Afleveringen
-
Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.
Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark? -
Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene.
Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget. -
I 1870-1871 røg Frankrig i totterne på en række tyske stater med Preussen i spidsen i en krig, der forandrede Europa og pegede frem mod det 20. århundredes verdenskrige.
Men hvad udløste konflikten? Det er en besynderlig historie om et kandidatur til den spanske trone, en presset kejser med nyresten samt en preussisk ministerpræsident med lus i skindpelsen. -
Under den kolde krig holdt Sovjetunionen længe trit med med sin store konkurrent USA, men rum- og våbenkapløb og et ønske om bedre levestandarder i det enorme imperium blev med tiden en stor belastning for økonomien.
Først gik Sovjetunionen ind i periode med stagnation, siden begyndte krisen at kradse, og i 1980'erne slog Mikhail Gorbatjovs forsøg på at reformere det kommunistiske samfund fejl.
Først forsøgte en flok kommunistiske hardlinere i sommeren 1991 at kuppe generalsekretæren, og sidst besluttede lederne af Rusland, Ukraine og Belarus at lægge Sovjetunionen i graven.
En af verdens to supermagter var fortid.
Serien er støttet af Carlsbergfondet
Ekspert: Birgitte Beck PristedKlip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl Jensen
Musik: Sovjetunionens Statshymne af Sergej Mikhalkov/Gabriel El-Registan/Aleksandr Aleksandrov. -
Efter Lenins død blev Stalin efter en brutal magtkamp leder af Sovjetunionen, og russerne og unionens mange mindretal gik ind i en periode med udrensninger og sultkatastrofer. Alligevel nedkæmpede den martrede befolkning Nazityskland nuder Den Store Fædrelandskrig, hvor Sovjetunionen efter ufattelige lidelser stod tilbage som sejrherre.
Men hvordan lykkedes det Stalin at holde på magten, når hans regeringstid bød på så store lidelser for befolkningen?
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Konsulent: Birgitte Beck PristedKlip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl Jensen
Musik: Prokofiev: Krig og fred (1946).
-
Efter den sidste revolution i 1917 satte Lenins bolsjevikker sig på magten og gik straks i kødet på alle politiske modstandere. Og efter en blodig borgerkrig kunne bolsjevikkerne oprette Sovjetunionen i 1922.
Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Værter: Anders Olling og Hans Erik HavsteenKlip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen
Konsulent/ekspert: Birgitte Beck Pristed
-
I dette afsnit skal vi ikke bare beskæftige os med en, men hele tre revolutioner. For mens den sidste tsar, Nikolaj 2., stædigt holdt holdt fast i sin autoritære stil, væltede læsset.
Først måtte han give indrømmelser i 1905, da Rusland blev ydmyget under Den Russisk-japanske krig. Men det gik først helt galt, da Første Verdenskrig fremprovokerede ikke bare en, men to revolutioner i 1917.
Exit Nikolaj, og sig velkommen til Lenin.
Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Værter: Anders Olling og Hans Erik HavsteenKlip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen
Konsulent/ekspert: Birgitte Beck Pristed
Musik: Eugène Pottier
-
I denne episode forsøger den nye mand på den russiske trone Alexander 2. at redde stumperne efter Ruslands ydmygende nederlag i Krimkrigen i 1856.
Derfor indledte han sin tid som tsar med en række reformer, der skulle skubbe det russiske samfund ind i fremtiden. Mest berømt er afskaffelsen af livegenskabet, men den russiske bondestand blev fastholdt i fattigdom, mens den fremvoksende arbejderbefolkning i byerne levede under kummerlige forhold.
Og netop som tsaren havde besluttet sig for at gøre demokratiske indrømmelser, blev han i 1881 dræbt af en bombekastende revolutionær i Sankt Petersborg.
Serien er støttet af CarlsbergfondetVærter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen
Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen
Konsulent/ekspert: Tine Roesen
Musik: Nikolaj Rimskij-Korsakov: 'Scheherazade' (1888) -
Mens Rusland under 1700-tals-tsaren Peter den Store imiterede de vesteuropæiske lande, vendte store dele af den russiske elite sig i 1800-tallet mod de traditionelle dyder, og pludselig blev det moderigtigt at indrette sit hjem med en ægte russisk bondestue.
