsigelse pludselig bliver til en sag – og fagforbundet ringer og kalder den usaglig?
I denne episode følger vi mester Henrik, der fyrer sin svend Martin, fordi samarbejdet ikke fungerer. Problemet? Advarslerne blev kun givet mundtligt. Og dermed står det ord mod ord. Sammen med Stine Møller, juridisk konsulent i TEKNIQ, kommer vi helt ind i mælingsmødet og viser, hvad der reelt er på spil – og hvorfor manglende dokumentation kan koste dyrt.
Episoden giver dig konkrete råd: Sørg for at ansættelseskontrakterne er i orden. Tag de svære samtaler – og følg altid op skriftligt.
Et must for enhver ejerleder i El-, VVS- og industribranchen, der vil undgå at stå med ryggen mod muren. -
"Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at bare vi kommer i en elbil, så er alt andet ligegyldigt."
Sådan lød tanken hos Søren Østergaard, adm. direktør, og Maria Kirkegaard, projektleder hos Høyrup & Clemmensen, da de faldt over en grøn miljørapport fra Københavns Kommune. Kommunens klimaambition over for elinstallatørerne handlede om én ting: At bilerne skulle være elbiler. Intet om materialerne. Intet om de kabler, føringsveje og komponenter, der reelt udgør størstedelen af klimaaftrykket fra en installation.
Den undren satte gang i et projekt, der i dag har taget form som en CO2-beregner, der på få minutter kan estimere klimaaftrykket af en hel elinstallation – og give kunden et reelt valg mellem det billige og det grønne alternativ.
Men hvorfor konkurrerer branchen stadig kun på pris?
Vi tager snakken om, hvorfor symbolpolitik fylder mere end reel klimadokumentation i udbudsmaterialet. Om hvorfor klimaaftryk burde være lige så naturligt som pris, når et tilbud lander på bordet. Og om hvorfor Høyrup & Clemmensen ikke vil beholde værktøjet for sig selv – men gerne ser det blive til en branchestandard. -
AI er rykket fra fremtidsvision til arbejdsredskab i det tekniske erhvervsliv. Hver anden virksomhed bruger det allerede. Udviklingen går én vej. Hurtigere. I denne episode af HØRT! tager Mikkel Nielsen en direkte snak med Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ og aktuel med bogen Foreningsdanmark 2.0.
Vi taler om, hvad AI betyder i praksis for installatøren, for fagligheden og for konkurrenceevnen. Du får blandt andet:
Hvorfor det ikke er for sent at komme i gang. TværtimodHvordan AI flytter sig fra hurtige mails til udbud, beregninger, dokumentation og fejlsøgningHvorfor kampen om data er kampen om værdi. Hvis du ikke ejer din data, bestemmer andre tempoetHvad “agenter” kan betyde, når computeren arbejder, mens du laver noget andetDe svære spørgsmål, der følger med. IT-sikkerhed, uddannelse, kritisk sans og energiforbrugEpisoden er en del af kampagnen AI eller EJ, som stiller ét spørgsmål: Hvad siger du nej til, hvis du siger nej til AI?
Læs mere om kampagnen og om bogen her -
I denne episode af HØRT! tager vi en kort, enkel rundgang i emnet hviletid og kritisk infrastruktur.
Vi taler om, hvad “kritisk infrastruktur” egentlig dækker over i praksis, hvad der har ændret sig de seneste år, og hvad man som virksomhed især skal være opmærksom på, når arbejdet skal løses hurtigt.
Vi kommer også omkring de mest almindelige misforståelser: Hvornår er en opgave “kritisk” – og hvornår er den bare presserende? Hvad betyder rådighedsvagt i praksis? Og hvordan undgår man at planlægningen vælter dagen efter?
Med i studiet er Cecilie Aarrebo Hjortshøj (jurist og advokatfuldmægtig) og Katrine Nordbo Jakobsen (arbejdsmiljøkonsulent) fra TEKNIQ.
