Afleveringen
-
Hvornår tipper din flirtende opførsel over og bliver krænkende? Hvordan blander man sig bedst i et bekymrende forhold? Og må man invitere sin kiropraktor ud?
Hvad gør man, når man går i klasse med sin eks – og man bare gerne vil have ham tilbage? Det sidste spørgsmål har gæst Helin Erdem et svar på. Nemlig ’the no contact rule’: »Fra den dag, han slår op med dig, skal du give ham mulighed for at savne dig. Så går der tre uger, og så skriver han til dig. Jeg gjorde det her med min ekskæreste. Det virkede«.
Alt det og mange flere store kærlighedsdilemmaer får du svar på i denne live podcast fra 14. februar, hvor Felix Thorsen Katzenelson havde inviteret Lasse Dein, Helin Erdem, Mathias Helt, Lotte Thorsen og Tine Høeg ind til at snakke om både flirt, hjertesorg og stor kærlighed.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvornår tipper din flirtende opførsel over og bliver krænkende? Hvordan blander man sig bedst i et bekymrende forhold? Og må man invitere sin kiropraktor ud?
Hvad gør man, når man går i klasse med sin eks – og man bare gerne vil have ham tilbage? Det sidste spørgsmål har gæst Helin Erdem et svar på. Nemlig ’the no contact rule’: »Fra den dag, han slår op med dig, skal du give ham mulighed for at savne dig. Så går der tre uger, og så skriver han til dig. Jeg gjorde det her med min ekskæreste. Det virkede«.
Alt det og mange flere store kærlighedsdilemmaer får du svar på i denne live podcast fra 14. februar, hvor Felix Thorsen Katzenelson havde inviteret Lasse Dein, Helin Erdem, Mathias Helt, Lotte Thorsen og Tine Høeg ind til at snakke om både flirt, hjertesorg og stor kærlighed.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Brevkassen besøgte Blaagaard Teater valentinsdag.
Hvordan lærer man nogen at kysse godt? Min kæreste siger han er mindre forelsket i mig, fordi jeg har været sammen med mange og hvordan siger jeg til min søster, at jeg har brug for space?
I denne særudgave af brevkassen kommer Emma Holten, Mathias Helt, Marie Bjørn og Felix Thorsen Katzenelson med gode råd til alle slags hjertekvaler og relationer.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens Brevkasse er tilbage for at redde sommeren.
De er kollegaer og venner. Skuespillerne Jesper Ole Feit Andersen og Sofie Jo Kaufmanas er gæster denne uge.
En spørger er landet i sit første voksenarbejde og vil gerne have hjælp til at score en kollega. Hvordan gør man efter nedlukning og lang specialetid?
Jesper Ole Feit Andersen giver et venligt skub:
»Så flirt dog!«.
Magtforholdet er nemlig i orden, så ingen magtballade.
Sofie Jo Kaufmanas er enig, afsted til kaffemaskinen, og gerne fra formiddagen:
»Der, lige inden frokost, er man rigtig smuk«.
En anden spørger er i parterapi, men føler meget, det er hendes projekt. Sofie Jo Kaufmanas kender flere der har været afsted, og som hun siger:
»Nogen gange skal parterapeuten ikke hjælpe folk med at blive sammen, men give dem hjælp til at komme godt ud af parforholdet«.
De snakker også om store plakater, folk der ikke synes, man er kærester, og det at være bange for at miste sig selv på vej ind i en ny relation. Hvis du vil have endnu flere råd kan du også gå på opdagelse i de andre brevkasse-podcasts.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens Brevkasse er tilbage for at redde sommeren.
Veninderne er på besøg, journalist Maya Tekeli og forfatter Anna Juul svarer på dilemmaer og hjælper hjerterne.
En spørger vil gerne vide hvad man gør hvis man tror ens kæreste godt kunne trænge til terapi, men man ikke selv har erfaring med det, og derfor ikke tør overskride den andens grænse.
»Det er så nederen at være pårørende. Man er i den mest hjælpeløse position«, forklarer Anna Juul.
Begge deltagere ved hvordan det er at være den der har det dårligt, og understreger at det er vigtigt at man italesætter det.
De hjælper også en spørger der føler sig som den sidste single i byen. Spørgerens venner vil altid hjælpe, men på en lidt klistret måde.
