Afleveringen
-
Det hele tegnede lyst, da Mathilde stod foran sin mormor og morfars gule gård en efterårsdag i 2023. Efter mange hårde år i psykiatrien lignede hun nu enhver anden ung kvinde på vej ud i verden.
Men så hændte det, der hænder i livet: Det forandrede sig uden at spørge om lov. Og nu spørger Mathilde sig selv, hvor hun skal være henne? Findes der overhovedet et sted, når man som hun bøvler med at spise? Når man har brugt næsten et årti i systemet på at finde vej? I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsens Højs liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter. Dette er tredje og foreløbigt sidste kapitel af pigen, der vil leve: ”Et stille liv”.
Oplæser og tilrettelægger: Lasse Momme
Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Miles Lilley
Læs mere på jp.dk/pigendervilleve
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Intet kunne slå lille Mathilde ud af livet. Hun elskede mudder og Schleich-dyr og mooncars og at lege med drengene. Men så, uden at nogen rigtigt forstod det, forandrede alt sig.
Det begyndte med de røde, sprukne fingre, så kom skrigene i brusekabinen, en dag følte hun, at hun allerede var død, og så blev unge som hende til regeringens vigtigste opgave.
I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsens Højs liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet. Dette er andet kapitel af pigen, der vil leve: ”Grannålens raslen”.
Oplæser og tilrettelægger: Lasse Momme
Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Miles Lilley
Læs mere på jp.dk/pigendervilleve
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Dette er fortællingen om et liv, som selv statsministeren har talt om.
Det er historien om en gæv, jysk kvinde, fuld af gåpåmod, der aldrig har gennemført mere end 5. klasse. Om en drømmer, som elsker heste og af og til føler, at andre bedre kan bruge den luft, hun indånder. Om en af de knap 43.000 unge uden job og uddannelse, som Mette Frederiksen i 2023 gjorde til SVM-regeringens »vigtigste opgave«. Om Mathilde Kirstine Simonsen Høj fra Egtved.
I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med på sidelinjen i hendes liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet. I tre kapitler folder han historien ud. Dette er første kapitel: ”Ole i mit hoved”.
Oplæser og tilrettelægger: Lasse Momme
Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Miles Lilley
Læs mere på jp.dk/pigendervilleve
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hele sit liv har håndboldspilleren Villads Raahauge båret på en hemmelighed af frygt for, at det vil koste hans plads i fællesskabet og på banen. For Villads er homoseksuel i en håndboldverden, hvor kun ganske få mænd har talt højt om at have dén seksualitet. Men nu spiller han med åbne kort.
I dagens episode retter han en kritik at sportens machokultur og efterspørger mere omfattende tiltag fra toppen i dansk håndbold.
Hvad er det, der gør det svært at være homoseksuel mand på håndboldbanen? Og hvem har ansvaret for, at håndboldens machokultur kan rumme dem?Gæst: Villads Raahauge, professionel håndboldspiller i Lugi Handboll
Vært: Tine Toft
Tilrettelæggelse og produktion: Pernille Skytte
Foto: Lugi HandbollDer er lånt et klip fra SVT
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sikkerhedskoden på Tureby-Alkestrup Vandværk var 1-2-3-4, da prorussiske hackere kort før jul lykkedes med at infiltrere det lille vandværk syd for Køge – et angreb, der fik vandrørene til at sprænge tre steder i byen.
De danske vandværker er kommet i frontlinjen i Putins hybridkrig mod Danmark, og selvom hackerangrebet på Tureby-Alkestrup Vandværk kun førte til mindre skader, så kan et succesfuldt hackerangreb på danske vandværker potentielt få store konsekvenser for den danske økonomi.
Hvorfor er de danske vandværker blevet et mål for russiske hackere? Og er de danske vandværker overhovedet rustet til at stå imod hackerangrebene?Gæst: Magnus Boding, undersøgende erhvervsjournalist på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og produktion: Mathias BondeLæs historien om Tureby-Alkestrup Vandværk her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Problemet med børn og unge, der går med kniv er stigende. Sidste år blev der sat rekord med 600 sigtelser mod børn og unge for ulovligt at bære kniv – det er dobbelt så mange som for blot seks år siden. I flere af tilfældene er det endt med, at børn er blevet dræbt. Daniel Jørgensen tilhørte indtil for få år siden gruppen af kriminelle unge, der går med kniv. Som 14-årig stak han en 17-årig i brystet. Nu står han frem i Jyllands-Posten for at vise, at der findes en anden vej. Han håber samtidig, han kan være med til at råbe voksne og myndigheder op, så de bedre kan forhindre, at unge ender så langt ud, som han gjorde.