Emnet kan være komplekst men vores webinaret 21. maj går i dybden med reglerne og mulighederne i overenskomsterne. Link til tilmelding her -
Gas er dyrt, elnettet er under pres, og energisystemerne i danske hjem bliver stadig mere komplekse. Men for de fleste handler energivalg ikke om idealisme – det handler om økonomi, tryghed og om hverdagen fungerer. I
dette afsnit af HØRT optaget live fra El- og Teknikmessen i Odense og tager fat på det svære spørgsmål: Hvordan får man energiløsninger til at spille sammen i praksis? Sammen med Christian Eriksen, direktør i SIF Energi, Flemming Siljus Nielsen, civilingeniør og erfaren energibruger, og Bjarke Henriksen fra Emaldo taler vi om solceller, varmepumper, batterier og intelligent styring – og om hvorfor helhed, rådgivning og tillid er afgørende, når teknologierne skal fungere i virkeligheden.
Et afsnit om energisikkerhed, privatøkonomi og frygten for den dag, hvor noget blinker, eller det varme vand forsvinder – og om hvordan både installatører og teknologi kan hjælpe danskerne trygt gennem den grønne omstilling. -
Kunstig intelligens er gået fra at være et eksperiment til et konkret værktøj i hverdagen for flere virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
I dette afsnit af HØRT! fortæller Christina Hammer, administrerende direktør i medlemsvirksomheden Alltech, hvordan de er gået fra forsigtig nysgerrighed til at satse målrettet på AI – og hvad det har betydet i praksis. Sammen med Christian Risby, ejer af New Way, dykker vi ned i, hvordan AI kan automatisere tunge, repetitive arbejdsgange som fakturering og opgaveoprettelse, frigive tid og skabe mærkbare besparelser på bundlinjen.
Vi taler om ledelsesmod, datasikkerhed og hvorfor AI først skaber reel værdi, når den bliver tilpasset virksomhedens faktiske arbejdsgange og forankret i organisationen. Et afsnit for virksomhedsejere og ledere, der vil forstå, hvordan AI kan gå fra buzzword til forretning – og betale sig i kroner og øre. -
I anden del af Lærlingerejsen dykker vi ned i de spørgsmål, mange virksomheder først stiller, når beslutningen om lærling er tæt på – eller allerede truffet.
Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen ser vi på den praktiske virkelighed:
Hvad koster det egentlig at have en lærling? Hvordan hænger løn, refusion og tilskud sammen – og hvornår begynder det at give mening på bundlinjen? Men økonomi er kun én del af ligningen. Afsnittet handler også om ansvar og roller i virksomheden, de typiske faldgruber – og om hvorfor manglende kommunikation ofte er den største årsag til, at lærlingeforløb knirker.
Vi taler trivsel, forventningsafstemning og lærlingen som en del af forretningen på den lange bane. For en lærling er ikke bare ekstra hænder – men et menneske, et ansvar og i mange tilfælde en investering i virksomhedens fremtid.
Lærlingerejsen del 2 er for virksomheder, der vil gøre det ordentligt – og forstå balancen mellem idealisme og realisme. -
Mange virksomheder når før eller siden til spørgsmålet:
Skal vi have en lærling?
I dette afsnit af HØRT! tager vi hul på den store lærlingesnak. Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen begynder vi en todelt guide til hele lærlingerejsen – fra den første overvejelse til godkendelse, kontrakt og oplæring.
Afsnittet er målrettet især mindre og nyere virksomheder i det tekniske erhvervsliv, der gerne vil gøre det rigtigt – men som også er i tvivl om, hvad det kræver i praksis. Hvor meget arbejde skal man have? Hvilket ansvar følger med? Og hvornår er man faktisk klar – både fagligt og menneskeligt?
Vi taler om, hvorfor lærlinge fylder mere netop nu, hvorfor manglen på hænder kun bliver større, og hvorfor en lærling ikke bare er ekstra arbejdskraft, men et ansvar for et ungt menneskes vej ind i arbejdslivet.
