Afleveringen
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
En "guerillaleder" - sådan beskriver Søren Bygbjerg, Chef for P3 på podcast og radio, med egne ord sin ledelsesstil førhen, hvor han altid har kæmpet for sine folk og sin radio og været i opposition til ledelsen.
Men Søren Bygbjerg er steget i graderne og er selv blevet en del af ledelsen. Nu skal han i højere grad repræsentere organisationen, men er i tvivl om hvordan han bedst bevarer loyaliteten overfor sine medarbejdere og bevarer den kampgejst, som han altid har haft.
Det får Søren Bygbjerg konkrete råd til i dette afsnit af Lederskabet, med programmets nye vært, journalist og ledelsescoach Palle Steffensen og ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt.
På Lederstof.dk kan du læse en artikel om Sørens udfordring, hvor du også kan læse Michaels konkrete råd.
Vært: Palle Steffensen
Ledelsesrådgiver hos Lederne: Michael Uhrenholt
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Programmet er tilrettelagt af Kathrine Wismann og produceret af Rakkerpak Productions for Lederstof.dk.
-
Advokater i de store advokathuse bliver bedømt på timer og indtjening, men de traditionelle KPI’er skræmmer de nyuddannede væk. I podcasten Lederskabet får Christel Teglers konkrete bud på, hvordan hun som partner i Kromann Reumert kan arbejde med at indføre nye værdier, der kan tiltrække og fastholde de unge i faget.
Vært: Michael Uhrenholt
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Programmet er tilrettelagt af Merel Løkke Rasmussen og produceret af Rakkerpak Productions for Lederstof.dk
- Laat meer zien