Gæst: Daniel Jørgensen
Vært: Tine Toft
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Foto: Stine Bidstrup
Du kan få hele overblikket over Jyllands-Postens dækning af unge, der går med kniv, her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Debatten om aktiv dødshjælp blev for alvor antændt, da statsminister Mette Frederiksen på Folkemødet i 2023 talte for aktiv dødshjælp. I fredags kom så et særligt udvalg nedsat af hendes regering med anbefalinger til, at uhelbredeligt syge med seks måneder tilbage at leve i skal kunne få medicin til at komme herfra.
Sarah Glerup har muskelsvind, og hun er stærk modstander af aktiv dødshjælp – selv hvis det bliver en meget restriktiv model, som udvalget har lagt op til.
Hun frygter, at det vil blive en glidebane, hvor gruppen, der er omfattet af retten til aktiv dødshjælp, med tiden kommer til at vokse – og det vil presse sårbare til at vælge døden fremfor livet.
Kommer Sarah Glerup i den debat selv til at gøre sig til dommer over, hvad et værdigt liv er?Gæst: Sarah Glerup, debattør og fhv. folketingskandidat for Enhedslisten
Vært: Tine Toft
Klip og produktion: Mathias Bonde
Foto: Stine BidstrupDer er lånt lyd fra TV 2 og DR
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livslinien på 70 201 201 og chatte på livslinien.dk.Pernille har svær kol, lungekræft og daglige smerter efter en operation, og hun ønsker selv at bestemme hvornår hun skal dø. Du kan høre hendes historie her.
Du kan også læse historien her.Ebbe Preisler har givet sin syge kone dødbringende medicin. Han mener, at alle personer, som er over 80 år, og som ønsker at dø, bør tilbydes det. Du kan læse historien her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
USA's præsident, Donald Trump, har på få uger vendt op og ned på dansk politik, og ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, breder der sig i regeringen en ubehagelig erkendelse. Midt under en af de største udenrigspolitiske kriser, Danmark har befundet sig i, er det gået op for regeringstoppen, at Trumps vilde udmeldinger og ublu krav i virkeligheden har afsløret en række danske og europæiske fejltagelser.
Erkendelsen er et nederlag for hele det politiske system og åbner for spørgsmålet: Hvor tager vi mon ellers fejl?Gæst: Niels Th. Dahl, Jyllands-Postens politiske analytiker
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og produktion: Mathias Bonde
Illustration: Thorgerd Broni JensenDer er lånt klip fra TV 2, DR og ABC News
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Terese Ask har valgt at få et barn alene – helt uden en partner eller en anden forælder. Hun er træt af de dårlige oplevelser, som hun har haft med mænd, og så elsker hun sin frihed til selv at bestemme det hele uden diskussion med en partner.
Terese er en del af et stigende antal kvinder, der vælger at få børn alene, og hun vil gerne inspirere flere kvinder til at følge deres drøm om at blive solomor.
Men imens kvinder vælger livet som solomor til, så er stadigt flere danske mænd ufrivilligt barnløse. Så hvorfor vil Terese gerne udbrede solomor-fænomenet? Og har hun selv sat barren for en partner for højt?Gæst: Terese Ask, podcastvært og solomor
Vært: Tine Toft
Klip og produktion: Pernille Skytte
Foto: Stine BidstrupLæs også om Tereses liv som solomor her, og hvorfor dét livsvalg bekymrer mor til fire Ina Lykke Schmidt her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Jeg føler ikke, jeg har en god barndom eller et godt liv,« sagde 14-årige Julius, da Jyllands-Posten besøgte ham.
I to år har undersøgende journalist Helene Kristine Holst og fotograf Sofia Busk fulgt en række familier, hvis børn i lange perioder har lukket bøgerne og forladt skolen. De bliver hjemme, mistrives og går glip af et helt almindeligt børneliv med venner og undervisning.
Antallet af børn, der ikke vil i skole, er stigende. Problematikken er en tragedie for både børn og forældre, og milliardregningen vokser for samfundet.
Hvorfor lider flere og flere børn af skolevægring? Og hvad kan der gøres ved problemet?Gæst: Helene Kristine Holst, undersøgende journalist på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Mathias Bonde
Lydoptagelse og foto: Sofia BuskI to år har Jyllands-Posten fulgt en gruppe børn, der i lange perioder ikke har været i skole. Her kan du møde dem.