Men den reformmodvillige tsar Nikolaj 1. måtte sande, at Rusland var sakket bagud i forhold til Europa, da han kom på kant med Frankrig og Storbritannien. Krimkrigen i 1850'erne blev nemlig en total ydmygelse af det ellers så selvbevidste land.
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: Tine Roesen, ph.d. lektor på ToRS - Insitut for tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.Musik: 1812-ouverturen af Pjotr Ilitj Tjajkovskij.
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
1812 blev et skælsættende år i russisk historie.
Napoleons invasion af Rusland lagde store dele af landet øde, men den gav samtidig anledning til en hidtil uset national samling, som satte en ny kurs for det russiske imperium, der efter krigen stod tilbage som den helt store sejrherre.
Men de mange officerer, der efter Napoleonskrigene vendte hjem til Rusland fra Europa havde også vestlige reformideer med i deres tornystre. Og nogle af dem var villige til at tage ekstreme midler i brug for at få dem gennemført.
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: Tine Roesen, ph.d. lektor på ToRS - Insitut for tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.Musik: 1812-ouverturen af Pjotr Ilitj Tjajkovskij.
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
I dagens afsnit tager vi fat på to af de allerstørste skikkelser fra den russiske historie: Peter og Katarina, begge med tilnavnet 'den Store', kiggede begge mod Europa og forsøgte at reformere det lidt tilbagestående russiske samfund.
Men mange steder i Rusland var der utilfredshed med vestliggørelsen, og selv om Katarina er meget optaget af den vestlige oplysning, så var det svært at gøre op med f.eks. livegenskabet.
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: dr.theol. Christian Gottlieb (med bidrag af slavist og dr.phil. John Lind)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
I dette afsnit ser vi nærmere på tiden efter Ivan den Grusommes regime.
Det var en tid med vild kamp om magten, og æraen er siden blevet kendt som 'forvirringens tid'. Men i 1612 indtog Romanov-dynastiet tronen og moskovitterne kunne fortsætte med udvide imperiet, og til sidst fik det næsten den størrelse, det har i dag.
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: Slavist og dr.phil. John Lind (med bidrag af dr.theol. Christian Gottlieb)Musik: Boris Godunov af Modest Mussorgsky (1872)
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
I dette afsnit får det lille storfyrstendømme Moskva i den grad vokseværk. Faktisk går det fra at være på størrelse med Danmark til at blive et af verdens største imperier.
Samtidig sætter tsarer som Ivan den Store og hans barnebarn Ivan den Grusomme i den grad deres præg på livet i den voksende stat. Den sidstnævnte med en uhørt brutalitet, der leder tankerne hen på tiden under Stalin.
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: dr.theol. Christian Gottlieb (med bidrag af slavist og dr.phil. John Lind)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
Det tredje Rom eller håndlanger for de mongolske overherrer? I dette første afsnit af 10 om Ruslands historie diskuterer vi, hvornår landets historie egentlig skal begynde. For kan russerne trække deres historie helt tilbage til 900-tallets Rusrige, eller er det snarere Moskvas succes som skatteopkræver for mongolerne i 1300-tallet, der skal ses som startskuddet til det Rusland, vi kender i dag?
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: Slavist og dr.phil. John Lind (med bidrag fra dr.theol. Christian Gottlieb)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
Fluepapir for både kongelige og stodderkarle. Københavns toldbods lange historie har budt på lidt af hvert, og det fortalte vi om foran publikum hos By & Havn på Kulturnatten 11. oktober 2024.
Udsendelsen er blevet til i samarbejde med By & Havn.
Teknik og optagelse: Malthe Ramskov Østerberg -
Mange vil nok forbinde fortidens havn med mandfolk, men gennem historien har kvinder - mytiske som virkelige - også sat deres aftryk på Københavns havn.
