Afleveringen
-
Tiden efterpå
I dagens afsnit bliver digtet; "Tiden efterpå" læst højt.Digtet er skrevet ud fra det netværk, som Rikke har været initiativtager til via. ADHD-foreningen. Rikke fortæller om hvordan hun blev sen-diagnostiseret som voksen, efter flere depressioner blandt andet pga. større opgaver på universitetet.Derudover fortæller hun lidt om, hvordan hendes nære omgivelser tog imod hendes diagnose, og hvilken betydning den har haft på hendes rolle som mor.I afsnittet snakker vi om ADHD-diagnosens ekstreme opblomstring i mediebilledet, og hvilken påvirkning det har på os, som helt "almindelige" mennesker, der måske ikke altid syntes det er fedt at være "speciel".Husk at du stadig kan stille spørgsmål til det aktuelle afsnit, eller komme med input til andre dilemmaer, du ønsker skal tages op.Derudover er du altid velkommen til at give ris og ros, og byde ind hvis du har lyst til at deltage, i egen høje person. Det kan du gøre ved at skrive til: [email protected] du har lyst til at læse med imens digtet læses højt, kan du gøre det lige her:
Tiden efterpå, da livet gik i stå.Jeg har mødt en gruppe.Hvor der er kvinder så smukke.Hvor vi snakker om livet.Med krøllede hjerner.Her kan vi græde og grine.Og aldrig føle os forpinte.Vi kan kigge tilbage på alle de år.Og smile og se på.Imens vi ser hinandens sår.Vi ved ikke hvornår at det stopper.Men vi har lært at elske at vores hjerter og hjerner hopper.VI har lært at vi føler stærkt og ekstremt.Men også at vi kan elske helt fænomenalt.Her vil jeg nyde.At jeg bare kan være hende.Der ikke skal yde.At vi kan være hinanden nær.Uden at vi skal føle os fjern.Tak for jer.Jeg håber på mange år.Med kvinder så smukke som krystalskår.
-
Episode 6
Long time no see! Velkommen tilbage kære lyttere det er lang tid siden, at der sidst er blevet udgivet et afsnit. Det skyldes at jeg har været på en lang rejse både mentalt og fysisk. At rejse er at leve, men også at lære og for mig har det haft store betydninger for mit nulevende og fremtidige liv. Når man lære, bliver man også træt særligt med et krøllet sind. Derfor har podcasten ikke fået den omsorg den kræver, men nu er jeg klar til at give den alt den kærlighed og nænsomhed, hvilket det kræver, når man skal producere et følsomt men vigtigt budskab. Så her er afsnit 6; "Et barns digt". Vi møder Rikke som er initiativtager til den netværksgruppe jeg er en del af igennem ADHD-foreningen. Rikke fortæller stort og småt om hendes krøllede liv, og hvilke ting hun har været igennem med en sendiagnostisering som voksen.
Vi præsenterer en udredning fra 90erne, samt hvilke processer en sendiagnostisering i psykiatrien idag indbefatter.
Jeg håber at i vil tage imod den med kærlige arme. Her er afsnittets digt, så i kan læse med, imens i lytter, eller hvis i blot ønsker at efterreflektere over dagens afsnit.Et barns digtEt barns digt Kan føles som en pligt En psykologisk samtale Der aldrig ende vil tage Et langt og ansvarsfuldt livDer bare lever og lever I anstrengelsens morbid En voldsom og impulsiv pige Der altid har svært ved at tie Jeg prøver virkelig Var alt hun kunne sige Hendes selvværd er dalet Men det var ikke det mest fatale Nej uroen var en skandale Dog beskrev de hende som livlig Men alligevel fremstod hun pirrelig Jeg tænker at det aldrig er sket At det er heldigt at jeg stadig er hel Hel
Husk at i altid kan skrive eller stille spørgsmål via brevkassen: [email protected] God lytter!
