Afleveringen
-
"Hr. Doktor” er en seksuel serieforbryder. Carlos Shiralipour skal for retten. Tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod fire kvindelige patienter. De kvindelige ofre skal for første gang se deres overgrebsmand i øjnene, når de vidner i retten. Lægen holder fast i sin uskyld. Han vil frifindes. Men under retssagen kommer der også nye oplysninger frem, som tyder på, at “Hr. Doktor” kunne have været stoppet tidligere.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lægen bliver anholdt. Den 27-årige kvinde melder ham til politiet. Hun har været udsat for seksuelle overgreb. Carlos Shiralipour har taget hende på brysterne og hevet i hendes brystvorter. Haft sine fingre oppe i hendes skede og endetarm. Alt sammen under dække af, at det skulle have været lægefaglige undersøgelser. Selvom lægen er anholdt, så kæmper de kvindelige ofre stadig med konsekvenserne af hans overgreb. De har angst, går til psykolog og har fået ødelagt deres tillid til sundhedsvæsnet. Men hvem er lægen, der har udnyttet sin position og misbrugt kvinderne? I denne podcastserie går Radio4's journalister i dybden med sagen og undersøger, om Carlos Shiralipour kunne være stoppet tidligere.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Lægen har flere ofre. Tre andre kvinder bliver også udsat for Carlos Shiralipours “grundige undersøgelser”. En af dem er en 27-årig kvinde, som er indlagt på Aarhus Universitetshospital med influenza og høj feber. Selvom to læger har set hende, og diagnosen er stillet, så får hun pludselig besøg af den samme læge, som to måneder forinden forgreb sig på Mathilde Blicher. I denne podcastserie går Radio4's journalister i dybden med sagen og undersøger, om Carlos Shiralipour kunne være stoppet tidligere.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fingre i skeden og befamling af brysterne. Det er en del af behandlingen, da Mathilde Blicher kommer på skadestuen i Viborg med ondt i knæet og anklen. Undersøgelserne er ubehagelige, og Mathilde Blicher forsøger at stille spørgsmål ved, om de nu også er nødvendige, men hun er autoritetstro. Hun tror på lægen, der siger, at hun bare kan kalde ham “Doktor C”. Lægen siger til hende, at han bare vil være grundig. Han vil ikke overse noget. Han udfører vaginalundersøgelsen ikke bare én, men flere gange. Efter hun er kommet hjem fra skadestuen, kører tankerne hele tiden. Det føltes helt forkert, men passede det, hvad lægen sagde? I denne podcastserie går Radio4's journalister i dybden med sagen og undersøger, om lægen kunne være stoppet tidligere.
See omnystudio.com/listener for privacy information.