Afleveringen
-
Han nåede ikke længere end til side 67, så gik han i stå, og han kommer aldrig til at læse bogen færdig.
»Jeg kan simpelthen ikke rumme det i mit hoved.«
Allan har det svært med Helle Helles fortælling om den unge Bob, der driver hvileløst rundt i København. Med blå tanker og en lurende depression i kroppen. Uden formål, uden retning.
Det minder for meget om hans egen ungdom. Alt for meget.
Han nåede at gå på fem forskellige skoler, inden han ramte 8. klasse. Som 14-årig blev han smidt ud hjemmefra. Uden penge på lommen og med et hoved fuld af larm og kaos.
»Jeg har ligesom Bob vandret retningsløst rundt i København på jagt efter fred og ro. Men jeg var lost. Jeg var så langt væk fra alt. Især mig selv.«
I 25 år kæmpede han med druk og stoffer, indtil han endelig fandt en vej ud ad mørket.
Medvirkende: Betty, Allan, Fie, Banjo og Jane
Vært: Marcus Aggersbjerg
Redaktør: Jacob Grosen
Foto: Casper Dalhoff
Produceret i samarbejde med Beam Audio Agency
Du finder hele podcastserien her
Læs artikler og portrætter relateret til serien på jp.dk/sydhavnen
Sydhavnens Læseklub har siden optagelserne til denne podcast mistet et af sine medlemmer. Jane Nielsen døde kort inden premieren på læseklubben, men hendes børn har ønsket, at podcasten fortsætter i sin oprindelige version med deres mor omkring bordet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Harry Potter-fans har længe ventet på en tv-serie bygget på bøgerne, men allerede inden optagelserne er begyndt, har castingen af karakteren Snape skabt massiv debat.
Snape beskrives i bøgerne som en tynd mand med »gulbleg hud«, nu skal han spilles af den sorte skuespiller Paapa Essiedu. Og det har fået vrede fans til at starte en underskriftsindsamling og skrive #Notmysnape på sociale medier.
Skuespiller Malaika B. Mosendane mener omvendt, at diversitet er afgørende på skærmen. Hvorfor?
Gæst: Malaika Behrendt Mosendane, skuespiller
Vært: Tine Toft
Foto: Gregers Tycho
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Det har sat gang i heftig debat, at iværksætter Cathrine Wichmand har fået tildelt en personlig assistent fra Frederiksberg Kommune til bl.a. at strukturere hverdagen i sin virksomhed. En ordning, hun kan søge, fordi hun har en funktionsnedsættelse på grund af sin adhd.
Men det er skævt, at en succesfuld iværksætter søger og får den hjælp fra kommunen. Det mener lokalpolitiker i kommunen Anders Storgaard, som fløj til tasterne og skrev, at det krænkede hans retfærdighedssans.
Skal iværksættere med adhd afskæres fra ordningen? Og var det nødvendigt for ham at kritisere med navn og billede for at rejse debatten?Gæst: Anders Storgaard, konservativ kommunalpolitiker og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti
Vært: Tine Toft
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau ScanpixDer er lånt klip fra DR
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hver anden måned skifter 32-årige Aleksander Birk Andersen fra Silkeborg sit trygge hjem med job og kæreste ud med sønderbombede ukrainske byer som frivillig i organisationen Ingeniører Uden Grænser.
Mange vil tænke, at det er nemmere og mere sikkert at lade være, så hvad er det, der driver ham?
Gæst: Aleksander Birk Andersen, frivillig i Ingeniører Uden Grænser
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Signe Schack Engebjerg
Foto: Joachim Ladefoged
Der er lånt lydklip fra Al Jazeera English
Du kan læse Jyllands-Postens ukrainekorrespondent Emil Filtenborgs interview med Aleksander her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er du omgivet af brok? Så skal du tage det alvorligt, for det dræner mere, end du tror. Det er budskabet fra brokekspert Rikke Østergaard, der sammenligner danskernes udbredte brok med at stjæle 100 kroner fra en kollega. I denne episode får du din helt egen overlevelsesguide til at håndtere kollegaer og andre, der dræner dig med brok – også hvis det er dig selv, der er et brokkehoved.