Maya Tekeli synes det er pisseirriterende »når folk gør en til et projekt«.
Og når vennerne så ikke hjælper spørgeren, så vil de snakke om deres egne parforhold.
Til det har Anna Juul blandt andet følgende at sige:
»De problemer folk har er, med få undtagelser, kedelige«.
De snakker også om folks irriterende kærester og folk der klør. Lyt til podcasten og dyk også ned i de andre for endnu flere råd.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens Brevkasse er tilbage for at redde sommeren.
I dette afsnit er det kæresteparret skuespiller Emma Sehested Høeg og radiovært Jonas Visti der er på besøg for at dele ud af deres kærlighedsvisdom.
De to selverklærede romantikere svarer blandt andet på et spørgsmål fra en lytter der er i tvivl om hun skal ’nøjes’ med den kærlighed hun har lige nu, eller om hun skal jagte forelskelsen en gang til.
Emma Sehested Høeg undrer sig over ordvalget i spørgsmålet:
»Hvis jeg fandt ud af at nogen sagde de nøjes med mig. Øjjj!«.
Hun mener spørgeren selv skal undersøge hvad der foregår inde i det ord, ’nøjes’. Er der plads til kærlighed i det?
Jonas Visti er enig, og maner til en slags besindelse om hvor vild man kan forvente kærligheden er:
»Der er 365 dage på et år, de kan ikke alle sammen være en tur i rutsjebanen«.
De guider også en nyforelsket lytter, der ikke ved, hvor meget, hun bør skrive til sin udkårne:
»Prøv dog at skrive 20 beskeder til ham på en dag. Prøv dog. Det er nok ikke så farligt«, råder Emma Sehested Høeg.
Derudover snakker de om personlighedstyper, letmælkskærlighed, hvornår man kan sige ’jeg elsker dig’ og fortæller om dengang, de mødte hinanden.
Bad i deres romantik, og dyk ned i kataloget af brevkassepodcasts hvis du vil have endnu flere råd.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens Brevkasse er tilbage for at redde sommeren.
Fire fredage i juli kommer brevkassen med svalende råd i den bagende sol. I sæsonens første afsnit er vi på Roskilde Festival for at redde lejrkærligheden. Tre dejlige gæster er i studiet for hjælpe, det er musiker Albert Hertz fra Senso, musiker Martha Maj Hauptmann - bedre kendt som Bbybites - og skuespiller Nina Rask.
De snakker blandt andet om de forventninger, man kan have til, hvor glad man skal være på Roskilde Festival.
»Jeg tror, man er mere sårbar på festivalen. Der er en forventning om, at man skal have det fedt hele tiden, og at man skal have det godt med alle dem, man er sammen med. Når man ikke føler det, så føler man sig ekstremt alene«, siger Martha Maj Hauptmann til en spørger, der har dårlig samvittig over at føle sig romantisk besidderisk på en ellers åbensindet festival.
Nina Rask genkender, at der kan følge en bestemt forventning om, at festivalen er et fristed:
»Et sted som Roskilde Festival, hvor der bliver festet og drukket så meget, der kan folk komme til at tænke ’her må vi alt’. Men det er misforstået. Her skal vi have endnu flere samtaler og være endnu mere opmærksomme på at passe på hinanden«.
De snakker også om Adele, rygtatoveringer, kommunikation, self care og højskolekærlighed.
Og ellers kan det knuste hjerte altid kalde på noget destruktivitet. Som Felix Thorsen Katzenelson opsummerer paneldeltagernes svar på et spørgsmål:
»Lav noget destruktiv bolning, der ikke går udover andre. Selvdestruktiv bolning bliver det i virkeligheden«.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hver søndag i advent serverer vi en ny episode, og i dette tredje afsnit er det manuskriptforfatter Clara Mendes og journalist og podcastvært Eva Eistrup, som er gæster.
De svarer på spørgsmål om intimitet, seksualitet og venskabsrelationer.
»Vi tager vores moralske pligtskyldighed med ind i vores datingliv nogle gange«, siger Eva Eistrup til en spørger, der ikke ved, om vedkommende skal gå på date uden at vide, om vedkommende er vild med personen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hver søndag i advent serverer vi en ny episode, og i dette andet afsnit er forfatter og sociolog Aydin Soei og skuespiller Magnus Haugaard de kloge gæster.
