Afleveringen
-
"Jeg synes, at læren af fortiden i Vietnam er blevet draget af præsidenter, Kongressen og det amerikanske folk. Vi bør i stedet fokusere på fremtiden".
Lød det fra Præsident Gerald Ford, da han på en pressekonference d. 6. maj 1975, blev spurgt af journalisten, Helen Thomas, hvilken lære USA kan drage af krigen i Vietnam. Ugen forinden havde Viet Cong, den kommunistiske hær, indtaget Saigon og dermed afsluttet den ekstremt blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam, som amerikanerne i stigende grad var blevet en del af.
Præsident Fords opfordring til at se fremad og lade besværgelige spørgsmål om individuelle og administrative fejltrin hvile er ikke blevet efterlevet. Tværtimod. USA's engagement i krigen har kastet amerikanerne ud i en årtier lang selvransagelse. Men hvordan har man fra amerikansk side bearbejdet dette historiske traume i det politiske liv, i samfundet og i populærkulturen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen.
I redaktionen: Nanna Sloth-Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
I juli 1863 fandt det berømte og ikke mindst berygtede slag ved Gettysburg sted. I løbet af tre døgn kostede kampene intet mindre end 50.000 dræbte og sårede og blev dermed Nordamerikas blodigste slag nogensinde. I en mindetale udlægger Donald Trump slaget som både "stort, smukt, hæsligt" og repræsentativt for "så meget af dette lands succes".
Lige nu står USA på tærsklen til et præsidentvalg og synes mere polariseret end måske på noget tidspunkt siden borgerkrigen - vi vil i dagens program se på, hvilken lære amerikanerne har draget af deres blodige fortid. Hvorfor bliver en krig, der fandt sted for 160 år siden ved med at forårsage uenighed? Hvordan mindes man krigen i henholdsvis Nord og Syd? Og kunne krigen have været undgået? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Anders Bo Rasmussen og Ph.d. i antropologi og lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Mads Daubjerg.
Redaktionen bag: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
"Der er egentlig våbenhvile her i Libanon, men den betyder reelt ingenting. Der har været 28 våbenhviler, som hver gang er blevet afløst af endnu mere forbitrede kampe. Det er nu et år siden, at Libanons sociale spændinger endeligt og uundgåeligt eksploderede i krig".
Sådan lød det i en BBC-reportage fra Beirut fra 1976. Den elegante og livfulde by, der var kendt som Mellemøstens Paris, havde siden foråret 1975 været kastet ud i et dødeligt morads mellem stridende fraktioner. Krigen endte med at strække sig frem til 1990 og blev et internationalt anliggende med indblanding fra Syrien, Israel, Iran, Frankrig, USA og FN. Hvorfor blev dette lille land slagmark for så mange forskellige interesserer? Var det overvejende en religiøs konflikt mellem kristne og muslimer? Og hvordan har man i Libanon - som igen er ramt af krigshandlinger - bearbejdet den blodige fortid? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor i Mellemøststudier på Roskilde Universitet Sune Haugbølle og redaktør på DRs Udlandsredaktion og tidligere mellemøstenkorrespondent Sanne Gram Fadel.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
"I takt med at antallet af overlevende og flygtninge fra nazisternes dødslejre svinder bort, er det særligt påtrængende at bekæmpe Holocaust-forvrængninger." Sådan siger Michael Newman, talsmand for en britisk-jødisk menneskerettighedsgruppe. Han er forfærdet over den stærke fremvækst af folk, der udtrykker skepsis over for Holocaust. Tilsyneladende er stadig flere mennesker både i Europa og i USA i tvivl om, hvad der faktisk skete med jøderne under Anden Verdenskrig. Og samtidig er der politisk medvind til partier og politikere, som sår tvivl om nazisternes folkedrab eller placerer skylden for krigsudbruddet hos Winston Churchill og en "jødisk finanselite".