Gæst: Rikke Østergaard, foredragsholder og forfatter til “Befri Preben ... og få en fest på arbejdet igen”
Vært: Tine Toft
Klip: Tine Toft og Pernille SkytteSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Den omdiskuterede fastetrend har de seneste år gået sin sejrsgang i Danmark.
Læge Jerk W. Langer har været én af fastens helt store fortalere. Det er han stadig, men det seneste år har han gjort sig nogle nye erkendelser om fasten.
Det er blandt andet gået op for ham, at faste kan være godt for mennesker, som han tidligere ikke ville have anbefalet at faste, og at fasten ikke er det eneste, der afgør, om man er sund eller ej. Derfor har han skrevet en ny bog om at faste med succes.
I dag giver han sit bud på, hvordan man kan faste, så det lykkes.
Gæst: Jerk W. Langer, læge og forfatter
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Produktion: Pernille Skytte
Foto: Joachim LadefogedEpisoden blev bragt d.24 januar.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
43-årige Pavia Lyberth fisker på fjorden uden for Nuuk, hvor Donald Trumps trusler om annektering har rørt vandene.
Men selvom han er bange for, hvad USA kan finde på, så ser Pavia et lyspunkt i mørket.
Måske kan alt denne opmærksomhed bringe grønlændere og danskere tættere sammen? Måske kan vi få bugt med de fordomme, er splitter os?
Der er i hvert fald brug for sammenhold, mener Pavia.
For over for amerikanerne er Grønlands 56.000 indbyggere ingenting.
Oplæser og tilrettelægger: Peter S. Mygind
Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Christian Klindt Sølbeck
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Wegovy er på rekordtid blevet kendt som vidundermidlet til vægttab. Men hvis du vil tabe dig, kan du let efterligne effekten af slankemedicinen derhjemme – helt uden recept.
Anette Sams arbejdede i 15 år som lægemiddelforsker i Novo Nordisk, inden hun sagde sit job op for at udrydde misforståelser om vægttab.
I dag giver hun sine fire bedste råd til, hvordan du helt naturligt kan skabe effekten fra Wegovy ved at aktivere din krops naturlige vægttabshormon, glp-1, uden brug af dyr slankemedicin – og hun lover store positive effekter, hvis du følger dem slavisk.Gæst: Anette Sams, lægemiddelforsker og forfatter til bogen “Kroppen kan selv – aktiver dine naturlige vægttabshormoner"
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Mathias Bonde
Foto: Gregers TychoLæs mere om Anette Sams fire råd her og om hendes mission om at punktere misforståelser om sundhed her.
Eller send dit tip, ris eller ros til os på [email protected]
Episoden blev bragt d.15 januar.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I takt med krokussernes komme er lyset vendt tilbage i Mathildes liv.
Selvom hun stadig ser på havregrøden om morgenen og tænker, at hun bliver tyk af den, spiser hun igen, og psykiatrien har endelig sat gang i en udredning, der giver hende håb.
I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsen Højs liv.
En forårsdag ringer han til hende. For hun har nemlig fået et brev. Øverst er et stempel fra statsministeriet.
»Mist aldrig troen på, at du er vigtig,« står der bl.a. i det.
Dette er fjerde og sidste kapitel af pigen, der vil leve: ”Statsministerens brev”.
Her kan du læse Lasse Mommes interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Og her finder du Mathilde Højs brev i fuld længde.
På jp.dk/pigendervilleve finder du hele serien om Mathilde.
Oplæser og tilrettelægger: Lasse Momme
Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Miles Lilley
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det hele tegnede lyst, da Mathilde stod foran sin mormor og morfars gule gård en efterårsdag i 2023. Efter mange hårde år i psykiatrien lignede hun nu enhver anden ung kvinde på vej ud i verden.
Men så hændte det, der hænder i livet: Det forandrede sig uden at spørge om lov. Og nu spørger Mathilde sig selv, hvor hun skal være henne? Findes der overhovedet et sted, når man som hun bøvler med at spise? Når man har brugt næsten et årti i systemet på at finde vej? I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsens Højs liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter. Dette er tredje og foreløbigt sidste kapitel af pigen, der vil leve: ”Et stille liv”.
