Afleveringen
-
Ivan og Ove var blandt de første homoseksuelle par i verden, der blev gift. Deres ”ja” til hinanden blev også et ja til liv i mediernes søgelys, der ledte til både hån og hyldester af deres kærlighed frem til i dag. I Podcasten ’Jeg var der’ deler de deres fortælling.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Özlem Cekic blev valgt til Folketinget den 13. november 2007 som kandidat for SF. Hun og socialdemokraten Yildiz Akdogan var de første to kvinder med anden etnisk baggrund, der blev valgt til det danske Folketing. Som helt nybagt mor til en lille pige var valgkampen præget af at også at skulle finde steder at amme.
-
Da Brødrene Olsen vandt det internationale Melodi Grand Prix I Globen i Stockholm, vidste Jørgen Olsen ikke, at de to brødre havde begået et vaskeægte hit. Det turde han først tro på, da hans bror Noller, efter at brødrene havde spillet sangen ’Fly on the Wings of Love’ første gang, vendte sig mod sin bror og sagde: ”Jeg tror sgu, vi har et hit i Sverige”.
-
Flemming Rose var kulturredaktør på Jyllands-Posten, da avisen den 30. september 2005 bragte 12 tegninger af profeten Muhammed. Tegningerne fik debatten om ytringsfrihed til at rase i hele verden, og Danmark blev genstand for millioner af muslimers vrede. Flemming Rose fortæller om de måneder, hvor Danmark var på verdens vrede læber i podcasten ’Jeg var der’.
-
Eva Blum Bøggild var i synagogen den dag, Dan Uzan blev dræbt i et terrorangreb, der rystede Danmark – og gjorde de danske jøders store frygt for at blive angrebet til virkelighed. Den dag blev Eva Blum Bøggilds oplevelse en del af vores fælles historie.
En historie, hun deler her i podcastserien ’Jeg var der’, som er en samling fortællinger om netop de øjeblikke, der har brændt sig fast i vores bevidsthed. Fortalt af de mennesker, der var midt i dem. -
Den 26. juni 1992 vandt det danske herrelandshold Europamesterskabet i fodbold og bragte hele landet i en kollektiv fodboldrus. På banen var fodboldspilleren Kim Vilfort, som scorede holdets andet mål i finalen mod Tyskland. Det fortæller han om i podcasten ’Jeg var der’.
-
Feminist og foredragsholder Emma Holten fik delt nøgenbilleder af sig selv mod sin vilje i en tid, hvor MeToo-bølgen endnu ikke var rullet - og valgte at tage magten over sin egen krop tilbage. Med dén beslutning skrev Emma Holten sig ind i vores fælles historie. En historie, hun deler her i podcastserien ”Jeg var der,” som er en samling fortællinger om netop de øjeblikke, der har brændt sig fast i vores bevidsthed. Fortalt af de mennesker, der var midt i dem.