Hvad er det historiefaglige belæg for denne Holocaust-fortrængning? Hvad er den politiske hensigt med at benægte eller relativisere seks millioner jøders død? Og hvordan bevidstgør man kommende generationer om, hvad der faktisk skete? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak og historiker og lektor ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
'Anstødeligt, blasfemisk og meget andet i den skuffe' - sådan lød det i 1984 fra daværende trafikminister Arne Melchior om kunstneren Jens Jørgen Thorsens maleri på en DSB-station af Jesus med et erigeret lem. Der var tale om religionskritik af den stiveste slags.
I første halvdel af dagens program, skal det handle om religionskritikkens danmarkshistorie - om fritænkere, kættere, kunstnere og provokatører.
I anden halvdel skal vi beskæftige os med jødiske købmænd, som i 1700-tallet rejste fra Marokko og satte sejl mod danske kyster. I en blanding af eventyrtrang og tvang krydsede de adskillige grænser i jagten efter et tåleligt liv. De fandt både velstand og indflydelse under de køligere himmelstrøg. I dagens udgave af 'Kampen om historien' sætter Adam Holm fokus på to aktuelle bøger, der på hver deres måde kaster nyt lys over danmarkshistorien.
Medvirkende: Mikael Rothstein og Bent Blüdnikow
Redaktør: Thomas Vinter Larsen
Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies -
"Vi er kommet tættere på 1930'erne i dag end for ti år siden" - sådan siger den verdensberømte britiske historieprofessor Niall Fergusson.
På samme måde som i den såkaldte mellemkrigstid oplever vi økonomisk ustabilitet, politisk polarisering, opbrud i den internationale orden, autoritære lederskikkelser og yderligtgående partier, som tilbyder enkle løsninger på samfundets problemer.
Dengang kulminerede krisen og uroen som bekendt i en verdenskrig. I dag er der frygt for en ny verdenskrig, enten i Europa, Mellemøsten eller over Taiwanstrædet. Historien gentager sig som bekendt aldrig, men den har det med at rime på sig selv. Spørgsmålet er, om vi befinder os midt i et sådant rim fra fortiden? Hvor langt kan denne parallel i grunden strækkes? Og hvad er den historiske lære af mellemkrigstiden? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Aarhus Universitet Niels Wium Olesen og Ph.d. og Postdoc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. -
Den 31. oktober 1984 blev Indiens premierminister Indira Gandhi skudt. Hun havde stået i spidsen for Indien i perioder med krig og politisk uro og blev dræbt i et attentat begået af sine egne livvagter.
Fyrre år er gået siden den blodige handling mod landets første og hidtil eneste kvindelige leder. Hvorfor blev Indira Gandhi, som tilhængere tilbad som 'Indiens Moder', slået ihjel? Var hun, som på papiret ledte verdens største demokrati, en diktator i forklædning, sådan som kritikerne hævdede? Og hvilken anseelse har hun i nutidens indiske samfund? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Thomas Sehested og professor i Indien- og Sydasienstudier Ravinder Kaur.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
"Gud ramte Amerika i hjertet og ødelagde dets største bygninger. Vi må takke vores Gud for denne handling. Amerika blev ramt af rædsel fra nord til syd og fra øst til vest".
Ordene faldt 7. oktober 2001 og kom fra Osama bin Laden - en saudiarabisk mangemillionær, som havde gjort den væbnede kamp for islam til sit kald og var ansvarlig for verdenshistoriens mest dødbringende terrorangreb 11. september 2001.
Hvor langt ned i historiens muld skal man grave for at finde jihadismens åndelige rødder? Er den væbnede kamp en uadskillelig del af islam eller skyldes dens fremvækst undertrykkelse og elendige sociale forhold? Og kan man betragte jihadisme som en totalitaristisk ideologi på linje med fx fascisme og kommunisme? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Jakob Sheikh og professor i islamstudier Thomas Hoffmann.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
Hun havde ikke én dråbe russisk blod i årerne, men den tyskfødte prinsesse Sophie Augusta Frederikke endte alligevel som Ruslands mægtigste kejserinde under navnet Katarina den Store. I sine mange år som enehersker fra 1762 til 1796 formåede hun at få det russiske imperium til at vokse i styrke og omfang gennem erobringskrige. Katarina den Store var samtidig præget af oplysningstidens tanker. Hun betragtede Rusland som en europæisk stat, der skulle være åben for storslået kunst og kultur.