Oplæser og tilrettelægger: Lasse Momme
Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Miles Lilley
Læs mere på jp.dk/pigendervilleve
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Intet kunne slå lille Mathilde ud af livet. Hun elskede mudder og Schleich-dyr og mooncars og at lege med drengene. Men så, uden at nogen rigtigt forstod det, forandrede alt sig.
Det begyndte med de røde, sprukne fingre, så kom skrigene i brusekabinen, en dag følte hun, at hun allerede var død, og så blev unge som hende til regeringens vigtigste opgave.
I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsens Højs liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet. Dette er andet kapitel af pigen, der vil leve: ”Grannålens raslen”.
Oplæser og tilrettelægger: Lasse Momme
Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Miles Lilley
Læs mere på jp.dk/pigendervilleve
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dette er fortællingen om et liv, som selv statsministeren har talt om.
Det er historien om en gæv, jysk kvinde, fuld af gåpåmod, der aldrig har gennemført mere end 5. klasse. Om en drømmer, som elsker heste og af og til føler, at andre bedre kan bruge den luft, hun indånder. Om en af de knap 43.000 unge uden job og uddannelse, som Mette Frederiksen i 2023 gjorde til SVM-regeringens »vigtigste opgave«. Om Mathilde Kirstine Simonsen Høj fra Egtved.
I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med på sidelinjen i hendes liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet. I tre kapitler folder han historien ud. Dette er første kapitel: ”Ole i mit hoved”.
Oplæser og tilrettelægger: Lasse Momme
Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Miles Lilley
Læs mere på jp.dk/pigendervilleve
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er det lige nu, du skal kaste dig ud i at handle aktier? Svaret er klart ja ifølge dagens gæst, medstifter af Female Invest Anna-Sophie Hartvigsen, der fik smag for investering, da hun arbejdede på Jensens Bøfhus. Og trods Trumps vilde udsving på told har det faktisk aldrig været vigtigere at investere end lige nu – især for kvinder. Hvorfor? Og hvad er hendes bedste råd til, hvordan du skal bruge dine penge?
Gæst: Anna-Sophie Hartvigsen, medstifter af Female Invest
Vært: Tine Toft
Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte
Foto: Gregers TychoSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der er ikke nogen rigtig måde at være mand på. Det er pointen i en ny bog fra en af Danmarks førende mandeforskere Svend Aage Madsen, der i bogen “Argumenter for mænd” forsøger at give svaret på, hvordan flere mænd kan få gode, lange og sunde liv – ved at droppe ideen om “rigtige mænd".
Men hvordan skal det råd hjælpe de unge, søgende mænd, der leder efter et maskulint ideal?Gæst: Svend Aage Madsen, psykolog, mandeforsker og medstifter af Forum for Mænds Sundhed
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte
Foto: Stine BidstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Et rystende telefonopkald en aften i februar er starten på historien om verdenshistoriens største tyveri af digitale mønter. I skudlinjen står den andenstørste kryptobørs på verdensplan, der har mistet milliarder. Dusørjægere følger i hackernes spor, og FBI peger på en nordkoreansk hackergruppe. Udlandsjournalist Michael Hjøllund har fulgt kuppet fra kryptobørsen til Nordkorea og tager dig i dag med til krypto-verdenens vilde vesten.
Gæst: Michael Hjøllund, udlandsjournalist på Jyllands-Postens
Vært: Tine Toft
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Signe Schack Engebjerg
Klip: Mathias Bonde
Foto: Tamir Kalifa / The New York TimesTil dagens episode er der lånt klip fra Bybit og CBS News
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Den giver mig mod på at kæmpe videre. Ellers havde jeg sgu ikke overlevet lige nu.«
Jane har været nede og vende de sidste par måneder. Hun kan ellers holde til lidt af hvert, men på det seneste har problemerne hobet sig op.
Hun har kæmpet mod gamle dæmoner og mærket stofferne trække i hende. Hun har været på kant med de forkerte, og for nylig faldt en af hendes gamle venner fra miljøet død om. Midt på gaden og helt uden varsel.
Alt virkede håbløst, og Jane overvejede, om det overhovedet gav mening at leve. Men så rakte en afdød forfatter sin hånd frem.