This podcast is powered by Pinecast.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Uro
Det længe ventet afsnit er nu ude. Det har taget lidt tid at tilrettelægge, når man er to mennesker med ADHD, der skal planlægge og strukturere tid, og særligt når man skal snakke om det, der er lidt svært. Hør med når min ven Sune fortæller om hans tid som ung, udredningen og hvordan uro påvirker ham og ikke mindst hans relationer i hans voksne liv idag. I dagens afsnit bliver digtet uro også læst op. Følg med i digtet her:
Uro
Uret der tikker Øjnene der flakker Tik tak tik tak Uret går og livet går forbi Jeg befinder mig i utopi En krop der fanges af tanker Der vandrer og vandrer og vandrer Som der aldrig finder destination Jeg håber jeg forbliver melankolsk Et hjerte der føler så stærkt At smerte er et livsværk Kærlighed der altid er mere at gi af En utrættelig umættelighed Der tager al min energi af Tærer på min unge kropJeg drømmer at jeg aldrig får nok Nok af livet og al dens virkelighed Befri mig fra min uro
Husk at du stadig kan stile spørgsmål til enten Sune eller mig gennem brevkassen: [email protected]
-
Ensomhed
Lyt med i dagens afsnit, hvor digtet ensomhed læses højt. Her vil følelsen, at føle sig som et sort får blive udfoldet, og ikke mindst den frygt der følger med, når man skal fortælle andre om at føle sig alene, uden at blive opfattet som en offerrolle. I dagens afsnit, vil spørgsmål om moderrollen blive besvaret fra tidligere afsnit; "Familie".
Husk at du stadig kan stille spørgsmål til brevkassen:[email protected]
Læs med når digtet "Ensomhed" læses højt:
Ensomhed som var jeg blindEnsomhed hvad vil du herJeg har så meget at giMon det virker som var jeg glemtJeg mærker smerten hos folkJeg fornemmer kærlighed og hadUtryghed og svigtEn offerolles pligtOffer for at være ærligÆrlig er nok at være færdigFærdig med alt der gør ondtAt bryde dynamikker der aldrig var sundtEt sort fårEt ondt årJeg gir aldrig op men siger kun fra nårNok er nok
-
Familie
I afsnit 3 har jeg fået min første gæst i studiet.Her bliver der diskuteret stort og småt, og om hvilken rolle man skal udfylde som mor og fagperson. Det er med store følelser, at vi debattere fortiden, og hvad det gør ved en relation mellem mor og datter, når man pludselig indtager nogle anderledes familieroller, end man havde forventet. Lyt med når digtet "Familie" læses højt:
En familie i splidEn juletid med hjerte og flidStøjende sindSom aldrig lukker nedEt samfunds eksistensEn kritikers essensEssensen af at passe indEssensen af at stå afStå ud af mængdenOg være tilRåbe højtOm alt det der ikke er flinktSkabe uro i vanerHos folk der træder hvileløst rundtI de samme BanerBaner så tunge som sneflagerDer blot bliver skabt for at smelte sammenNår mørket falder på og jeg sunder migDrømmer jeg om alt det der varOm mit unge pigesindHvor kærlighed var større end smerteMed et hjerte der stadig kunne mærke
Brevkasse: [email protected]
-
Hvem er jeg?
Hvad sker der når man pludselig opdager, at man ikke længere var den, man troede man var?Når man pludselig får bekræftet, at man er lidt anderledes end andre, den følelse man altid har haft, men som man aldrig har kunne placere.Hvilke tanker sætter det igang, og hvad gør man for at bevare håbet?Alt dette vil blive debatteret i dagens afsnit.
Læs med når digtet "Hvem er jeg?" læses højt:
Hvem er jeg og hvor vil jeg henHvor skal jeg gå når natten bliver slemNår byen sover og sjælene sjungerNår tårerne presser påMit bevidste sind om ADHD´ens slidMenneskerne i mit liv som træder og tramperMit hjerte der føles som modellervoksDer banker og banker hårdtSom bare kan bruges og formesOm og om og om igenEn outsider en siderout en udebliverDrømmene der forgår og tænker på tusinde årHvem mon jeg bliver og hvad kan jeg væreFor mine ufødte børnDer måske aldrig forbliver
Brevkasse: [email protected]
-
Livet på lisdexamfetamin
Velkommen til alle lyttere! i dette afsnit starter vi helt fra bunden. I får som lyttere en idé om hvad podcasten vil indeholde og ikke mindst motivationen for at lave den. I hører det første digt i digtsamlingen: Livet på lisdexamfetamin. Læs med når digtet bliver læst op:
Livet på lisdexamfetaminEr et liv med smerte og svigSvigt og åbne sluserDet føles som åbne busserHvor mennesker står på og afHvor alt er galtOg alligevel smuktHvor dagene er korteMen kaotiske refleksioner er borteSom et panser der blev flået afOg bare tager og tager og tagerTager fat i mine inderste og dybeste følelserEn verden uden skyklapperEt liv med åbne sluserHvor mennesker suser ind og ud af mit sindDet føles som en sandhedsserumDer kan drikkes igen og Igen og igen.
Brevkasse: [email protected]