Mange tusind forældre går hjemme for at passe deres skolemodne børn. Udfordringerne lader kun til at gå én vej, mens milliardregningen vokser. Den ansvarlige minister, Mattias Tesfaye, afviser at stille op til interview. Læs den historie her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Pernille på 56 elsker sit liv, sit arbejde og sin søn. Men hun har svær kol, lungekræft og daglige smerter efter en operation. Efter en særlig svær periode i sit liv traf hun en beslutning om, at hun selv vil bestemme, hvornår hun skal herfra. Derfor går hun ind for aktiv dødshjælp.
Mette Frederiksen satte gang i debatten på Folkemødet i 2023, og i dag kommer flertallet fra Udvalget for en værdig død med en anbefaling om dødshjælp som oplæg til regeringen. Men Pernille mener ikke, oplægget er vidtrækkende nok.
Hvorfor ikke? Og hvad siger hun til det pres, muligheden for aktiv dødshjælp vil lægge på sårbare mennesker og personer med handicap?
Gæst: Pernille Sylvest Lewis
Vært: Tine Toft
Klip: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Tine Toft
Foto: Casper Dalhoff
I forbindelse med anbefalingerne fra Udvalget for en værdig død sætter Jyllands-Posten fokus på aktiv dødshjælp.
Mere end 80 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp, viser en ny Wilke-måling foretaget for Jyllands-Posten.
Her kan du læse om Jytte, som føler sig lænket til sofaen og har en plan for, hvordan hun vil dø.
Her kan du læse om Janus Tarp, der er imod aktiv dødshjælp.
Her kan du læse om regeringsudvalgets oplæg.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Trumps interesse i Grønland handler ikke kun om sikkerhed. Grønland er en brik i amerikanske techmilliardærers drøm om at skabe kryptovenlige bystater, amerikanske kolonier, rundt om i verden.
USA’s nye højrebevægelse arbejder konkret på en ny spirituel og imperialistisk verdensorden, og i kulissen står en række rigmænd, der går under navnet PayPal-mafiaen i Silicon Valley. Heriblandt Elon Musk, som gennem Trump har fået en nøgle til Det Hvide Hus.
Hvem er de, og hvad vil de?Gæst: Michael Bjerre, udlandsredaktør på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelægger: Tine Toft
Klip og produktion: Mathias Bonde
Foto: Malik BrønsDer er lånt lyd fra The Wall Street Journal
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Jacob Jelsing er god for 3 mia. kr., men selvom han er en af Danmarks relativt få milliardærer, så siger han, at penge ikke gør ham lykkelig.
I stedet vil han bruge størstedelen af sin formue på at gøre verden til et bedre sted, og han har gennem sin virksomhed, Earthbreak, brugt millioner på jord,der skal blive til vild natur og regenerativt landbrug.
Hvorfor mener Jacob Jelsing, at de rigeste mennesker har et særligt moralsk ansvar? Og mener han, at hans medmilliardærer lever op til det ansvar?Gæst: Jacob Jelsing, stifter af Earthbreak
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelægger: Pernille Skytte
Klip og produktion: Mathias Bonde
Foto: Stine BidstrupDer er lånt klip fra TV 2 Østjylland
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Filmhittet "Babygirl" med Nicole Kidman er med sine mange sexscener blevet rost og hypet for sit portræt af en magtfuld, midaldrende kvinde, der indleder et seksuelt forhold til en ung, mandlig praktikant. Frisk, frisættende og forførende lyder ordene i de mangestjernede anmeldelser.
Men det er Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, lodret uenig i. Hun gik ud af biografen decideret nedtrykt på tidsåndens vegne og kritiserer i en leder anmeldelserne for at lide af en blind vinkel overfor hovedpersonens krænkelser, fordi hun er kvinde.
Men er det filmens problem? Og giver filmen ikke netop en ny forståelse af magt, sex og dominans?Gæst: Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten
Vært: Tine Toft
Klip og produktion: Mathias Bonde
Foto: Babygirl / Scanbox EntertainmentDer er lånt klip fra DR og Scanbox Entertainment
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Han har siddet i Det Hvide Hus i knap en uge, men allerede nu truer Trump den frie verdens orden og de aftaler, som er bygget op efter Anden Verdenskrig.
Han lægger sig ud med allierede, og en række af de grundsøjler, Vesten står på, vakler.
Hvor bekymrede skal vi være her i Europa?