De taler om singlevirkeligheder, dårlig sex og jalousi.
»Kvinder i forhold med mænd får færre orgasmer end kvinder, der er sammen med kvinder«, indleder Aydin Soei statistisk sit svar til en spørger, der har dårlig sex med sin kæreste.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hver søndag i advent serverer vi en ny episode, og i dette første afsnit er det forfattere med mere Anna Juul og Marie Louise Tüxen, der er de kloge gæster. De taler om utroskab, ufærdige følelser, og hvordan man dater flere på en gang.
»Man skal have iltmasken på sig selv først«, siger Anna Juul til en ensom spørger og understreger, at man er nødt til at have det godt selv, før man kan have det godt i et forhold. Spørgeren er gået fra en kæreste, som hun nu savner, men hvordan slipper hun af med ensomheden?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens Brevkasse er tilbage som sommerpodcast.
I tredje afsnit får brevkasseredaktøren besøg af dramatiker Line Knutzon og kulturjournalist Lotte Thorsen.
De svarer på spørgsmål om venskaber, at ikke ville have en kæreste og langvarige hjertesorger. Til det sidste har Line Knutzon et huskeråd til den kvindelige spørger:
»Et hjerte kan ikke blive knust, det kan føles knust. Hendes eget hjerte er helt intakt«.
Et tilbagevendende råd, som Lotte Thorsen har, handler om følelser:
»Man er ikke sine følelser, man har dem bare. De går over igen«.
Hør det, og mange andre gode råd, i tredje afsnit af denne sommers omgang af Ibyens Kærlighedsbrevkasse
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens Brevkasse er tilbage som sommerpodcast. I andet afsnit er det Lasse Dein og Nina Rask fra P3 Satire.
De snakker om venskaber, ulykkelige forelskelser og svære trekantsdramaer.
»Man har nogen gange brug for en dør i hovedet for at forstå virkeligheden«, siger Lasse Dein til et spørgsmål om, hvorvidt man skal prøve at være venner med en, man er forelsket i.
En spørger vil hører hvad man gør på vej ind i sin første lesbiske date, for det er svært når man kun har datet mænd. Nina Rask har prøvet at date kvinder der var nye udi det lesbiske:
»Der er mange kvinder der i deres forhold til mænd ikke har tænkt over hvad det er de godt kan lide, hvilken rolle de gerne vil spille. Hvad de godt kan lide seksuelt, alle de der ting«.
Lasse Dein, som er i et heteroforhold hvor de taler meget om hvordan deres roller er i forhold til hinanden, blev fortalt af sin veninde:
»Tillykke med at du er landet i et lesbisk forhold«.
Hør det, og mange andre gode, råd i andet afsnit af denne sommers omgang af Ibyens Kærlighedsbrevkasse
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens Brevkasse er tilbage som sommerpodcast.
Første afsnit er optaget live, til fredagsbar i pressen. Radiovært Mathias Helt, journalist Zissel Astrid Kjertum-Mohr og meme-mager Sebastian Lynggaard var inviteret til at svare på gæsternes spørgsmål.
De når blandt andet at snakke om venner der er forelskede, hvordan man ved om mænd vil en og hvornår det er okay at tage på første date efter man er gået fra sin kæreste. Må man gerne flygte ensomheden og ind på sine datingapps?
Ja, svarede et enigt panel, og Sebastian Lynggaard sagde:
»Lad være med at være bange for om du flygter fra ensomheden, det gør vi alle sammen, hver dag«.
Hør det, og mange andre gode råd i første afsnit af denne sommers omgang af Ibyens Kærlighedsbrevkasse.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson har denne søndag besøg af to kollegaer fra Politiken: kulturskribent og podcastvært Lucia Odoom og kulturskribent Eva Eistrup.