Afsnittet er første del af to og lægger fundamentet for resten af lærlingeforløbet – med fokus på overskud, forventninger og de typiske faldgruber, virksomheder møder undervejs. -
“Hvis vi skal have en lærling, så skal det gøres ordentligt.”
NIMA El er blevet fem mand, opgaverne er større, og hverdagen er mere kompleks.
Men i takt med at virksomheden er vokset, er der også opstået nye spørgsmål – især ét:
Hvornår er man egentlig klar til at tage ansvar for en lærling?
Vi tager snakken med Nicolai og Martin fra NIMA El om lærlinge som mere end bare ekstra hænder. Om ordentlighed, ansvar og ønsket om at give noget videre – uden at sætte hverken lærlingen eller virksomheden i en situation, der ikke holder. Samtidig fylder de svære beslutninger om vækst.
Markedet er der, opgaverne banker på, og lysten til at vokse er ikke forsvundet.
Men vækst koster – økonomisk og mentalt – og med medarbejdere følger også et ansvar, der kræver buffer, ro i maven og omtanke.
Skal man følge markedet og trykke på speederen?
Eller er det tid til at trække vejret og lande i den virksomhed, man allerede har? En ærlig samtale om lærlinge, ledelse og de svære valg, når det begynder at køre – men ikke er let. -
Smart home og intelligent lysstyring er på vej til at blive en helt central del af fremtidens installationer. Det handler ikke længere kun om komfort og smarte features, men i høj grad om energi, økonomi og styring af hjemmet som en samlet enhed.
I denne episode af Hørt taler vi med Jonas Duus Ranum fra WYGWAM Danmark om, hvordan lys, varme, solceller, batterier og elbiler i stigende grad bliver koblet sammen i ét system. Vi dykker ned i, hvad intelligent lysstyring egentlig dækker over i praksis i dag, og hvorfor det fylder mere og mere hos både kunder og installatører.
Hvordan kommer man i gang, hvis man ikke har erfaringen? Hvorfor tøver nogle – og hvad risikerer de at gå glip af? Vi ser også fremad og taler om, hvordan udviklingen de næste tre til fem år kan ændre måden, vi bruger vores hjem på. Fra automatiseret energiforbrug til huse, der tilpasser sig vores hverdag. -
"Vi har brug for en overdirigent – ellers bliver det ikke en symfoni, det bliver en kakofoni."
Sådan siger civilingeniør Flemming Siljus Nielsen om sit parcelhus i Ølstykke, hvor solceller, batterier, varmepumpe og en minicomputer arbejder sammen om at finde den billigste strøm, time for time, døgnet rundt. Resultatet er over 12.500 kr. sparet om året – og systemet er ikke engang færdigt endnu.
Men potentialet rækker langt ud over ét hus i Ølstykke. Det danske elnet er presset til bristepunktet og kan ikke udbygges hurtigt nok. En del af svaret er parcelhuse, der bruger strømmen smartere. Udfordringen? Varmepumper, invertere og elbilladere mangler stadig fælles standarder. Komponenterne skal kunne tale sammen – og nogen skal sikre, at de gør det. Den rolle kræver faglighed på tværs af el og VVS. Er branchen klar?
Det spørgsmål stiller vi også til klima- og energipolitisk konsulent Asser Tønnesen fra TEKNIQ, der ser et marked i hastig vækst – op mod 500.000 parcelhuse med batteri i 2035. Han fortæller, hvad installatøren skal kunne, hvorfor det ikke er nok kun at være god til varmepumper, og hvordan branchen kommer fra niche til normalbillede. -
En VVS-virksomhed rykker ud en fredag aften til et sprunget vandrør. Ti minutter senere er problemet løst – og regningen lyder på 8.000 kroner. Kunden falder ned af stolen og klager til Ankenævnet for Tekniske Installationer. Virksomheden henviser til sin prisliste på hjemmesiden. Men er det nok? Det korte svar: NEJ.
