Afleveringen
-
Karl Weihe har deltaget i Paradise Hotel flere gange uden at tage sejren med hjem. Til gengæld lykkedes planen om at skabe et liv, hvor han kan leve af sin musik og sociale medier.
I dagens afsnit fortæller Karl om livet efter Paradise, om musikken og om hvorfor han valgte at droppe alkoholen efter sin bedstefars død.
Der bliver også talt om jantelov, Paradise-strategi og selvfølgelig om sangene “Karl er en karl” og “Wannabe”, hvor flere Paradise-deltagere får et par stikpiller med på vejen 👀
Og så må Morten selvfølgelig finde ud af én gang for alle… om Karl egentlig er en karl 🎙️ -
Amalie Szigethy blev kendt, da hun som 18-årig trådte ind på Paradise Hotel, og siden har hele Danmark fulgt med i hendes liv.
Den nu 34-årige Amalie fortæller om at blive kaldt dum, om livet som mor til to og om op og nedture ved at være en offentlig person.
Og så tales der selvfølgelig også om tv, og om der måske er noget nyt på vej 👀 -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Kan man virkelig finde kærligheden på TV? Samuel Hald og Ida Lindevang fortæller om deres rejse i Kærlighed hvor kragerne vender!
Hvordan forelskelsen voksede efter kameraerne slukkede, kysset med en anden kvinde og mærkelige rygter på sociale medier. -
Som dreng så han sin far vælte fuld rundt på cyklen, mens flaskerne trillede ned ad gaden. Allerede dér vidste han én ting. Han skulle ikke ende som ham.
I dagens afsnit fortæller Jesper Buch om frygten for at fejle og hvordan den har fulgt ham hele vejen fra barndommen til millionforretninger 👀
Og selvom han uden problemer kan holde foredrag foran tusindvis af mennesker, er der stadig situationer, der kan give ham svedige håndflader 👑 -
Hvordan føles det at sidde i en varevogn, der flyver gennem luften? Lasse Spang Olsen har svaret.
I over 40 år har han lavet stunts til film, og det er langt fra altid gået gnidningsfrit. Han fortæller, hvordan det føles, når indvoldene nærmest flytter sig i kroppen, og om dengang han brækkede nakken under optagelserne til Blinkende Lygter.
Hvad driver en mand til at udsætte sig selv for den slags, og bliver man nogensinde bange?
Lyt med og find ud af det! -
Hvad sker der, når man siger ja til at rejse 11.000 kilometer gennem Sydamerika uden fly, telefon og med et meget stramt budget? Emil Behrndtz fortæller om sin oplevelse i Først til verdens ende og om at blive kastet ud i det ukendte.
Vi taler om rejsen fra Amazonas til Andesbjergene, om venskabet med Arian Kashef og om, hvordan det er at være sammen døgnet rundt under pres.
Og så selvfølgelig om det bittersøde i at komme hele vejen og alligevel blive nummer to.
Er han nu en realitydeltager? Og er det her bare begyndelsen på mere TV? -
Er det stadig sjovt at løse andre menneskers problemer efter mere end to årtier?
Mads Steffensen fortæller om livet med dilemmaer, skiftet fra DR til Podimo og om, hvordan det er at sidde med lytternes problemer uge efter uge.
Vi taler også om, hvordan gæsterne bliver udvalgt, og at der måske kan være et comeback på vej for Morten i A-holdet.
Derudover fortæller Mads om sit søvnproblem, som førte til en ny idé, der måske kan hjælpe danskerne med at falde i søvn. En løsning, Morten helt sikkert vil teste. -
Fra at blive diskvalificeret, fordi han ikke kunne stå stille på skøjter, til at vinde OL-sølv.
Viktor Hald Thorup fortæller om rejsen til toppen, om presset ved at repræsentere Danmark og om livet som eliteatlet.
Vi taler også om modgang, mentalitet og, hvorfor han har valgt netop OnlyFans som sponsor. -
Yaqoub Ali var engang leder af ‘Kaldet til Islam’ og rekrutterede unge mænd til at kæmpe og dø for Allah.
Han fortæller ærligt om sin radikalisering og om, hvordan en tid i fængsel blev vendepunktet, der fik ham til at ændre kurs.
I dag arbejder han for medborgerskab og drømmer om, at kritik bliver en del af skoleskemaet, så unge lærer at tænke selvstændigt og forholde sig kritisk til det, de møder både ude i verden og derhjemme. -
Gitte Von G havde et sikkert kontorjob i Danmarks Statistik, men er siden blevet en af Danmarks største profiler på OnlyFans. Hun fortæller, hvordan hun bruger platformen til at udtrykke sin seksualitet og om de grænser, hun aldrig vil overskride, uanset hvad fans foreslår.
Hør også om hendes hverdag, hvor hun balancerer livet som OnlyFans kreatør og mor til tre. -
Som 6-årig mistede Daniel sin far på tragisk vis. Hans mor havde et alkoholmisbrug, og han endte derfor på børnehjem – et sted, han selv beskriver som alt andet end trygt. Det blev begyndelsen på en turbulent opvækst, hvor han tidligt bevægede sig ind i kriminalitet.
Det startede med indbrud, men udviklede sig senere til svindel og et omfattende kokainmisbrug.