Hvad var det for et Rusland, Katarina den Store regerede over? Hvordan så hun på forholdet til det øvrige Europa? Hvor langt kom hun med moderniseringen af det russiske samfund? Og hvilken relevans har hun, en imperie-bygger fra det 18. århundrede, for Ruslands nuværende imperie-bygger, Vladimir Putin? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ruslandskender, journalist og forfatter Marie Tetzlaff.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
En af Besættelsestidens mest bemærkelsesværdige udtalelser kom fra den nytiltrådte udenrigsminister Erik Scavenius, der den 8. juli 1940 sagde følgende, " Ved de store, tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland"
Scavenius blev senere udpeget som statsminister og stod i spidsen for samarbejdspolitikken med Hitler-Tyskland, som varede frem til sammenbruddet den 29. august 1943.
Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at Scavenius er den mest omstridte skikkelse i den nyere danmarkshistorie og hans virke er fortsat til debat. Var samarbejdspolitikken det bedst tænkelige værn for demokratiet i en vanskelig situation med fremmede tropper på dansk jord? Eller var det tværtimod en håndsrækning til tyskerne, som fik ro og orden på 'Flødeskumsfronten'? Skal vi se på Scavenius som national frelser eller landsforræder? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Ph.d. i historie og seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen og dr.phil. i historie og forfatter Bo Lidegaard.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
"Hvis I virkelig tror, at det nuværende system kan hjælpe jer, er det så meget desto bedre for vores nye og virile form for fascisme. Jeg kommer til jer med et nyt og revolutionerende tankesæt" Ordene kom fra Sir Oswald Mosley, en 36-årig adelsmand, der stod i spidsen for det nystiftede parti, British Union of Fascists. Året var 1932, den økonomiske krise bed, arbejdsløshedskøen voksede og det britiske imperium slog sprækker.
Foran en talstærk forsamling af unge mænd med sorte skjorter og højre arm strakt i en heilende hilsen, talte Mosley om alt det, der måtte gøres for at komme elendigheden til livs. Mosley blev aldrig Storbritanniens Fører, men hans ætsende kritik af racesammenblanding og multikultur stikker fortsat sit hoved frem, bl.a. under de nylige optøjer i flere britiske byer. Hvem Sir Oswald Mosley var? Hvordan hans britiske fascisme adskilte sig fra den kontinentale udgave? Og hvilke spor den har sat i eftertiden? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i historie Claus Bundgård Christensen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
"Modstandskampen og blodet fra vores martyrer er et vidnesbyrd for alle, som overvejer at ville invadere Libanon, eller som påtænker at lave forebyggende angreb, at de begår den største fejltagelse i deres historie". Sådan lyder det fra Hassan Nasrallah, øverste leder for Hizbollah, den store shiamuslimske milits, som har base i Beirut. En åben krig mellem Hizbollah og ærkefjenden Israel synes at nærme sig - og med enorme konsekvenser for hele Mellemøsten.
Hizbollah er et produkt af den libanesiske borgerkrig i 1980'erne og den iranske revolution i 1979. Men hvad kæmper de for? Hvordan ser deres verdensbillede ud? Og hvordan forstår de deres egen historiske rolle? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med postdoc og forsker i etniske og sekteriske konflikter i Mellemøsten, Anne Kirstine Rønn.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
I 1980 bød Sovjetunionens leder, Leonid Bresjnev, velkommen til de olympiske lege i Moskva. Han hilste "alle verdens atleter", hvilket dog var en sandhed med modifikationer - 65 lande boykottede nemlig legene i protest mod den sovjetiske invasion af Afghanistan, mens kun 80 lande deltog. Begivenheden, der hvert fjerde år transmitteres til hver en afkrog af kloden, er en påmindelse om, hvordan sport og politik - og historie - fletter sig sammen. Hvordan har de olympiske lege udviklet sig fra det første hammerkast i antikkens Grækenland og frem til vor tid? Spænder demokratiske lande også for en politisk vogn på samme måde som autokratiske regimer og diktaturer? Og hvor god en olympisk nation er Danmark egentlig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med dr.phil. og professor i idrætshistorie Hans Bonde.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Ninette Birck og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic. -
Frankrigs historiebevidste præsident Emmanuel Macron sendte chokbølger gennem det franske samfund, da han i kølvandet på det yderste højres fremgang ved Europaparlamentsvalget udskrev nationalt valg til d. 30. juni. Han sagde bl.a.: "At være fransk vil sige at tage tidens nødvendighed på sig, at kende til betydningen af at kunne stemme og til smagen af frihed. Der er særlige omstændigheder, som kalder på ansvarlighed. I bund og grund handler det om selv at skrive historien i stedet for at blive dens offer. Den tid er nu kommet. Leve republikken! Leve Frankrig!". Nutidens urolige Frankrig giver mindelser om andre tidspunkter i landets historie, hvor der har været frygt for borgerkrig, militærkup og opløsning af republikken. Derfor vil vi denne udsendelse forsøge at tegne et billede af Frankrigs problemfyldte og ofte kaotiske republikker.