Den sag – og mange andre som den – handler om noget, de fleste installatører kender: uenighed om pris, manglende skriftlighed og mundtlige aftaler, der ender som påstand mod påstand.
I dette afsnit af HØRT! tager jurist Casper Schad fra TEKNIQ os med ind i Ankenævnet for Tekniske Installationer. Han forklarer, hvordan en klagesag forløber fra det øjeblik, den lander, hvad nævnet kigger efter, når alt afgøres på papir – og hvorfor virksomheder, der ikke svarer på en klage, næsten altid taber.
Du hører bl.a. om:
Forskellen på tilbud og overslag – og hvorfor et overslag højst må overskrides med 15 %Hvad der sker med betalingen, mens en sag kørerHvorfor dokumentation og skriftlig accept af ekstraarbejde er afgørendeHvad TEKNIQ Garanti betyder for forbrugeren – og for dig som medlemKonkrete råd til at undgå at ende i AnkenævnetDu kan læse mere om ankenævnet her. -
Danmark går til valg – og mens Christiansborg lukker ned, skruer TEKNIQ op. Men hvad sker der egentlig bag kulisserne i en organisation, når valgkampen ruller? Hvor tæt er det tekniske erhvervsliv på de politikere, der træffer beslutningerne? Og kan en installatørvirksomhed i Jylland reelt påvirke, hvad der ender i et regeringsgrundlag?
I denne valgspecial tager underdirektør i TEKNIQ Maria Skovgaard Berntsen os med ind i maskinrummet. Hun fortæller om formueskattens konsekvenser for branchen, kampen om faglært arbejdskraft, den grønne omstilling i landdistrikterne – og hvorfor virksomhedsejernes egne historier vejer tungere end enhver lobbyindsats. Hør også, hvad der sker den 25. marts, når stemmerne er talt, og det virkelige politiske spil begynder.
Vil din virksomhed være med til at fortælle de gode historiern og levere interessant cases, så læs mere og tilmeld jer her. -
Manglen på faglært arbejdskraft bliver ikke løst med flere jobopslag. Den bliver løst med relationer. Tidligt.
I denne episode af HØRT! er vi på besøg hos AB Electric i Kolding, hvor strategisk HR-chef Jan Jespersen har gjort lærlingeindsatsen til et strategisk ledelsesansvar – ikke en administrativ opgave.
Vi tager udgangspunkt i historien om Rasmus. En ordblind 9.-klasses elev, der var kørt træt i skolen og ikke troede, han kunne blive elektriker. I dag er han juniormesterlærling og har fundet både retning og selvtillid. Men det her handler ikke kun om én ung mand. Det handler om kultur. Om ledelse.
Og om at turde tage ansvar, før problemet rammer bundlinjen. AB Electric har opbygget et egentligt Lærlingeakademi – med mentorer, læringsaftener og tæt samarbejde med skolerne. Resultatet? Næsten alle lærlinge bliver. Engagementet stiger. Kunderne bakker op. Og rekruttering bliver en del af virksomhedens DNA. Vi taler om:Hvorfor fritidsjob og erhvervspraktik er den mest oversete rekrutteringskanalHvordan man tager imod unge uden at pakke dem ind i vatHvad det kræver af ledelsen – i tid, prioritering og modHvordan man undgår at blive en “lærlingefabrik”Og hvorfor lærlingeindsats i virkeligheden er kulturstrategiHvis du er CEO, leder eller HR-ansvarlig i det tekniske erhvervsliv og tænker: “Vi vil også gerne – men hvor starter vi?” For fremtidens svende sidder ikke og venter på jer. De går i 8. eller 9. klasse lige nu. -
"Forsvaret sender ikke e-mails ud til dig og spørger, om du vil være en del af deres forsyningskæde."