De hjælper en spørger, der føler en voksende afstand til en ellers god veninde. Det er altid spørgeren, der skal tage initiativ. Begge gæster i panelet genkender problematikken, for venskaber går op og ned forklarer Lucia Odoom:
»Nogle gange kan man bare ikke ses før om 10 år, eller fem år, eller fire år, eller fire måneder. Fordi man står på forskellige plader, og jorden er giftig, og man kan ikke nå hinanden. Man skal give venskaber tid«.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson har besøg af skuespiller Jesper Ole Feit Andersen (’29’, ’Sygeplejeskolen’ m.fl.) og radiovært Line Kirsten Nikolajsen (P3, Den 4. Væg, m.fl.). De hjælper blandt andet en højtuddannet singlefyr, der ikke kan forstå, hvorfor de højtuddannede singlekvinder, der så ofte skrives om, ikke går efter ham.
Line Kirsten Nikolajsen foreslår blandt andet, at han ryster posen.
»Lad være med at gå efter akademikerkvinder, for de ved ikke hvad de vil have«, siger hun, der også selv engang troede, at hun havde brug for en højtuddannet mand. Men kærligheden kom først, da hun gav slip på sine krav:
»Den aften havde jeg tænkt »fuck mænd!«. Og så stod han der«.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens brevkasse er igen tilbage som podcast, denne gang som lyttevenlig adventsgave fire søndage op til jul. Der bliver svaret på både artige og frække spørgsmål, og de kloge gæster er med til at lappe revnede julehjerter. Første afsnit får brevkasseredaktør besøg af forfatter Tine Høeg og kulturjournalist Lotte Thorsen. De hjælper blandt andet en spørger der vil vide om hun skal fortælle sin veninde om mulig utroskab.
Tine Høeg mener spørgeren bør fortælle veninden det »Jeg tror jeg er fuldsmadder på ærlighed«, men Lotte Thorsen er ikke nødvendigvis enig:
»Slug den, æd den, glem den. Der kan være en omsorg i ikke at sige alting. Der kan være alle mulige andres decembermåned, der bliver ødelagt, fordi én skal have lettet sit hjerte.«
»På et tidpsunkt i mit troede jeg at jeg kunne komme i kontrol, hvis jeg havde adgang til alle oplysninger men det tror jeg ikke på længere. For andre mennesker gør ting, som det er dejligt for en ikke at vide«
Der bliver også lyttet til 2020-traumer og triste historier fra lytterne. Der gemmer sig en rigtig dårlig tinder-date, nogle grusomme kærestegaver og en ærgerlig afslutning på et 2020-forhold.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Snart er lock down blot et udvisket mareridt.
Om et øjeblik har vi glemt den længsel efter fadøl, andres kroppe og sene nætter, som ellers har besat krop og sind de seneste to måneder. Så: Hvordan kommer vi tilbage i spillet efter to måneders mangel på bekræftelse og flirteri? Hvordan får du egentlig fingrene i den m/k, du lockede down, tre minutter i lock down?
Og hvad gør du ved det forpinte venskab, du har til din ældste, smukkeste og mest besværlige ven? Kan du blive i et venskab, hvor du ikke bryder dig, om den person, du blive gjort til?
Dét og mere behandler Ibyens Brevkasse og Dr. Love i selskab med ugens kærlighedseksperter, kulturjournalister og heartbreakers Gudrun Marie Schmidt og Lotte Thorsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Selv om vi nærmer os normaltilstande, er spørgsmålene stadig mange, når det drejer sig om de to ting, vi alle sammen tænker på: kærlighed og corona.
Karantæne har for eksempel drevet en lytter til at være sammen med venindes eks-kæreste efter hed Instagram-flirting. Skal hun sige det til veninden? Eller hedder det what happens during lockdown, stays lockdowned?
Andre lyttere har brug for date-inspiration, for det er svært at være både lækker, sjov og charmerende på en travetur i Kongens Have. Vi har efterhånden fået for mange kilometer i benene.
Lyt med når Maya Tekeli, Frederik Kulager og Dr. love rådgiver de hungrende hjerter.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dagens panel består af podcastvært og forfatter Marie Louise Tüxen og radiovært Mathias Helt. De hjælper en spørger med et knust hjerte, lytter til kontaktannoncer og svarer på spørgsmålet: Hvornår er det i orden at gå på rov i de forliste forhold, som corona har bragt med sig?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ibyens kærlighedsbrevkasse redder romantikken i coronaens tid. Over fire afsnit svarer Dr. love og fire kærlighedskyndige eksperter på de spørgsmål, der trænger sig på i denne mærkelige tid.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Laat meer zien