I denne episode fortæller Daniel Madsen åbent om sin fortid, de valg han traf og hvordan han i dag har skiftet retning og hjælper andre med at navigere i kryptoverdenen. -
Som 7-årig lå Farzam Abolhosseini gemt i bagagerummet på en bil på vej over grænsen til Danmark. I dag er han en af landets mest kendte fodboldjournalister.
I podcasten fortæller han om flugten, om at blive gjort grin med i skolen, og om hvordan et avisjob tændte drømmen om fodboldjournalistik.
Hør hans personlige historie, og om hans håb for et frit Iran. -
Hun begyndte sin offentlige rejse som listefyldskandidat i Guldborgsund, men ifølge hende selv var det et ungdomsoprør mod en mor, der var marxist og aktiv på venstrefløjen.
I episoden fortæller hun om vejen fra lokalpolitik til reality-tv, og om hvordan hendes egne oplevelser foran kameraet fik hende til at interessere sig for arbejdet bag kameraet.
Lyt med og få indblik i Nikita Klæstrups personlige og professionelle rejse. -
Efter en tryg opvækst på Fyn valgte Jotam Confino at flytte til Israel, hvor han i dag arbejder som journalist og dækker de komplekse konflikter i Mellemøsten.
Efter sin tid hos TV 2 blev Confino en kontroversiel skikkelse i den danske offentlighed, hvor hans jødiske identitet kom til at fylde meget i debatten.
I denne episode fortæller han om sin personlige og professionelle rejse og giver et indblik i, hvordan det er at bo og arbejde i et af verdens mest konfliktfyldte områder. -
Vi var unge, da vi lærte hinanden at kende.
Byture, studier og den dér følelse af, at livet stadig var åbent og ubesværet. Så en dag fortalte han, at han havde skrevet under igen. Han var 25 og sagde, at det ikke handlede om store idealer, men om en uro, han var nødt til at følge.
Afghanistan havde fulgt ham siden 9/11. Nu blev det hans virkelighed. Han tog afsted, og jeg blev hjemme. Han kom hjem igen. Men han var ikke den samme. Der var kommet en anden ro i ham, en anden alvor. Som om verden havde fået en anden vægt. Krigen blev ikke dernede.
Den fulgte med ham hjem. -
De blev castet ind i et kærlighedseksperiment.
Han som den rolige fyr fra provinsen. Hun som den modige, der meldte sig efter en præsentationsvideo og et “hvad er det værste, der kan ske?”.
På trappen mødtes de i et blik, der føltes elektrisk. Kemi fra første sekund. Sommerfugle, der ikke lod sig klippe væk. Men forelskelsen fik mikrofon på. Et kys blev taget to gange. Følelser blev justeret i synk. Han blev bedt om at tone lidt ned, hvor sikker han var på hende – og tone lidt op for spændingens skyld. I hans hoved var der ingen tvivl. I programmet så det anderledes ud. Hun mærkede ham i pauserne. Hånden i hendes. De små forsikringer uden kamera.
Men da afsnittene rullede over skærmen, sad hun og så sin kæreste sige, at han var i tvivl. Otte måneders hemmelighed. En flytning uden offentlig kærlighed. Ingen opslag. Ingen “vi”. Reality er ægte følelser klippet i fremmed dramaturgi. Anders og Emilie gik ind i et tv-program.
De kom ud som et par. -
Kasper Grubak voksede op med store ambitioner og høje krav – især til sig selv. Bag facaden tilpassede han sig fællesskaberne, og da sorgen ramte, begyndte det hele at skride. Gymnasiet faldt fra hinanden, drømmen om jura blev et pres, og perfektionismen endte i ingenting.
Som 24-årig stod han på et herberg og tænkte: Jeg har fucket mit liv op. Først dér kom forklaringen: en diagnose, skizotypi. Ikke som en undskyldning, men som en nøgle. -
Jimmi Liljehult har brugt det meste af sit voksenliv på gaden – som betjent og senere mentor for mennesker på kanten af samfundet.
Han lærte tidligt, at man ikke kommer længst med hårdhed alene, men med ro, humor og ordentlighed i processen. Bag den erfarne politimand ligger år i miljøer præget af kriminalitet, pres og konstant beredskab.
Mødet med de samme mennesker igen og igen blev et vendepunkt. Det var ikke nok at fange dem – nogen havde også brug for en vej ud.
I dag arbejder Jimmi både som betjent og mentor og hjælper tidligere kriminelle videre i job og liv. Ikke fordi fortiden kan slettes, men fordi han tror på, at mennesker kan rykke sig, når nogen møder dem ordentligt og bliver stående. -
Felix Smith er vokset op med en familiehistorie fuld af mellemrum.
En mormor, der fandtes – men ikke var der. En kvinde, som forlod sin familie i 1960’erne og først tog kontakt igen 50 år senere. Da hun som 80-årig rakte ud, begyndte et stille og krævende studie i tilgivelse. Ikke den lette slags, men den, der kræver mod til at mødes efter et halvt århundredes fravær. For Felix betød det også noget andet: at få en mormor. Sent. Men ægte.
De seneste ti år har han været tæt på hende – i Schweiz, med sine børn, som næste generation. Ikke med vrede, men med nysgerrighed. Som én, der samler en familiehistorie op, hvor den engang gik i stykker. Felix taler åbent om svigt, skam og vrede.
Om hvor let det kan være ikke at tilgive – og hvor meget det kan koste. For tilgivelse handler ikke altid om den anden, men om at sætte sig selv fri. - Laat meer zien