’Den gamle mand og havet’ er Ernest Hemingways prisvindende klassiker om en gammel fisker, der sejler alene ud på havet i en lille robåd for at fange sit livs fisk.
Turen bliver en kamp på liv og død, og som Jane siger:
»Vi har alle haft vores kampe, og derfor siger denne her historie os så meget.«
Medvirkende: Betty, Allan, Fie, Banjo og Jane
Vært: Marcus Aggersbjerg
Redaktør: Jacob Grosen
Foto: Casper Dalhoff
Produceret i samarbejde med Beam Audio Agency
Du finder hele podcastserien her
Læs artikler og portrætter relateret til serien på jp.dk/sydhavnen
Sydhavnens Læseklub har siden optagelserne til denne podcast mistet et af sine medlemmer. Jane Nielsen døde kort inden premieren på læseklubben, men hendes børn har ønsket, at podcasten fortsætter i sin oprindelige version med deres mor omkring bordet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Trump kaldte det "befrielsens dag", da han lancerede sin toldkrig mod verden. Men onsdag trak han i grove træk i land overfor alle undtagen Kina. Det var dog hverken EU eller alverdens statsledere, der fik ham til at ændre kurs. Meget tyder derimod på, at det var en flydende spiller: markedet.
Jyllands-Postens erhvervsredaktør, Tor Illum Johannesson, sammenligner markedets reaktion på Trumps told med de mekanismer, der fik den britiske premierminister Liz Truss til at trække sig efter 45 dage.
Hvordan hænger det sammen? Og hvorfor har Tor et salathoved med i studiet?Gæst: Tor Illum Johannesson, erhvervsredaktør på Jyllands-Posten
Vært: Tine Toft
Klip: Mathias Bonde
Foto: Tine ToftDer er lånt klip fra CBC, CNN, Fox News Channel, The Guardian og Det Hvide Hus
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
EU er modstandere af fred, og Rusland kæmper for at stoppe krisen. Sådan lyder budskabet i undervisningsmateriale, som ifølge bagmanden er udbredt til flere hundrede elever i danske skoler.
Skoleavisen “The School Times” udkommer ni gange om året og er målrettet engelskundervisning af elever i 8. - 10. klasse, men ifølge både lærere og eksperter er den fyldt med desinformation og prorussisk propaganda.
Jyllands-Postens undersøgende journalist, Ronja Pilgaard, har undersøgt sagen, som fører til en skotsk mand i Nordsjælland.Gæst: Ronja Pilgaard, undersøgende journalist på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Illustration: Thorgerd Broni JensenDu kan læse historien her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
7-årige August Jarl Christensen har en genfejl så sjælden, at han er et af bare fem danske børn, der lever med SPG50 – arvelig spastisk paraplegi.
Lige nu kæmper hans forældre for at samle penge ind til den behandling, der er deres sidste håb for at holde den sjældne sygdom i skak og August i live. For selvom der findes genterapi, der kan hjælpe børn som August, så er den ikke godkendt i Danmark endnu.
I dag fortæller Augusts far, Søren Jarl Christensen, om familiens indsamling "Sammen for August" og kapløbet med tiden for at få potentielt livsændrende behandling til deres søn, inden det er for sent.Gæst: Søren Jarl Christensen, pilot og far
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte
Foto: Casper DalhoffDu kan læse om Søren Jarl Christensens kamp for en behandling til sin søn her.
Og følge indsamlingen her.
Der er lånt et klip fra TV2 Østjylland.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Som psykiater har Jakob Ørnberg stillet tusindvis af adhd-diagnoser, men i takt med at antallet af folk på adhd-medicin er eksploderet, kan man sige det samme om holdningerne til diagnosetendensen, og debattens selverklærede eksperter frustrerer Jakob Ørnberg.
Er du én af dem, der kloger dig i debatten om diagnosesamfundet og adhd? Så lyt med i dag, hvor Jakob Ørnberg forsvarer, hvor sikker han egentlig er på den diagnose, han stiller.
Gæst: Jakob Ørnberg, privatpsykiater på Privathospitalet Mølholm
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Tine Toft
Foto: Joachim LadefogedVi har lånt klip fra DR.
Du kan høre psykolog Jonas Ditlevsens kritik af ADHD-diagnosenADHD-diagnosen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Laat meer zien