Hør om havfruer og i 1400-tallets dronning Philippa, der ifølge fortællingen forsvarede København mod de angribende Hansestæder. Du kan også blive klogere på kvindelige ejere af handelskompagnier i 1700-tallet, og så fortæller vi naturligvis også om de legendariske skovserkoner, der før tiden faldbød deres fisk på Gammel Strand (og gav dig en kæmpe sviner, hvis du ikke købte dem).
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.
Værter: Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk -
Sidst i 1800-tallet var tiden løbet fra Københavns gamle havnefaciliteter. Der var ikke dybt nok til de moderne fragtskibe, og området omkring havnen var ikke gearet til en varestrøm af den karakter, fremskridtet efterhånden kunne levere.
Samtidig havde København udsigt til større konkurrence fra det fremadstormende Tyskland, der havde skabt en frihavn i Hamburg og gravede løs på den Kielerkanal, der ville lette adgangen mellem Nord- og Østersøen.
Det stod klart, at Danmarks hovedstad måtte have en toldfri frihavn, der ville lette skibsfarten. Men én mand stod i vejen: Det københavnske handelsliv absolutte konge, C. F. Tietgen.
Hør, hvordan slaget om frihavnen udspillede sig i dagens udsendelse.
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.
Værter: Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk -
Dansk handel oplevede en et voldsomt opsving ad flere omgange i sidste halvdel af 1700-tallet, og det ses den dag i dag tydeligt rundt om i Københavns havn. For på Christianshavn og langs Toldbodgade ses enorme pakhuse, der blev opført for at håndtere de mange varer, der lagde vejen forbi København.
Men det er ikke kun historien om foretagsomme købmænd med sans for gode forretninger. Det er også historien om et neutralt Danmark, der på opportunistisk vis spandt guld, mens stormagterne lå i krig med hinanden. Og det er også en fortælling om tidens slaveri og slavehandel, som Danmark aktivt tog del i.
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.
Værter: Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk
(Obs! Anders får i udsendelsen sagt, at direktionslokalet, også kendt som kongeværelset, i Vestindisk Pakhus er udsmykket i rokokostil. Vi er siden optagelsen blevet gjort opmærksom på, at det såmænd er udført i nyklassicistisk stil. Fy skamme, Anders!) -
I dagens episode gæster Kongerækken Middelgrundsfortet, som i 1890'erne blev bygget for at beskytte København mod en tysk invasion fra søsiden.
Den tyske trussel var den altdominerende sikkerhedspolitiske udfordring for Danmark i tiden mellem 1864 og afslutningen på Første Verdenskrig, og den danske småstat frygtede simpelthen at blive opslugt af det Tyskland, der blev samlet i 1871.
Mange rystede på hovedet over de store summer, der blev investeret i at beskytte sig mod overmagten, men tilsyneladende var der konsensus om at skærme den danske hovedstad mod angreb fra søsiden, og derfor kan man den dag i dag opleve søforterne i og omkring København.
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.
Værter: Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk -
Vi kender Christianshavn som et hyggeligt, gammelt københavnerkvarter med fine bindingsværkshuse og hygge langs kanalen.
Sådan har det imidlertid ikke altid været.
Da Christian 4. satte sig for at tilføje byen en ny bydel i 1600-tallet, var det svært at få folk til at bosætte sig i det nye kvarter, og store dele af området stod hen som våde byggetomter. Og hvor man havde forestillet sig, at Christianshavn skulle bebos af rige købmænd, blev det mest fattigfolk, der slog sig ned.
Men da nye konger for længst havde taget over, begyndte det at vende. Ikke mindst det succesfulde globale handelsforetagende Asiatisk Kompagni indvarslede en ny tid for Christianshavn.
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.
Værter: Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk
(obs: Anders kommer i afsnittets afslutning til at kalde Jane Lytthans og Anders Bjørns bog om Christianhavn for 'Københavnerliv'. Den rette titel er naturligvis 'Christianshavnerliv', og Anders beklager)
- Laat meer zien