Sådan siger Dustin Vilden, CEO i SENSEC – Danmarks nationale klynge for forsvar, rum og sikkerhed. For Danmark opruster som aldrig før. Med 350 milliarder kroner i forsvarsinvesteringer på vej opstår et massivt marked for det tekniske erhvervsliv – fra ventilationsanlæg i bunkere til vedligehold af kampfly og opførelse af hangarer. Men hvordan kommer man som teknisk virksomhed overhovedet i betragtning?
I denne episode gæster Dustin Vilden HØRT! Han tegner et klart billede af den geopolitiske uro, der driver investeringerne, og giver konkrete råd til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan positionere sig som leverandører – enten direkte til forsvaret eller som underleverandør i de voksende forsyningskæder. Sikkerhedsgodkendelser, konsortiedannelse, vejen ind via Dalo Days og hvorfor forsvaret desperat har brug for dig – men aldrig ringer – bliver foldet ud.
Vil du vide mere om TEKNIQs indsats på området, så læs mere her:
https://www.tekniq.dk/forsvar/tilmelding-til-nyheder-om-forsvar/
https://www.tekniq.dk/nyheder/bliv-leverandoer-til-det-voksende-forsvar/ -
Du er elektriker. Foran dig er en tavle med hundredvis af sikringer – og ingen brugbar opmærkning. Så begynder gætteriet. Sluk én. Forkert. Prøv en anden. Stadig forkert. Det tager timer. Nogle gange dage.
Men hvad hvis du bare kunne scanne kablet og få svaret med det samme?
I april havde vi Simplewire i studiet. Nu er de tilbage med en opgraderet version, der virker med strømmen tændt og passer til alle typer installationer.
Sascha Beck, forretningsudvikler og iværksætter hos Simplewire, fortæller om rejsen fra kælderkontor til kommerciel virksomhed, hvordan kunder sparer op til 70% tid på fejlfinding, og hvorfor ingen konkurrenter har knækket koden endnu.
Digital opmærkning, der bare virker. Lyt med.
-
For knap to år siden slog EU-domstolen fast, at EU-harmoniserede standarder skal være frit tilgængelige for alle. Alligevel ligger de fleste stadig bag betalingsmure – mens virksomheder forventes at kende og overholde dem.
Det paradoks har fået TEKNIQ til at handle. Først med en kampagne, der pegede på problemet. Nu med et læserum, hvor medlemsvirksomheder kan læse de standarder, organisationen har fået aktindsigt i via EU-systemet. Dansk Standard har bedt TEKNIQ om at lukke læserummet. Det har de ikke tænkt sig at gøre.
I denne episode forklarer underdirektør i TEKNIQ Linda Nordstrøm Nissen, hvad EU-dommen egentlig siger, hvorfor Dansk Standard ikke bare frigiver standarderne, og hvem der i sidste ende skal afgøre konflikten mellem ophavsret og retssikkerhed. -
Gule plader er en kæmpe fordel i det tekniske erhvervsliv: lavere afgifter, momsfradrag – og en servicebil, der kan fungere som rullende værksted. Men én “uskyldig” tur kan i værste fald udløse en dyr efterregning.
I denne episode af HØRT! tager vi fat i de klassiske gråzoner sammen med Lars Bodín Jacobsen (Director, Tax Legal, BDO): Hvornår er en bil reelt specialindrettet – og hvorfor kan det næsten blive et problem, hvis den er “for pæn”? Hvad betyder 25-dages-reglen i praksis? Hvornår kan papegøjeplader hjælpe – og hvornår bliver de en glidebane? Og hvorfor er mandskabsvogne så ofte en fælde?
Du får konkrete eksempler, faldgruber og de råd, Lars selv anbefaler virksomheder at få på plads – før Motorstyrelsen kigger med.
Vi kommer bl.a. ind på:
Specialindrettet servicebil: hjem, kunder og “svinkeærinder”25-dages-reglen (og hvad den ikke er)Papegøjeplader og firmabilbeskatningMandskabsvogne: stram brug og typiske fejlVagtordninger: hvad du må – og hvorfor du kan blive “stavnsbundet” - Laat meer zien