Hvorfor er det så vanskeligt at finde stabilitet i et ressourcestærkt land med en dyb demokratisk tradition? Hvad er det for vældige kræfter og idéer, der støder sammen? Og hvilken lære af de franske republikkers historie drager henholdsvis Macron og Marine Le Pen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter med dansk-fransk baggrund Karin Mørch og ph.d. og lektor i fransk historie, kultur og litteratur Jørn Boisen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic. -
"Lad mig slippe for bålet" - ja, sådan trygler en kvinde ved navn Herlufs Marte i Carl Th. Dreyers mesterlige film fra 1943, 'Vredens dag'. Marte er blevet beskyldt for at udøve trolddomskunst, og ligger spændt fast til en stige, mens et bål er ved at blive tændt. Der er ingen nåde for Marte - hun skal fortæres af flammerne som den heks hun påstås at være. I løbet af en kort periode af 1600-tallet blev i omegnen af 1000 kvinder herhjemme henrettet i Guds navn for at uddrive djævelskab fra samfundet, hvad end det var i byerne eller i de små sogne på landet. Det er et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien, og samtidig ét vi gerne fortrænger, når vi står og synger ved det årlige Skt. Hansbål.
Hvorfor skulle så mange kvinder - og enkelte mænd - udrenses? Hvem var heksejægerne? Og hvordan adskilte praksis sig fra det lutheranske Danmark og de katolske lande? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med professor i historie og ekspert i senmiddelalder Louise Nyholm Kallestrup. Derudover medvirker også historiker med speciale i hekseprocesser Louise Hauberg Lindgaard.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic. -
"Er du fabriksarbejder, medlem af en fagforening eller en kirke? Så skal du være på stikkerne for at holde øje med folk, der promoverer den kommunistiske sag, og forsøger at bane sig vej ind i en magtposition." Sådan lyder det i en amerikansk propagandafilm fra 1960 om kommunismen. Den fandt også sin vej over Atlanten til vores kyster, og herhjemme var det politiske establishment ikke i tvivl. I den kolde krigs konfrontation mellem de to store systemer, det liberale demokrati og kommunismen, hørte den danske småstat til på amerikansk side.
Hvilke spor satte det sig i den førte politik? Hvordan prægede det kulturlivet og samfundsudviklingen? Og hvorfor blev den danske folkesjæl med tiden 'ameridaniseret'? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med forfatter og dr.phil. i historie Rasmus Mariager.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic. -
"Vi ved hvilken port, vi skal marchere igennem for at reorganisere den europæiske union. Det er på høje tide, at præstestyret i Bruxelles bliver rystet i sin grundvold". Man skulle ikke tro det, men Ungarns premierminister Viktor Orbán, som her taler i Budapest som optakt til det kommende valg til Europa-Parlament, er ikke direkte imod EU. Han ønsker derimod, at det europæiske fællesskab bliver ordnet efter fundamentalt andre principper end i dag. Derfor vil han bekæmpe det, han hånligt kalder for "præstestyret i Bruxelles". Den holdning står den kontroversielle Orbán ikke alene med. En række højrenationale partier har skruet op for den EU-kritiske, hvis ikke direkte fjendtlige, retorik. Selvom et medlem af Alternative für Deutschland for nylig har skabt intern splid med en positiv bemærkning om Waffen-SS, er der meget som tyder på, at de europæiske højreradikale og nationalkonservative partier vinder massiv fremgang ved det forestående valg.