Gæst: Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Mathias Bonde
Illustration: Thorgerd Broni Jensen
Der er lånt klip fra CNN, AFP, Fox News og NBC News
Læs hvordan Donald Trump udfordrer den internationale orden og aftaler her.
Du kan også læse, hvorfor flere eksperter er dybt bekymrede, for den kurs Donald Trump har lagt her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Socialdemokraten Anders Kronborg er valgt i Sydjyllands Storkreds, og han vil gerne have skudt nogle ulve i Jylland.
Det er dog ikke tilladt på grund af en EU-fredning, så i stedet foreslog han i denne uge, at en del af de jyske ulve bliver transporteret til Fyn og Sjælland, så de ikke kun er Jyllands problem.
Det forslag er ikke faldet i god jord hos Socialdemokratiets ordfører på området, Ida Auken, som ellers var begejstret, da de første ulve indtog den danske natur, mens hun var miljøminister for SF tilbage i 2012.
Ida Auken er valgt i København og har indvilget i at stille op til et kort interview i dagens lørdagsspecial.Gæst: Ida Auken, ordfører for grøn trepart (S)
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Mathias Bonde
Foto: Frank Rønsholt / Københavns ZooDer er lånt klip fra TV 2 Kosmopol
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Den omdiskuterede fastetrend har de seneste år gået sin sejrsgang i Danmark.
Læge Jerk W. Langer har været én af fastens helt store fortalere. Det er han stadig, men det seneste år har han gjort sig nogle nye erkendelser om fasten.
Det er blandt andet gået op for ham, at faste kan være godt for mennesker, som han tidligere ikke ville have anbefalet at faste, og at fasten ikke er det eneste, der afgør, om man er sund eller ej. Derfor har han skrevet en ny bog om at faste med succes.
I dag giver han sit bud på, hvordan man kan faste, så det lykkes.
Gæst: Jerk W. Langer, læge og forfatter
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Produktion: Pernille Skytte
Foto: Joachim LadefogedSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
5.000 granater om året. Det er det antal, den danske stat vil forpligtige sig til at købe af den nordjyske ammunitionsfabrik "Krudten". Og så svarer det til det antal granater, russerne fyrer af på en halv dag. Det viser seneste afsløring i Jyllands-Posten, hvor kilder føler sig gjort til grin og kalder det »århundredets joke«.
Historien kommer oveni endnu en forsinkelse af våbenfabrikken, og det hele står i kontrast til de mange gange, Mette Frederiksen har talt om behovet for hurtig produktion af granater i Europa.
Hvor stiller det regeringens storstilede plan om nordjysk ammunition? Og hvad siger forsvarsministeren selv?
Gæst: Nikolaj Rytgaard, politisk journalist på Jyllands-Posten
Vært: Tine Toft
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Klip og produktion: Pernille Skytte
Lyd og foto: Benny KjølhedeDer er lånt klip fra DR, Dansk Industri og TV 2
Du kan læse mere om de 5.000 granater her
Hele interviewet med Troels Lund Poulsen finder du her
Reportagen fra ’Krudten’ kan læses her, og følge krudturet her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fredag aften lancerede Donald Trump sin helt egen kryptovaluta, en såkaldt “memecoin” ved navn “$Trump”, og under 48 timer senere fulgte hans kone, Melania Trump, trop med “$Melania”, og så gik kryptomarkedet helt amok. Trumps egen kryptovaluta har i skrivende stund en samlet værdi på over 50 milliarder kroner.
Men ifølge kryptoanalytiker Mads Eberhardt er det udtryk for desperation og stærkt problematisk, at præsidenten nu tjener penge på krypto – selvom det ikke er ulovligt.
Hvorfor vil Trump have sin egen kryptovaluta?
Gæst: Mads Eberhardt, kryptoanalytiker hos Steno Research
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Hakan Nural/Anadolu/ABACAPRESS
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Alternativet vil have firedages arbejdsuge til alle og har for nu startet det som eksperiment i eget parti. Om fredagen står Alternativets grønne gang tom på Christiansborg, hvor de 20 medarbejdere har fri ligesom resten af weekenden.
Men de får stadig fuld løn for de færre timer. De er nemlig blevet mere effektive, mener de selv. Hvorfor skal skatteyderne betale for, at Alternativet kan holde fredagsfri? Og giver det også mening for kassedamen, operationslægen og stilladsarbejderen?
Gæst: Franciska Rosenkilde, politisk leder i Alternativet
Vært: Tine Toft
Foto: Mads Nissen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Laat meer zien