Hvordan forstår disse partier historien, og hvordan bruger - nogle vil sige misbruger - de den i deres politiske kamp? Og hvad betyder Europa for partier, der hver især dyrker det nationale særpræg? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med cand.mag. i historie og Østeuropastudier Vibe Termansen og ph.d.-stipendiat ved DIIS Alberte Bové Rud.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic. -
"At være soldat er den højeste menneskelige udmærkelse i Japan. Den japanske soldat er blevet trænet næsten fra fødslen. I hans hårde tankegang trives den fanatiske overbevisning om, at japanerne nedstammer fra guder og er udset til at regere over verden og alle som lever i den. (...) Forræderi, brutalitet, voldtægt og tortur er alt sammen legale midler, når det bruges mod ikke-japanere". Sådan falder ordene i en amerikansk propagandafilm fra 1945. Krigen i Sydøstasien var da endnu ikke slut og de japanske soldater får læst og påskrevet som var de en bande kriminelle.
Men én ting er hvordan man bliver opfattet af fjenden, noget andet er, hvordan man ser på sig selv. Hvad kæmpede japanerne egentlig for under 2. verdenskrig? Hvorfor ville de smide Storbritannien ud af Asien og stække USA's indflydelse over Stillehavet? Og hvorfor behandlede de deres krigsfanger så skånselsløst? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Peter Harmsen. Desuden medvirker også forfatter Jonas Ishibori.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic. -
Måske ville den gamle digterpræst Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ikke selv bruge udtrykket 'pissetravlt', sådan som det lyder i en sketch fra 'Rytteriet', men han lå i hvert fald ikke på den lade side: I løbet af sit 89-år lange liv skrev han mere omfattende end nogen anden forfatter om dansk historie, verdenshistorie, norrøn mytologi og om et væld af teologiske spørgsmål. I dag hyldes Grundtvig for sin enorme indflydelse på uddannelse, danskhed, religion og sågar velfærdsstat. Politikere på tværs af de ideologiske skel kappes om at citere ham, og der går næppe en dag uden at en eller flere af hans hundredvis af salmer synges i landets kirker og højskoler.
Grundtvig troner i landskabet, men hvad er myte og hvad er virkelighed? Hvordan skal vi forstå hans opfattelse af folkelighed og danskhed? Og var han mere humanist end kristen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med historiker Jes Fabricius Møller og teolog Anders Holm. Derudover medvirker tidligere kirkeminister Manu Sareen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic. -
"Brødre, lyt til mine ord! Sioux-folket, som beskyttes af den store ånd, Manito, vil tage deres økser og gå på krigsstien i dag og bekæmpe fjenden indtil de sidste blegansigter er drevet ud af vores forfædres land med bitterhed og had". Sådan lyder det fra indianerhøvdingen Hvide Ræv i en Westernfilm fra midten af 1960'erne. Hans drabeligt udseende krigere, som for øvrigt spilles af italienske skuespillere, råber på hævn. De skal lige til at sætte ild til en tilfangetagen hvid kvinde, da kavaleriet dukker op... Scenen er velkendt: de indfødte er vilde, mens civilisationen forsvares af noble officerer og ædelmodige pelsjægere. Men én ting er fiktion, noget andet er den historiske virkelighed.
I år er det hundrede år siden de oprindelige amerikanere fik tildelt statsborgerskab i det land, deres forfærde havde mistet. Hvordan tabte indianerne kampen om den amerikanske prærie? Er der belæg for at tale om et egentlig folkemord? Og hvor meget gør amerikanerne ud af dette blodige og dramatiske kapitel af deres historie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med Marianne Kongerslev og Anders Bo Rasmussen, begge lektor og ph.d. i amerikanske studier.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic. - Laat meer zien
